Copyright ©
25 Sep 2006 12:10 Jens Drøgemüller,
http://sycarita.bitz.dk
|
|
|
|
25 september 2005
Hej alle!
 |
| S/Y CARITA's rute fra Rarotonga, Cook øerne til Niue og Neiafu Vavaù,Tonga |
Det har været gråt og blæsende fra vest og det ene lavtryk efter det
andet raser, ikke lige den passatvind vi ventede og vores eksotiske
tøj beklædning, så som islænder trøjer og lange bukser bliver gravet
frem fra gemmerne til de nu kølige nætter.
Efter Mopelia har vi gået
bidevind til Raotonga i Cook øerne, og her er vi på anker i hovedstaden Avatiu i havnen, der ikke er særlig stor og ikke særlig beskyttet for
vind og vejr og temmelig udsat i nordlig vind.
 |
 |
| Necesse for sejl mellem Mopelia og Rarotonga | |
Raotonga blev aldrig nogen suces, da vind og vejr ikke tillod at efterlade bådene ubemandet i længere tid af gangen, og vi fik desuden en del nedbør i de dage vi var her. Så jeg fik kun set den nærmeste by omkring havnen. Vores store planer om at bestige bjerget og gå ind over midten til den anden side, og leje knallerter og kører øen rundt blev aldrig til noget.
 |
|
|
Cook Øerne |
|
 |
 |
| Rarotonga | |
Øen ser
ellers meget frodig og bjergrig ud, og der er ingen tvivl om at vi er
gået glib af en stor oplevelse her.
Her er ikke så markant billiger end
Fransk Polynesien, som vi havde hørt det skulle være; men Internettet var både
bedre og meget billigere her.
Cook øerne har været engelske før de fik selvstyre under New Zealand i 1965.
Man mærker
straks den kulturelle forskel fra de franske øer. F.eks. venstre kørsel og fish and chips betragtes
som en delikatesse, der reklameres for med stor skrift på hver snask. Og
selvfølgelig sproget der er engelsk. Det ser ud til de klarer sig økonomisk godt, og
turismen går godt, de har mange besøgende fra New Zealand og
Australien; men de får nok også lidt støtte fra New Zealand, som de er
tilknyttet til.
 |
 |
| Raotonga Avatiu Havn vue mod nord | Raotonga samme sted vue mod syd |
 |
 |
| Raotonga Necesse anker om igen | Raotonga - vi gik desværre glip af en tur rundt på øen |
Efter ankervagt her i 5 dage, og varsel om nordlige vinde af kuling styrke bestemmer vi os for at fortsætte til Tonga med et muligt stop på Niue, hvis vind og vejr tillader det. Venus (nattehimlens næst skarpeste lys efter månen ) står i 275 grader lige over Niue så det er til at finde vej. GPSèn siger pejlingen til Hundige havn i Danmark er 359º grader og afstand 8604 mil over Nordpolen. Jeg har nu passeret længdegraden 167º 39´ vest, der er den modsatte til Hundige havn som er 12 º 21´ øst. Dvs. jeg har teoretisk sejlet den halve jord rundt nu. Hvis jeg så havde været 35 grader eller 2100 sømil længere syd på, havde jeg været på den anden side jorden, der hvor man fortæller børn at Kina ligger hvis man gravede en tunnel igennem jorden; men fakta er at dette sted ligger langt ude i Stillehavet 1100 sømil syd vest for New Zealand.
 |
|
 |
 |
Da solen står op kl.7.00 ses Niue tydeligt ca. 10 mil til bagbord. Man skal informere Niue radio at man ankommer, og jeg kalder og får ordnet det; men arrangerer at først få told og emigration på besøg i morgen søndag, da det er lokal helligdag i dag, og det vil tage tid af skaffe de fornødne folk. Jeg er træt efter at have sejlet i en uge nu og har ikke travlt med at komme i land. Kl. 13.30 har jeg taget en bøje og gjort klar skib. Jeg ligger mig og sover til 17.00, og så er den dag gået.
 |
 |
| Niue's kystline rejser sig 15-20m lodret op af havet | Niue's berygtet mole, hvor man med kranen hejser
gummibådene op på kajen. |
 |
 |
| Niue | Niue Alofi Niue Yardklub har 18 fine bøjer for besøgende yarchts. |
 |
 |
| Niue rundtur til Talava Grotterne | |
 |
 |
| Niue rundtur til Talava Grotterne | Niue rundtur ved sydkysten omkring Togo |
 |
 |
| Niue ved Togo | |
 |
|
| Niue rundtur ved sydkysten omkring Togo | Niue ved Togo |
Niue er verdens største koral
blok. Alofi hovedstaden på Niue ligger ved en West vendt bugt, og øen
stiger lodret op af havet, så der er ikke mange steder, der kan ankres. Bunden er et forvredet virvar af koral lige til at miste ankergrejet
på; men det er heller ikke nødvendigt at ankre, da Niue yardklub har
lagt 18 fine bøjer ud uden for Alofi. De koster 5 new zealandske
dollars pr dag dvs ca. 20-22 kr., som automatisk bliver opkrævet ved afrejse
på toldkontoret. Det er noget af en prøvelse med landing her på kajen,
der er 2-3 m høj og med et elektrisk hejseværk til at hejse dingierne op på kajen.
Her i land sker der ikke meget sådan en søndag. Der er ikke meget by i det hele taget; men charmerende.
Jeg får
en sluder med en lokal ung mand og hører om
cyklonen - en
kategori 5+ - , de havde sidste år. Den ødelagde meget her og der er stadig mange ødelagte huse.
Vejret er overskyet og derfor OK til at leje bil i og køre øen rundt. Vi, dvs. Kari, Tom og Maggie fra Canada og jeg, får set nogle grotter med drypsten mm. Vi kører gennem mange byer, hvor over halvdelen af husene står tomme eller direkte er ruiner. Folk har her efter 1991 haft automatisk New Zealandsk borgerskab, og er flyttet. Der er meget spøgelsesagtigt at være her, hvor gravstederne - der er i en i hver have - er de eneste, der ser ud til at blive passet, mens samfundet rundtomt er i forfald og nedgang - på vej mod helt at forsvinde.
Vi
er over på øst kysten, og det er helt ubeskriveligt. Her går man
gennem frodig regnskov ca. 1 km ned til kysten. Det er den mest rå og
uvenlige kyst jeg endnu har set. Den ligner ikke noget fra denne jord;
men nærmest et sceneri fra en dårlig b siensfiktion film fra "over there". Koralblokken er nærmest som en skov af barberbladsskarpe
spydformationer, og der er mange dybe kløfter og grotter. Midt i dette
helvedes sceneri er der i bunden af en kløft en lille oase med sand og palmetræer.
Ikke langt herfra bruser Stillehavets dønninger ind og
splittes til skum og salttåger i et overdøvende brøl mod den 15 -20
meter høje mur, som gør det ud for kystlinie øen rundt.
Tilbage igen
har vi 2 timer før vi skal i yachtklubben og spise gril mad. Det er
en succes. der er 12 sejlerer og mindst det samme af de lokale. Vi får
snakket med folk fra Niue Yachtklub og fra de andre både.
Næste aften
er der igen et arrangement på et hotel, hvor der serveres "fish and chips". Vi er 15 personer fra fortrinsvis Canadiske både. Jeg får
hilst på næsten alle og maden er fremragende og der er et godt selskab.
Vi når lige tilbage til bådene før det begynder at regne. Det
regner hele natten og om morgenen er gummibåden helt fuld af vand.
Det er en rigtig trist og grå dag og alt er vådt og klamt. kl. 10.30 sejler vi 3 både mod Tonga Den 3. båd er Norske Sommerfugl, de skal til Fiji; men det er samme vej.
Vejret frisker og der gås for
et rebet storsejl. Necesse forude er ude af syne i regnen disen, og Sommerfugl
ses som en skygge 1 mil til Syd.
Vinden drejer til bidevind og
aftager til vindstille, og det bliver rullende. Vejret er nu helt fint
med sol og blå himmel.
Nogle timer efter kommer vinden igen fra SW, og
vi kan lige holde højden.
Necesse og Sommerfugl sejler fra mig i natten,
da jeg reber sejl.
Vi er stadig på vestlig halvkugle; men Tonga har
samme tid som deres naboer Fiji og New Zealand dvs. UTC + 13 timer
og vi kommer fra UTC -11 timer hvilket betyder at vi mister en
dag.
Mandag den 5/9 ? 2005 fandtes ikke i mit liv. Jeg sejler fra
søndag middag ind i tirsdag middag helt uden at man mærker noget til
det.
Kl. 9.00 er der land kending 19 mil ude. Kl. 18.00 taget en bøje
tæt på finderne ved byen Neiafu Vavaù, Tonga. Det er den mest rolige
ankerplads i mands minde og fra land kommer der eksotiske trope lyde.
 |
 |
 |
|
Så bliver det igen min fødselsdag. Jeg slapper af på båden og dykker
lidt for at se på ankret. Kl. 13.00 sejler jeg over til Necesse på vej
til land. De har en gave til mig - en T-shirt fra kongeriget Tonga og kava pulver.
Jeg inviterer dem i byen i aften og tager i land for at
forhører mig om det bedste sted at spise lagusta hummer. Jeg er
inde og se menukort på hver resturan langs havnefronten. Jeg spørger
en unge smukke lokale pige, om hvor hun vil anbefale et godt sted hvor vi kan få laguster.
Hun anbefaler et sted "Den Dansende Hane" et
sted jeg selv har været forbi og syntes godt om, så den valget jen.
På vej tilbage er jeg på Internettet. Her er der breve fra dem der
hjemme. Jeg nyde en time med at læse og svare disse breve. Det giver
altid ro, at vide de har det godt der hjemme.
Jeg er forbi Necesse
og aftaler jeg kommer forbi kl. 17.00. Vi sejler i land til "Mermaid" ychtklub
hvr vi får en øl før vi er på vej
videre til "Den Dansende Hane", hvor der er reserveret bord kl. 18.00.
Vi
har en rigtig hyggelig aften i solnedgangen med udsigt over lagunen i
en paradisisk lille have. og vi får lige et par øller på Mermaide på
vej hjem ved 21.00 tiden.
 |
 |
| Tonga Vava - grise er en del af bybilledet her | Tonga Vava - Jens's fødselsdag fejres med maner |
 |
 |
| Tonga Vava Jenses fødselsdag på vej i byen | Tonga Vava morgenstemning |
 |
 |
| Tonga Vava - altid plads til en til, der bruger Rexona | |
 |
|
| Tonga Vava - et sejler paradis | Tonga Vava - aftenstemning ved Late Island |
Vavaù øerne er som en skærgård af
øer og et sejler paradis. The Moorings udlejnings både har en
stor base her. På de mange øer er der små landsbyer. Her er meget
fattigt - ingen tvivl om det; men her er mange søde og glade børn der med
få ord og gloser på engelsk prøver at komme i kontakt med mig - ikke
som i Marokko hvor det er for at tigge. Her af ren barnlig
nysgerrighed "Hallo være du you kom from?" "What's your name?". osv. For hvert svar jeg giver,
får jeg et stort hvidt tand smil. De er fattige men
glade og smilende. Og så vil de mindste holde i hånden.
De voksne er
også meget i mødekommende. Der er mange grise i alle størrelser der
løber frit rundt og det ser ud til de stortrives her.
Her er der
grillfest om onsdagene og Kari g Marika har meldt sig og jeg følger
bare efter.
De lokale har gjort et stort arbejde, og det er synd vi er
de eneste 3 gæster der kommer. Vi får en blomsterkrads om halsen ved
ankomsten. Her er en lille pattegris på spid og forskellige reter, der
er forberedt med omhu i den lokale jord oven. Vi bliver budt på kava.
Tilbage i Neiafu køber jeg noget træskærerarbejde af en lokal Sosefo
Lamatali, der forestiller en pukkelhval. Jeg har mødt ham før på The
Mermaide og han mener derfor vi nu er de bedste vender og inviterer mig
hjem privat for at spise.
Så søndag 18/9 kl. 11.30 bliver jeg hentet
på The Mermaide, og vi kører indover øen til Sosefo`s landsby og hjem,
hvor hans kone Lisiola har lavet mad hele morgen med omhu. Hun må have
startet kl. 07.00 med at tænde bål til dette, for at vi kan spise kl.
12.00. Der manglede ikke noget, der var hummer, rå fisk i kokosdressing, gris i
spinat tilberedt med omhu. Skildpadde i kokos og
karry sovs, æg salat, flere slags kogt rodfrugter mm. Og der drikkes
iskoldt most vandmelon i kokosmælk. Der er også en kokosnød til at
drikke. Bagefter ser jeg hans værksted, hvor han laver sine figurer.
Vi kører en lille omvej på vej tilbage for at se noget af øen. Jeg
byder dem på en øl; men de skal videre, da det er søndag, og
kirke tjenesten skal passes.
 |
 |
| Tonga Vava - billedskæren Sosefo Lamatali | |
 |
|
| Tonga Vava - mætte og tilfredse gæster på Carita | Tonga Vava - fest mad af høj klasse |
Jeg er stopmæt og må lige ligge og sove et par
timer. Jeg får sejlet en aftentur i gummibåden, og så er den dag gået.
Da der ikke er noget der heder et gratis måltid, inviterer jeg Sosefo og Lisiola på pandekager dagen efter. Jeg bager pandekager
- en
ekstra stor portion, og jeg har øl og juice på køl, da jeg har købt is.
Kl.
19.15 sejler vi ud til Carita og det er en succes - de kan lide
pandekagerne og får opskriften og resterne med, da de tager hjem
kl. ca. 21.15. Jeg slutter af med at tage 2 øl, der stadig er
kolde før jeg tørner ind.
Alt for nu - mange sejler hilsner.
Jens
Har du også fået lyst til at smage mine pandekager? - Så har du opskriften her:
Jenses bedstemors pandekager ca. 24 stk: |
||
 |
|
.jpg) |
Få teksten læst op