20. Rejsebrev 4. del Charlotte Amalie, St Thomas, US Virgin Islands, Caribien den 25. april 2000

Hej alle!

En lille hilsen fra "NETTE" fra Charlotte Amalie, St Thomas, Caribien.

Charlotte Amalie, St Thomas, Caribien: 18 grader 20 minutter nord, 64 grader 55 minutter vest, den 25. april 2000.

Så er NETTE nået til den tidligere dansk Vestindiske ø St. Thomas. Vi ligger for anker i naturhavnen ud for hovedstaden Charlotte Amalie, som ligger ca. midt på den sydlige del af øen.

Sidste rejsebrev sluttede på St. Martin. Efter St. Martin har vi besøgt de tidligere danske Vestindiske øer St. Croix, St. John og St. Thomas.

Dette rejsebrev er delt i 3 dele:

  1. Anguilla & St. Martin 
  2. St. Croix 
  3. St. Jan 
  4. St. Thomas - denne del

St. Thomas

Flag of United States

Kort over US. Virgin Islands

Fra Francis Bay sejlede vi syd om St. Thomas til naturhavnen Charlotte Amalie, hvor vi nu ligger.

 Flemming til rors på vej til Francis Bay på nordsiden af St. John

Francis Bay på nordsiden af St. John

På vej til St. Thomas fra St. John

 Annette slapper af på vej til St. Thomas

 Elise på vej til St. Thomas

  Annette slapper af på vej til St. Thomas

Anduvning af Carlotte Amaile  St. Thomas

 Anduvning af Carlotte Amaile  St. Thomas

St. Thomas er på størrelse med Samsø, og St. Thomas var den første ø, som danskerne tog i besiddelse i 1665. Øen var ledig, idet der ikke var andre, som havde gjort krav på den. St. Thomas har den bedste naturhavn i hele Caribien: Charlotte Amalie. Det var bla. havnen, som var anledningen til, at amerikanerne pludselig under den 1. Verdenskrig i 1917 var interesseret i at købe de Vestindiske øer af Danmark. Amerikanerne var bange for, at øerne skulle tilfalde Tyskland, hvis Tyskland besatte Danmark, eller hvis Danmark byttede øerne for Sønderjylland.

Den første tid efter, at Danmark havde overtaget øen, var havnen et berygtet tilflugtssted for pirater. Først op i 1700 tallet kom der mere styr over tingene. Sukkerproduktionen blev aldrig særlig stor på St. Thomas - dertil er øen for kuperet. Øen blev derimod et toldfrit handelscentrum for hele Caribien. Det var også til St. Thomas, at slaveskibene fra Afrika bragte og solgte slaverne. Omkring 1800 var Charlotte Amalie den næststørste by i kongeriget, som dengang også bestod af bl.a. Norge og Holsten! Da danskerne solgte øerne til amerikanerne, var den eneste betingelse, som danskerne stillede, at øerne fortsat skulle være et toldfrit område. I en hemmelig aftale anerkendte amerikanerne desuden Danmarks overhøjhed over hele Grønland.

Vi ligger lige over for 3 store krydstogtsskibe, som kom ind i morges kl. 7, og de forlader havnen igen ved 18.00 i aften. I morgen kommer der så 3 nye skibe ind, og det hele har gentaget sig alle de dage, vi har ligget her. Nogle dage ligger der endog flere krydstogtsskibe for anker uden for havnen. På hvert skib er der i nærheden af 3000 passagerer, som oversvømmer byen og øen i dagtimerne.

Den første dag brugte vi til at se byen med alle de danske mindesmærker, f.eks. det røde Fort Christian, guvernørhuset, trappe med 99 trin bygget af danske mursten. Resten af dagen brugte vi til "at ose rundt" i alle de toldfrie forretningerne, som ligger på Dronningens Gade. Hvis man har mange penge, er der sikkert noget, der er værd at købe. Jeg fandt dog ikke noget. Elise fik dog købt en diamant til vores yngste datter ( jeg ved ikke, hvor hun får pengene fra !!).

Fortet i Charlotte Amalie  St. Thomas

Fortet i Charlotte Amalie St. Thomas

 Fortet i Charlotte Amalie St. Thomas

Udsigt fra forte i Charlotte Amalie St. Thomas 

 Udsigt fra forte i Charlotte Amalie St. Thomas 

 Fortet i Charlotte Amalie St. Thomas

 Indgang til kirken Charlotte Amalie

  Udsigt over ankerpladsen i  Charlotte Amalie

 Charlotte Amalie

Charlotte Amalie

 Charlotte Amalie

Annette og Elise udsigt ove havnen ved Charlotte Amalie

 

Den næste dag tog vi på en arrangeret tur med en safaribus - dvs. en lille lastbil med tag og med bænke på ladet. Vi kørte bl.a. ud til badestranden Coral Beach, hvor vi var ude at snorkle uden for klipperne ved stranden.

 

 Annette og Elise på rundtur på St. Thomas  

Rundtur på St. Thomas, udsigt over havnen ved Charlotte Amalie

 St. Thomas Coral Beach

Elise og Annette i safaribus på rundtur på St. Thomas

St. Thomas, udsigt over havnen ved Charlotte Amalie 

St. Thomas, udsigt over havnen ved Charlotte Amalie 

 St. Thomas, udsigt over havnen ved Charlotte Amalie

Elise og Annette i safaribus på rundtur på St. Thomas 

 St. Thomas, udsigt over havnen ved Charlotte Amalie

St. Thomas, udsigt over ankerpladsen i havnen ved Charlotte Amalie 

 St. Thomas, udsigt over ankerpladsen i havnen ved Charlotte Amalie 

"Happy houer"  Annette og Elise

 Elise får serveret lobster dvs. hummer

Annette får serveret lobster

 Annette, Elise og Flemming  får serveret lobster

lobster  

 

Den 20. april sagde vi farvel til Annette. Hun tog hjem fra St. Thomas med fly via St. Martin og Paris til Danmark.

Annette og Elise  på vej til lufthavnen 

 St Thomas, udsigt over ankerpladsen i havnen ved Charlotte Amalie 

 Annette på vej ud til flyet

 Annette på vej til St. Martin

 St. Thomas, Charlotte Amalie på vej tilbage fra lufthavnen

St Thomas, udsigt over ankerpladsen i havnen ved Charlotte Amalie  

Vi er nu ved at klargøre de sidste ting på båden før hjemturen til Danmark.

Elise tager til Sydamerika den 30. april for at rejse rundt der i 3 måneder. Jeg har fået 2 gaster til hjemturen: Jacob og Lasse, begge er ca. 20 år. Jacob kommer fra Værløse, og Lasse kommer fra Nykøbing Falster. Jacob skal vi hente i lufthavnen den 28 april, og Lasse henter jeg i lufthavnen den 1. maj. Tiden, indtil hjemturen starter, vil jeg bruge til sammen med mine nye gaster at se nogle af de danske øer endnu en gang.

 Feiga for anker i havnen ved Charlotte Amalie St. Thomas

Elise "Happy houer" 

 Elise "Happy houer" 

 Elise i Dansk skillerhus

 Besøg i guvernør boligen,  Maleri som viser overdragelsen af de danske øer til USA i 1917 

 Jacob på besøg i Haagensens hus

Besøg i Haagensens hus

 Udsigt fra Haagensens hus over Charlotte Amalie St. Thomas

 Elise på trappen med de 99 trin i Charlotte Amalie St. Thomas

Besøg i kirken  Charlotte Amalie St. Thomas

 Besøg i kirken  Charlotte Amalie St. Thomas

Charlotte Amalie St. Thomas

Lasse og Jacob på internet-cafe 

På vej mod St. Croix

Her i havnen ligger der også 3 andre danske både. Feiga med Jonna og Valde er netop ankommet, og de sejler med familien rundt på de danske øer. Deres planer er derefter at sejle til Trinidad, hvor båden skal oplægges til næste vinter. Søren, som også kommer fra Nivå, ligger her i sin nykøbte 42 fods båd, og han starter hjemturen cirka samtidig med os. Ole, som er cirkusdirektør, ligger her i sin Finsailor Victoria, og han starter også hjemturen samtidig med os. Hans planer er dog ikke at gå ind på Bermuda.

Vi starter hjemturen den 7 maj. Vi følger med TransARC'en tilbage til Europa, selv om vi ikke officielt er tilmeldt dette løb. Turen går først til Bermuda. Derfra fortsætter den videre til Horta på Acorerne, hvor der bliver lejlighed til at besøge flere af øerne. Turen fortsætter fra Porto Delgado tilbage til Plymouth i England. Fra Plymouth går turen videre langs den engelske sydkyst og Nordsøen til Elben og derfra via Kielerkanalen hjem til Danmark igen. Vi vil anduve Nivå havn lørdag den 29 juli kl 10.00. Ja, altså, hvis alt går efter planen ! De planlagte ankomst- og afgangs-tidspunkter kan læses på passageplanen: http://www.geocities.com/yacht_nette/passag_dk.html

Er der nogen, som er interesseret i at læse nogle af de gamle rejsebreve med billeder, så se på NETTE's hjemmeside: http://www.bitz.dk . Jeg har udbygget min hjemmeside med en oversigt over de internet-cafeer, vi har besøgt, adressen er:

http://www.bitz.dk. Aktiver menupunktet Internet Cafeer. Jeg har endvidere udbygget hjemmesiden med kommunikationsfrekvenser, som vil blive anvendt under hjemturen til Danmark. Aktiver menupunktet Maritime frekvenser.

Hilsen Elise og Flemming fra det gode skiv "NETTE".

Dette rejsebrev er delt i 3 dele:

  1. Anguilla & St. Martin
  2. St. Croix 
  3. St. Jan 
  4. St. Thomas - denne del
Retur til forrige side
Retur til S/Y NETT's hjemmeside
Noonsite-links til lande undervejs til Caribien
West Europa & Nord Atlantiske Øer
Azores, Bermuda, Canary Islands,Denmark, France, Germany, Madeira, Netherlands, Portugal, Spain, United Kingdom
Caribien
Anguilla, Antigua & Barbuda, Aruba, Dominica, Grenada, Guadeloupe, Martinique, Montserrat, Sint Maarten, St Barts, St Kitts & Nevis, St Lucia, St Martin, St Vincent & the Grenadines, US Virgin Islands
Informationer om Caribien
Kort Over Caribien


Copyright © 07. March 2009 Flemming Bitz . Ingen af disse breve må helt, delvis eller i omskrevet form publiceres uden en skriftlig tilladelse fra forfatteren.

My status
Ring via Skype!