1. Rejsebrev

Søndag den 29. marts hentede jeg Carsten og Laila i lufthavnen ved Vieux Fort. De skulle komme med flyet omkring kl. 15, men selvfølgelig var flyet forsinket en time. Da Carsten og Laila skulle igennem immigrationsmyndighederne opstod der problemer, myndighederne ville tale med skipperen på det skib, de skulle sejle med, så Carsten kom ud og hentede mig. Jeg måtte vise mine indklareringspapirer for NETTE, inden Carsten og Laila blev sluppet ind i landet.
Når vi nu var i lufthavne,n og det var søndag dvs. der var lukket i trafikhavnen, så ville jeg benytte lejligheden til at få ordnet udklareringen fra St. Lucia. En udklarering er gyldig 72 timer dvs. 3 døgn, og det var tilstrækkelig ti,l at vi kunne sejle til Soufriere og tage til hovedstaden Castries. Udklareringen foregik uden problemer både hos told- og immigrationsmyndighederne.
Derefter tog vi en taxa tilbage til fiskerihavnen, og efter 2 ture med gummibåden var vi alle ude på NETTE sammen med bagagen. Det måtte fejres, så skipper bød straks på en sundown'er - en pinacolade.

Her er nogle billeder fra modtagelsen af Carsten og Laila


Flyet lige landet	Carsten & Laila på vej til immigrationsmyndighederne

Carsten & Laila på vej til immigrationsmyndighederne	Carsten - Hej Flemming du skal lige komme med ind. Myndighederne vil ikke lukke os ind, og de vil tale med dig som skipper på NETTE!

Carsten og Laila ved immigrationsmyndighederne.	Velkommen om bord på NETTE nu kan vi endelig slappe af med en Pinacolade

Turen til byen Soufriere på St. Lucia

Mandag den 1. april lettede vi ankeret for at sejle mod Soufriere, som ligger lige ved flere seværdigheder bla. 2 kegle spidse bjerge - Pitoner. Vinden var med hele vejen, og midt på eftermiddagen kunne vi kaste anker ud for Soufriere tæt ved land med en flot udsigt ind til strandpromenaden og den lille Piton. Inde på stranden holdt man grise i små grisestier eller i snor. Det var jo meget praktisk - ved højvande blev alt affaldet fra grisene automatisk vasket ud i havet.

Vi sejlede straks i land og gik rundt for at se byen. Om aftenen var vi inde på en lille restaurant, hvor vi fik kylling roti. Roti er noget af en nationalret her i Caribien, hvor den kan fås overalt. Jeg er selv vild med den. Den består af en pandekage fyldt med kartofler, sovs og kyllingekød eller oksekød og serveres med kniv og gaffel for turister. De indfødte spiser den med fingrene som en burger. Priser er særdeles rimelig omkring 6 EC$ dvs ca. 15 kr.

En aften, hvor vi sad og fik en sundown'er, havde vi en sjov oplevelse.
Vi lå som sagt tæt ved land og kunne følge med i folkelivet inde på stranden. Der gik en dreng inde på vejen og trillede med sit tøndebånd, dvs. det var et dæk, som han styrede med 2 kæppe en fra hver side, med den nederste del af kæppene kørende inde i dækket. Det gik helt fint, han fik dækket et godt stykke op ad bakken. Derefter gik det ned ad igen; men nu mistede han kontrollen over dækket, og det løb ud over kanten af vejen lige ned i en af grisestierne. Det var jo ikke så godt! Han måtte se at få fisket dækket op igen. Så han lagde sig på maven ved vejen og forsøgte med kæppene at fiske dækket op fra grisestien. Pludselig blev der råbt meget højt fra et nærliggende hus, og en voksen mand kom løbende - han troede vel at drengen lå og drillede grisen med pindene. Drengen satte i vildt løb og hyl hjem til sin mor, mens manden fulgte efter ham, og da han ikke kunne indhente ham, kastede han rasende sten efter "synderen".
Samme aften, hvor vi sad og fik vores sundown'er, havde vi en anden oplevelse. Lige ved siden af båden lå der en mand med dykkerbriller og snorkel i vandet, som pludselig begyndte at råbe noget helt uforståeligt. Jeg troede, at manden var ved at drukne, og skulle lige til at sejle ud i gummibåden for at redde ham, da vi så, at der fra land kom en fiskejolle, der lagde et net ud. Da jollen passerede manden, sprang flere andre i vandet, mens jollen fortsatte i en bue uden om manden og ind mod land igen. Nu forstod vi hvorfor manden havde råbt, han havde selvfølgelig opdaget en stor fiskestime, som fiskejollen skulle komme med sit net og fange. På land begyndte man nu at trække nettet i land samtidig med, at vores mænd i vandet havde check på fiskestimen og kanten af nettet. Dette fortsatte, indtil hele fangsten kunne landes på stranden lige neden for grisestien.

Billeder fra turen til byen Soufriere på St. Lucia


Laila & Karsten - udsigt mod de to Pitoner ved Soufriere

Der kom lige en båd forbi, som tilbød os en tur til et vandfaldene i morgen	Laila & Carsten med udsigt mod Soufriere

For anker ud for Soufriere. Carsten beskytter sig mod at blive brændt af solen med et tæppe.

Udsigt fra NETTE mod Soufriere. Den firkantede kasse på stranden er en grisesti!

Så er der klipning 15 EC$ dvs. ca. 40 kr.	Carsten og Laila ved kirken i Soufriere

Så er der serveret roti, dvs. pandekager fyldt med kartofler og kyllingekød for 6 EC4 dvs. ca. 15 kr. Ummm!

Udsigt fra stranden ved Soufriere mod NETTE for anker, dvs. vi ligger faktisk ved en bøje. Bemærk den langhårede gris, som er tøjret i et reb på stranden.

Stranden ved Soufriere endnu en gris under sit eget soltag. Kassen efter soltag er en grisesti.

Udsigt mod bugten ved Soufriere

Udsigt mod bugten ved Soufriere. NETTE kan lige skimtes.

Carsten solnedgang med udsigt mod del lille Piton ved Soufriere

Solnedgang

Turen til hovedstaden Castries

Her er nogle billeder fra turen. til Castries


Frugtmarked i Soufriere	På vej i bus til hovedstaden på St. Lucia Castries

På vej i bus mod Castries

Udsigt mod Pitonerne ved Soufriere

Udsigt mod den lille Piton ved Soufriere