Udsigt Sydkajen 1. december 2021
Tivoli den 12 december 2021
Sneflokke kommer vrimlende
Den 18. december 2021
Kære familie og venner.I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! |
Traditionen tro sender vi også i år et julebrev med billeder af de oplevelser, som vi har haft i årets løb.
Juleaften forventer vi bliver anderledes i år - vi skal nemlig fejre den i spansk tosomhed i Annette og Pers hus, der ligger syd for Alicante. ----- ! Det var hvad vi havde planlagt og købt flybilletter til; men pga. Coronaens udvikling med den nye mere smitsomme Omicron variant har vi valgt at aflyse vores tur til Spanien. Vi bliver i DK og fejrer jul og nytår i Frederikssund.
Året har - trods Corona - budt på nogle gode dage - såvel sammen med familie som med vores gode venner.
Starten på året 2021 var en ensom tid grundet frygten for Corona. Vi var kun sammen med vores børn og børnebørn udenfor i frisk luft på diverse vandreture i weekenderne. Således mødtes vi engang i Gilleleje - og en anden gang i Hornbæk plantage. Kirstens fødselsdag blev fejret med en gåtur i skoven rundt om Gurre Sø.
Ida Sofie blev 11 år sidst i februar, og hendes fødselsdag blev holdt på pladsen ved Årstiderne i Humlebæk. I sommerferien var vi en uge på tur med Ida Sofie til Horsens. Her deltog Ida Sofie og Elise i et ugekursus for "Børn og Bedster" på BGI Efterskole, medens Flemming slog telt op på Bygholm Camping og drog på sightseeing i Horsens og omegn.
Oscar blev 19 år i marts, hvor den nære familie for første gang blev samlet indendørs til hans fødselsdag. Den helt store fest blev holdt, da Oscar fik sin flotte studentereksamen i juni måned fra Rungsted Gymnasium. Hele efteråret har han arbejdet på Pers arbejdsplads for at tjene penge til et 4 måneders ophold på et universitet i USA.
Flemming blev 75 år i april måned. Han havde - sædvanen tro - inviteret hele familien i sommerhuset til frokost, søsætning af båd, vandretur og aftensmad. I fødselsdagsgave fik Flemming en vandretur med Kirsten og Annette fra Lyngby til Strandmøllen med efterfølgende middag på kroen.
Maria går i 2g på Espergærde Gymnasium. I august måned blev hun 18 år, og hun holdt en kæmpe fest - først middag for familien indendørs i stuen - dernæst fest for alle vennerne i telt i haven. Der var inviteret 70 unge mennesker, så der var liv og glade dage.
Daniel blev 20 år i september. Han har lejet en lejlighed på Østerbro i København, hvor han bor sammen med 3 andre unge mennesker. Vi var inviteret på middag i lejligheden til hans fødselsdag i september. Hele sommeren har Daniel arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende med vognen: "Bitz's Burgers", som var placeret i et Streetfood område ved Marielyst på Falster.
Camille går i 2g på Rungsted Gymnasium. Hun blev 17 år i september og har fået arbejde 2 gange om ugen hos Normal i Hørsholm, hvor hun lige er avanceret til kasseassistent.
Elises fødselsdag blev holdt i sommerhuset i oktober måned med besøg af hele familien, hvor vi traditionen tro fik trukket Flemmings båd på land og skåret græskarhoveder.
Ida Sofie, Maria, Kirsten, Elise og Flemming var den 12. december til nisse-lysalfe-show i Tivolis Glassal med efterfølgende middag på asiatisk restaurant.
En søndag i februar måned fik vi arrangeret en vandretur rundt om Buresø med Bodil og Jesper i sol og dejligt snelandskab. Vi fik også aftalt påsketur til Bornholm - hvor vi lejede hver vores ferielejlighed nær Allinge. I begyndelsen af december var Flemming og Jesper på en ølsmagningstur i København. Turen startede ved Carlsberg og endte via Frederiksberg med middag på en fransk restaurant i den indre by.
I maj var vi sammen med Stina og Niels på besøg hos Anna og HP i Brønshøj hvor vi bla. så HPs hjemmebyggede tøndesauna.
I juni måned var vi på en uges ophold på Frøslev kro. En af dagene kom Laila og Carsten til kroen, hvor vi havde en hyggelig vandretur på Gendarmstien med efterfølgende middag på kroen.
I juli måned var TI-banden på besøg hos Minna og Mogens. Vi besøgte først de indledende byggearbejder af den nye Storstrøms bro ved Vordingborg. Dernæst kørte vi til sommerhuset på Svinø.
Laila og Carsten inviterede en dag i august på spændende sightseeing på Lailas Vesterbro. Turen blev afsluttet med stegt flæskemiddag på Tove Ditlevsens værtshus.
Grethe, Steen og Mogens besøgte os i september i sommerhuset ved Præstø. Turen blev indledt med en Sightseeing tur i Præstø og omegn.
Laila og Carsten har sandelig været gift i hele 50 år. Dagen blev startet med morgenguldbryllupssang ved Glentehusene i Albertslund efterfulgt af guldbryllupsmorgenmad.
I november og december besøgte vi Stina og Niels - først gang til spændende halloween-middag - anden gang til Julehygge.
Pga. corona virussen er det kun blevet til nogle indenlandsrejser til Bornholm og Jylland
Det er efterhånden blevet en tradition, at vi skal mindst en uge til Bornholm. I år havde vi fået lokket Bodil og Jesper med til nogle lejligheder, der ligger syd for Allinge. Hver morgen startede vi med friskt morgenbrød, som Flemming havde hentet hos bageren i Allinge. Vi fik gået nogle flotte ture rundt på øen - Jesper cyklede af og til. Den flotteste tur gik rundt om Hammeren. En anden tur var rundt om Hammershus ned til Hammer Havn og tilbage. Den længste tur gik fra kunstmuseet ved Rø langs med vandet til Gudhjem.
Sommertur ad Gendarmstien ved Flensborg fjord.
Vi havde længe drømt om at vandre på Gendarmstien langs med Flensborg Fjord. Det blev så i år. Elise havde bestilt en uges ophold på Frøslev Kro. Vi tog så bilen og kørte ud til de forskellige steder, hvor dagens rute skulle starte. Turen tilbage til bilen gik derefter med bus. Solen skinnede alle dagene, og vi fik gået en stor del af de fantastiske flotte delruter. En af dagene deltog Carsten og Laila, hvor vi gik fra hotellet i Frøslev til Padborg og tilbage.
Efter turen på Gendarmstien fortsatte Flemming alene ad Hærvejen på cykel til Aalborg.
Sommertur til Mols Bjerge og Grenå
Flemmings familie stammer fra området omkring Grenå, så vi tager som regel hvert år nogle dage dertil. I år startede vi med et ophold på Fuglsø Hotel ved Mols Bjerge. Vi havde nogle flotte ture rundt i bjergene og til Kalø Slotsruin. En nat overnattede vi i Gjerrild. Vi var på tur til Grenå og området ved Fornæs Fyr. Alle dage skinnede solen.
Tur til Gråsten i efterårsferien.
I efterårsferien havde Flemming bestilt en hel uge i en flot campinghytte på en campingplads ved Gråsten. Vi havde planlagt at fuldføre vores succesfulde ture på Gendarmstien i høj solskin. Vi kom også til campingpladsen; men hytten var mindre end vi troede, og meteorologerne havde planlagt regn hele ugen. Vi nåede dog at se både Sønderborg Slot, regnvejrsparken ved Gråsten Slot og en spændende tur til Aldi i Flensborg, inden vi opgav og forkortede ferien til kun 3 dage.
Indeks over links til billedalbum:
|
|
Glædelig Jul - billeder fra sidste år 2020 | |
,,, | |
Juleaften sidste år 2020 i Espergærde
Højt for træets grønne top |
|
Kender I den om Rudolf med den røde tud - prøv at klikke på nedenstående billede, |
Et af de allersidste rigtige julebreve vi har fået.
Udsigt fra Sydkajen Frederikssund 3. december 2021
/
Her er lidt mere julemusik fra YouTube
Har du lyst til at læse nogle af vores gamle julebreve, så er der her links: |
|