Geocaching ved
Jungshoved
Jeg har netop holdt fødselsdag, og i den forbindelse fik jeg
en Garmin bilnavigator, og fra nettet havde jeg hentet positionen på to
geoskatte ned på navigatoren. Den ene af skattene ligger på ved ruinerne af den
gamle borg ved Jungshoved. Om eftermiddagen søgte vi så efter boegskatten, og
med den nye navigator var den hurtig fundet. Derefter var vi inde og se den
gamle Jungshoved kirke fra 1200 tallet.
Jungshoved - her er nogle informationer jeg har hentet
fra nettet om stedet
Borgruinen ses for oven i billedet bag ved kirken
NB: Sakset
fra:
http://www.stam.dk/get/25734308.html
Kirkeanlægget
Jungshoved kirke er opført i 1200-1250. Sakristi, tårn og våbenhus er fra
1450-1500. Restaureret i 1958-1961. Den hvidkalkede, teglhængte kirke har
tilhørt den stærke middelalderborg Jungshoved, hvis imponerende voldsted ligger
ved indsejlingen til Jungshoved Nor, lige syd for kirken. Den senromantiske
kirke er opført af kridtkvadre. Munkesten indgår dog også flere steder.
Til den markante, middelalderlige bygning er
tilføjet et sengotisk nordvendt tårn. Dets usædvanlige placering skyldes
kirkens beliggenhed ved norets vandkant.
Kirkens nærmeste omgivelser er præget af en
idyllisk bådplads med et primitivt kajanlæg samt Borgbanke syd for. Desuden den
nærliggende præstegård, der har et meget fint udtryk som matcher kirken.
Der er udsigt til vand mod syd, sydøst samt mod
vest og sydvest. Tilknytningen til vandet mod vest er dog ikke alle steder lige
tydelig. Borgbanke ses tydeligt fra kirken og fra dette voldsted er der et fint
indblik fra toppen.
Mod nord indrammer birketræer kirkegården uden dog
at bryde den visuelle kontakt til landskabet.
Kirken har en meget fin og særpræget beliggenhed i
et fladt terræn i nærheden af Borgbanke og med en klar tilknytning til vandet.
Den fritliggende kirke er placeret i et smukt naturområde med strandenge og siv
samt store marker uden høj bevoksning helt op til kirkegårdsmuren. Gode
indkigsmuligheder fra nord, nordøst samt fra markvejen på den anden side af
fjorden.
Denne enestående beliggenhed af kirken på spidsen
af en halvø med borgbanke placeret på den yderste spids gør hele området unikt
og der opleves en klar sammenhæng mellem landskabets elementer og kirken. Der
er intet til at forstyrre oplevelsen af et harmonisk anlæg i fantastiske
omgivelser.
Den korte afstand over vandet til land mod vest
udgør ikke nogen visuel hindring. Udpegningen er fjernvirkningen rækker derfor
også over vandet.
Kirkens nære kontakt til hele fjordområdet, de åbne
marker øst og nord for kirken, samt den nære tilknytning til Borgbanke.
Tilknytningen mod vandet vest for kirken, kunne tydeliggøres ved fjernelse af
beplantning nær kirkegården.
Bårse hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kor
og skib er opført i senromansk tid, skibet er blevet forlænget mod vest o.1300,
vestgavlen med syv falsede spidsbueblændinger er ommuret i midten af
1400-tallet. Murværket består af kridtsten iblandet teglsten. Den rundbuede
syddør er bevaret med vandret afsluttet portalfremspring, indvendig har man
senere ændret portalfremspringet øvre afslutning til en trekantsgavl. I korets
murværk anes en præstedør mod syd. I korets nordmur anes et rundbuet vindue,
over hvælvene ses skibets smigede vinduer. I sengotisk tid o.1500 er tårnet
opført ved skibets nordside, tårnrummet har formodentlig tjent som våbenhus,
muligvis er tårnets overdel først blevet fuldført i 1600-tallet, tårnrummet er
nu gravkapel. Tårnets placering mod nord skyldes formodentlig, at grunden ned
mod vandet har været for ustabil. Sakristiet mod nord og våbenhuset mod syd er
formodentlig sengotiske tilføjelser.
Kor og skib har fået indbygget krydshvælv i midten af
1400-tallet. Korbuen er bevaret men noget omdannet. Spor over hvælvene viser,
at skibet har haft hulkelgesimser på langvæggene. Altertavlen er udført af en
lokal snedker i slutningen af 1500-tallet, i midterfeltet ses et gipsrelief af
Thorvaldsen. Prædikestolen menes udført på Abel Schrøders værksted o.1610, Abel
Schøder d.æ. døde under en pestepedimi i 1602 og Abel Schrøder d.y. blev født
o.1600, så arbejder fra værkstedet i denne periode er deciderede
værkstedsarbejder, prædikestolen nævnes ikke i Eva de la Fuente Pedersens hefte
om Abel Schrøder. I koret står en sandstensfont fra 1790. Kirkens
terningformede døbefont er udført i brændt ler, på siderne ses relieffer af
Thorvaldsen, fonten er muligvis model til marmorfontene i Brahe Trolleborg og
Vonsild. I 1780'erne blev tårnrummet indrettet til gravkapel for familien
Brockenhuus, i kapellet står sarkofager for Hendrich Adam Brockenhuus (død
1803) og hans hustru Elisabeth, født Holstein Ledreborg (død 1786), over
indgangen til kapellet og på kisterne ses våben. I gravkapellet ses en fontefod
til en gotlandsk font.
Over hvælvene ses rester af gotiske kalkmalerier. På korets
nordvæg og i skibets hvælv samt i skibets vestende ses sengotiske kalkmalerier.
I 1941 afdækkede E.Lind kalkmalerier fra o.1500 på triumfvæggen og skibets
sydvæg, kalkmalerierne blev atter overkalket, over hvælvet ses rester af denne
udmaling. I 1962 afdækkede O.Hellvik kalkmalerierne i skibets hvælv, på korets
nordvæg og i skibets vestende, kalkmalerierne dateres til 1513. I skibets 1.fag
i sviklerne mod øst ses to narrehoveder, mod nord har narren en klokke i huen,
munden er formet omkring et hul, som muligvis kunne være et klokkerebshul i
lighed med Bregninge kirke på Ærø, under hovedet står dateringen 1513, samme
årstal som i Bregninge. På korets nordvæg ses en Korsfæstelsscene. I skibets
2.fag på sydvæggen fandt man en Smørkærning, som atter blev overkalket. I
skibets 3.fag på sydvæggen kan man se en djævel og tre figurer.
På skibets vestvæg ses en frise med Dødedansen. Mod nord ses
djævle danse kædedans med en junker, en ung kvinde med jomfruhår og en kronet
kvinde. På Dødedansene i Egtved og i Nørre Alslev ses dødninge danse med
repræsentanter for samfundets forskellige klasser, Dødedanse i Tyskland og
Frankrig viser ligeledes samfundets forskellige klasse, der ses kvinder, men
ikke så fremtrædende som i Jungshoved. Frisen i Jungshoved fortsætter på
vestvæggen mod syd, her kan mændene være placeret og dermed følger denne
dødedans inddelingen af kirken i en mandlig og en kvindelig halvdel.
Restaureringen i Jungshoved er uden tilføjelser, hvorfor den står noget råt.
Frisens øverste og nederste kant er ikke parallelle, hvilket virker
skitseagtig, og figurtegningen er noget rå men dog ikke uden en vis sikkerhed.
I Ørslev kirke ser man en dansefrise, som dateres til o.1325, her danser
kronede kvinder og mænd anført af en nar, denne frise har hverken dødninge
eller djævle, men den trompetspillende hare kunne være et djævlesymbol.
Dansefrisen i Ørslev er næppe en Dødedans, men udsmykningen er noget tvetydig
og tolkningen af Dansefrisen som en bryllupsdans er ikke entydig. Måske
indeholder Dansefrisen dødedansmotiver, og måske er Dødedansen i Jungshoved en
replik til Ørslev. Spørgsmålet må indtil videre stå åbent, men Dødedansen i
Jungshoved kan være en brik i det puslespil, som måske en dag kan give en
større forståelse af ikonografien, i folkevisen ender dansen med elverpigerne
jo sørgeligt.
|