Elise og Flemmings julebrev 2023

Jungshoved Kirke

Billeder fra sommerhus 2. december 2023

Udsigt fra Sydkajen 22. december kl. 11 - højvande efter stormen Pia

Sneflokke kommer vrimlende

Den 22. december 2023

Kære familie og venner.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Juleaften fejrer vi i år hos Kirsten i Espergærde sammen med hele familien Alstrøm, og 2. juledag samler vi traditionen tro vores familie her i Frederikssund til julefrokost og pakkeleg.

Årets billeder har vi delt i følgende 3 kategorier:

  1. Oplevelser med børnebørn
  2. Arrangementer med familie og venner
  3. Ture og ferierejser

Først lidt brugervejledning:

Hvis du klikker på et link, kommer du til et billedalbum i en ny fane med masser af billeder, som uddyber linket. Hvis du klikker på et billede, kommer du til en større version af billedet. Luk billedalbummets fane for at komme retur til julebrevet, eller på telefon brug "pil tilbage". Er teksten for lille så tast: Ctrl+

1 Oplevelser med børnebørn

I juni måned blev både Camille og Maria studenter. De blev færdige samme dag. Maria blev student fra Espergærde gymnasium, og 2 timer senere blev Camille student fra Rungsted Gymnasium.

Camille er nu 19 år og holdt studenterfest for familie og venner samme dag i haven i Rungsted. Hun har nu et  sabbat år, hvor hun arbejder næsten fuld tid i en vuggestue, inden hun engang i foråret skal på en 2 måneders tur rundt i Verden med 2 andre veninder.

Maria er nu 20 år og havde studenterkørsel Sankthansdag og holdt dagen efter studenterfest i haven i Espergærde for familie og venner. Hun har også et sabbatår og er flyttet hjemmefra i oktober måned til København City, hvor hun har et værelse i en lejlighed med 4 unge mennesker. Hun arbejder i en børnehave i Hellerup.

Oscar på 21 år er nu på 3. semester af HA/PRO studiet på CBS (Copenhagen Business Scool). Han er lige flyttet hjemmefra til en 1 værelses lejlighed på et kollegium i Nordhavn. Desuden har han fået et studiejob i et investeringsfirma nær ved.

Daniel på 22 år har haft et mere end fuldtids arbejde sammen med vennen Oscar i restauranten Samvær på Nørrebro. Vi var til 1 års jubilæum i april måned - men de har nu solgt den med overtagelse fra januar 2024. Dernæst skal Daniel på en 3 måneders tur til mellemøsten.

Ida Sofie - vores yngste barnebarn blev 13 år i februar måned. Hun går i 7. klasse og var på sommerferie hos os i sommerhuset på Jungshoved, hvor vi også var en tur på Knuthenborg.

2 Arrangementer med familie og venner

I februar måned var Bitte på besøg i Frederikssund. Hun var her kun i 3 dage, men vi nåede da i Det Kongelige Teater, Roskilde DomkirkeWillumsens Museum og hos Daniel i Samvær

I april måned fejrede vi vores julegave fra Annette og Per - nemlig et besøg i Knuthenborg safaripark med overnatning sammen med ulvene (og familien).

Traditionen tro holder vi næsten altid vores fødselsdage i sommerhuset på Jungshoved. Det gjorde vi også, da Flemming blev 77 år i april måned. Alle gæsterne var som sædvanlig også indskrevet til at sætte båden i vandet. I fødselsdagsgave fik Flemming en oplevelse sammen med sine 2 døtre - nemlig et besøg på Nivågård Museum og Ringovnen i Nivå.

I foråret var vi til konfirmation i Fredericia hos Jesper og Annemaries yngste søn Karl. Senere var vi til fætter/kusine komsammen hos Bitte i Hovedgård

I juli måned var TI-banden på besøg hos Minna og Mogens i Næstved, hvor vi var rundt i Næstved by for at finde alle gavlmalerierne. Senere på året var vi en tur i Hørsholm nyrestaurerede Kirke og rundt i Arboretet sammen med Bodil og Jesper.

Vi havde besøg i sommerhuset af Grethe og Steen fra Hillerød, hvor vi bl.a. var på Nysø og se Thorvaldsens samling der.

I august måned var vi sammen med Anna, HP og Niels en tur på Vester Kirkegård. Efter at have besøgt alle socialisterne i Det røde Hav endte vi på Daniels restaurant Samvær, hvor vi hyggede os og tog bussen tilbage til Brønshøj.

Vi har i løbet af året haft flere stævner med Jenny og Jens - vores "legekammerater" fra Alicante - såvel i Frederikssund og Vanløse som i sommerhuse på Jungshoved og Marielyst.

Da Elise blev 74 år i oktober, foregik det i Frederikssund grundet stormfloden fra øst i efteråret.

Vi sluttede året af med vennerne med en julefrokost i december hos os i Frederikssund. 

3 Ture og ferierejser

Tur til Vila POCA i Spanien

Vi var 3 uger i januar måned i Annette og Pers hus i Spanien. Her oplevede vi som sædvanlig et "herlig forår" med danske maj temperaturer. Nabo huset var blevet solgt til en dansk familie - nogle af Annette og Pers venner. Deres bedsteforældre var også på besøg dernede i et par uger. Så vi sluttede os sammen nogle af dagene og hyggede os på vandreture og middage.

Påsketur til Grenå og Mols Bjerge

Også i år var vi en tur på Djursland. Vi havde bestilt 1 overnatning i Gjerrild og 3 overnatninger på Fuglsøcentret på Mols - et dejligt sted at bo med en fin forplejning. Alle dagene fik vi nogle pragtfulde vandreture på omkring 10 km.

Flemmings cykeltur ad Hærvejen i Vendsyssel og Himmerland

I forsommeren besluttede Flemming at tage på en lang cykelferie i Jylland ad Hærvejen. Turen startede i Aalborg

Elise og Randi i Spanien

Medens Flemming cyklede Jylland tyndt, var Elise igen i år på ferie med Randi - en tidligere kollega og veninde - i Spanien. Denne gang gik turen til Mallorca, hvor vi havde hotelophold 2 forskellige steder på østkysten ud til vandet og i det gamle Palma.

Sensommer tur til Nord Vestjylland

I slutningen af august og starten af september måned var vi på en tur til en del af Nordvest Jylland, som vi havde lyst til at udforske. Vi bestilte en uges ophold gennem AirBNB i byen Gudum mellem Lemvig og Struer. Det var en virkelig dejlig tur, hvor vi besøgte museer og andre seværdigheder i området: Jens Søndergård Museum, Borgbjerg fyr, Lemvig Museum, Strur med Jernbane og B&O museum, Thyborøn med Sea  War Museum, Thorsminde med Strandings museum, Holstebro med 'Maren å æ woun' og Hjerl Hede

Efterårstur til Flensborg

I efterårsferien var vi på  tur til Flensborg. Turen var planlagt til 5 dage; men vi måtte tage hjem en dag før tiden, fordi der var varslet højvande i den vestlige del af Østersøen samtidig med fuld storm fra øst. Denne varsling ville berøre vores sommerhus på Jungshoved.

Stormflod 2023 ved sommerhuset Bøget Strand

Den 20. oktober var der varslet storm fra øst og højvande, så Flemming tog ned til sommerhuset på Jungshoved for at redde, hvad der kunne reddes. Båden var kommet på land, da badebroen blev taget op. Båden lå nu på den sædvanlige plads med bunden i vejret og ventede på forårets komme. -- Men så kom Stormfloden!!

Indeks over links til udvalgte billedalbum:

 
   
 
Juleaften år 2023 i Espergærde
Juleaften år 2023 i Espergærde

Højt for træets grønne top

Kender I den om Rudolf med den røde tud - prøv at klikke på nedenstående billede

,

 

Et af de allersidste rigtige julebreve vi har fået.

Glædelig jul og godt nytår  

Elise og Flemming

 

Udsigt fra Sydkajen Frederikssund 29. november 2023

På loftet sidder nissen med sin julegrød

Alle billederne kom ikke med i ovenstående linkliste - var der nogle du manglede, så kan du måske finde dem ved at klikke i nedenstående liste:

Godt nytår 2024

Vær velkommen Herrens år - tryk på nedenstående billede

 

Har du lyst til at læse nogle af vores gamle julebreve, så er der her links: