Julebrev 2013

Jungshoved Kirke 26. marts 2013

Kære familie og venner.

Frederikssund den 23. december 2013

Året 2013 er snart forbi. Traditionen tro vil vi også i år sende et julebrev med billeder af de oplevelser, som vi har haft i årets løb. Julen i år tilbringer vi i Danmark. Juleaften fejrer vi hos Kirsten og Henrik  - i deres skønne hus - i Espergærde.
Det er snart 2 år siden, at Elise gik på efterløn. Flemming var meget bekymret for, om hun efter 46 år på arbejdsmarkedet kunne vænne sig til at gå hjemme og "servicere" ham. Det er gået over al forventning. Han har nydt hver en dag. Vi har sammen oplevet så meget, at vores julebrev også i år er blevet så langt, at vi har lavet et indeks for selv at kunne finde rundt i det. Der er jo læsestof helt til nytår. Julebrevet er ikke blevet helt færdigt endnu - det er stadig under udvikling; men julen varer jo lige til påske, så det skal nok blive færdigt inden. Klik igen på linket om nogle dage, så er der sikkert mere læsestof.

Billeder fra året, der gik

Først lidt brugervejledning: Hvis du klikker på en overskrift, kommer du til et billedalbum med masser af billeder, som uddyber overskriften. Hvis du klikker på et billede, kommer du typisk til en større version af billedet. Brug "pil tilbage" for at komme retur til julebrevet. Er teksten for lille så tast: Ctrl+

Indeks:

 
  1. 130114 Kirstens fødselsdag

  2. 130210 Vinterferie på Filippinerne

  3. 130326 Vinter i sommerhus på Jungshoved

  4. 130421 Flemmings fødselsdag

  5. 130501 Besøg i Andelslandsbyen Nyvang med Minna & Mogens samt Bodil & Jesper

  6. 130503 Middag og teatertur med Annette og Kirsten

  7. 130523 Tur til Athen

  8. 130622 Annette og Pers fødselsdag

  9. 130622 Omkring Sankt Hans i Frederikssund

  10. 130629 Sommerferie i Rusland - sejltur fra St. Petersborg til Moskva

  11. 130727 Vandretur på Bornholm med Daniel og Maria

  12. 130810 Ny bil og nyt gæsteværelse

  13. 130821 Sejerø hos Carsten &  Laila - Bent & Lillians nye hus

  14. 130827 Jungshoved besøg af HP & Anna og Stinna & Niels

  15. 130908 Jyllandstur: Besøg Hardy & Lis og Inger & Alfred - Besøg, Fornæs, Hammelev og Grenaa

  16. 130912 På vandring i det nordlige Spanien fra Leon til Santiago med to friske pilgrimme Flemming og Carsten

  17. 130925 Oktober, båd på land, Halloween og Elises fødselsdag

  18. 131028 Storm over Sydkajen Frederikssund

  19. 131206 Stormen Bodil over Sydkajen i Frederikssund

  20. Links til flere billeder fra året der gik

  21. Links til gamle julebreve

130114 Kirstens fødselsdag

Den første i familien, som fylder år er Kirsten. Hun fylder i januar. På det tidspunkt var det endnu ikke blevet rigtig vinter, så vi startede med en tur i skoven. Fødselsdagen afsluttedes i Espergærde - som sædvanlig - med kakao og lagkage.

Vi startede med en tur i skoven. Mormor har fået oldemors flotte hue på Derefter var der fin lagkage, som Maria serverede for mor og lillesøster. Yderst til venstre ses Oscar og Daniel

130210 Vinterferie på Filippinerne

Kan i huske orkanen - ikke den lille vi havde i november måned i Danmark - nej den på Filippinerne i efteråret, som ødelagde store dele af de sydlige øer. Vi var på Filippinerne i februar på en af de nordlige øer Mindoro, som ikke blev ramt.

For at komme væk fra den kolde mørke danske vinter - ja i år har vi haft rigtig vinter - havde vi bestilt en 3 ugers ferie på Filippinerne. Vi fløj med KLM via Amsterdam og Taipei til Manila. Derfra blev vi transporteret mod syd med bus og båd til den nordlige del af øen Mindoro.  Vi boede flere steder i området omkring byen Puerto Galera - i et område, der består ag øer og halvøer med smukke palmer og koralsandstrande.  Først blev vi indkvarteret på et hotel på den østlige side, hvor vi boede den første uge. Den næste uge flyttede vi til Coco Beach, der er et ressort, som er ejet af vores rejseselskab C&C Travel.  Den sidste uge var på egen hånd, og der boede vi i en dykkerby Sabang. Vi havde nogle dejlige uger med mange spændende udflugter ind i landet med bus, på motorcykel og til fods. Den sidste uge lå Flemming dog syg af influenza, men han blev fint betjent af den lokale læge på Coco Beach. Vi havde en fantastisk ferie med masser af oplevelser på Filippinerne - en tur vi varmt kan anbefale.

Elise venter på at blive sejlet videre til Coco Beach Så er båden ved at være klar

Klik her for at læse mere om turen: 130210 Vinterferie på Filippinerne

130326 Vinter i sommerhus på Jungshoved

Vi nåede at få rigtig vinter, og de indre farvande var ved at fryse til - her er nogle marts billeder fra Jungshoved

"I sne står urt og busk i skjul" - sommerhus
Børn ved "vores" strand på Jungshoved
Vores strand på Jungshoved Kirkehavnen ved Jungshoved kirke
Udsigt fra borgbanken mod Bøgestrømmen Børn kælker ned ad borgbanken

130421 Flemmings fødselsdag

Flemming blev 67 i år, og fødselsdagen blev fejret i Frederikssund på behørig vis.

"M/s Henry" kommer lige forbi Per og Camille er en tur ude på vores stenmole
Så er der dækket op - Annette
Henrik og Elise Så er der lagkage - Flemming, Daniel og Maria
Daniel, Maria og Camille Per, Kirsten, Ida Sofie og Henrik
Camille med flere Oscar

130501 Besøg i Andelslandsbyen Nyvang med Minna & Mogens samt Bodil & Jesper

Flemming og Elise havde indkaldt det gamle TI-hold til ekskursion til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk

Så er holdet mødt på parkeringspladsen uden for Andelslandsbyen Nyvang. Mogens, Elise, Bodil, Flemming og Jesper  Besøg i den gamle skolestue
I kælderen under købmanden hilste vi bla. på nogle gamle stakit-øl Så er der frokost

130503 Middag og teatertur med Annette og Kirsten

Flemming havde i fødselsdagsgave af sine 2 døtre Annette og Kirsten fået en teatertur med middag til Det Nye Skuespilhus - de skulle ind og se "Vildanden"

Vi mødtes til middag på "Italiano" Nyhavn på vej mod Det Nye Skuespilhus
Vi fik kaffe i restauranten Vi så et stykke af Henrik Ibsen "Vildanden"

130523 Tur til Athen

I maj var vi i Athen. Vi havde købt en uge med fly og hotelophold gennem Norwegian. Det blev en helt uventet dejlig tur, hvor vi i solskin vandrede rundt i Athen og så alle seværdighederne.

Elise skal som sædvanlig lige prøve en ny hat Akropolis
Teatret ved Akropolis Udsigt over Athen fra foden af Akropolis
Elise på vej ned i byen - nu må vi se at få en kop kaffe
På nationalmuseet - Jockey
Vi tog en dag en færge fra Piræus til øen Aegina - Anduvning af Aegina Aegina havnefront
   

130622 Annette og Pers fødselsdage

Midt i juni måned fylder både Annette og Per år - de havde i den anledning indbudt til 90 års fødselsdagskalas i Rungsted - her er nogle billeder.

Her er fødselsdagsparet Annette og Per, som prøver deres nye kirkebænk Ida Sofie og Camille vil også lige prøve den
Mormødre med Camille og Maria Maria, Annette, Per og Camille
Ida Sofie og Kirsten Oscar og Elise
God jul - Maria og Camille Mormor og Maria

130622 Omkring Sankt Hans i Frederikssund

Det er efterhånden blevet en tradition, at hele familien samles i Frederikssund Sankt Hans aften til Vikingespil og Sankt Hans bål.

Maria, Elise og Camille Maria og Camille på stenmolen i vores havn Stenværkshavnen
Maria og Camille Udsigt fra Kalvøen mod Enghusene
Henrik og Per havde besluttet sig til at tage en kajaktur på fjorden Per hjælper Henrik med kajakken - Stenværkshavnen ud for Enghusene
Henrik og Per i kajak - Stenværkshavnen ud for Enghusene Vores egen damper Skjelskør kom lige forbi
Vi skal lige have noget at spise inden vikingespil og Sankt Hans bålet Udsigt over fjorden mod bådene, der ligger og venter på Sankt Hans bålet
Skuespillerne fra vikingespillet tænder Sant Hans bålet

130629 Sommerferie i Rusland - sejltur fra St. Petersborg til Moskva

Årets store sommertur gik til Rusland. Vi havde bestilt en tur på 11 dage med alt betalt på en hotelflodbåd: "Russ".  Russ sejlede os ad floder og kanaler fra St. Petersborg til Moskva. Turen startede med, at vi fløj via Stockholm til St. Petersborg, hvor vi straks blev indkvarteret på Russ. Den næste dag var vi så rundt og se seværdighederne i St. Petersborg. Især var besøget på Vinterpaladset med Verdens største museum - Eremitagemuseet - helt fantastisk. Næste dag startede vi så turen op ad floden Neva. Derefter gik det slag i slag med dag og nat sejladser ad floder og kanaler mod Moskva. Daglig var vi så i land 3-5 timer og se seværdighederne, som typisk var byer, frilandsmuseer, klostre og kirker, der lå langs kanalen.

Ankomst i St. Petersborg til vores flodbåd "Russ", som vi skulle sejle med i 7 dage til Moskva

På vej om bord på "Russ"

 

Klik her for at læse mere om turen: 130629 Sommerferie i Rusland

130727 Vandretur på Bornholm med Daniel og Maria

Seks dage i juli måned var vi på vandretur sammen med Maria og Daniel på Bornholm. Vi havde i god tid bestilt overnatninger på vandrehjemmene i Hasle, Sandvig, Gudhjem og Svaneke. Den første dag tog vi toget og færgen til Rønne, hvor vi straks fortsatte til fods mod Hasle. Næste dag gik turen mod Hammershus og Sandvig. Tredje dag skulle vi slappe af, så svævebanen ved Hammeren skulle prøves, og vi nåede også lige at gå en tur rundt om Hammeren og besøge Hammershus.  Fjerdedagen gik turen videre til fods langs kysten til Allinge, Tejn og Gudhjem - ialt 23 km. Dagen efter var vi i træning - så vi vandrede yderligere 22 km langs kysten til Svaneke. Sidste dag tog vi bussen til Rønne, hvor det gik hjemad med færge og tog. Det var en pragtfuld tur - og samtidig  relativ billig. Når man overnatter 4 på vandrerhjem er de 2 personer næsten gratis. Desuden kom de 2 børn gratis med tog og færge, når der betales fuld pris for 1 voksen.

Rønne til Hasle

På færgen - Elise, Maria og Daniel På vej ud af Rønne mod Hasle

Klik her for at læse mere om turen: 130727 Vandretur på Bornholm med Daniel og Maria

130810 Ny bil og nyt gæsteværelse

Ny bil

2013 var også det år, hvor vi fik en ny bil - en Toyota Aygo - vores gamle Toyota havde kørt mere end 400.000 km og var ved at falde sammen. Det er anden gang i vores billiv, at vi far fået en helt ny bil. Den første fik vi 1965, og det var en VW 1200. Den holdt til den havde kørt ca. 150.000 km. Vores nye Toyota Aygo håber vi vil kunne køre mindst 200.000 km. Der er ikke så megen plads i den; men til os to er den rigelig stor.

 
Vores nye lille Toyota Aygo.

Bygge projekter

I 2013 har vi lavet andet end skrive julebreve, været på ture og holdt fødselsdage. Vi har også haft nogle arbejdsprojekter. Vi har fået udvidet vores sommerhus med et nyt gæsteværelse. Oprindelig var der under husets tag lavet et uisoleret værksted på 10 m². Det værksted har vi efter 2 år endelig fået indrettet til gæsteværelse. Vi startede med at isætte 2 nye vinduer, en ny dør ind til stuen og en ud til terrassen. Derefter fik isoleret alle væggene til dagens standard og beklædt loft og vægge med profilbrædder. Vi sluttede af med at isolere og lægge et nyt gulv.

Vi har forøvrigt også fået et helt nyt tag på sommerhuset - det gamle var ved at smuldre efter kun 15 år. Taget fik vi vores Jungshoved-tømrer til at lægge. Desuden fik vi ham til i december at montere et skylight (tagvindue) i stuen.  -  Her er billederne af vores projekter.

Næste år regner vi med at udbygge stuen med omkring 10 m² ved at inddrage halvdelen af den overdækkede terrasse.

Vores nye gæsteværelse
Et værksted kunne vi ikke undvære, så det blev for 2 år siden indrettet i en lille 9bjælkehytte Vores nye skylight i stuen - indfatningen skal vi selv lave
Udsigt til nogle af vores projekter. Den nye værkstedshytte ses helt til venstre i billedet. Terrassedøren ind til det nye gæsteværelse ses helt til venstre i hovedhuset. Den nye stue-udvidelse er planlagt til at skulle være under den venstre del af den overdækkede terrasse i hovedhuset.
 

130821 Sejerø hos Carsten & Laila - Bent & Lillians nye hus

I slutningen af august besøgte vi Carsten og Laila i deres sommerhus på Sejerø. Bent og Lilian var ved at bygge et nyt sommerhus ved Gniben Strand. Bent har selv tegnet huset og var nu ved at bygge det. Mens vi var der, havde han hyret nogle polske arbejdere til at rejse væggene.

Sejerø anduves Bent &  Lilians nye sommerhus under opføring
Bent &  Lilians nye sommerhus under opføring - gulvkonstruktionen er ved at være klar
Bent &  Lilians nye sommerhus under opføring - væggene er rejst med polsk arbejdskraft
Vores gamle sommerhus ved Svaleklint Elise og Laila
Stranden ved Svaleklint
Laila arbejder i køkkenet På vej gennem Sejerby

130827 Jungshoved besøg af HP & Anna og Stina & Niels

I august besøgte HP & Anna og Stina & Niels os i sommerhuset på Jungshoved. Vi var rundt og se på seværdighederne - her er nogle billeder.

Besøg på borgbanken ved Jungshoved Kirke - HP, Niels, Stina, Anna og Elise Stavreby havn Stina, Anna og Niels
I Jungshoved Kirke - Elise Stina, Niels og HP Jungshoved Kirke HP og Niels

130908 Jyllandstur: Besøg hos fætter Hardy & Lis og kusine Inge & Alfred - tur til Fornæs, Hammelev og Grenaa

I begyndelsen af september var vi i Jylland og besøge fætter Hardy & Lis i Herning. Derfra kørte vi sammen til kusine Inge og Alfred til deres sommerhus ved Ebeltoft. Vi var på sightseeing til de gamle steder omkring Grenå - Fornæs, Stensmark og Hammelev. 

Inge, Alfred ,Elise, Lis og Hardy   Ved Inge & Alfreds Sommerhus Inge, Alfred, Flemming, Lis og Hardy
På tur til på turen til Grenå og Hammelev indtages frokosten ved Fornæs fyr
I Hammelev forsamlingshus møder vi kusine Rita Hammelev kirke

130912 På vandring i det nordlige Spanien fra Leon til Santiago med to friske pilgrimme Flemming og Carsten

I slutningen af september fløj Flemming  og Carsten til det nordlige Spanien, da de mente, at det var på tide at få gået den årlige caminotur. De startede i Leon, og efter ca 350 km og knap 3 ugers forløb, ankom de efter en fantastisk tur til Santiago. Her er nogle billeder fra turen

Broen ved Hospital de Orbigo passeres Rast mellem Hospital de Orbigo og Astorga
Klik her for at læse mere om turen: 130912  På vandring i det nordlige Spanien fra Leon til Santiago med to friske pilgrimme Flemming og Carsten

131025 Båd på land, Halloween og Elises fødselsdag

Elises fødselsdag fejrede vi som sædvanlig i sommerhuset med hele familien. Samtidig benytter vi altid dagen til at få båden på land og fejre Halloween. Her er nogle billeder fra dagen  

Båden på land

 
Sommerhuset klædt i efterårsfarver - Elise Så er vi ved at være klar til at trække båden på land
Hyp alle mine heste!
Hyp! Hyp alle mine heste! Veludført job - så kan båden ligge der til foråret

Halloween - allehelgens aften

 
Vi må se at få udhulet de græskar
Vi må se og få ild i bålet - Henrik med flere. Så brænder det godt - Camille
Og man kan varme hænderne ved det - Per Her er så alle græskarmændene

Mormors fødselsdag

 
Her kommer lagkagen -Ida Sofie Her er en til lagkage - Maria
Det er nogle flotte lagkager - Elise Nu skal du puste lysene ud mormor.
Puuust! - det lykkedes
Som gave mormor får du et fint portræt

131028 Storm over Sydkajen Frederikssund

Vi fik her i efteråret hele 2 storme - den første fik vi den 28. oktober, den var kortvarig og kom fra sydvest. Her er nogle billeder, som jeg tog ud af vores vindue på første sal mod Stenværkshavnen.

   
  Nu blæste presenningen af den hvide motorbåd

131206 Stormen Bodil over Sydkajen i Frederikssund

Den anden storm, vi havde i efteråret, var Bodil, og den kom den 6. december. Den var ikke helt så kraftig, som den vi havde i oktober; men den var langvarig. Vinden kom først fra sydvest, derefter drejede den langsomt mere og mere mod nord, for til sidst at komme fra nordvest. Resultatet var, at vandet fra Vesterhavet blev presset ind i Kattegat og derfra mod syd bl.a. ind i Roskilde fjord med det resultat, at da stormen var ved at løje af, fik vi ekstrem højvande her i Frederikssund. .Højvandet kulminerede omkring midnatstid. Her er nogle billeder, som jeg har taget om natten, da højvandet var højest og om morgenen dagen efter, da vandet allerede var faldet omkring 1 meter igen.

Om eftermiddagen

Udsigt mod Stenværkshavnen - højvandet har allerede dækket stenmolen; men vandet stiger stadigt Det blæser kraftigt på Nordkajen; men vandet stiger stadigt

Klik her for at læse mere om stormen Bodil: 131028 Stormen Bodil over Sydkajen i Frederilssund

Her slutter så vores julebrev. Vi ønsker jer alle en god Jul og et rigtigt godt Nytår

Juleaften i Espergærde 2013
 

God jul og godt nytår 

Elise og Flemming

Tryk her

Kill that cat!

 

Ikke alle billederne kom med i vores julebrev fra 2013 - var der nogle du manglede, så kan du måske finde dem ved at klikke på nedenstående links:

De links, der er angivet i kursiv og fed, er med i julebrevet. Dem, som er markeret med en stjerne, er endnu ikke helt afsluttet. Resten er ikke med i julebrevet; men du kan klikke på dem og se billederne.

 

 

Har du lyst til at læse nogle af vores gamle julebreve, så er der her links: