|
Dette brev er delt i 7 dele.
Tobago 2. del. Elise kommer og Henrik, Kirsten og Daniel kommer
Tobago 3. del. Tur til vandmølle, tur rundt på øen og tur i regnskoven
Tobago 5. del. Tur til udsigtspunkt over Pirats Bay og tur til området oven for Charlotteville
Rute: Paramaribo, Surinam til Barbados |
Skrevet den 30. januar 03
Vi startede på turen til Barbados fra Paramaribo - hovedstaden i Surinam - den 25. januar om eftermiddagen. Den første del af turen gik ud af floden for motor. Vi havde medstrøm, så vi gik det meste af tiden 9 knob over grunden. Da vi kom ud til anduvningsbøjen og ville sætte kursen mod Barbados, viste det sig, at vi knapt nok kunne holde Barbados op. Det bekymrede os en smule. Vi besluttede dog at fortsætte på kursen. Vinden ville måske dreje mere imod øst. Som alternativ havde vi bestemt os til at gå direkte mod Tobago. Vi ville ikke krydse om mod passatvinden. Dagen efter viste det sig imidlertid, at vinden allerede var drejet mere mod øst (eller den tværgående strømmen var blevet svagere), så vi nu uden besvær kunne sætte kursen mod Barbados. Vagterne forløb som sædvanlig med at vi mellem kl. 19 og kl. 7 dvs. så længe det var mørkt, hver havde 4 timers vagt. Hver aften havde vi kontakt med Karsten i Panama; dvs. Karsten var indlagt på sygehuset med en alvorlig influenza, så der var en svensk båd STRESSLESS i Panama med Ingmar som skipper, der overtog styringen af Karstens net. Ingmar har SailMail ombord dvs. han kan sende e-mails via sin kortbølgeradio, og vi fik Ingmar til at sende vores positionsmails hjem til min kone Elise, som så lagde dem ind i NETTE's logbogen på Internettet - se nedenstående udsnit af logbogen.
Udtog af NETTE's internet-logbog fra afsejlingen fra Surinam til ankomsten til Barbados. Bemærk det nyeste indlæg kommer først |
Navn: Flemming
Bitz Position: Barbados Date: 30-Jan-2003 Time: 15:07 kommentarHej Alle! Vi er netop ankommet til Barbados. Turen forløb helt uden problemer. Vi ankom i går aftes ved 23 tiden efter 5 døgns sejlads fra Surinam. Vi lagde os ind i dybvandshavnen for at checke ind. Myndighederne havde lukket og åbnede først kl. 6 her til morgen, så vi lagde os til at sove. Kl. 6 stod vi op og fik checket ind. Derefter sejlede vi til Carlisle Bay og kastede anker, fik dingy'en gjort klar og sejlede i land. Barbados er noget helt andet end Surinam. Alt er meget engelsk, og levestandarden ser ud til at være som i Vesteuropa. Det samme er priserne. Prisen for Internettet er omkring 50 kr. for en time. Hilsen fra Barbados fra besætningen på NETTE Flemming, Allan og Majken Navn: Ingmar pa Stressless kommentarHej Den 28/1 klockan 23.15 hade Flemming 144 Sjömil kvar till Babados 15 knops ostlig vind och Nette gör 5 knop. Allt väl ombord på Nette Flemming/Ingmar pa Stressless Navn: Ingmar på
Stressless kommentarAllt ok. Han hade 265 sjömil till Barbados klockan 23.20 UTC den 27/1. Nordostlig 15 knops vind och han gör ca 5 knop med Nette fortfarande mot Barbados. Flemming/Ingmar på Stressless Navn: Ingmar på
Stressless kommentarModtaget af Elise via Mail Nettes position var den 26/1 klockan 23.30 UTC 07 grader 44N och 56 grader 03W Fortfarande kurs mot Barbados. Allt väl ombord Flemming/ Ingmar på Stressless Navn: Ingmar på
Stressless kommentarMelding modtaget af Elise via mail "Hej Karsten har fått en strong influensa och ligger inlagd på hospital. Jag kör radionätet till Karsten kommer tillbaka. Flemming bad mig sända sin position till er. Den är 06 grader 14N och 55 grader 19W. Han är på väg mot Barbados om vinden håller den riktning den nu har. I annat fall så går Nette mot Tobago. Allt väl ombord på Nette.. Flemming/ Ingmar på Stressless" Navn: Flemming Bitz kommentarHej Alle! I morgen sejler NETTE med besætning videre til Barbados, som vi har besluttet at besøge Barbados inden Tobago. I kan følge med her i logbogen hvordan sejladsen forløber. Hver dag vil vi, som sædvanlig, forsøge at få kontakt via SSB-radio med Karsten i Panama. Karsten vil så sende positionsmail hver anden dag, disse mails bliver lagt ind i denne logbog. Vi forventer at turen til Barbados vil tage omkring 5 dage. Dvs. vi skulle være fremme i Bridgetown, Barbados omkring den 30. januar Hilsen fra Flemming Majken og Allan |
Udtog af NETTE's internet-logbog fra afsejlingen fra Surinam til ankomsten til Barbados. Bemærk det nyeste indlæg kommer først |
Turen forløb uden problemer, dog havde vi en del sejlskift undervejs, når det blæste op, fra genua 1 til krydsfok. Efterhånden som vi nærmede os Barbados drejede vinden mere og mere mod øst, så den til sidst næsten var agten for tværs. Vi var som sædvanlig uheldig med timingen, hvilket betød at vi blev nødt til at anduve Barbados om natten. Omkring kl. 1 løb vi - efter at have fået lov at havnekontrollen - ind i Bridgetown Deep Water Harbour. Myndighederne åbnede først om morgenen kl. 6, så vi lagde os - efter at vi havde - fortøjet til at sove. Kl. 6 gik jeg så op til myndighederne: havnekontor, immigration og til sidst told. Jeg nåede lige at blive færdig med toldmyndighederne, inden der kom 4 store krydstogtsskibe - med hver mindst 1000 passagerer - ind i havnen, som også skulle indklareres. Efter indklareringen sejlede vi over i Carlisle Bay og kastede anker ud for The Boat Yard med den flotteste badestranden med hvid koralsand. Vi fik hurtigt rigget gummibåden til og sejlede i land ved The Boat Yard's dingybro.
Velkommen til Barbados! |
NETTE ved kaj sammen med et krydstogtsskib, som netop har lagt til. |
NETTE til kaj |
Velkommen til Barbados ! |
|
|
Krydstogtsskib |
Allan - Vi har netop forladt havnen. I baggrunden ses et krydstogtskib, der bakker ind i havnen. |
Kære
Flemming!
Vi gider altså ikke se flere billeder af hvide strande og palmer samt små krydstogtskibe. Vi vil se flere billeder af Majken - helst i bikini! I havnen i Auckland ligger QE2 så de små plimsollere på Barbados imponerer ikke! Jeg sejler kapsejlads tre gange om ugen. På mandag
sejler alle superyachterne deres kapsejlads, tænk engang de skal klare
hele 40 sm indenskærs! Mange af dem er transporteret herud på
fragtskibe! Så jeg er ret imponeret af din sejlads. |
|
Hilsen fra en flittig læser på New Zealand af NETTE's rejsebreve |
Den første dag i hovedstaden Bridgetown brugte som vi sædvanlig til at ose rundt og se byen. Levestandarden på Barbados ser ud til at være som i Vesteuropa. Prisniveauet er også vesteuropæisk. Internetcafeer koster omkring 50 kr. for en time. Møntenheden er Barbados $, som der går 2 af på en US $. Barbados er på størrelse med Mors og har ca. 260.000 indbyggere.
Majken netop kommet i land på The Boat Yard's dingybro. |
Badering ved stranden ud for The Boat Yard. |
Domkirken |
Majken på cafe |
Allan trænger vist til at blive barberet efter 5 døgn til søs! |
Souvenirmarked |
Admiral Nelson |
Strandpromenaden |
På fiskemarked - 2 guldmakreller ligger klar til salg - det er vist nok tun til højre |
|
Fiskemarked |
|
Fiskemarked - damer fileterer fisk |
|
"Strøget" |
Souvenirmarked |
Rastafari marked |
Havnekanalen i Bridgetown |
"Vores" dingybro ud for The Boat Yard |
Udsigt til NETTE for anker ud for The Boat Yard. |
Udsigt til NETTE for anker |
|
Solnedgang over havnekanalen i Bridgetown |
Windsurfere | Bridgetown frugtmarked |
Skrevet den 1 februar 02
Ture rundt på øen foregår med de offentlige busser, hvortil en bilet koster 1,5 Barbados $ dvs. ca. 5 kr. I dag tog jeg bussen fra Bridgetown nordpå til den næststørste by Speightstown på det nordvestlige Barbados. Fra busstationen gik jeg til en helt ny lystbådehavn Port St. Charles Marina, som er bygget lige nord for byen.
Vi havde overvejet at gå til Port St. Charles; men valgte hovedstaden Bridgetown, som ligger mere centralt og hvor vi ligger helt gratis for anker i Carlisle Bay. Vi bruger helt gratis The Boat Yard's dingy-bro og badefaciliteter. Vi har desuden den "fordel" ved at ligge ud for The Boat Yard - som absolut ikke er et værft, men et frilufts-diskotek med tilhørende badestrand - at vi har musik for fuld drøn hver nat til kl. 3 om morgenen! I morgen går jeg fa%*& også på apoteket og køber ørepropper, så jeg kan få sovet en hel nat! Mine gaster er vældig glade de sover fint - de siger jeg ikke snorker så meget mere!
Port St. Charles Marina var vældig flot og så meget dyr ud; men der var dog tilsyneladende heller intet liv omkring havnen. Fra Port St. Charles gik jeg derefter langs stranden tilbage til Speightstown.
Port St. Charles er en ny moderne lystbådehavn, som ligger på nordvest kysten af Barbados | |
Stranden ud for Port St. Charles | |
Stranden ud for Port St. Charles | |
Stranden ud for Port St. Charles | |
Frugtmarked i Speightstown på det nordvestlige Barbados | Speightstown |
Speightstown |
Skrevet 2. februar 02
I dag har jeg så været overe på østsiden af øen. Jeg tog bussen til Martin's Bay. Derfra gik jeg til Bathsheba langs kysten. Fra Bathsheba tog jeg så en anden bus tilbage til Bridgetown. Landskabet på Barbados kan minde en smule Sjælland med bløde bakker og dyrkede marker. Selvfølgelig er vegetationen helt forskellig. Af afgrøder dyrkes typisk sukkerrør, og på de østvendte skråninger, som vender mod passatvinden, dyrkes bananer. Der dufter også helt hjemligt, der holdes nemlig grise flere steder i åbne grisestier. Rundt om i landskabet ses ofte stenkeglerne fra gamle sukkermøller.
Udsigt for bussen over marker med sukkerrør | |
Udsigt over Martin's Bay | |
Udsigt over Martin's Bay | Banan palme |
Kirker |
|
En åben grisesti | Ruin af en gammel sukkermølle |
Stenkegle af gammel vindmølle | Den flækkede keglen set indefra |
Ruinen af en gammel vindmølle, som i 1700 og 1800 tallet har været brugt til at trækker en sukkerrørs-saft-presse. | |
Udsigt mod Bathsheba strand | |
Udsigt mod Bathsheba strand | |
Udsigt mod Martin's Bay | Hjemme kaldes den vistnok en Hawaii-blomst. Den gror altså også her på Barbados |
Vejtræerne er kokospalmer | Udsigt mod Bathsheba strand |
Her er endnu en kirke | En villa med bil - de har nok også en vovse! |
Udsigt mod Bathsheba strand |
Skrevet 3. februar 02
I dag har jeg været ude og dykke. Jeg har et "PADI Open Water" dykkercertifikat; men da det er omkring 3 år siden jeg har dykket sidst, havde jeg meldt mig til et opfriskningskursus. Kurset startede med en smule teori, hvorefter vi - der var 3 andre deltagere - tog dykkerudstyret på og gik ned til stranden, der dykkede vi så på et par meter vand en halv times tid og fik genopfrisket de forskellige teknikker. Hvorefter vi blev sejlet ud til et område i Carlisle Bay -, ikke langt fra NETTE´s ankerplads - hvor der ligger 5 - 6 vrag på ca. 10-15 m vand. Vi dykkede så ned til bunden og svømmede fra de ene vrag til det andet og rundt inde i de store vrag. Vragene var af forskellig alder og størrelse. Nogle var mere end 50 år gamle og var helt begroede med flotte koraler. Andre var sænket for nylig og med mere sparsom vegetationen. Rundt omkring og inde i vragene var der fisk i alle regnbuens farver. Dykket omkring vragene varede ca. en time, og det var en utrolig oplevelse. Prisen for kurset og dykket var ca. 500 kr.
I dag den 5. februar 03 omkring kl. 10 letter vi ankeret her fra Barbados og sejler mod Charlotteville på Tobago. Turen er på ca. 120 sømil, så vi forventer at være fremme i morgen.
Hilsen fra besætningen på S/Y NETTE Flemming , Allan og Majken
Dette brev er delt i 7 dele.
Tobago 2. del. Elise kommer og Henrik, Kirsten og Daniel kommer
Tobago 3. del. Tur til vandmølle, tur rundt på øen og tur i regnskoven
Tobago 5. del. Tur til udsigtspunkt over Pirats Bay og tur til området oven for Charlotteville
Specifikke Links: |
Barbados Tourism Authority |
Port St Charles Marina |
Generelle Links |
Retur til forrige side |
Retur NETTE's Hjemmeside |
Retur til siden med Rejsebreve |
Informationer fra Noonsite om lande, der passeres: |
Europa og Nord Atlantiske Øer: |
Belgium, Denmark, Germany, Netherlands, Canary Islands, Cape Verdes, Channel Islands, France, Ireland, Madeira, Portugal, Spain, United Kingdom |
Syd Amerika: |
Brazil, French Guiana, Guyana, Suriname, Venezuela |
Caribien: |
Barbados, Grenada, Martinique, St Vincent & the Grenadines, Trinidad & Tobago |