18. Rejsebrev 2. del Basseterre, St Kitts, Caribien den 12. marts 2000

Hej alle! - Fortsættelse 2. del af 18.rejsebrev

En lille hilsen fra "NETTE" fra Basseterre, St Kitts, Caribien.

Basseterre, St Kitts, Caribien: 17 grader 17 minutter nord, 62 grader 43 minutter vest, den 12. marts 2000.

Så er NETTE nået til ø-staten St. Kitts -  Nevis, som ligger lige nord for Montserrat og vest for Antigua. Vi ligger for anker ud for hovedstaden Basseterre, som ligger ca. midt på den sydvestlige side af  St. Kitts. Vi ankom til St Kitts for 3 dage siden fra Montserrat. Siden sidste rejsebrev har vi været på Antigua, Montserrat og St. Kitts.

NB: Rejsebrevet er delt i 2 dele: 

1. Antigua og 
2. Montserrat og St. Kitts - dvs. dette brev.

Montserrat

Montserrat

Montserrat ligger vest for Antigua, og vi sejlede næsten plat læns mod øen. Efter ca. 5 timers sejlads rundede vi nordspidsen af Montserrat og gik ind i havnen Little Bay og kastede anker. Havn er nu så meget sagt !  Det er kun en bugt, som giver beskyttelse mod nord og øst. I bugten er der en beton-mole, som kun må benyttes af de store fragtskibe og færgen fra Antigua. Havnen er nyindrettet efter, at den oprindelige havn i den tidligere hovedstad Plymouth blev evakueret i 1995. Alle administrative installationer har præliminær karakter og består mest af containere, som er indrettet til kontorer. Vi fik dog klareret ind både hos Told og Immigrations-myndighederne. I alt kostede det os ca. 90 kr.

Montserrat er en vulkanø på størrelse med Møn med en aktiv vulkan Soufriere på den sydlige del af øen. Soufriere har haft nogle kraftige udbrud siden 1995, og mindst 9 mennesker er omkommet. Hovedstaden Plymouth, som ligger ved foden af vulkanen på vestsiden er blev evakueret. Den er nu som en spøgelsesby, hvor store dele af byen er helt eller delvis begravet i mudder og aske. Der boede oprindelig ca 11.000 på Montserrat; men efter evakueringen bor der i dag kun 4.500, som nu lever på den nordlige del af øen. Mange af de evakuerede, som ikke har forladt øen, bor nu i helt nybyggede landsbyer -  i nybyggede enfamilieshuse; men stadig med skole indrettet i containere. Alle øens administrative faciliteter er også evakueret og genindrettet en containerby. Supermarkeder er nybyggede, men med varelagerne midlertidig indrettet i containere. Der er ikke længere noget naturligt bycentrum på øen. Nybygningerne ligger spredt over hele den nordlige del af øen. Administrativt er øen stadigvæk en engelsk koloni.

Tiden på Monserrat brugte vi til at se øen via bus og lange spadsereture. Den første dag tog vi bussen mod syd, til den ikke kørte længere - ud til byen Salem, der ligger ca. midt på vestsiden af øen. Vi stod af bussen, og der var en flot udsigt mod vulkanen, hvor en sort tyk røg stod op af krateret. Vejen fortsatte sydpå, så vi gik mod syd. På vejen kom vi gennem et område i bunden af en dal, som havde været helt oversvømmet af vand og mudder. Der var nogle advarsels-skilte, som sagde, at det kunne være farligt at gå videre i mudderet i den våde tid. Nu var alt helt tørt, så vi fortsatte af vejen, som gik over mudderområdet over mod vulkanen. På den anden side af mudder-området kom vi gennem en landsby St. George's, som var blevet evakueret. Alle husene var aflåste og forladte.  Alle el-installationer og telefon-installationer så ellers ud til at være intakte. I telefonboksen var telefonen dog afmonteret. Alt var helt stille - ingen biler, ingen mennesker, som talte. Rundt om i haverne og på de nærliggende marker gik der dog kreaturer og græssede fredeligt. Det var mærkeligt!  Det var så mærkeligt, at nu turde Elise ikke at gå længere! Jeg kunne ikke få hende overtalt til, at vi lige skulle fortsætte til toppen af den næste bakke. Hun vendte om!

På vej mod den evakuerede by Plymouth	En enkelt ko
	På vej mod den evakuerede by Plymouth
Advarselsskilt på vej mod Plymouth	Udsigt mod den evakuerede by Plymouth
På vej mod den evakuerede by Plymouth	På vej mod den evakuerede by Plymouth
Benzintank i udkanten af Plymouth	Benzintank i udkanten af Plymouth
Benzintank i udkanten af Plymouth	Benzintank i udkanten af Plymouth
Forstad i den evakuerede by  Plymouth	Eroderet flodleje i Plymouth
Forladt lastbil og lagerbygning	Advarselsskilt
Forladt lastbil kørt fast i mudder	Tilbage igen - udsigt mod vulkanen
Billeder fra udbruddet i 1997 og 2002
Vulkanudbrud af Soufriere Hill set fra Jack Boy Hill oktober 1997
Vulkanudbrud af Soufriere Hill set fra Jack Boy Hill oktober 1997
Pyroclastic flows  20. marts 2002 - som billedet viser er det ikke helt ufarligt at komme for tæt på vulkanen

Jeg fortsatte til den næste bakke, som viste sig at være udkanten af den nordlige del af den evakuerede hovedstad Plymouth. Jeg passerede en tankstation, som var halvt begravet i mudder og aske - kun tælleværkerne ragede op. Tagpladerne var faldet ned og lå spredt over området. Jeg kom til en bom, hvor der stod en lang tekst om, at området var evakueret, og at det var forbudt at komme i området. Det var på eget ansvar, hvis man alligevel gik ind. Det ansvar turde jeg godt tage. Vulkanen, som jeg hele tiden kunne se, så helt fredelig ud. Der kom kun af og til nogle sorte skyer op af den. Så jeg fortsatte op mod vulkanen, til jeg fik en helt fantastisk - næsten surrealistisk - udsigt over byen. Alt var gråt af aske. Områder var helt begravet i aske og mudder, medens andre kun var delvis begravede. Jeg kom forbi lastbiler, som så ud til, at de var blevet forladt i hast, fordi de var kørt fast i mudder. Jeg kom forbi et lager med bådudstyr, hvor taget var delvist brast sammen, men alle varerne stod stadigvæk urørte på hylderne.

Jeg gik nu tilbage til bommen igen, og der mødte jeg en politibetjent. Han var ved at åbne bommen for en lastbil, som - under betjentens overvågning - havde været inde for at fjerne nogle byggematerialer. Betjenten blev meget overrasket over at se mig på den forkerte side af bommen og spurgte mig, om jeg ikke havde læst skiltet ? Jo  - jeg havde læst skiltet; men der stod jo, at det var på egen risiko, hvis jeg bevægede mig ind i området? Det var rigtig nok, men alligevel var det strengt forbudt især at "gå" ind i området!  Man måtte slet ikke komme ind i området uden en tilladelse, og i sådanne tilfælde kun i bil - altså slet ikke på gå-ben! Jeg kunne godt se, at jeg måtte nok hellere se at komme ud igen. Nu var det så heldigt, at den lastbil, som betjenten lukkede ud, netop skulle af den vej jeg var kommet af, så jeg fik et lift med ham tilbage. Jeg stod af i Salem, hvor jeg igen mødte Elise, som netop også var kommet tilbage. Hun havde dog bare gået hele vejen tilbage og var helt udkørt.

Senere fandt vi ud at - efter et besøg på turistkontoret - at øen var inddelt i 3 zoner: rød, gul og grøn. Den røde zone er evakueret, og ingen må komme i dette område. Den gule zone er også evakueret, og her må man kun komme i bil mellem kl. 6.00 og 18.00, dvs så længe det er lyst. Desuden skal man medbringe en transistorradio, så man kan modtage evt. instruktioner om at forlade området, hvis vulkanen kommer i udbrud. Den grønne zone var den nordlige del af øen, hvor man kunne bevæge sig frit.

Næste dag kørte vi rundt på den nordlige del af øen i bus og gik nogle lange ture. Da vi kom tilbage til båden, viste det sig, at vinden var vendt, så den nu kom fra nordvest!  Båden var vendt 180 grader. Heldigvis havde vi ankret tilstrækkelig langt fra land, så der var ingen problemer - bortset fra, at båden lå meget uroligt i dønningerne. Endvidere var der ankret 3 franske udlejnings - katamaraner rundt omkring os. Vi kom ud på båden og var noget bekymrede for, om en af katamaranerne ville støde ind i os, når vinden vendte igen. Heldigvis viste set sig, at alle katamaranerne blev trætte af at ligge i dønningerne, så de lettede anker lige inden det blev mørkt. Jeg havde set i vejrmeldingen, at vinden i løbet af natten igen ville dreje mod nordøst, så vi blev liggende på den urolige ankerplads.

Næste morgen checkede vi ud og sejlede mod Nevis - en ø, som ligger ca. 30 sm. nord for Montserrat. Vinden var NNE. ca. 10 til 15 m/sek. så vi gik for rebet storsejl og lille fok. Da vi kom ud for Nevis, kunne vi se, at ankerpladsen vendte mod vest, men var helt ubeskyttet for nordlige vinde og bølger. Derfor måtte den være endnu mere urolig end den, vi kom fra på Montserrat, så vi besluttede at fortsætte 10 sm. længere mod nord til Basseterre på øen St. Kitts, hvor vi nu ligger.

St. Kitts

Saint Kitts og Nevis	Saint Kitts

Ankerpladsen her vender mod nord. I øjeblikket er vinden fra øst, så nu ligger vi igen noget urolig. Her på St. Kitts er der ellers et helt nybygget maritimt kompleks med lystbådehavn og en lang mole, som krydstogsskibene kan lægge til ved - dvs. det var der, indtil orkanen Leni kom i november måned 1999. Vinden fra orkanen Leni ramte ikke området direkte. Kun bølgerne, som var over 20 m høje, stod ind over det nye anlæg i 2-3 dage. Derefter var hele det nybyggede område ødelagt. Af de nye moler, hvor krydstogsskibene skulle ligge til, stod kun pillerne tilbage. Lystbådehavnen var udrustet med flydebroer, som alle var blevet ødelagt, så der nu kun er de pæle, som flydebroerne var fortøjret ved, tilbage. Lystbådehavnen er dog stadigvæk brugbar. Vi bruger den som dingy-havn. For enden af det nye kompleks var der bygget en helt ny flot administrationsbygning for told, immigration og havnemyndigheder. Den bygning stod kun tilbage som en tom skal efter orkanen.

Møde med Jens

Her på St. Kitts har vi for øvrigt igen mødt singlehand'ed sejlerne Jens og Alf . I går tog vi  alle sammen med bussen op til den nordvestlige del af øen, hvor vi så et gammelt engelsk fort - det største i Caribien. Det var meget interessant. I aftes var vi ovre hos Jens på Clarita og få dejlige pandekager.

Her er opskriften på Jens's bedstemors berømte pandekager:

 

Pandekager ca. 10 -15 stk: 250g mel 75g sukker 1 tsk. salt 1 tsk. kanel 1 tsk. vanilje sukker 1 tsk. kardemomme Skal af 1 revet citron 6 æg 1 dl øl 8 dl mælk

Alt røres nok sammen, før det bages på en pande.

Når vi er i gang med pandekager så vil jeg lige bringe opskriften på min mors gær-pandekager, som jeg kan huske den:

 

Gær-pandekager ca. 10-15 stk 250 g mel l mælk 6 æg !/2 pakke gær 1 tsk. salt Revet skal fra en citron 1 tsk. vanilje sukker 1 tsk. kardemomme

Dejen røres sammen og hæves en halv time. Imens piskes hviderne til hvidt skum. Når dejen er hævet blandes hviderne forsigtigt i dejen og pandekagerne bages på pande i palmin og fedt.

Olie-læk-problem

Jeg har for øvrigt et lille problem med min motor, som nogle måske kunne hjælpe mig med. Motoren lækker en smule olie omkring området, hvor gearkassen er spændt på motoren. Jeg har hidtil klaret problemet ved at efterfylde med olie hver gang, vi har brugt motoren længere tid. Nu har jeg i en forretning med automobil udstyr fundet et mirakel middel, som skulle kunne klare mit lækage problem. Mirakelmidlet består af en flaske med en klar olieagtig ca. 400 ml væske, som jeg skal hælde på motoren, når den er varm, hvorefter motoren skal køre i en halv time. Derefter skulle væsken sammen med motorolien tætne de utætte steder. Lyder det ikke for godt til at være sandt ?Jeg er ikke mekaniker. Jeg har dog spurgt en mekaniker oppe i byen. Han sagde, at det skulle være ok at bruge mirakelmidlet.  Jeg har også spurgt Alf, som er faglært mekaniker fra Sverige. Han har aldrig hørt om et sådant middel, kun om et tilsvarende til tætning af kølere. Så jeg tør ikke bruge midlet endnu !

Jeg vil lige kopiere brugsvejledningen:

 

JETGO Engine Oil Stop Leak Stops leaks to: Main bear seals Pan gaskets Timing gear Direction: Shake vell before using With engine off, but warm, add entire contents of this bottle to crank case oil filler. Drive or idle car for 30 minutes. Allow a few days for leaks to seal. If leak presists then mecanical repairs are indicated. Contains: Petroleun Lubrication Oil (cas No. 64742-53-6), Lubrizol N.J. trade Secret Registry 800967-5041P.

Prisen var for øvrigt ca. 40 kr. Der er en masse fagudtryk, som jeg ikke er helt fortrolige med. Er der nogle, som har hørt om et sådant mirakelmiddel, og som tør sige god for, at jeg vil kunne bruge det til at tætne min olielækage? så ville jeg blive meget glad, hvis I ville skrive til min e-maile: "flemming_bitz@hotmail.com".

Videre planer

Vores videre planer - efter St Kitts - er at gå mod nord til St Barts, St Martin.  Derfra går turen videre vest på for til sidst at ende på St. Thomas, hvorfra hjemturen starter.

Gaster til hjemturen

Jeg mangler stadigvæk en gast til hjemturen, som starter fra St. Thomas i begyndelsen af maj måned 2000. Vi følger med TransARC'en tilbage til Europa, selv om vi ikke officielt er tilmeldt dette løb. Turen går først til Bermuda. Derfra fortsætter den videre til Horta på Acorerne, hvor der bliver lejlighed til at besøge flere af øerne. Turen fortsætter fra Porto Delgado tilbage til Plymouth i England. Fra Plymouth går turen videre langs den engelske sydkyst og måske via Amsterdam og de hollandske kanaler til Elben og derfra via Kielerkanalen hjem til Danmark igen. Vi skal være i Nivå inden den 1. august, hvor jeg skal starte på mit arbejde igen hos Danfoss. Er der nogle, som er interesserede, så send en e-maile til min adresse "flemming_bitz@hotmail.com" og/eller kontakt min datter Annette på "2b@email.dk" eller læs mere om betingelserne for at deltage på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"

NB: Rejsebrevet er delt i 2 dele: 

1. Antigua og 
2. Montserrat og St. Kitts - dvs. dette brev.

Hilsen Elise og Flemming fra det gode skiv "NETTE".