1. Rejsebrev: Nivå til Spanien 5. august 2002.

My status
Ring via Skype!
Copyright © 21 nov 2006 09:21 Flemming Bitz

Ruten Nivå til Spanien.
NB Den første havn som vi anduvede i Spanien var Camariñas, som ligger ca. 50 sømil nord for Bayona

Cuxhaven, Tyskland den 16/7-02

Afrejsen fra Danmark

Det er nu den 16. juni og vi er ikke nået længere end Cuxhaven. Vi har på turen været forfulgt af det ene uheld efter det andet. 

Turen startede som planlagt fra Nivå havn den 6. juli om eftermiddagen ca. kl. 17.00, hvor den nærmeste familie var mødt op for at sige farvel. 

wpe1.jpg (99034 bytes) wpe7.jpg (90257 bytes)
Vibeke, Eigil, Per og  Skipper & Elise Kirsten & Daniel
wpeD.jpg (103982 bytes) wpeF.jpg (90083 bytes)
Elise, Vibeke, Per, Eigil & Henrik Annette Kirsten  & Daniel, 
wpe9.jpg (97981 bytes) wpeB.jpg (101931 bytes)
 Hele familien med Oscar i Liften Klar til afgang - Flemming og Jakob
wpe11.jpg (77548 bytes) wpe13.jpg (67554 bytes)
Så er vi på vej - ned gennem Sundet Ud for Stevns Klint

Den første del af turen gik til Dragør havn, hvortil min gast Jacob og jeg ankom omkring kl. 23. Turen gik det meste af tiden for motor pga. manglende vind. Vi lagde os ind i den gamle havn og gik straks til køjs for at få en velfortjent søvn efter en hektisk dag. 

Turen til Cuxhaven

Næste morgen fortsatte vi - ligeledes for motor  mod Bøgestrømmen,  og ved 18 tiden lagde vi til i Vordingborg. 

Den næste dag kom der endelig noget vind endog fra øst, så vi fortsatte for sejl over Smålandsfarvandet mod Kiel og ankom til den lille yacht-havn ved Holtenau sluse ca. kl. 23 om aftenen.

wpe15.jpg (116559 bytes) wpe17.jpg (113575 bytes)
Flemming - I slusen ved Holtenau - Jakob og Flemming
wpe1D.jpg (113515 bytes)
Gennem Kielerkanalen

Den næste morgen sejlede vi ind slusen til Kielerkanalen og sejlede mod Brunsbüttel ved Elben for motor. Undervejs passerede vi Rendsburg, hvor vi var inde og proviantere med mad og brændstof. Om aftenen ankom vi så til Brunsbüttel for motor uden problemer.  Det havde været motorsejlads meget af tiden indtil nu; men det var helt ok, da jeg her i foråret havde lagt en ny motor i båden - en Sole' Mini 17 dvs. 16 hk. Hvis der var problemer med montage af den nye motor, så havde de vel vist sig nu. 

På slæb på Elben Spaghetti med bøfstroganoff er godt oven på strabadserne!

Den næste dag var det overskyet; men vejrmeldingen lovede rimeligt vejr med vind fra nordøst. Vi sejlede ind i slusen, og netop da vi skulle lægge til bagved en anden båd, startede vores uheld. Jeg ville bremse båden ved at sætte motoren i bakgear, der lød et "kronk" fra motoren, men båden fortsatte fremefter! Vi havde så lidt fart på, at vi fik standset båden med håndkraft, uden at vi stødte ind i den foranliggende båd. Vi fik båden fortøjet, og jeg prøvede motoren, den kørte fint, men den trak ikke båden  - vi måtte have et problem med propellen, eller også måtte koblingen være gået. Jeg undersøgte koblingen, den var ok, motoren trak fint propelakselen, så det kunne kun være et problem med propellen. I mellemtiden var det blevet på tide at forlade slusen. Den bagvedliggende båd tilbød at trække os ud af slusen til Cuxhaven. Vi havde tilpasset tidspunktet i slusen, således at vi ville få medstrøm ud af ud af Elben  Det var ikke vores plan at gå ind i Cuxhaven; men det var vi jo nødt til nu. Vi kom ud på Elben, der var endnu svag modstrøm, og vores slæbebåd kørte med fuld gas for at holde 2 knob. På et tidspunkt satte vi storsejlet for at få mere fart på og det gav 1 knob. Efter ca. en halv times sejlads blæste det op, og vores stakkels slæbebåd kunne kun holde 1 knob med os på slæb mod vinden. Vinden tog yderligere til, og til sidst blev slæbebåden nødt til at kaste slæbelinen, og vi blev nødt til at fortsætte mod Cuxhaven for sejl alene. Vi havde sat storsejlet og satte nu yderligere den lille krydsfok. Vinden tog yderligere til, og vi  lå på kryds på tværs af sejlrenden mod Cuxhaven. På et tidspunkt kom vi så langt ind mod bredden, at vi løb på en grund på en blød mudderbund. Vi fik hurtigt vendt skibet, og vha. sejlene fik vi det trukket af grunden og krydsede videre mod Cuxhaven.  Vinden var i mellemtiden øget til omkring 15 - 20 m/sek. og regnen stod ned i "tove" og piskede i vores ansigter som nåle. Vi besluttede at gå ind på lavt vand for at ankre op og vente på bedre vejr. Vi kom ind på en sandbanke og fik kastet ankeret på 3m vand. Ankeret holdt, og båden lagde sig på tværs af strømmen og vinden. Vi kom ned om læ og fik skiftet til tørt tøj, samtidig med at vi overvågede dybden på ekkoloddet. Vanddybden faldt, og da den var kommet ned på 2 m, turde vi ikke blive liggende længere. Vi måtte af sted igen, hvis vi ikke ville gå på grund. Vi satte den lille krydsfok. Ankeret var vi nødt til at kappe med kniv efter, at vi havde bundet en fender til ankertovet. Vi kom hurtigt ud på dybt vand uden problemer og fortsatte med at krydse mod Cuxhaven. Strømmen var nu øget til 6-7 knob med, og vi måtte hele tiden passe på for ikke at blive sejlet ned af bøjerne. Jeg havde været i Cuxhaven før og vidste, at der kunne være problemer med at komme ind i lystbådehavnen for sejl med en kraftig tværgående strøm. Så jeg valgte i stedet for at gå ind i det første store industri havnebassin vi mødte, det var Amerika Haven med masser af plads til at svaje rundt for sejl.  Vi kom ind i havnen uden problemer og søgte efter et sted at lægge til, og minsandten om, der ikke var en lille lystbådehavn med flydebroer i det ene hjørne af havnen. Der lagde vi os ind på en tom plads og fik rigget af. Vi fik ryddet op i kahytten, hvor alle bøger og andet grej havde samlet sig på dørken. Vi havde kun fået en enkelt skade, padlen til vind-roret var knækket i kampens hede - ankertovet have fået fat i den, da det blev kappet. Jakob lavede mad - spaghetti med bøfstroganoff -  hvorefter vi  meget udmattede faldt om på køjerne og sov til næste morgen. 

Jacob - min gast - har også skrevet en beretning om vores oplevelser på Elben

Jacobs beretning om turen på Elben

10/7 2002 Brunsbüttel-Kielerkanalen

Nu er den længe ventede sommer og eventyret i fuld gang. Jeg er kommet ombord på Flemmings 30 fods sejlskib "Nette" og er på vej til Spanien.

"God morgen Jakob -hvis du skynder dig kan du nå at komme i bad."

Kl. er 7 mandag morgen d. 8. juli og vi ligger i havnen ind til indløbet i Kielerkanalen. Vi anduvede omkring midnat i går aftes.

Det er skipper Flemming, der endnu engang har vækket mig, som alle de foregående dage, på dette tidspunkt. Gad vide hvor meget han sover om natten? Han sidder stadig oppe når jeg tørner ind og har hentet morgenbrød og været i bad når jeg forvirret vågner af hans gode morgenhumør. Men jeg ved han sover; om natten kan man nemlig høre hans kraftige og uregelmæssige bjørne snorken. Hvis jeg ikke vidste at han har sat ny motor i skibet kunne jeg sagtens ha' troet at der var én der baksede med en slidt dieselbanker med åben motorluge. Jeg var advaret om hans nattestøj, men blev alligevel overrasket. Dog generer det mig kun ganske lidt. For det første sover jeg godt på en båd, og for det andet er jeg træt efter alle oplevelserne og den friske luft, som betyder at jeg går i en komalignende søvn straks jeg lukker øjnene.

Jeg kan fornemme at denne tur, som er mit største eventyr hidtil, vil give mig inspiration og idéer ligesom mine hidtidige "udflugter."

11/7 2002 Cuxhaven

Har lige sat mig ved vinduet i byens internetcafé med et dejligt stor glas iskold cola. Da jeg stod i baren for at bestille, kunne jeg mærke at min krop hellere ville være ude på det bølgede vand. Jeg følte mig lidt beruset da jeg stod og gyngede mellem barstolene. 

Det var ikke planen at vi skulle gå ind i Cuxhaven og heller ikke at besøge denne internetcafé. Grunden hertil vil jeg prøve at berette i det følgende. Det hele startede da vi gik ind i slusen ved Brunsbüttel. Vi havde ventet til kl. 14 pga. tidevandet i Elben. Da vi skulle fortøje skibet i slusen gik det galt og det udviklede sig drastisk i løbet af dagen. Jeg var hoppet i land på flydebroen for at holde skibet ind til slusen så der også var plads til de andre lystbåde. Men da Flemming satte bak for at bremse, lystrede skibet ikke og fortsatte med kurs mod den foranliggende motorbåd. Flemming råbte op: "BREMS, BREMS!!!"  Jeg hev fat i søgelænderet og sled så hårdt jeg kunne. Men Nette fortsatte. Heldigvis havde skipperen på motorbåden hørt Flemmings panikråb, og han kom flyvende, greb fat i stævnen, så Nette undgik at banke bovsprydet ind i agterenden på hans båd.

Nå, nu stod vi der uden en brugbar motor. Flemming mente vi havde tabt skruen, som også viste sig at være rigtigt. Bagved os lå en singlehand-sejler som skulle til Cuxhaven. En meget flink tysker, som tilbød at slæbe os næsten før vi fik spurgt. Sluserne åbnede sig og vi blev trukket ud af den blå "Orion" hvis motor larmede mere end den trak. Det vil sige at vi skød en fart af 2 knob. Vi satte storsejlet for at hjælpe den stakkels gamle jerngenua. Det gav yderligere 1 knob. Endelig kom tidevandet, så vi kunne bevæge os frem mod målet med mere end konksnegle tempo. Dagens klimaks hvad spænding angår var længe ikke dukket op endnu, men det kunne vi ikke vide selvom vinden var en lille smule tiltagende. På et tidspunkt da nåede vi én af de røde bøjer begyndte det for alvor at blæse op. I ca. 15 minutter lå vi og gyngede på de hastigt voksende bølger uden at komme synderligt nærmere sømærket. Skipper på "Orion" gav en gestus på bedste italienske fodboldmanér, at han intet kunne stille op! Nu var der kun én mulighed: At kappe slæbetovet og gå videre for sejl. At vende om var håbløst med den stærke strøm, og det ville være for risikabelt at ligge underdrejet i hård blæst og strøm nær en kæmpe bøje i et tæt trafikeret farvand, på slæb efter en anden båd. På Elben sejler nemlig stor og tung trafik. Dybden ligger på 20-30 meter. Måske mere.

Den lille krydsfok blev sat, og af sted det gik. Loggen sagde over 7 knob, og vi havde en pæn krængning. Nogen gange var krængningen så stor at vi stod med fødderne, næsten lodret, på cockpittets ryglæn. Bølgerne havde vokset sig til en størrelse af 2 meter som kom rullende hen over dækket når vi kom skævt ind på dem. Jeg var ikke nervøs på noget tidspunkt. Jeg studerede nærmest bølgernes fascinerende kommen hen til skibet, rullende under det, så vi blev skubbet et pænt stykke op i vejret. Flemming har styr på det, og Nette går godt i søen. Da vi noget senere kom i havn bekendte jeg til skipper, at det var det vildeste jeg har prøvet til søs hidtil. "Nå, er det det?! Det var da ingenting." Kom det smilende fra ham.

Historien på Elben fortsatte med at vi havde diverse ting slæbende efter båden. Liner, fortøjninger og fendere trak hvide skumstriber langs fribord. Jeg blev beordret op på fordækket for at få lidt orden i sagerne -og skulle for alt i verden holde fast! Jeg satte mig på rumpen med fødderne stemt imod søgelænderet og baksede med det filtrede tov. Stævnen gennemborede en bølge. Jeg kunne mærke at tyngdekraften aftog da jeg sad i vand til livet i et kort øjeblik. Men lang tid nok til at vandet trængte ind i alle åbninger i regntøjet. "Vi vender! Kom tilbage!" Jeg kravlede langs søgelænderet tilbage til det sikre cockpit. Når der skal vendes skal der hives skøder hjem i høj fart for ikke at tabe hastighed. At hive skøder hjem i denne vind krævede gode armkræfter. Det er dejligt arbejde for så kan man holde varmen selvom tøjet er vådt og hænderne runkne efter timer i vand. "Det blæser da vist lidt mere end de 5 m/s som lovet." "-Ja, det her er kuling", sagde han og kiggede med et roligt smil og duggede briller over mod mig.

Den mørke sky fra horisonten var over os og regndråberne fra himlen, og sprøjt fra skibets banken føltes som hagl i ansigtet på en cykeltur. Med det ene øje lukket og det andet kun åbnet til en smal sprække kunne jeg lige ane hvad der foregik. Pludselig forsvandt bølgerne uden at vinden aftog. Vi var kommet på lavt vand uden for sejlrenden grundet den høje fart opnået af vandstrømmen. Med ét ramte vi den bløde mudderbund uden at bevæge os ud af pletten. Hastigt blev båden vendt og en voldsom krængning fik os fri igen. De andre store skibe lå underdrejet og var ikke i stand til at sejle. Vi var de eneste lystsejlere der stadig bar sejl -endda begge!!  Planen var nu at gå ud af sejlrenden (denne gang med vilje) for at smide anker til stormen var drevet over. Vi lagde os på 3 meter vand. Smed et anker som lå klar i agterenden. Den stærke strøm bevirkede at vi lå sidelæns i vinden, men dog sikkert. Vi fik afsat en position på søkortet. Her kunne vi ligge i sikkerhed...troede vi...

Vandstanden faldt drastisk. Ekkoloddet sagde 2 meter (½ meter under kølen) så nu skulle vi atter iklæde os det våde tøj og trække de hårdt belastede sejl til tops i masten. Vi besluttede at gå de få sømil til Cuxhaven før strømmen ville vende og presse os ind i Elben igen. Vi havde jo Nordsøen som mål. Vi skar ankerlinen over. Denne gang nøjedes vi med den lille genua, og vi krydsede kontrolleret derudaf. Nu havde jeg også fået rutinen i kunsten at hive skøder hjem. Vandet stod alligevel, med afbrudte perioder, i vore ansigter som et gigantisk vandret vandfald af brunt flodvand. Tidligere på turen havde jeg fået et næsten ubetydeligt skumsprøjt på læben, som jeg grundigt slikkede ind i munden for at smage saltet. Nu fik jeg så meget presset inden for læberne at den salte smag fik mig til at spytte ud. 

Et bredt havne indløb kom til syne. Det var det første i en lang række i den enorme havn. Vi valgte at gå derind for at finde en fortøjningsplads og ikke mindst læ. Strømmen fik os til at sejle sidelæns ind. Skibe lystrer ikke som normalt når vandet suser med flere knob over grunden. Det var vi også tæt på at føle én af de gange vi vendte på nært hold af en bøje: Faretruende nærmede bøjen sig, men Flemming nåede at undvige den, selv med den ringe fart vi skød i forhold til vandet. Bøjen kom sejlende få meter forbi hækken. I hjørnet af "Amerikahafen" lå en lille lystbådehavn hvor vi lagde til for sejl alene. Godt fortøjet begyndte vi at rydde op ud- og om læ på skibet. I kahytten var alt vendt på hovedet og flere ting var våde.

Skadeliste i kahytten: 1 sprunget øldåse, 1 knust glas, div. våde bøger og papirer.

Skadeliste ude: Nettet på søgelænder, knækket paddel til vindror, knækket ropindsforlænger, vindmølle måske itu, mistet anker og ankerline, 1 fender og mistet propellen til motoren.

Nu var det endelig tid til noget varm spaghetti (i rigelige mængder) og kødsovs efter 7 timers spændende og oplevelsesrig sejlads. Til at skylle det hele ned fik vi 2 øl til aftensmaden. Denne aften hørte jeg skipper sove før mig. :-)

"Skal vi gå en tur op i byen? De sandaler du er på jagt efter spøger jo stadig." Flemming havde fået afsendt adresser, til det værkstedet, som den nye propel skal sendes til, pr E-mail til firmaet i DK. Vi havde fundet en kran til at løfte skibet på land og kunne nu forlade internetcaféen for at ose lidt på strøget i Cuxhaven og nyde det tilbage vendte sommervejr. Tilbage var kun at vente og glæde sig til nye spændende begivenheder...

Radioavisen 11/7 2002: Orkan i Østersøen, 4 skibe drevet på land. Mand ramt af lyn. Gaderne i Ålbrorg oversvømmet. Problemer i Kastrup lufthavn. Brand flere steder.

Jacobs beretning om turen på Elben

Næste morgen undersøgte jeg vha. en bådshage området omkring skruen, og jeg kunne mærke, at hele skruen var tabt. Vi måtte have fat i en ny skrue og finde ud af, hvordan vi fik båden på land, så vi kunne få monteret en nye skrue. Først kontaktede jeg E. V. Schou i København, som jeg havde købt motoren hos. Han havde lovet, da jeg købte motoren, at hvis vi en dag manglede en reservedel ude i den store Verden, så skulle vi blot kontakte ham, så ville han skaffe den ud til os med OPS til næste dag.  Jeg kontaktede altså E. V. Schou  i København via mobiltelefon for at høre, om han kunne skaffe en ny propel. Det viste sig imidlertid, at han var ved at lave momsopgørelse, så han havde ikke tid til at tage sig af os! Hen på eftermiddagen var han færdig og kontaktede Spanien for at høre, om de havde en skrue på lager. De havde ikke den to-bladet propel, vi skulle bruge, måske en større, eller en trebladet. Jeg ville få besked i morgen. Næste morgen gik vi rundt på havnen for at undersøge, hvor vi kunne få båden på land. Der var flere steder, og jeg valgte et værft, som lå inde bag ved en klapbro. Samtidig talte jeg med en mekaniker og forhørte mig, om han kunne skaffe en ny propel. Det viste sig, at han kunne skaffe en trebladet til den næste dag. Jeg kontaktede København igen, og E. V. Schou havde selvfølgelig ikke fundet ud af noget, så jeg besluttede at få den tyske mekaniker til at skaffe og montere en ny propel. 

Den næste morgen - nu var det blevet lørdag - fik vi havnefogeden i den havn, hvor vi lå, til at trække os vha. hans motorbåd over i den anden havn - forbi en klapbro - til det værft, hvor kranen var. Vi blev hejset på land, og alt var klar til, at vi kunne få monteret den nye skrue. Skruen blev monteret på konusen; men da møtrikken skulle monteres, viste det sig, at det var en forkert møtrik, mekanikeren havde bestilt. Den, som skulle bruges, skulle være med venstre gevind! Netop dette havde jeg ellers fortalt mekanikeren, da jeg bestilte skruen. Hvad nu? Mekanikeren forsøgte at skaffe en anden møtrik; men det var umuligt en lørdag. Men han lovede at skaffe en til mandag morgen. Vi måtte altså tilbringe endnu 2 dage ufrivilligt her i Cuxhaven. Båden blev sat op på en vugge og vha. en traktor kørt til siden. 

Mandag til middagstid kom mekanikeren. Han havde skruen med, som han havde fået drejet specielt til os. Propellen, kile og sikringsblik samt møtrik blev monteret. Alle var glade, nu kunne vi komme ud at sejle igen. Vinden var i øst de næste dage, så alt tegnede godt. Nu skulle vi blot lige have båden i vandet igen.  Vores mekaniker hentede traktoren, så vi kunne få kørt båden hen til kranen. Han bakkede vognen ind under vuggen, som båden stod på; men på vejen ramte han lige vores ror, som knækkede ved ror-stammen!!! 

Afmontering af ror
wpe21.jpg (30231 bytes) wpe23.jpg (37843 bytes)
På Land i Cuxhaven med den nye skrue monteret - mangler der ikke noget?
wpe25.jpg (41961 bytes) wpe29.jpg (35904 bytes)
Roret til reparation
wpe27.jpg (41694 bytes) wpe2B.jpg (32461 bytes)
Vor man Kramer i arbejde på roret Vi kan kun vente til Kramer bliver færdig med roret

Mekanikeren var selvfølgelig meget ked af det, og han lovede at reparere roret straks. Vi fik båden tippet fremad vha. en donkraft, så vi kunne få roret med ror-stammen afmonteret. Mekanikeren havde desværre først tid i morgen til at reparere roret; desuden skulle det tørres, da det viste sig at være hult, og hulrummet var fyldt med vand.

I dag er det så blevet tirsdag - vi kom til Cuxhaven onsdag i sidste uge - og vores mekaniker arbejder på vores ror, som han er ved at lime sammen og få "glasset" op igen vha. epoxy. Så måske kommer vi af sted i dag, eller mere realistisk i morgen. 

Jeg har lige inspiceret vores ror. Vores mekaniker har netop måttet tage det sidste lag epoxy med glas af igen, fordi det ikke ville hærde, sandsynligvis fordi han ikke havde blandet epoxy-komponenterne rigtigt! Så nu håber vi på i bedste fald at komme videre i morgen.

Turen til Spanien

Camariñas, Spanien den 3/8 - 02

Vi ligger nu i Camariñas i det nordvestligste Spanien, efter 3.5 døgns sejlads over Biscayen.

Afslutningen på vores affære med den tabte skrue i Cuxhaven

Vores ophold i Cuxhaven sluttede først 3 dage senere. Vores mekaniker arbejdede videre med at reparere på vores ror og fik det endelig gjort færdig 2 dage senere. Vi brugte tiden til at få repareret vores paddel til vind-roret, som vi jo havde knækket på turen fra Brunsbüttel til Cuxhaven. Vi fik monteret det reparerede ror, og båden blev sat i vandet. 

wpe2E.jpg (38171 bytes) wpe30.jpg (39133 bytes)
Kramer skal lige montere roret - og Løfte NETTE ud af vugget -
wpe32.jpg (40691 bytes) wpe34.jpg (38451 bytes)
ned i vandet - Så flyder hun igen

Nu manglede vi kun at få betalt vores regning, så vi kunne komme videre. Jeg havde regnet ud, at jeg ca. skulle betale 230€,  202€ for skruen med tilbehør, samt 20€ for at have fået mekanikeren til at montere skruen. Desuden skulle jeg jo betale for 2 løft med kranen, det ville blive 120 €, 2 gange 60 €. Mekanikeren lavede regningen for kran-løftet, og det blev kun 80€ - mindre end jeg havde regnet med. Alt tegnede godt - hans kone skulle lige lave resten af regningen.  Konen kom med regningen, den lød på 462€ ! 202 for skruen med tilbehør 98 € for en speciel fremstillet møtrik, 70 € for ekspres levering af skruen  samt lønomkostninger på 92€. Reparationen for roret og opholdet på land en uge havde han ikke taget noget for.  Jeg var ved at få et hjerteslag og nægtede at betale. Han måtte sagsøge mig, hvis han ville have pengene. Jeg forlod rasende butikken, mens Kramer, som han hed, truede mig med politi og andet. Vi entrede båden og kom ud forbi klapbroen, som spærrede for udsejlingen af det havnebassin vi lå i. Derefter sejlede vi over i Amerikaner Haven igen og lagde os der, fordi vejret imidlertid var blevet dårligt, og der var varslet kuling for Den Tyske Bugt.  Da vi havde ligget i havnen en time, bankede Havnepolitiet på. De ville kun have min adresse, da det var en sag mellem mig og Kramer om betaling af en regning - og derfor  en civil sag, som de ikke ville tage sig af. Politiet fik min adresse, og jeg fortalte dem min version af historien; de rystede på hovedet, men de kunne som sagt ikke tage sig af sagen.  

Næste dag var der så hård vind, at vi ikke kunne komme af sted. Vi brugte formiddagen til at hente vores anker, som vi jo havde været nødt til at kappe på vores tur til Cuxhaven den forrige uge. Vi fandt uden problemer ankeret igen, Jeg havde, da vi kappede ankeret, aktiveret "mand over bord knappen" for at få positionen. Om eftermiddagen ringede jeg til Kramer, for at han kunne komme, så vi kunne forhandle os til et andet beløb. Han kom, og vi gik op i sejlklubben. Jeg fremlagde min version af sagen for ham. Efter nogen diskussion gik han så med til at "slå" 100€ af på regningen.  Så vi fik afsluttet sagen med, at jeg betalte 362€ for den nye skrue med montering.

Turen til Dover

Den næste dag den 16 juli var vejret blevet godt -  vinden var i nordvest; men den ville gå om i øst næste dag. Vi havde mistet mere end en uge i Cuxhaven, og tiden var ved at være knap, hvis vi skulle nå til Spanien inden den 1. august, hvor Jakob ville "stå af", og Elise ville komme. 

På Nordsøen På vej mod Dover

Vi gik ud af Elben i Nordsøen for motor, og vi kunne nu sætte et rebet storsejl og den lille krydsfok. Næste morgen passerede vi Den Helder i Holland og besluttede at fortsætte mod Dover. Om aftenen havde vi fået vinden ind agten for tværs, vinden var 10 -15 m/sek, og båden rullede noget.  Jakob blev søsyg, så jeg besluttede at gå ind i Ijmuiden - det udtales: "ajmøjden" - ud for Amsterdam i Holland. Vi kom uden problemer ind i havnen, fik lagt til og rigget af. 

Den næste dag var vinden vendt, så den nu var kommet i sydvest- vindstyrke 5,  dvs. lige imod den kurs vi skulle sejle. Vi gik  dog ud og krydsede mod vinden for motor. Næste eftermiddag lå vi ud for Ostende, da der blev varslet vindstyrke 7  stadigvæk fra sydvest. Vi valgte at gå ind i Ostende i Belgien, hvor vi kom i havn uden problemer. Næste morgen var vinden løjet, så vi kunne fortsætte mod Dover, hvortil vi  ankom omkring midnat. 

wpe36.jpg (40749 bytes) wpe38.jpg (36371 bytes)
Jakob - Lige ankommet til Dover
wpe3A.jpg (38672 bytes)
Jakob promenerer på hovedgaden i Dover

Turen til Falmouth

I Dover fik vi provianteret, og jeg fik købt den sidste nye version af Macmillan Reeds Nautiske Almanak, Jeg havde i forvejen en ældre 1999 version fra sidste gang, jeg var af sted.  Macmillan Reeds Nautiske Almanak er "biblen",  når man sejler i engelske farvande. Desuden er den blevet udvidet, så den nu også dækker alle Atlant- og Nordsø havne på Kontinentet fra Skagen til Gibraltar.  Om eftermiddagen ved 17 tiden ville strømmen vende, så vi ville få medstrøm, når vi skulle østpå. Vi fik fyldt tanken samt alle dunke op med farvet diesel - dvs. diesel uden afgift til ca. 4kr pr l. og gik ud af havnen. Da vi kom ud, viste det sig imidlertid, at vinden var øget til ca. 15 m/sek. fra sydvest dvs. lige imod. Søen var desuden grov, så jeg besluttede at vende om og gå i havn igen. Vi vendte altså tilbage til Dover for at vente på bedre vejr - forhåbentlig 12 timer senere, når strømmen igen ville blive med. 

 
   
wpe3C.jpg (36596 bytes)
Om morgenen på vej mod Falmouth 
wpe3E.jpg (35899 bytes) wpe40.jpg (26851 bytes)
Om morgenen på vej mod Falmouth 
Anduvning af Falmouth Lavvande i Falmouth

Næste morgen omkring kl. 5.00 gik vi ud igen. Vinden var nu aftaget, dog var den stadigvæk i sydvest. Vi gik for motor og fortsatte de næste 2 døgn, til vi ankom til Falmouth. Den sidste del af turen - fra ca. Wright - døde vinden næsten helt. 

Turen over Biscayen

Frankrig

I Falmouth fik vi provianteret, og vi forlod havnen om aftenen - med en god vejrudsigt for de næste 4 døgn - med kurs mod Camariñas i det nordvestligste Spanien. Da vi var kommet ud for Falmouth ca. 5 sømil, lagde en tåge sig imidlertid over os, så vi kun kunne se få meter frem.  Jeg besluttede at vende tilbage til Falmouth og vente på, at tågen lettede; men da vi havde sejlet et par sømil tilbage - ja, så lettede tågen - og vi vendte igen om - tilbage til den planlagte kurs mod Nord Spanien. Vinden var svag imod fra sydvest, så vi gik for motor. Næste morgen, da vi passerede Bretagne, vendte vinden til nord-nordvest ca. 10 - 15m/sek. dvs. halvvind, og der holdt den sig de næste døgn, til vi om morgenen den 1. august anduvede Camariñas i det nordvestligste Spanien efter i alt 3.5 døgns sejlads over Biscayen fra Falmouth. Vi gik den sidste del af turen for et rebet storsejl og en lille krydsfok og kunne alligevel holde omkring 5,5 knobs fart.

Undervejs over Biscayen mødte vi delfiner flere gange, den første gang allerede i Den Engelske Kanal, anden gang ca. midtvejs og sidste gang om morgenen nord for Spanien. Vi mødte også en hval - en finhval ca. midt i Biscayen. Desuden mødte vi vist nok også en flok grindehvaler - de var i hvert tilfælde større end delfiner - ca. midt i Biscayen. 

Vagterne havde vi delt således, at vi hver havde 4 timer om natten, så længe det var mørkt. 

Delfin Grindehval
Finhval Land forude!

I Camariñas i det nordvestligste Spanien

Spanien
Efter dage på åbent hav er solned- og opgange en markant afveksling fra døgnets resterende timer.
 
Tidlig morgen anduvning af Camariñas 
Tidlig morgen anduvning af Camariñas 
Tidlig morgen anduvning af Camariñas 
Tidlig morgen anduvning af Camariñas 
På vej ind til Camariñas møder vi en fiskerbåd som er ved at røgte sine garn
Anduvning af Camariñas 
wpe4A.jpg (24195 bytes) wpe4F.jpg (19933 bytes)
Indsejlingen til Camariñas Jakob - Udsigt over havnen i Camariñas
wpe51.jpg (28840 bytes) wpe4C.jpg (40611 bytes)
Udsigt over lystbådehavnen i Camariñas

Camariñas er en idyllisk lille fiskerihavn her i det nordvestligste Spanien ca. 5 sømil fra Kap Finisterre. Jeg valgte at gå til Camariñas i stedet for La Coruña, som ellers er den traditionelle havn, der anduves efter turen over Biscayen. Årsagen er, at sidste gang - for 3 år siden - blæste vi inde i  La Coruña i en hel uge. Det ville jeg undgå denne gang ved nu næsten at have passeret Finisterre.

Sidste gang, jeg krydsede Biscayen, havde jeg valgt en anden rute via Bretagnes nordkyst fra  Cherbourg og øst om - dvs. inden om - stor-skibsruten ved øen Oussant - det vestligste punkt på Bretagne. Denne gang gik ruten - mere traditionelt - fra Falmouth og vest om stor-skibsruten ved Oussant. De 2 ruter over Biscayen til Nordspanien er næsten parallelle med en afstand på ca. 6 sømil. På den forrige rute blev ingen skibsruter passeret. Ulempen ved den rute, jeg valgte denne gang, er, at jeg på hele vejen over Biscayen langsomt krydser henover stor- skibsruten, som går uden om Finisterre. Undervejs mødte vi mange store skibe på vej i begge retninger, så vi var nødt til hele tiden at holde skærpet udkig. En anden ulempe ved den rute, jeg valgte denne gang, er, at den er ca. 100 sømil længere.

Har du fået lyst til at læse mere om krydsning af Biscayen, så gjorde NETTE også i 1999 du klik her for at læse rejsebrevet fra denne tur.

I Camariñas mødte vi den danske båd TICO-TICO med Bent som skipper, TICO-TICO anduvede La Coruña som den første havn i Spanien. TICO-TICO er på vej Jorden rundt. De har - som os - allerede haft flere alvorlige uheld, b.la. havde de under turen over Nordsøen fået skibet halvt fuld af vand, fordi ankerbrønden var utæt ind mod kahytten.  

NB: Sidste nyt om TICO-TICO er, at hun sin vej rundt om Jorden forliste på Duff Reef ved Fiji Øerne i juni 2004 - læs mere her:

The Danish yacht Tico Tico lies upturned near Duff Reef off the Fijian Islands. Three people were rescued from the stricken yacht’s life raft by sailors from HMAS Newcastle.  Photo: LCDR Melinda Barnes

I går stod Jakob og jeg op kl. 5.30 for at tage morgenbussen til Santiago do Compostello, hvor vi havde aftalt, at vi skulle mødes med Elise, som kom fra Porto med tog. Elise var kommet til Porto 2 dage før med fly - hun havde selvfølgelig ikke fået nogen bagage endnu - den havde flyselskabet mistet undervejs. Elise havde desuden Jakobs flybillet hjem til Danmark med. Vi kom til Santiago hen på formiddagen og brugte tiden til at se alle de flotte kirker i pilgrims-bygen Santiago. 

wpe53.jpg (37665 bytes) wpe55.jpg (35646 bytes)
Jakob foran domkirken i Santiago do Compostello
wpe57.jpg (45280 bytes)
Vi måtte lige ind og smage på de tørrede skinker
Elise og Jakob - Så er turen slut for Jakob, som skal hjem via Madrid og på arbejde. 

Turen kan starte for Elise, som sejler med til Lissabon de næste 3 uger. 

Kl. 14 hentede vi Elise på stationen, hvorefter Jakob som planlagt tog afsked for at tage hjem til Danmark, hvor han skal starte i  praktik på mandag. Elise og jeg tog derefter tilbage til busstationen for at nå den sidste bus mod Camariñas. 

I dag har Elise og jeg været på en flot gåtur ud mod Atlanterhavskysten. 

Elise - Udsigt over bugten ved Camariñas
wpe5B.jpg (23779 bytes) wpe5D.jpg (36025 bytes)
Udsigt over havnen ved Camariñas Hos slagteren

 

Rejsebrev fra Elise 

Sendt: 07. august 2002 19:33
 Emne: En feriehilsen fra Nordportugal
 
 
Hej med jer.
Traditionen tro plejer jeg jo at sende et rejsebrev, så det vil jeg også gøre denne gang, selv om det kun er små 3 uger jeg er væk. Startede onsdag morgen den 31.7. kl. 4.44 med tog fra Kokkedal. I lufthavnen til tiden - checkede ind 1 time før som planlagt og fik bagagen booked helt til Porto i Portugal samt boardingpas videre fra Amsterdam, hvor jeg skulle skifte fly. Havde blot 1 times ophold i Amsterdam, inden jeg skulle med næste fly.

 Jeg kom om bord i flyet, og så begyndte der at blive "ugler i mosen". Vi kørte ud på startbanen - der var drøn-varmt i flyet - aircondition virkede åbenbart ikke. Her holdt vi en halv time, medens de annoncerede, at der var problemer med afkølingen. Efter 1 time havde de fået det til at virke, men så kunne vi ikke få tilladelse til at lette. Der blev annonceret, at vi skulle køre ind igen, og så ville vi komme af sted 1 time senere, men så pludselig kunne vi alligevel godt lette, så det gjorde vi. 

Godt - vi landede bare halvanden time forsinket - og så stod jeg og ventede  på min kuffert - jeg ventede og ventede. Til sidst var alle andre gået, og  min kuffert var der ikke... Nå - hen og reklamere - jeg stod og forberedte mig på mine få spanske ord, som jeg skulle fremstamme, men det forstod han ikke spor af - derimod da jeg slog over i engelsk gik det helt fint. Jeg fik udfyldt papir, og så skulle jeg bare ringe i morgen ved samme tid.... 

Hvad nu ... forsøgte at ringe til Flemming, men hans telefon svarede ikke De kunne altså ikke være kommet i land endnu. Så tog jeg en bus ind til Porto - ca. 13 km. Her gik jeg på turistbureau og fik anvist forskellige billige hoteller/pensioner. Efter at have været 5-6 steder valgte jeg et lige i nærheden af banegården, hvor jeg blev indlogeret til 25 Euro med morgenmad. Det var jo ikke så galt - der var eget bad og TV på værelset.

 Derefter gik jeg ned på stationen og fandt ud af, hvornår togene gik nordpå til Spaniens nordkyst: Der var 2 tog om dagen - et kl. ca. 7 om morgenen og et kl. 19 om aftenen - og det ville tage ca. 5 timer til nærmeste storby i Spanien ved navn Vigo. 

Så på internet-cafe - som jeg fandt på posthuset - og skrive til Flemming, hvis hans telefon nu ikke virkede. 

For at gøre en lang historie kort - ja så blev jeg vækket kl. 4 om natten ved, at min telefon ringede. Det var Flemming. De var ca. 2 timers sejlads fra den nordspanske kyst ved Kap Finisterre. 

Jeg skulle afvente min bagage næste dag og så tage dertil med morgentoget fredag. Jeg havde jo gasten Jakobs flybillet med - heldigvis i min håndtaske - og han skulle med fra Madrid søndag middag. Nå - torsdag eftermiddag fik jeg ringet til lufthavnen - de havde opsporet min bagage, men den ville først komme til Porto den næste dag - altså fredag eftermiddag. 

Hvad nu - jeg gik ud og købte det mest nødvendige tøj - blev på hotellet en nat mere - og tog morgentoget næste dag uden min bagage. Jeg aftalte med lufthavnen, at de skulle beholde den der, indtil jeg kom tilbage til Porto og hentede den. 

Efter 7 timer med tog blev jeg hentet af Flemming og Jakob på banegården i Santiago do Copostello. Jakob fik sin flybillet og tog straks videre til Madrid (en dagsrejse). Flemming og jeg skyndte os op på busstationen (3 km's løb/hurtiggang), for vi skulle nå den sidste bus ud til havnen (70 km væk), hvor "NETTE" lå. Alt faldt heldigvis "i hak" - bare ingen bagage.

 Vejret er flot - vi sejler fint af sted langs kysten - ser delfiner - går ind undervejs i de forskellige havne - her er liv og folk er utrolig flinke. Der er meget liv om aftenen - man spiser først ved 22-23 tiden, men der er til gengæld stille om morgenen. Byerne vågner først op ved 10 tiden, og så holder de siesta fra 13-17. 

I morgen regner vi med at nå Porto - så da skal jeg ud og have min bagage. Men nu er det snart ikke nødvendigt mere. Der er udsalg overalt, så jeg har snart fået skaffet mig en ny garderobe. 

Som I kan høre nyder vi tilværelsen hernede. Det er herligt at stå op til et dejligt solskinsvejr hver morgen. Det savner vi virkeligt i Danmark. Livet bliver lysere, når solen skinner. 

Flemming har allerede tabt 10 kg, så han kunne faktisk også trænge til en ny garderobe.

 Hav det godt - vi snakkes ved om halvanden uge. 

Jeg sidder på biblioteket i Vienna do Castello og skriver. Det er helt gratis her - også for turister.

Kærligst Elise

Rejsebrev fra Elise 

Hilsen fra besætningen på S/Y NETTE Flemming, Jakob og Elise.

Specifikke Links:

Generelle Links

Retur til forrige side
Retur NETTE's Hjemmeside
Retur til siden med Rejsebreve
Informationer fra Noonsite om lande, der passeres:
Europa og Nord Atlantiske Øer:

Belgium, Denmark, Germany, Netherlands, Canary Islands, Cape Verdes, Channel IslandsFranceIreland, Madeira, Portugal, Spain, United Kingdom

Syd Amerika: 

 Brazil, French Guiana, Guyana, Suriname, Venezuela
Caribien:

Barbados, GrenadaMartinique, St Vincent & the Grenadines, Trinidad & Tobago

Informationer om Caribien


Copyright © 07 March, 2009 Flemming Bitz. Ingen af disse breve må helt, delvis eller i omskrevet form publiceres uden en skriftlig tilladelse fra forfatteren:
My status
Ring via Skype!