|
Kære alle.
Tak for den interesse i har vist mig ved at følge mig og mit skib på den tvivlsomme færd rundt jorden. Vi er nu begge hjemme igen i god behold, og dermed slutter historien med dette sidste brev.
Mange tak og hilsner fra Jens og s/y Carita
Efter et par måneder i Middelhavet, hvor jeg har gjort stop på flere af de græske øer og besøgt Malta, Sardinien og Korsika, er det nu tiden hvor en stor beslutning skal tages.
Caritas rute fra Malta til Marseille | Caritas rute fra Grækenland, Peloponnés til Malta og Sardinien |
Sommeren er langt
fremskredet, og jeg skal snart drage enten mod West og ud af Middelhavet
og nordpå op langs Portugals kyst eller sejle ud til Azorerne og herfra
til den engelske kanal, eller drage syd på til Karnarie øerne og tage
endnu en atlant- tur til Caribien og overvintre her.
Så er der endnu
en mulighed jeg ikke tidligere havde regnet med. Floderne og kanalerne
op gennem Europa. Jeg havde faktisk ikke regnet med at det var muligt
at gøre en flod/kanal tur når man sejlede solo; men det skulle vise
sig at det ikke er en hindring. Flere af de både jeg kender, der i
blandt Necesse fra Finland har valgt at gå ad kanalerne. Som argument
er at både båden, sejl og øvrigt udstyr er nu så ringe efter 3 år og 95 % af en jordomsejling og derfor ikke længer egnet for de store strabadser, der er at vente i Nord Atlanten, Biscaya Bugten og Den
Engelske Kanal og ikke mindst Nordsøen.
Jeg er ligesom alene om at ville sejle ud i Nord Atlanten og hjem den
vej via Acorerne.
Jeg tager en beslutning, tager afsked med mine venner
og sejler ud for at gå til Ibiza fra Sardinien. Jeg når dog kun
halvvejs før det lunefulde middelhavsvejr vender og giver mig modvind.
Jeg føler mig ensom og i 7 sind og savner de andres selskab og min
tillid til Caritas sejl og rig kunde også være meget bedre.
Jeg tager
hurtig en ny beslutning og går nord på op mod Marseille og port St. Louis, hvor
de andre både vil gå til.
Det går forrygende et par døgn. 40 mil fra
Marseille og mit mål, vender vinden igen og tager til - på mindre end en
halv time - fra jævn vind til stormende kuling.
Det er om aftenen, og jeg
er så tæt på mit mål, at jeg kan se lysbuen på nattehimlen fra Marseille,
Jeg må tage alle sejl ned og drive for vinden væk fra mit mål på en
sydlig kurs.
Efter to et halvt døgn, 100 mil længer syd og en knockdown - hvor bla. redningsflåden skyller overbord og må opgives efter
den ikke åbnede sig - kommer jeg sikkert i havn i port Torres på det nordvestlige Sardinien. 600 mil er udsejlet; men kun 100 mil nærmer mit mål fra,
hvor jeg tog afsked med finnerne 7 dage tidligere.
Jeg får kontakt med Kari og Marika fra Necesse. De har ligget 4 både
og redet stormen af på øst siden af Sardinien. De har målt op til 50
knobs vind på ankerpladsen i læ af land. Mistral varsler skal man tage
alvorligt - tro mig.
Jens fulgte ikke helt ovenstående rute. Fra Nancy gik hans rute gik ad Mosel og Rhinen, dvs. op forbi Luxemburg - |
Jens rute gik fra Nancy ad Mosel og Rhinen - den gule rute |
Første etape op til Lyon er med modstrøm på Rhônefloden. En tur der
tager os 8 dage, og hæver os 160 m op i 14 sluser, hvor den højeste
hævede os 24 m op.
I disse kæmpe sluser fortøjer man til en pullert,
der følger med op som en korkprop.
De 340 km er modstrøms, og til tider
løber strømmen op mod 6 knob - oftest under broer hvor floden var
smallest og hvor bropillerne også dæmmer vandet op. Det var en lettelse at
dreje af og gå op i Saone`s mere tæmmet vand.
Vi er en lille flåde af
skandinaviske både, der har fulgtes ad. Necesse fra Finland, Mareld og
You You fra Sverige, begge fra Göteborg og Carita fra Danmark.
Vi gør
bla. Stop i Ales, Avion, Viviers, Valence før vi ankommer Lyon. I
Lyon skilles vi med Necesse, der har hjemve og har sat sig for at være
hjemme i Finland i slutningen af juli og derfor har et andet tempo på end os
andre.
Sankthans aften fejres på svensk vis med Jønssons fristelser, sild og
nye kartofler og så selvfølgelig pandekager. Vi bliver samme aften
inviteret til grill fest på havnen, som egentlig bare er en enkelt
flydebro og små både; men her er hyggeligt og folk her er meget venlige og imødekommende. En dame Adine, der bor her i en husbåd,
kører for os ind til den nærmeste by så vi kan handle.
Vejen siden Lyon har været meget grøn og smukt og med meget mindre strøm
end på Rhônen. Sluserne er også mindre, og her er praktisk talt ikke
kommerciel trafik, dvs. der kan komme store pramme forbi; men vi ser
højest 2 om dagen. Man føler også man er kommet på landet, hvor man
sejler gennem marklandskaber og skove. De små landsbyer man passerer
er oprindelige og nærmest lidt tilbagestående i tid - selvfølgelig ment
på den bedste måde.
I byen Thoissey efter sluse nr. 2 på Saóne, gør vi næste stop for
natten. Om morgenen - i en af de utallige smukke morgener - sejler vi så mod
næste mål byen Tournus - en tur på 50 km. Hvor vi ankommer om
eftermiddagen. Her er et nyt fænomen ved at dukke op - charter både.
Saone er en meget eftertragtet ferie destination - ifølge antallet af små
og store udlejnings både. Jeg kan god forstå dem, jeg kunde også
bruge meget mere tid her, hvis det ikke var fordi vi havde et mål at
nå 1500 km længer nord på.
Her i Tournus er der anlagt en flydebro, og
den er trods sine 100 m hurtig belagt. Det er et sjove i sig selv
at se disse charter både ligge til, med den panik det medfører på de
privatejede lystbåde det involverer.
Der kommer også flodbådsfærger og
lægger til, de har deres egen kajplads og er ikke et problem. Da vi
er der kommer der to ens færger og lægger til uden på hinanden.
| |||||
|
|
Vi - de
svenske både You You og Mareld og jeg - bliver her i Tournus en ekstra
dag. Her møder jeg ni dansker fra Hornsherred, som har lejet en flodbåd
for en uge. Jeg får rugbrød og leverpostej og Tuborg øl fra dem.
I Chalon-sur-saone skilles vi fra You You, da han sejler fra her og går
ind i Kanal du Centre. Han vil sejle hjem via Paris, Belgien og Holland.
|
|
|
| ||||
|
Vi andre når til det underskønne Verdun-sur-le-Doubs, hvor jeg inviterer Anders og Lillian på boblevand og dadler, da jeg i dag fejer 3 års dagen for min udrejse på min tur jorden rundt.
I Core forlader vi Saone floden og sluser ind i Kanal des Vosges, der skal bringe os over højderyggen og om til Moselle floden nær Nancy.
Onsdag 04 / 07 op strøms 18 sluser senere 11 km op ad kanalen endelig på toppen
- 360 m over havet. Det højeste Carita nogen siden har været. Derefter går det er
nedad igen i noget, der minder om en trappe uden at være det. 14 sluser
ned ad før vi kl. 17.50 gør stop ved Epinal.
Her fejrer vi, at vi har toppet og nu er på vej ned igen mod Champagne. Vi kommer
også på fin restaurant og spiser pizza.
Vejret har været rigtigt aprils
vejr med regn sol hagl og torden og regntøjet har været af og på mange gange.
Vi
har gjort det godt i dag og er fult tilfredse med at væe nået til Epinal. - 26 km og 32 sluser.
Her er sluserne små, og der kan kun være to lystbåde i slusen af gangen,
så det passer fint med at vi - Mareld og Carita - følges ad og fylder slusen
ud.
Mange af sluserne er manuelle, og det er oftest en ung studerende,
der har det som ferie job at passe en sluse.
Det er utroligt
charmerende, som at sejle i en anden tidsalder at besejle Kanal des Vosges, som også kaldes Kanal de Lèst.
Lørdag 07 /07 har vi passeret 15 sluser, sejlet 30 km og ankommet
byen Richardmenil få km syd for Nancy.
Her tager vi to hviledage. Her
får jeg besøg af min bror Michael, der er på vej i bil til Sydfrankrig
for at ferierer i 3 uger med hans familie, der flyver der ned.
Michael og jeg kører rundt og ser bla. byerne Nancy, Toul, Charmes
mm. Vi er inde og se et museum og fødebyen for legenden Jeanne d Arc.
| |||||
Fra Nancy gik ruten fortsatte Carita ad Mosel og Rhinen - den gule rute | |||||
|
| ||||
|
|
I Moselle floden bliver sluserne igen gigantiske, og i de første sluser sluser vi alene ned. Det er som to små legetøjs både i et badekar.
Torsdag 12 / 07.Vi når frem til Sierck Les-Bains 3 km fra den Fransk
Luxemburgske og Tyske grænse, det fejeres med boblevand at vi nu er
på vej ud af Frankrig.
18 /07. Kl. 12.00 sejler vi ind i Koblenz, forlader her Mosel og
sluser ind i Rhinen. Her er der stærk med strøm, og vi gør ca. 9 knob i
snit. 40 km senere stopper vi i Oberwinter i en fin ny marina.
Vi
sejler næste dag frem til Düsseldorf Yacht Klub - en tur på næsten 100 km. Det giver nogle munter tanker tilbage til Rhonefloden, hvor vi masede
mod strømmen og gjorde ca. 30 - 40 km på den dobbelte tid.
Det er ikke bare idyl, der er meget tung trafik, og billedligt set
er Rhinen en 6 sporet motorvej med modkørende trafik.
Man passerer gennem Ruhr områdets tunge industri. De pramme vi ser
er da også lastet til bristepunktet med kul, grus eller skrotjern.
Vi passerer stålvalseværker, kemifabrikker og atomkraftværker. Af byer kan nævnes Bonn, Kölen, Leverkussen, Düsseldorf og Oberhausen,
I Oberhausen drejer vi fra Rhinen, og går ind i Dortmund Ems kanalen, hvor
man sluser 4 sluser opad, før man kan sejle på helt tæmmet vand i en
snore lige kanal, hvor horisonten forsvinder i en prik forude, hvis der
ikke var broer, der forstyrrede billedet.
Lørdag 21 / 07 ankommer vi Münster. Vi går ind til byen. Vejret er
blæsende og lidt overskyet og ikke det bedste; men godt nok til en
gåtur på 2 gange 5 km.
Efter at have været byen rundt for at finde det rette sted, får vi en
fadøl med en hotdog til.
På vej tilbage er vi inde og se en
middelalderborg, og går en omvej igennem skoven hjem.
Mandag 23 / 07 det er letter overskyet og meget koldt, jeg har lange
bukser pullover og jakke på. Vi sejler 70 km i dag frem til
Mittelandkanal og forlader Dortmund-Ems-Canal.
Vi passerer en sluse, og
her ser vi en lille fransk udrigger kano med et ungt par i tyverne
sejle ind i slusen og derefter ned af kanalen med samme fart som os.
Det er jo koldt i dag, de er godt klædt på, og det er absolut ingen
fornøjelse for dem. De stopper desværre længe før os. Vi ville gerne
have talt med dem. De havde sikkert en spændende historie at fortælle.
Næste dag er det overskyet og regnfuldt og temmelig kedeligt.
kl.
15.00 er vi fremme i Bad Essen. Her bryder et uvejr ud lige som vi er
færdige med at fortøjer. Vi venter en lille time før vi går ud og handler.
Imens vi sider i tørvejr i cockpitteltet på Mareld og drikker en øl
og roser os selv for vores brave indsats i dag i dette grå og kolde
vejr, ser vi de to unge komme forbi i deres udriggerkano, hvor regnen
og blæsten er som værst - så bliver der ikke talt mere om vores
heroiske dagsetape den dag.
Efter en overnatning i Minden når vi til udkanten af Hannover. Her
får jeg igen besøg af min bror Michael, som nu er på vej hjem igen efter
3 ugers ferie i det sydfranske med familien.
Lørdag 28 /07 regner det hele morgnen, og kl.9.15 siger jeg farvel til
Michael. Vi sejler af sted i fuld regn uniform.
Vi passerer Hannover, vejret bliver bedre og regntøjet kommer af.
Vi kommer i en sluse,
hvor der ikke er ventetid, så vi sejler direkte ind.
Vi ville stoppe, hvor vi skal dreje fra Middellandkanal; men liggestedet
er lukket pga. arbejde, så vi drejer af og sejler op af Sideebbekanal
og gør stop 10 km oppe af denne kanal ved et sted - Osloss. kl. 19.30
- 93 km og 10 timer efter vi startede i morges.
Vi fejrer dagens rekord
og ny kanal med bobbevand. Vi er heldige med dette liggested, at der
lige bliver plads til os, for der er helt fyldt op om natten med pramme,
der ligger uden på hinanden.
I Baden Bevensen tager vi en hviledag, og dermed er vi igen bag efter
den lille udriggerkano, der gør et kort stop her, før de sejler videre.
Lillian får en kort snak med dem. De er fra Finland og har tænkt sig
at sejle hjem til Finland i dette lille skrøbelige og ukomfortable åbne
fartøj
Mandag 06/08 ankommer jeg til Gedser lystbådehavn. Jeg har her krydset mit gamle kølvand og dermed suttet ringen rundt jorden. Det fejres med en Carlsberg klassik og en hotdog til i selskab med Lillian og Anders.
Lørdag 18/08 sidste dag. Jeg har anmeldt min ankomst til kl. 14.00 i
dag og efter overnatninger i henholdsvis Nysted, Guldborg
Vordingborg, Stege, Nyord, Rødvig og Bøgeskoven, tager jeg det stille i dag og går og slår tiden ihjel med en gåtur på
stranden.
Sejler 11.30 for fuld sejl og gør ca. 5,5 - 6 knob og når
frem til Hundige, hvor jeg ser Michael står og filmer på molen. Jeg
giver ham tid at nå om til Mågen - den bagerste havn i Hundige - og
kommer dermed lidt senere frem.
Kl. 14.25 sejler jeg ind i
havnebassinet og lægger til ved mastekranen i Mågen havn.
Der er mange der er fremmødt for at tage imod.
Turen og historien er dermed forbi.
Mange hilsner Jens.
Link til diverse kanalkortNB De med sort markerede kanaler Sejlede Carita ikke ad, i stedet sejlede Carita ad Mosel og Rhinen |
Her kan du læse mere om kanalsejlads på Europas kanaler: http://www.kanalsejlads.dk/ |
|