|
Dette brev er delt i 7 dele.
Tobago 2. del. Elise kommer og Henrik, Kirsten og Daniel kommer
Tobago 3. del. Tur til vandmølle, tur rundt på øen og tur i regnskoven
Tobago 5. del. Tur til udsigtspunkt over Pirats Bay og tur til området oven for Charlotteville
Skrevet i Charlotteville 6. februar 03.
Vi lette anker fra Carlisle Bay Bridgetown på Barbados omkring 10 tiden og satte kursen mod Tobago. Udklareringen havde jeg foretaget dagen i forvejen hos havne-, told- og immigrations- myndighederne i Bridgetowns Deep Water Harbour. Vi kom hurtig fri af Barbados så vi fik den fulde passatvind fra nordøst på omkring 10-12 m/sek. Vinden var næsten en halvvind. Vi nøjedes med at sætte den store genua 1 og gik omkring 5,5 knob. Jeg havde den sidste vagt i morges. Omkring kl. 7, da det var blevet lyst, kunne jeg set Tobago forude. Vi løb ind i Man og War Bay ved Charlotteville på nord østsiden af øen. Det første sted vi droppede ankeret viste det sig at ankeret ikke kunne holde. Så jeg måtte med stort besvær hive alle 50 m ankerkæde op igen. Vi fik jo monteret et manuelt ankerspil i Las Palmas på Gr. Canaria, det fungere fint; men alligevel får man sved på panden når hele kæden på 50 m skal hives hjem. Vi prøvede et andet sted, og der holdt ankeret med kun 35 m kæde ude. Vi ligger ikke langt fra waypoint 3 på kortet ovenfor. Mens vi var ved at gøre gummibåden klar, kom Brian fra Horsens og hilste på, han var sejlet til Caribien i sin Maxi 77 S/Y MAYER og lå for anker lige ved siden af os. Vi lånte 100 Tobago $ (ca. 100 kr.) af ham, så vi kunne komme til hovedstaden Scarborough med bussen og få hævet nogle flere penge i banken. Der er uroligheder i Venezuela så Majken skulle også på flyselskabets kontor, for at få ændret sin flybillet fra Marguerita til Den Dominikanske Republik. Vi sejlede i land. og gik derefter op til myndighederne og fik indklareret. Indklareringen forløb helt uden problemer.
Billeder fra turen til Tobago |
|
Allan - sidste farvel til Barbados | Majken - så går det bare derud af |
Tobago forude | |
Vi skal lige runde pynten forude ind til Man of War Bay | |
Så er pynten ved at være rundet | |
Udsigt mod den nordlige del af Man of War Bay | |
Billeder fra den første dag i Charlotteville |
|
Udsigt fra bådebroen mod den nordlige strand i Charlotteville | |
På vej til myndighederne | |
Brian fra Horsens i sin Maxi 77 S/Y MAYER for anker i Man of War Bay ved Charlotteville | Fiskernes garn til tørre under træet ved stranden |
Skrevet i Charlotteville 7. februar 03.
Tobago er sammen med Trinidad en selvstændig stat, og der lever ca. 50.000 på øen. Tobago er på størrelse med Langeland, og den er en meget bjergrig ø med det højeste punkt på 800 m. Bjergene er årsagen til at Tobago er meget frodig med store dele dækket af tyk regnskov, fordi der falder regn, når passatvinden presses op over bjergene. Desuden har Tobago en regntid, som falder midt på sommeren.
Majken og Allan er taget til Pigeon Point, som ligger på den sydlige del at Tobago. De har de fundet et guesthous til 60 TT $ dvs. ca. 60 kr. pr. dag. De vil bruge nogle dage her på at windsurfe og snorkle. Det var først meningen at vi alle skulle tage bussen til hovedstagen Scarborough; men så kom der en taxa forbi, som tilbød at køre helt til guesthous'et for 150 TT $ dvs. ca. 150 kr., det var jo noget lettere især mht. bagagen så det valgte vi. Jeg stod så af taxaen i Scarborough og gik i banken for at hæve penge, derefter gik jeg rundt i byen et par timer inden jeg tog bussen tilbage til Charlotteville. Turen til Scarborough er utrolig flot. Der er vel omkring 40 km til Scarborough; men turen tager alligevel mere end en time fordi det er bjergkørsel det meste af vejen.
Majken og Flemming | Majken og Allan klar til afgang med bussen til Pigeon Point for at vindsurfe |
Udsigt over Man of War Bay ved busstoppestedet i Charlotteville | |
Scarborough marked | |
Scarborough marked |
Skrevet i Charlotteville 8. februar 03.
I dag har jeg bla. brugt tiden på at finde fejl på min påhængsmotor en
Tohatsu 2.5 HK. Jeg kan starte den med fuld choker og fuld gas; men når
jeg forsøger at tage chokeren fra den - selv om den er kørt varm - , så går
motoren i stå. Det må være et karburatorproblem, så jeg har haft skilt
karburatoren; men den ser ud til at være ok. Jeg har skiftet benzinen fra den
"grønne benzin" jeg fik på i Brasilien. Det her heller ikke hjulpet. Jeg har
også skiftet tændrøret; men heller ikke dette hjalp. Er der nogen, som kan
hjælpe mig? Hvad er problemet?*)
*)10/2 Fejlen på karburatoren er fundet der var en lille cirkulær tot uld mellem strålespids-dysen og det rør strålespids-nålen går ned i. |
I aften har jeg været i land, der mødte jeg Brian fra S/Y MAYER og hans gast Bisgård, som bød på rom og cola. Det er jo lørdag, så ved siden af var der et steel band, som spillede. Senere var der optræden med diverse karnevalskostymer og syngende solister.
Bisgård gast på S/Y MAYER og skipper Brian | Et steel band spiller op |
|
|
Her er solisterne i bandet |
Forberedelse til karneval |
Forberedelse til karneval |
|
Soca Solist | Skipper Brian på S/Y MAYER og gast Bisgård har i mellemtiden byttet plads - vi drikker mest cola |
Anders skipper på trimaran Blåhvalen med blond nymfe i baggrunden | På vej tilbage til båden - dingy-broen er besat |
Skrevet 9. februar 03
Det er godt jeg kun tog mit elektroniske kamera med i land i dag, ellers var det blevet alt for dyrt med alle de billeder jeg tog. Først gik jeg en tur op af vejen, der løber langs med kanten af den sydlige del af bugten. Der var jeg bla. ude ved et gammelt fort. Derefter gik jeg en tur op i villakvarteret, der ligger på den nordlige skråning med mod bugten. Alle huse har en fantastisk udsigt over Man of War Bay.
Det er svært at få mennesker med på billederne, når man fotografere her på Tobago. Når man tager billeder i et offentlig rum så burde der ikke være problemer; men folk bliver smæk fornærmede, hvis man tager et billede af dem - selv på lang afstand - uden at spørge om lov først. Når man så pænt spørger får man næsten altid nej.
Vejen mod Pirat Bay | |
Udsigt over Man of War Bay Charlotteville | |
Den sydlige strand ved Charlotteville | |
Vejen langs som løber langs den den sydlige del Man of War Bay | Udsigt over Man of War Bay |
Udsigt over Man of War Bay | |
Udsigt over Man of War Bay | |
Udsigt over Man of War Bay | Et spændende træ |
Udsigt over Man of War Bay | |
Udsigt over Man of War Bay fra det gamle fort | |
Udsigt over Man of War Bay fra det gamle fort | Udsigt over Man of War Bay på vej mod det gamle fort |
Udsigt over Man of War Bay fra det gamle fort | |
Udsigt over Man of War Bay. Motivet er er det samme; men forgrund er forskellig | |
Banan plante | Et spændende træ |
Udsigt over Man of War Bay fra Charlotteville | |
Udsigt over huse i den nordlige del af Charlotteville | På vej ud til NETTE |
Udsigt over Man of War Bay fra Charlotteville |
Skrevet 11. februar 03
Dagen startede med at jeg for mindst syvende gang skidte min karburator til påhængsmotoren ad, for at finde ud af hvad der var i vejen. Efter flere forsøg fandt jeg en cirkulær uldtot mellem dysen og det rør strålespidsen går ned i. Uldtotten virkede som en pakning så strålespidsen ikke kunne lukke op for benzinen. Da jeg fik monteret karburatoren igen, virkede motoren igen, som den skulle. Jeg var ellers parat til at gå ud og købe en ny motor.
Derefter tog jeg gummibåden ind til byen. Jeg ville ind for at blive vasket, og jeg havde fået at vide, at der i Pirate Bay, var en bæk med friskt vand, som man kunne vaske sig i. Det var en flot tur til Pirat Bay, og der viste sig at være en flot badestrand med koraller lige uden for, hvor man kunne snorkle.
Da jeg var blevet vasket gik jeg tilbage af stien til Charlotteville. Undervejs var jeg oppe at besøge Vanley Perry, som lavede steelpans dvs. af toppen af en olie tønde laver han det musikinstrument, som benyttes i et steel band. Steelpan-maker'en her i Charlotteville skulle være meget berømt, idet han var den første, som fandt på at lave musikinstrumenter af gamle olietønder. Desuden har han leveret pander til flere berømte orkestre. Prisen for en af de store pander er 180 US$, det skulle være ca. halv pris af hvad de koster på Trinidad. Det tager ca. 2 dage for Vanley Perry at lave en pande.
NB: Jeg har hjulpet Perry med at lave steelpans! En dag jeg mødte Perry hjalp jeg ham med at trille en tom olietønne op til hans værksted.
Nu var jeg blevet sulten og satte mig ind på restauranten lige ved bådebroen for at få noget at spise. Pludselig var den en som råbte: "Hej Flemming". Jeg blev noget forvirret. Det viste sig at være familien Øland med venner, som var på besøg på Tobago. De boede ellers i en båd, der stod på land i Chaguaramas på Trinidad. De satte sig ind restauranten og vi fik opfrisket gamle minder. Jeg mødte familien Øland første gang på Guadeloupe i 2000. Senere mødte jeg dem i Horta på Azorerne. Sidst jeg mødte Svend Erik var i Sletten havn, hvor han i 2001 deltog i den årlige kapsejlads Steelcup for stålbåde og ferrocementbåde. Familien Øland bor nu i deres aluminiumsbåd i Nyborg Havn, og var de var på ferie på Trinidad de næste 5 uger.
Udsigt over Pirat Bay. I forgrunden den bæk jeg vaskede mig i. | |
Udsigt over Pirat Bay. | |
Udsigt over Man of War Bay med NETTE for anker. | |
Besøg hos Vanley Perry "The steelpan maker", Vanley Perry vise en næste færdig steelpan | Her stemmes steelpan'en |
Vanley Perry stemmer steelpan'en | |
Udsigt over Charlotteville med bådebroen | |
Familien Øland med venner |
Hilsen fra besætningen på S/Y NETTE Flemming, Allan og Majken
Dette brev er delt i 7 dele.
Tobago 2. del. Elise kommer og Henrik, Kirsten og Daniel kommer
Tobago 3. del. Tur til vandmølle, tur rundt på øen og tur i regnskoven
Tobago 5. del. Tur til udsigtspunkt over Pirats Bay og tur til området oven for Charlotteville
Specifikke Links: |
Trinidad and Tobago Tourist Board |
www.trinidadmarine.com |
www.boatersenterprise.com |
Noonsite Trinidad & Tobago |
Generelle Links |
Retur til forrige side |
Retur NETTE's Hjemmeside |
Retur til siden med Rejsebreve |
Informationer fra Noonsite om lande, der passeres: |
Europa og Nord Atlantiske Øer: |
Belgium, Denmark, Germany, Netherlands, Canary Islands, Cape Verdes, Channel Islands, France, Ireland, Madeira, Portugal, Spain, United Kingdom |
Syd Amerika: |
Brazil, French Guiana, Guyana, Suriname, Venezuela |
Caribien: |
Barbados, Grenada, Martinique, St Vincent & the Grenadines, Trinidad & Tobago |