Min tidligere båd Spækhuggeren RØDE ORM


Copyright © 21 Feb 2009 12:21 Flemming Bitz 

My status

NB: Nedenstående er modificeret version af en tidligere salgsopstilling for RØDE ORM.

Røde Orm

Røde Orm om læ

 
Kik gennem nedgangsluge til cockpit.
Pantry til bagbord.
Stikkøje under cockpit til styrbord
 
Kig gennem dør til forkahyt.
Sammenklappeligt bord i midten

Beskrivelse: Spækhuggeren er designet af Peter Bruun

RØDE ORM er fra 1977. Den er værftapteret med 7 sejl, AP-Navigator, 5 HK Yamaha påhængsmotor, læsejl, pantry med vask og Optimus primus med 2 blus, søgelænder og selvstyrer. Båden lå i Nivå havn.
Spækhuggeren er en hurtig båd, det viser ikke mindst listen over alle dens fine kapsejladsresultater. Men for os har det altid været det vigtigste, at den er en sikker båd. At den ligger trygt og godt på vandet. At den når sit mål. Spækhuggeren når sit mål i god tid. Det er fordelen ved at være hurtig. 

Data for RØDE ORM
Bådnr: Årgang: Længde: Bredde: Vægt: Dybdegang:
422 1977 7,44 m. 2,33 m. 2,2 t. 1,44 m..
Spiler: Storsejl: Genua 1: Genua 2: Fok: Sejlareal:
1 stk. 60 m2. 2 stk. 2 stk. 1 stk. 1 stk. 40 m2.
Selvstyre: Køjer: Kompas: Ekkolod: Navigator: Fender:
1 stk. 2 stk. 1 stk. 1. stk 1 stk 6 stk

I Danmark er Spækhuggeren en meget populær kapsejladsbåd, og selv gamle både har bevaret deres fulde kapsejlads-potentiale, f.eks. har Spækhugger nr. 65 "Knudsen" vundet flere DM'er i 80'erne og 90'erne.
Spækhuggeren er produceret i to hovedtyper: en racing og en familie version med eksakt de samme kapsejlads-egenskaber. Forskellen på de to typer er overbygningen, som for familie versionen er højere, hvorved der om læ er meget mere plads end i racing versionen. Jeg vil tro, at Spækhuggeren er produceret i mindst 500 eksemplarer i perioden 71 til begyndelsen af 80’erne. En tredje del af disse er familieversioner.

Indretningen om læ er den traditionelle - en hovedkahyt med 2 langsgående køjer, der også bruges som sofaer omkring et sammenklappeligt bord.
I styrbord side er der en stikkøje under cockpit.
I bagbord side er der indrettet et pantry med vask, optimus primus med 2 blus og plads til komplet service. Når pantryet ikke er i brug, kan det skydes ind under cockpittet.
I den adskilte forkahyt er der 2 køjer, et skab og plads til et tørkloset. I forkahytten er der under køjerne plads til alle de sejl, som normalt medbringes.

Jeg købte Røde Orm i 84 og købte i 85 en ny påhængsmotor - en Yamaha 5HK. Påhængsmotoren er monteret på en slæde, så den kan trækkes op, når båden går for sejl. Dette arrangement har fungerer upåklageligt.

I de første år vi havde Røde Orm, sejlede hele familien dvs. 2 voksne og 2 børn hvert år på sommerferie ca. 1 mdr. Ferierne gik til den svenske skærgård både den østlige og den vestlige. Et år gik turen gennem Göta kanalen og hjem syd om Sverige. Et andet år gik ferien til Oslo fjorden. På alle disse ture har Spækhuggeren fungeret som den perfekte ramme om familiens ferier. I perioden fra ca. 89 til 94 blev Røde Orm kun benyttet til småture i Øresund. I 95 og 96 havde vi dejlige ferieture til området omkring Rygen og det nordøstlige Polen.
Flere sejladser foregik i hårdt vejr på Østersøen og i Kattegat. Altid har vi følt os trygge i Spækhuggeren, den bjærger sig fin, selv i hård vind, i høj sø og på kryds; det eneste som kræves er, at den rebes i tide.
Med 2 reb i storsejlet og en krydsfok eller en stormfok kan den klare alt!

Jeg har som nævnt ovenfor kun sejlet med min båd i svenske, norske, tyske, polske og danske farvande. Men jeg er bekendt med, at eksakt den samme båd: "Felicia" har været på den traditionelle langtur over Atlanten til Caribien og tilbage igen.
Felicia er ikke den eneste Spækhugger, som har været over Atlanten. Jeg er bekendt med mindst en til Spækhugger, som har været på den samme tur. Se også hjemmesiden for Prins Henrik (Spækhugger) hvor en rejse til Færøerne beskrives.

Sammenlignet med sin store søster Grinden er Spækhuggeren selvfølgelig en mindre båd; men på kryds i frisk vind har jeg præsteret at sejle fra en Grinde. I let vind kan Spækhuggeren altid sejle fra Grinden.
I meget let vind sejler Spækhuggeren som regel fra alt og alle.

Årsagen til Spækhuggerens gode sejlegenskaber er dens lille våde overflade kombineret med et stort sejlareal (100 m2 storsejl + genua1 + spiler) og store kølprocent på 65%.

Billeder fra sejlture med Spækhuggeren RØDE ORM gennem Göta kanalen (ca. 1989).

Klik på det billede du vil se af RØDE ORM:

 
Inde i kahytten,
Elise, Kirsten og Jesper får morgenmad
Inde i kahytten,
Kirsten og Jesper får morgenmad
   
Havsten Sund, Bohus Len, Sverige
Elise om bord
På Göta kanalen i Sverige.
   
På Göta kanalen i Sverige.
Vi venter på at slusen skal åbne.
Elise er om bord og Kirsten er på bredden.
Skagen Danmark.
Jesper og Kirsten - klar til at gå ud.

Service links:

Retur til forrige side
NETTE's Hjemmeside
Skriv eller læs NETTE's gæstebog
NETTE's fotogalleri


Copyright © 21 Feb 2009 12:21 Flemming Bitz