Elise og Flemmings julebrev 2019

Vi drømmer stadigvæk om en hvid Jul

Sneflokke kommer vrimlende

Den 23. december 2019

Kære familie og venner.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

 

Året 2019 er snart forbi. Traditionen tro vil vi også i år sende et julebrev med billeder af de oplevelser, som vi har haft i årets løb. Juleaften fejrer vi i Espergærde hos Kirsten. Året har budt på mange gode dage - såvel sammen med familie som med mange af vores gode venner.

Årets billeder har vi delt i følgende 3 kategorier:

  1. Oplevelser sammen med børnebørn
  2. Arrangementer med familien og vennerne
  3. Ture og ferierejser

Først lidt brugervejledning:

Hvis du klikker på et link, kommer du til et billedalbum i en ny fane med masser af billeder, som uddyber linket. Hvis du klikker på et billede, kommer du til en større version af billedet eller til et underalbum. Luk billedalbummets fane for at komme retur til julebrevet, eller på telefon brug "pil tilbage". Er teksten for lille så tast: Ctrl+

1 Oplevelser sammen med børnebørn

Camille - den mellemste af vores 3 pige børnebørn - blev konfirmeret i maj måned i Rungsted kirke. Camille var bagefter en tur med mormor i New York. Hun er 15 år og går nu i 9. klasse på Rungsted skole.

Daniel - vores ældste barnebarn - går i 3. g på Niels Brock Handelsgymnasium i København. Han holdt sin 18 års fødselsdag i september for familien med madlavning efter temaet Masterchef. Hele sin fritid bruger Daniel som selvstændig erhvervsdrivende med vognen: Bitz burgers. 

Oscar er 17 år og går i 2. g på Rungsted Gymnasium, hvor han stortrives. Han er en høj flot mand, som er vokset sin far over hovedet.

Maria er 16 år og går på Stevns Gymnastik Efterskole.  Vi har lige set hende optræde i Farum Arena sammen med gymnastikholdet på 100 gymnaster.

Ida Sofie er 9 år og går i 3. klasse i Espergærde. Hun dyrker også gymnastik - 3 gange om ugen, og hendes hold har lige vundet en sølvmedalje.

Vi fik oplevelser af børnebørn i julegave sidste år. Så i starten af januar måned var vi på vandretur med Daniel fra Helsingør til Hammermølle, hvor han serverede frokost for sin mormor og morfar. Dagen efter havde Maria og Camille inviteret os på frokost i Café Valentin på Rungsted havn.  Morfar fik også en oplevelse af Ida Sofie - nemlig en tur på Nationalmuseet og Konditori La Glace.

I sommerferien var vi en lille uges tid på Samsø sammen med Ida Sofie, Camille og Maria.

2 Arrangementer med familien og vennerne

Flemmings fødselsdag i april blev holdt i sommerhuset, hvor børn og børnebørn havde arrangeret en fantastisk tur til Skovtårnet.

I Frederikssund har vi jo fået "Prinsesse Marys bro". Sidst i april havde vi besøg af Minna, Mogens, Grethe og Steen for at se det sidste bro-element blive sat op. Dette gentog vi dagen efter med Bodil og Jesper.

I maj måned var vi på besøg i Hovedgård hos Bitte og Carl - det sidste besøg - Elises bror døde i starten af juni måned efter længere tids sygdom.  

Jesper havde tilrettelagt en flot tur for TI-banden i juli måned, hvor vi blandt andet var på en spændende rundvisning inde på Fredensborg slot.

I september måned arrangerede Kirsten et fint fætter/kusine arrangement i Espergærde, hvor også Bitte og vi deltog.

Så blev Elise 70 år den 20. oktober. Der blev holdt hele 2 fødselsdage. På selve dagen var der brunch for veninderne. Ugen efter holdt vi et weekend arrangement i Fredericia for familien, hvor vi blandt andet var på bridgewalking på den gamle Lillebælts bro

Elise fik i gave fra pigerne en tur til Bruxelles. Så i november drog Annette, Kirsten og Elise af sted på en udvidet weekend tur til Bruxelles, hvor vi bl.a. besøgte EU bydelen og smagte på den dejlige chokolade.

Ture og ferierejser

I januar var vi som sædvanlig på en 3 ugers tur til Vila POCA i Spanien.

I marts var vi 14 dage i Marokko, hvor vi den første uge kørte rundt i bus til alle kongebyerne. Den sidste uge var ren afslapning på et resort uden for Marrakech. 

Vi besøger som regel Bornholm hvert år. Det blev også i år til en uge i en lejlighed i Sandkås.

Det blev kun til en uges vandretur på Caminoen (fra Porto) i maj - grundet dødsfald i familien. Til gengæld var vi på vandretur i august måned på Hærvejen fra Hirtshals til Tranum.

I november måned var vi på en fin tur i Kroatien, Bosnien/Hercegovina og Montenegro (Flemmings fødselsdagsgave til Elise).

 

Indeks over links til billedalbum:

 
Glædelig Jul ønskes I alle af de glade bridgwalkere på Lillebælt
 
,,
Juleaften 2019 i Espergærde

Højt for træets grønne top

 

Kender I den om Rudolf med den røde tud - prøv at klikke på nedenstående billede

,

Glædelig jul og godt nytår  

Elise og Flemming

På loftet sidder nissen med sin julegrød

Alle billederne kom ikke med i ovenstående linkliste - var der nogle du manglede, så kan du måske finde dem ved at klikke i nedenstående liste:

Vær velkommen Herrens år - tryk på nedenstående billede

Har du lyst til at læse nogle af vores gamle julebreve, så er der her links: