|
Trinidad til Bequia |
Grenada til St. Lucia |
Skrevet Trinidad 18. april 03
Næste morgen ville vi så sætte kursen mod den næste ø i Grenadinerne Carriacou, som ligger lige syd for Union Island. Carriacou tilhører Grenada, og den er den nordligste ø, som vi kan checke ind på. Turen var vel på 20 sømil, og vi ankom lidt over middag til Tyrrel Bay, hvor vi kastede anker. Det var så vores mening at sejle i land og tage bussen ind til hovedstaden Hillsborough, hvor vi kunne indklarere; men inden vi nåede så langt, var klokken blevet 16, og indklarerings-kontorerne ville være lukket. Så vi udsatte indklareringen til næste dag. Vi benyttede så tiden til at få et godt måltid i en restaurant, der lå lige ud til bay'en. Tyrel Bay viste sig for øvrigt ikke at være så spændende, som Chris Doyle har beskrevet i sin guide "Sailors Guide to the Windward Islands". Da vi næste dag kom til Hillsborough, viste det sig, at vi lige så godt kunne have lagt til der. Så ville vi have ligget lige ud for en by, hvor der var en smule liv. Indklareringen foregik ellers uden problemer, selv om vi måtte besøge hele 4 kontorer, inden alle formaliteter var på plads.
Vi nyder en sundow'ner | |
Solnedgang over Tyrel Bay, Carriacou | |
Solnedgang over Tyrel Bay, Carriacou | |
Langs stranden ved Tyrel Bay | Hovedstaden Hillsborough på Carriacau |
Det er så dejligt at sejle i Caribien |
Carriacou bød ikke på nye oplevelser, så næste dag fortsatte vi til Grenada. Vi var blevet advaret om, at der kunne være problemer med at lægge båden ved hovedstaden St. George's. Der ville den være udsat for stor risiko for indbrud. Så vi valgte i stedet at gå til Prickly Bay på sydsiden af Grenada, hvor der også var mulighed for at udklarere. Turen tog det meste af dagen, hvor vindroret styrede uden problemer.
Den sidste del af turen foregik imod vinden for motor, og på den del af turen knækkede vindroret på nøjagtig det samme sted, som det havde gjort på turen over Atlanten til St. Lucia i 1999. Denne gang mistede jeg ikke padlen, jeg havde nemlig været så forudseende at have bundet en snor i den, for det tilfælde, at den skulle knække igen. Så denne gang skal der kun en svejsning til for at klare reparationen. Sidste gang måtte jeg betale hele 6.000 kr. for at få fløjet en helt ny paddel fra Frankrig til Martinique.
Om eftermiddagen tog vi en bus ind til St. Georg. Det samme gjorde vi den efterfølgende dag, hvor det var søndag. I hovedstaden fik vi så kontakt med en taxachauffør, som kørte os ud til et spændende vandfald inde midt på øen.
Grenada minder en smule om St. Vincent, den er kraftig kuperet og meget frodig. Grenada har specialiseret sig i at lave krydderier. Så inden vi kom tilbage til båden igen, var Laila og jeg blevet udsmykket med en perlekrans af diverse krydderier, så vi lugtede som en hel kryddeributik.
I Prickly Bay mødte jeg sandelig en
gammel kending fra ARC 99 den svenske båd VINDROSA med Bo & Lisa. Siden 1999 har de sejlet jorden rundt: Gennem Panama-kanalen, Tahiti, Fiji, New Zealand , nord om Australien, over det Indiske Ocean til Sydafrika, videre over Sydatlanten til Brasilien og op til Caribien igen. Det var nu deres plan at sejle op til Martinique og derfra mod Azorerne og videre til England og hjem til Stockholm. VINDROSA har en hjemmeside på Internettet, hvor de fortæller om deres tur og erfaringer. |
|
VINDROSA's tur rundt om Jorden |
St. Georg hovedstaden på Grenada | |
St. Georg hovedstaden på Grenada | |
Besøg ved vandfald på Grenada | |
Udsigt over St. Georg hovedstaden på Grenada | |
Udsigt over St. Georg hovedstaden på Grenada | |
St. Georg hovedstaden på Grenada |
Mandag startede vi på turen til Chaguaramas på Trinidad. Distancen er på ca. 80 sømil. Vi havde planlagt, at hvis vi sejlede fra Prickly Bay kl. 14, så ville vi kunne anduve Trinidad netop, som det blev lyst næste dag.
Vi havde delt vagterne således, at Carsten og jeg skiftedes til at holde vagt og styre 2 time ad gangen - vi måtte jo håndstyre, fordi vindroret var knækket. Vi forsøgte i starten at gå så højt som muligt til vinden for det tilfælde, at den ville blive mere imod, når vi kom længere syd på. Vi fik imidlertid ikke brug for den ekstra højde og kunne anduve Trinidad næste morgen netop, som solen stod op.
På et tidspunkt, mens Carsten havde vagt, blev nogle delfiner så fascineret af min snorken - jeg lå og sov i cockpitet - at de fulgte båden en hel halv time.
Kl. 7. kunne vi lægge til i tolden i Chaguaramas, hvor indklareringen foregik uden problemer.
Vi sejlede derefter over i Humming Bird Marina - hvor jeg lå sidste gang, og der var sandelig også denne gang en ledig plads.
Tirsdag var jeg henne hos Dynamit Marin og få svejset mit vindror, så det blev så godt som nyt igen - pris 120TT$ dvs. ca. 150 kr.
I dag den 18. april 03 kørte jeg Carsten & Laila til Lufthavnen i en bil, som vi lejede i går. I går var vi en tur rundt på den nordlige del af Trinidad. Først kørte vi nordpå ud til kysten, som vi fulgte indtil Blanchisseuse. Derefter kørte vi mod syd gennem urskoven ca. 50 km ad en fin asfalteret vej ned til slettelandet midt på Trinidad.
Den nordlige del af Trinidad minder meget om Tobago eller St. Vincent. Der er overalt utroligt flot med den ene postkortudsigt efter den anden. Vi har besøgt urskov tidligere bl.a. på Tobago, hvor vi måtte vandre ad en smal sti til et vandfald. Her på Trinidad kunne vi køre stille og roligt i vores airconditionerede bil gennem regnskoven.
Udsigt over den nordlige kyst af Trinidad | |
Udsigt over den nordlige kyst af Trinidad | |
Carsten og Laila bliver underholdt for 10 TT$ | Badestrand ved den nordlige kyst af Trinidad |
Carsten er ude at bade | |
Udsigt fra badestrand ved den nordlige kyst af Trinidad | |
Lille fiskerlandsby ved den nordlige kyst af Trinidad | |
Lille fiskerlandsby ved den nordlige kyst af Trinidad | |
Lille fiskerlandsby ved den nordlige kyst af Trinidad | |
Lille fiskerlandsby ved den nordlige kyst af Trinidad | |
Lille fiskerlandsby ved den nordlige kyst af Trinidad | |
På vej til Urskoven | |
Udsigt over regnskoven | |
Udsigt over regnskoven | |
Udsigt over en Squashmark | |
NETTE til kaj i Humming Bird Marina i Chaguaramas | |
Så er ferien ved at være slut. Carsten og Laila i Lufthavnen på vej hjem til Danmark |
Skrevet i Kokkedal den 30. april 03
Andre danske både var også kommet til Trinidad. Jonna og Valde i FEIGA kom dagen efter mig. De havde været en tur oppe ad "The Intracoastal Waterways" i USA, helt op til New York. Det var nu deres plan at komme på land - ligesom NETTE - i Power Boats en af de nærmeste dage.
Jeg mødte også S/Y JOY, som jeg kendte fra vores radiokontakter med Karsten i Panama. JOY havde bl.a. været relæstation på et tidspunkt, hvor vi ikke kunne få direkte kontakt med Karsten. Det er også JOY's plan at komme på land her i Chaguaramas, men først om en måned.
S/Y MEYER - den Maxi 77, som vi tidligere mødte på Tobago - lå også i Chaguaramas; dvs. hun stod på land i Power Boats for at blive bundmalet og få repareret motoren.
Det 21. april var det min fødselsdag, og da inviterede Jonna og Valde mig til fødselsdags-morgen-kage.
Den 18. kom NETTE så på land i Power Boats. Optagningen skete med en kæmpe travelift og forløb helt uden problemer. Hjemmefra havde jeg smurt NETTE med en "god" bundmaling, så der var næsten ingen begroning. Jeg brugte kun ca. en halv time på at vaske bunden helt ren.
NETTE havde i længere tid ligget skæv i vandet, fordi hun har været læsset mere i bagbord side. Det havde bevirket, at ca. 10 cm af fribordet ved vandlinien i bagbord side har ligget i vand i længere tid. Der er derfor kommet nogle bittesmå blærer - mindre en 1 mm i diameter - i gelcoaten pga. osmose. Jeg har behandlet blærerne ved at bore dem ud og vaske dem med ferskt vand. Jeg vil så lade båden tørre, til jeg kommer igen, hvorefter jeg vil prime de udborede blærer og spartle dem med epoxy filler.
Båden blev efter optagningen gjort rent og tømt for alle de madvarer, der ikke var i en hård indpakning, dvs. i dåse eller i hårde plastikbeholdere. Desuden blev der lagt borsyre overalt i båden. Hvis der skulle komme en enkelt kakerlak forbi, mens båden står på land, så vil den enten dø af sult eller blive forgiftet af borsyren. Borsyre - et hvidt pulver - er meget billig, men alligevel skulle det være et af de mest effektive midler mod kakerlakker.
Den 28. april fløj jeg så hjem til Danmark med American og British Airways via Miami og London. Den 29. april kl. 12 landede jeg i Kastrup, hvor Elise tog imod.
Jonna - på FEIGA - har inviteret på morgenkaffe og fødselsdagskage | |
FEIGA med Jonna og Valde | |
Brian skipper på MEYER får gode råd | |
Besøg hos JOY | |
Optagning af NETTE i Power Boats | |
Optagning af NETTE i Power Boats | |
Optagning af NETTE i Power Boats | |
Så står hun vist godt | |
NETTE om læ | |
Sidste billede af NETTE på land i Power Boats | |
Så nærmer vi os Danmark igen - udsigt over Sønderborg | |
Lige ankommet til Kastrup - Eventyret er slut for denne gang | |
Mormor med Oscar | Oscar |
Annette, Oscar og Flemming | |
Hilsen fra besætningen på S/Y NETTE Flemming , Carsten og Laila.
Specifikke Links: |
Trinidad and Tobago Tourist Board |
www.trinidadmarine.com |
www.boatersenterprise.com |
Noonsite Trinidad & Tobago |
Generelle Links |
Retur til forrige side |
Retur NETTE's Hjemmeside |
Retur til siden med Rejsebreve |
Informationer fra Noonsite om lande, der passeres: |
Europa og Nord Atlantiske Øer: |
Belgium, Denmark, Germany, Netherlands, Canary Islands, Cape Verdes, Channel Islands, France, Ireland, Madeira, Portugal, Spain, United Kingdom |
Syd Amerika: |
Brazil, French Guiana, Guyana, Suriname, Venezuela |
Caribien: |
Barbados, Grenada, Martinique, St Vincent & the Grenadines, Trinidad & Tobago |