På min sejltur med NETTE til Caribien har vi næsten hver dag været på internetcafe for at læse og sende e-mails. Næsten alle de steder, vi har været, har der været en eller flere internetcafeer. Når vi kommer til et nyt sted, er det første, vi gør, normalt at gå til turistkontoret for at få et gratis kort over det nye område, og så spørger vi også altid om, hvor der ligger en internetcafe.
For at kunne benytte en internetcafe til at læse sine mails kræver det, at
man har oprettet en e-mail "konto" med en e-mail adresse hos en
udbyder, som giver mulighed for at læse og skrive mails via en web-side.
Den mest benyttede e-mail server er Hotmail,
som er ejet af Microsoft, og som har flere millioner brugere. Jeg er selv en af
dem.
En anden udbyder, som jeg har set, at mange bruger, er Yahoo.
Man får normalt et område på 2 M bytes, dvs. man vil kunne modtage ca 2000
breve, før "kontoen" løber over. Normalt er dette ikke noget
problem, fordi man sletter de fleste mails, når de er læst.
Bugen af disse services er helt gratis, og det tager kun få minutter at få
oprettet en "konto". Jeg benytter som sagt selv Hotmail,
og jeg har aldrig haft problemer i de år, jeg har benyttet dem.
Når man får et internet-abonnement, så følger der normalt altid muligheden
for også at få en email-adresse hos udbyderen. En sådan adresse vil kun kunne
benyttes direkte, hvis udbyderen giver mulighed for at læse mailet fra en
web-side. Tele Danmark, som er den største
udbyder i Danmark, tilbyder denne mulighed. Hvis ens udbyder ikke giver mulighed
for at læse mails via en webside så er det letteste, man kan gøre, at man
får omdirigeret alle mails til en anden adresse, f.eks til en Hotmail-adresse.
En anden og mere kompliceret mulighed er, at man POP'er, dvs læser mailene,
når man er inde i Hotmail fra sin gamle
adresse. Dette kræver dog, at ens udbyder tilbyder denne mulighed service.
Vedligeholdelse af en hjemmeside via Internet-cafe
Hvis man har en hjemmeside, som skal vedligeholdes, er der forskellige værktøjer, som kan bruges. Den normale måde at redigere en hjemmeside er at man bruger et hjemmeside-rette program af typen "What you see is what you get". Desuden skal der benyttes et program til at sende hjemmesiden op på ens hjemmeside-server et såkaldt FTP-program. På rejse vil det være praktisk at medbringe en bærbar PC med de rette-programmer indstaleret. Hjemmesiderne og e-mails kan så redigrers færdig på båden og medbringes på en diskette til internet-cafeen. Normalt er der ikke på internet-cafeen adgang til et FTP-program dvs. det er ikke muligt at beytte FTP til at sende en hjemmesiden op på ens server. En anden mulighed er hvis ens hjemmeside-server har defineret en service-side (web-side) hvorfra det er muligt at sende nye sider op til hjemmeside-serveren. Ikke alle udbydere tilbyder denne service. Den amerikanske udbyder Geocities - som er en af de servere jeg har benytter - har defineres denne service.
Der er mange typer af internet-cafeer
Mange er almindelige cafeer, som blot har stillet nogle PC'er op i et
hjørne. Andre har fokuseret mere på maskinerne og har derfor mange maskiner,
og ofte er der mulighed for at få en forfriskning. Andre er PC forretninger,
som har opstillet nogle PC'er i et hjørne. Her må man selv medbringe
forfriskninger, hvis man har behov for det. Atter andre er indrettet som
"spillesale", hvor unge mennesker kommer for at spille på PC'erne.
Flere er biblioteker har opstillet maskiner, som giver mulighed for at surfe på
internettet. Endelig er der posthuse, hvor der i et hjørne kan være opstillet
1 eller 2 maskiner.
Næsten alle steder kan man medbringe sin egen diskette med et færdigredigeret
brev, som blot kopieres ind i mailet, før det sendes. Man kan også bruge
disketten til at kopiere lange breve ud på og så vente med at læse dem på
sin lokale PC.
Har man en hjemmeside, som man skal have vedligeholdt, er dette også muligt.
Man betaler for den tid, man sidder ved maskinen på en internetcafe. Priserne kan variere meget. I Caribien ligger de ofte omkring 50 kr for en halv time. Ofte er er prisen dyrere for de første minutter, man sidder ved maskinen, hvorefter prisen falder. Her er et eksempel på fra Irske pub, Crutz Bay, St. John, US Virgin Islands:
Internet Access Rates: 1-15 minutes $3.00 16-30 minutes $5.00 31-45 minutes $8.00 46-60 minutes $10.00 Notebook Access 15 minutes for $8.00 Package Deals: 3 hours $25.00 5 hours $40.00 10 hours $80.00. |
Hvis man sejler i kystnære områder i Europa, vil man kunne modtage emails via en mobiltelefon, som tilsluttes en PC. Jeg har ikke selv et sådant system; men jeg har set, at det fungerer på andre både. Det er dyrt, hvis man benytter et dansk mobiltelefonselskab, hvor prisen ligger melem 10 og 20 kr pr minut. Et problem ved at bruge en mobiltelefon er, at det kan blive meget dyrt, hvis folk sender store mails til ens konto, f.eks mails med billeder. Jeg hjalp en i La Coruna med at få opsat systemet, og det virkede. Vi fik uden problemer læst de første 2 mails. Så var der pludselig et meget stort mail, på mere end 1 Mbyte, som blokerede for læsningen af de efterfølgende mails. Heldigvis havde den pågældende Tele Danmark som internetudbyder, og Tele Danmark giver mulighed for, at man via en webside kan gå ind og slette et mail. Den mulighed blev benyttet til at slette det blokerende mail.
INMARSAT-C er et maritimt kommunikationssystem, som bla. giver mulighed for
at sende og modtage emails på oceanerne. Systemet indgår desuden i det
internationale nødsystem GMDSS og giver det mulighed for at sende nødmeldinger
og automatisk at få sendt sin position.
Systemets består af en lille antenne og en elektronisk box på størrelse med
en telefonbog, og det koster ca 20.000kr, der til kommer så udgiften til en PC,
hvis man ikke allerede har en sådan. Systemet er langsomt, og der er dyrt (0.19
$ for 32 tegn) at bruge systemet. Jeg har mødt flere, som når de er i land,
benytter sig af en Hotmail-adresse for at spare penge. Et af de mest solgte
systemer fremstilles af det danske firma Trane &
Trane
Under vores sejlads over Atlanten deltog vi i ARC-racet, og i dette race blev
vores positioner via almindelig maritim kortbølgeradio skrevet ned af skibe med
INMARSAT-C og sendt som e-mails til Cows i England, hvor de blev lagt ud på
internettet. Læs mere om Inmersat.
Iridium er et helt nyt telefonsystem, som virker overt hele Jorden. Jeg har hørt om flere både, som har dette system. Det er dog også meget dyrt at bruge. Læs mere om Iridium:
NB: De sidste rygter om Iridium-systemet er at firmaet efter at være gået konkurs nu er blevet åbnet igen!
Der er andre systemer på vej som Iridium systemet. En helt anden måde skulle være at benytte en kortbølgeradio til at sende e-mails. Jeg har læst en masse om det på internettet; men jeg har kun mødt en enkelt båd, som brugte denne mulighed.
Her er nogle informationer, som jeg fik i Ponta Delgado, Sao Miguel på Azorerne efter et besøeg paa en svensk baad: "PIKANT" fra Goeteborg: amatør-e-mailadresse til båden: sm6xgt@winlink.org (bemærk den første del af e-mailadressen er den svenske radioamatørens kaldesignal) eller hotmnail: pikant32@hotmail.com
De havde SSB email system, som bestod af følgende komponenter:
Modemet var koblet til radioen via mikrofon-indgangen og hoejtaler-udgangen.
Til modemet var der koblet en bærbar PC med Win 95, som brugte en programpakke
fra: http://www.airmail2000.com.
Til wejrfax blev programmet:http://www.jvcomm.de
brugt.
Systemet blev brugt til at modtage og sende e-mails fra skibet via den svenske
amatør-e-mail-adressen: sm6xgt@winlink.org.
Jeg har kommunikeret med PIKANT via denne e-mail adresse mens hun sejlede ved
Azorerne, og jeg kan bekræfte at det virker.
Desuden blev det brugt til at modtage vejrkort dvs. faximili-vejr-kort fra
diverse statioer, som udstender disse.
Hele systemet var leveret fra en svensk leverandoer: http://www.srsab.se
Azorerne (Portugal)
Horta på Fajal
Ponta Delgado på San Miguele
Internetcafe Bequia
På hovedgaden i Clifton hos telefonselskabet på vej mod den anden større by på øen Ashtom
Internet-cafe ved den sydlige busstation i en hjørnecafe på første sal. En rigtig cafe med servering til rimelige priser.
St. Croix (US. Virgin Islands)
Christianssted
St. John (US. Virgin Islands)
Crutz Bay
Irsk pub på St John |
Internet kafe i irske pub på St. John |
St. Thomas (US. Virgin Islands)
Charlotte Amalie
Internetkafe - helt gratis - i Sømandskirken St. Georg, Bermuda
|