|
|
|
| Anaconda lå for anker øverst til venstre i billedet lige før broen | Vores rute på floden ned til flodmundingen fra Bangkok |
|
|
|
|
|
|
| Anaconda for anker på floden ud for restauranten The Good View | |
3/11-2007
Hej min kære kone!
Ja så sider jeg på Anaconda og sender en lille mail. Alt forløb vel - vi blev 4
timer forsinket i Hong Kong; men de nye boardingpas var klar da vi landede i
Hong Kong. Vi fik også nogle gratis spisebilletter, som vi kunne bruge på en
restaurant.
Da vi kom til Bangkok fik vi en taxa, som skulle køre os til den restaurant, som
ligger der, hvor Anaconda ligger for anker i floden; Men chaufføren kunne ikke
finde restauranten, så vi blev sat af "in the middel of no where"! Vi havde et
kort skrevet på Thaisk; men de kunne ikke læse kort, så det hjalp ikke. Til
sidst fik vi fat i en ny taxa, som kørte os til et stort hotel. Der spurgte vi
dem så i receptionen om de ville skaffe os en taxa til restauranten og det
gjorde de og den sidste taxa fandt hotellet. Det kostede lige 400 Bat ekstra
dvs. ca. 100 kr. På båden blev vi budt velkommen af Jan og hans 2 andre gaster,
med en øl og en. Jeg har netop fået anvist en køje i forkahytten, hvor jeg skal
sove.
Kan du nu have det godt min kære kone. Jeg skal i seng efter at have været oppe
i mere end 24 timer.
|
|
 |
| Vores rute på floden ned til Bangkok | Vores rute fra Bangkok til Bang Saphan |
4/11-2007
Hej kære kone!
Alt vel, Vi sejler i dag ud af floden mod Siambugte. I går provianterede vi. og
fik fyldt vores vandtanke. På vej ud af floden vil vi se om vi kan få diesel på
- det mangler vi vi har kun 50 l.
Jeg håber også at alt er vel i Frederikssund. Vil du informere resten af
familien om at alt går godt.
Kærlig hilsen fra din mand Flemming
Kærlig hilsen fra din mand Flemming
Hej Kære kone !
Så er vi på vej ud på de store have.
Vi ligger netop i mundingen for floden op til Bangkok.
Vi lettede anker fra Bangkok i formiddags. Kl. er nu ca. 17 30. dvs.
solen går snart ned.
Vi regner med at sejle hele natten og være fremme ved nogle øer, som
ligger lige nord for Ko Samui en gang i morgen til formiddag.
Jeg håber, at det stadigvæk går godt hjemme i Frederikssund.
Her på skibet har vi netop fået varmt rugbrød med spegepølse og
remulade ned løg, som Jan lavede. Det smagte godt.
I går aftes var vi inde i Bangkok og spise. Vi fik en under lig ret.
Først blev der stillet et kulfyret anlæg på bordet. I anlægget var
der en skål med vand, som en form til kødrand. Da vandet kogte kom
der først pisket æg i vandet under omrøring, så kom der diverse
kødstykker i vandet, kyllingekød, oksekød mm. Derefter kom der alle
mulige forskellige grønsager i vandet og til sidst tynde nudler.
Det hel kogte nu nogle minutter, hvorefter det blev serveret i en
skål.
Suppen skulle nu spises med pinde! Det tog sin tid; men vi fik 2
skåle hver. Til efterret fik vi is.
Nu bliver det snart mørk,t og jeg skal vist op og have vagt. Vi går
for motor, og motoren skal køles, derfor er lugen ind til motoren
fjernet, så den drøner ud i kahytten, hvor jeg sider og skriver
dette e-mail.
Vi har haft sol fra en skyfri himmel i dag; men nu er det igen
blevet overskyet.
Kan du nu have det rigtigt godt min kære kone
Hilsen Flemming
|
|
 |
| Vores rute fra Bangkok til Bang Saphan | Anduvning af Bang Saphan |
Hej min kære kone! Den 5. november 2007
Så ligger vi for anker i en lille bugt på vej til Kho Samui. Vi kom ind ved 16.
tiden efter en hård sejlads fra udsejlingen af floden ved Bangkok. Da vi
droppede ankeret, havde vi sejlet et døgn. I starten var vinden direkte imod, og
vi gik for motor. Styringen skete vha autopilot. Hen på natten drejede vinden
over til nordvest til omkring 20 knob. Nu kunne vi stoppe motoren og gå for sejl
og for vindror. I løbet af dagen drejede vinden mere over i nord øst med 30
knob i pustene.
Vi var ikke helt forskånet for uheld - vi havde hele 2 bomninger, og ved den
sidste blev det beslag, som storskødet er fastgjort i bommen, revet ud af
bommen. Vi kom dog sikkert ind på vores ankerplads - et sted som hedder Ramphung
- ind en bugt, der ligger helt i læ for den nordøstlige vind. Vi er den eneste
lystbåd, som ligger her; men vi er omgivet af en masse fiskerbåde. Inde på land,
er der en lille fiskerihavn, hvor der landes fisk.
Da vi havde ankret fik vi hurtigt repareret bombeslaget. Nu var vi blevet
sultne, og vi skulle have fisk. Vi havde sendt 2 mand i land for at udforske
området, og de var også kommet tilbage med en lille fisk - en snapper - som de
havde givet hele 16 kr for. Det var ikke nok til alle, så vi måtte have fat i
nogle flere fisk. Foran os lå der 2 fiskerbåde, som netop havde droppet deres
anker - de måtte da have nogle friske fisk. Vi besluttede, at Søren og jeg
skulle sejle over til fiskerbåden og spørge, om vi kunne købe nogle fisk. På den
første båd rystede de kun på hovedet - de havde ikke nogle fisk. På den anden så
mulighederne bedre ud. De var ved at sortere fangsten. Vi kravlede om bord for
at se, hvad vi kunne få. Der kom en fisker hen til os med en hel spand fyldt med
- ja hvad tror du - med grå blæksprutter. De så ikke spændende ud, så vi
fortsatte hen for at se på fiskesorteringen.
Imens gik vores fisker med spanden hen til vores gummibåd og hældte hele spanden
ned i den. Vi styrtede tilbage til båden og så, hvad der var blev hældt ud i
båden. Det viste sig, at der ganske rigtigt var en masse blæksprutter, men så
var der også lige 2 baracudaer og en stor Snapper. Det var jo lige det, vi
skulle have. Vi ville nu betale for vores køb og tilbød fiskeren 100 bat dvs.
ca. 18 kr., men de rystede kun afværgende på hovedet. De ville ikke have noget.
Vi sejlede så tilbage til Anaconda med dagens fangst og fik alt losset ombord.
Alle blæksprutterne røg overbord igen. Vi havde nu mad til 2 dage, en middag med
snapper og en middag med baracuda. Vi besluttede os til snapperne i dag, og da
det var min maddag, måtte jeg i gang med at tilberede fisken. Fiskene blev
tilberedt i stanniol med grøntsager, gulerødder, rød og gul peber, hvidløg samt
diverse andre krydderier. Fiskene blev nu sammen med grøntsagerne pakket ind i
stanniolen og bagt i ovnen en time. Imens blev der kogt ris til alle. Vi spiste
den store snapper med stort velbehag. Den anden må vi gemme til frokost i
morgen.
Det var dagens tekst Jeg håber, at det stadigvæk går godt i Frederikssund.
Kærlig hilsen fra Flemming
 |
 |
| Vores rute fra Bang Saphan til Koh Wiang | Anduvning af Koh Wiang |
Hej min kære kone - en hilsen fra de varme
lande! Den 6. november 2007
Så er der endnu gået en dag. Vi har netop spist aftensmad. I dag blev det fisk
igen - nemlig de 2 baracudaer, vi "fangede" i går på fiskerbåden. Vi ligger igen
i dag for anker i en bugt magen til
den vi lå i igår. Stedet i dag heder Kkao Klev. Turen var kun på 22 sømil. Vi
kom for sent af sted,
fordi der var en masse ting, som skulle repareres efter sejladsen i går. Et af
el-panelerne var bl.a.
faldet ud, og det elektriske ankerspil havde dårlige forbindelser i
kontrolboksen. Vi fik også opdateret Anacondas elektroniske søkort med en nyere
version.
Sejladsen i dag var heller ikke begivenhedsløs. Midt under turen stoppede
motoren - vi gik for motor, fordi der lige manglede nogle ampere på batterierne.
Skipper kom op fra kahytten og sagde, at det ikke var ham, som havde stoppet
motoren. Så nu havde vi et problem. Vi var nødt til at få startet motoren, inden
vi skulle gå i "havn". Det ville være noget bøvlet at skulle gå ind for sejl
alene - især i en ukendt havn, som vi ikke havde søkort over. Motorlugen blev
afmonteret - av! for s.. motoren var varm og næsten ikke til at komme i nærheden
af. Problemet måtte være brændstof-tilførslen. Anaconda er således indrettet, at
det er muligt at vælge diesel fra flere tanke. Vi brugte dagtanken - en 100l
tank. Skipper afmonterede slangen fra dagtanken, som ligger så højt, at olien
skulle kunne løbe af sig selv - det gjorde den ikke! Hurra vi havde fundet
fejlen. Skipper pustede nu i slangen til dagtanken, og det viste sig ganske
rigtigt, at tilførslen var stoppet. Der måtte altså være skidt i dagtanken, så
det var blot at koble tilførslen over på en anden tank. Det blev gjort, og så
startede vi motoren igen - troede vi - lortet ville sku ikke starte alligevel.
Dieselsystemet måtte udluftes. Jan har lavet en elektrisk pumpe, som han kan
starte og indkoble til dette formål. Efter udluftningen startede vi igen
motoren, og nu kørte den som en symaskine. Alle var glade, og der var endda hele
4 sømil til "havnen".
Vi satte os op i cockpittet for at slappe af. Nu begyndte motoren igen at
"hakke" i det - den skulle nok lige rigtig i gang først. Så stoppede lortet sku!
Nu var der kun 3 sømil til havnen. Vinden var nordvest 25 knob lige på kysten.
Så kom skipper i tanke om, at han vist nok havde glemt at koble dieseltilførslen
om fra udluftningspumpen til tanken. Hele systemet måtte udluftes igen og
omkobles til hovedtanken. Stille og roligt udførte vi jobbet og fik startet
motoren, og nu har den gået lige siden, indtil vi slukkede den i "havnen".
Vi ligger i en lille bugt for anker på 3,5 m vand - der er vist ingen særligt
tidevand her. I morgen fortsætter eventyret mod KhoThao, der ligger nord for Kho Samui - en sejlads på omkring 20 sømil.
Det er vores plan at skrive rejsebreve hver dag, så du kan følge med i mine
oplevelser; men Hans har bedt om, at du sender dagens rejsebrev videre til hans
kone Anna - her er hendes e-mail: adresse: ... og hun hedder Anna ... Kunne du ikke redigere de daglige rejsebreve og sende dem videre til
Anna og børnene - altså Kirsten og Annette. Der kommer måske flere, som er
interesseret i at få en kopi. Du må også gerne redigere de gamle rejsebreve og
sende dem videre på samme måde.
Eller går alt godt, alle er glade og humøret er højt. Det stiger altid en tand
efter, at vi slutter dagens dont med en velfortjent sundowner.
Jeg håber også at du har det godt derhjemme. Hils alle
Kærlig hilsen fra Flemming og resten af besætningen på Anaconda
 |
 |
| Ruten fra Koh Wiang til Ko Thao | Anduvning af Ko Thao |
Den 7. november 2007
Så er vi kommet til Ko Thao. Vi har netop været inde og spise en lækker middag -
en dejligt New Zealandsk bøf. Vi har også fundet en internetcafe, og jeg har
netop haft en kort kontakt med dig via Skype.
Turen i dag til Ko Thao forløb heller ikke uden problemer med motoren. Den
stoppede igen, da vi var på vej ud af "havnen". Skipper kæmpede igen med
motoren, og efter at have taget et bad i diesel lykkedes det endelig at få den i
gang igen. Diesel-tilførslen var koblet om til hovedtanken, og den var ved at
løbe tør og tog derfor luft ind. Det gjorde udluftningspumpen også. Efter at
have koblet om til dagtanken og manuelt pumpet diesel til udluftning vha. den
manuelle pumpe, så startede motoren igen. Den har kørt lige siden - og vil nu
køre resten af turen uden problemer - 7 9 13.
Vi anduvede Ko Thao, da det næsten var ved at være mørkt. Vi gik ind mellem
hovedøen og en lille ø, der ligger øst for hovedøen.
I havnen fik vi kastet ankeret, men så var der nogen, som råbte, at vi vist ikke
måtte ankre der. Vi hev ankeret op igen. Efter nogen søgen fandt vi en bøje, som
vi fortøjede ved. Anna blev ombord på båden for at passe på den, da vi sejlede i
land.
Hilsen fra din kære mand og hele besætningen på Anaconda
Ko Samui den 8.11.2007
Så er vi kommet til Ko Samui efter 5 timers sejlads fra Ko Thao, en distance på
30 sømil. I dag forløb turen helt uden problemer med motoren, som ikke manglede
diesel en eneste gang. Vejret var "fint" - vi fik fyldt alle vandtankene med
ferskvand - og vi så overhovedet ikke solen.
Vi har været inde i byen for at spise, og jeg går stadigvæk rundt i mit våde
tøj. Alle de andre skiftede til tørt tøj, da vi skulle i byen; men de nåede alle
at blive våde igen.
Hans var så uheldig, at han faldt på den glatte mole, da han skulle stige ombord
i gummibåden igen; men det var ikke det værste - da han faldt smadrede han sku
vores Whisky! Så i morgen kan vi ikke få irsk kaffe. Det fik vi ellers i dag som
”Sundowner” efter, at vi havde droppet ankeret i havnen mellem de to moler, hvor
færgerne og fiskerbådene lægger til.
Planerne for i morgen er ikke helt klar endnu. Først skal vi have diesel på -
der må være et sted, hvor fiskerbådene tanker.
I overmorgen er planen at gå til den sydligste by i Thailand, hvor vi kan
klarere ud. Distancen er ca.150 sømil - så det bliver nat - sejlads. Derfra er
der stadigvæk ca. 150 sømil til grænsen til Malaysia
Anker pladsen er ellers fin. Inde fra kajen har vi HØJ musik, som vi kan nyde
helt gratis - det lyder næsten som om de spiller båndet bagfra!
Hilsen fra Flemming og hele besætningen på Anaconda
P.S
Hans kom for resten ikke noget til, da han faldt!
Den 9. november 2007
Hej min kære kone!
Så er der igen ved at være gået en sejlerdag her i Thailand. Klokken er omkring
18, og vi har fundet en stille og rolig ankerplads ud for en lille ø med en hvid
koralsandstrand.
Vi har netop været ude og bade. Hans og Søren var inde på Robinson Crusoes ø
sammen med Anna. Strømmen ud for øen er ret kraftig - måske 2 knob, men Anna er
i god form, så hun var den første, der nåede tilbage til båden.
Vi sejlede fra hovedbyen på Ko Samui ved 14 tiden, og vi ligger nu lige syd for
Ko Samui ved vores lille ø. Ko Samui bærer præg af at være meget turistet; men
da vi er her uden for sæsonen - jeg tror den først starter efter jul - så er der
nu næsten ingen turister. Der er rige muligheder for at dykke og snorkle rundt
om øerne. Desværre er vandet meget uklart efter den kraftige nordøstlige vind vi
lige har haft.
Diesel fik vi også hentet i dag. Alle gaster tog dingien i land med en tom dunk,
som vi gik og viftede med på kajen og sagde "diesel". Der var også en tankvogn,
som standsede; men han havde kun vand med. Jeg kom dog op at køre og blev kørt
op i byen til tanken. Hans var i mellemtiden også kommet til den samme tank bag
på en knallert, og han var i fuld gang med at organisere en lille pickup bil til
alle vores diesel dunke. Resultatet blev, at de kørte ned til Anaconda og
hentede alle de tomme dunke - omkring 10, som alle blev fyldt og sejlet tilbage
til Anaconda.
I morgen sejler vi videre til udklarerings-byen. Der er omkring 140 sømil, så
det bliver natsejlads, hvor vi vil ankomme i overmorgen. Jeg må slutte nu. Det
er tid for ”Sundowner”. I aften skal vi have kylling a la Thai, som Lene er ved
at klargøre. Jeg købte for resten den sammen med diverse ukendte Thai grøntsager
i Thesko supermarked.
Senere – efter ”Sundowner time”
Her er en mail, som vi netop har modtaget fra Gøta. Du ved ham svenskeren i
"Polo Flat" fra Australien, som vi mødte flere gange på den første tur til
Caribien. Jan - vores skipper på Anaconda - har mødt Gøta på Solomonøerne i Gizo.
Gøta har sammen med konen købt en ny båd: "Vedon Fleece" og sejler nu rundt i
Sydøst Asien. Jan sendte en mail til Gøta i går, da han hørte at, jeg også havde
mødt Gøta Wiekstrøm
Hilsen fra Flemming og hele besætningen på Anaconda
Brev fra Gøta:
How wonderful to hear from you and to hear that Flemming is with you. We have
just arrived back in Australia for a few months. We left the boat in Kudat in
Sabah until early in the new year when we will return and continue our journey.
Not quite sure where we will go but probably to Sarawak and then to Philippines.
I tried to send you several emails without success. We left the Solomons and
sailed to Sabah via New Guinea, Irian Jaya and Indonesia, mostly along the
equator which was wonderful - we did not see another yacht until we arrived in
Sandakan.
It was all wonderful except for an unpleasant experience in New Guinea. We were
anchored in a little bay in New Britain called Put Put and felt very safe and
comfortable there and left the boat locked for a day to go to Rabaul with the
local school and when we returned we had been robbed and quite a lot was stolen
including my laptop, the epirb and a lot of other stuff. It was very upsetting
and we no longer felt safe in png. Gote has just returned home and is excited to
hear about what you are doing. We should certainly be able to meet up again next
year - probably in the Philippines.
Our regards to you both and to Sue. Gote said to tell Flemming that he still
remembers the Gammaldansk he gave us in Bequia. Does he plan to spend long with
you?
Please keep in touch.
Rosalind and Gote
Den 10. november 2007
Klokken er nu 20:30, og endnu en dag er ved at være gået. Vi har sejlet hele
dagen fra kl. 8 i morges. Der er endnu 4 timer til Songhkla, som er dagens mål.
Vi har haft kraftig medstrøm hele dagen, så farten over grunden har været
omkring 9 knob for motor. Der har slet ikke været nogen vind.
Songhkla er der, hvor vi vil klarere ud fra. Jan vil gå op på kontorerne og få
klaret alle formaliteter i morgen eftermiddag. Derefter har vi 2 døgn, inden vi
skal være ude af Thailand, og det er rigeligt til at nå distancen på 150 til
Malaysia, hvor vi kan indklarere.
Dagen er gået med, at de fleste har sovet og læst bøger, men vi fik også
repareret en luge - et skylight, der var blevet bøjet. Vi har stadigvæk ikke
fanget nogen fisk, så aftensmaden blev sammenkogte rester fra i går. Det smagte
nu også godt.
Jeg tror, at Hans og jeg allerede har fået spændt livremmen et par ekstra huller
ind, siden vi er kommet.
PS: Fik du læst brevet fra Gøta?
Den 11. november 2007
Så er det blevet søndag. Vi ligger i flodmundingen ved byen Songkhla i det
sydlige Thailand. Vi kom ind i går nat ved 1 tiden uden problemer.
Vi er ved at rigge til for at gå i land. Vi vil nok søge efter en internetcafe,
så det kan være, at jeg ringer hjem i dag.
Kærlig hilsen fra din mand i Thailand og fra resten af besætningen på Anaconda.
Den 12. november 2007
Igen en lille sejlerhilsen. Så er det blevet mandag, og vi har netop fået
morgenmad og er klar til at tage ind til byen for at lave den sidste udklarering.
I går søndag var vi ellers også ude for at klarere ud, men da vi først skulle af
sted i dag, var vi nødt til at komme tilbage i dag for at få de sidste stempler
i passene.
I går aftes var vi på Seafoot Restaurant, hvor vi fik alt godt fra havet. Vi var
også ude for at spille pool.
I dag sejler vi så mod syd ned til grænsen ved Malaysia. Turen vil nok tage godt
et døgns tid. Ellers er alt vel her på Anaconda. Jeg håber også, at du har det
godt i lille Danmark - husk nu i morgen er der valg!
Den 13. november 2007
Klokken er omkring 10 om aftenen den 13/11. Vi sejler ud for Malaysias kyst. Vi
har endnu ikke fået indklareret. I morges ville vi anduve den nordligste havn,
hvor vi kunne indklarere, men der var ikke vand nok i indsejlingen, så vi
besluttede at fortsætte endnu et døgn til den næste havn, hvor det er muligt at
indklarere.
Da vi forlod internetcafeen i går og kom ned til gummibåden, hvor vi havde
aftalt, at vi skulle mødes, stod Jan der helt forvirret og sagde, at Anna var
løbet væk.
Han havde hentet hende i land, for at hun skulle luftes, men nu havde hun altså
fået for megen luft om ørerne, så hun var løbet væk. Vi blev sendt ud for at
lede efter hende i hver sin retning. Vi ledte mere end en time overalt på
havneområdet, men hun var væk. Jan kørte rundt på bagsædet af en knallert for at
lede efter hende, men borte var hun!
I går, da vi kom om bord på skibet, lavede jeg mad. Jeg kogte 6 kg rejer, som vi
havde købt i land. I går aftes, i dag til frokost og i dag til aftensmad har vi
fået ”pille selv rejer” på nybagt franskbrød, og nu har vi endelig fået gjort
kål på alle skaldyrene. Rejerne var noget større end dem, vi får derhjemme – nok
omkring 2-3 gange større end en grønlandsk reje. Det med at koge rejer er en
helt speciel teknik. Det er ikke bare at koge 6 l vand og så komme rejerne i
gryden. Nej, der skal først laves en lage med følelse. Lagen bestod i vores
tilfælde af en håndfuld groft salt, en håndfuld sukker og et halvt glas dild.
Rejerne blev så bragt i kog i denne blanding et par minutter, hvorefter de
skiftede farve fra grå til den flotte reje røde farve. Rejerne var nu i
princippet klar til servering. De skulle måske lige køles af først.
Ang. sejladsen så går vi kun for motor. Der har næsten ikke været nogen vind, og
den smule, der har været, har været imod. Vi fik heldigvis diesel på Kho Samui,
men der er kun til et døgn endnu, så vi er nødt til at komme i havn inden længe
for at få fyldt depoterne op. Også fersk vands depoterne er ved at være
lavvandede.
Hvordan gik det så med Anna? Endelig da vi havde ledt efter hende i mere end
halvanden time, og det var ved at blive mørkt, så fandt Søren hende. Hun var
dybt engageret i at stifte bekendtskab med nogle lokale hunde og var løbet i den
modsatte retning af, hvor vi havde ledt. Søren fik fanget hende og bragte hende
i snor tilbage til gummibåden.
Alle er meget spændt på at høre, hvordan valget er gået derhjemme, så du må
endelig skrive om resultatet, når du ved noget
Kærlig hilsen Flemming
Den 14. november 2007
Det var jo et sørgeligt valg.
Vi er ankommet til en havn i Malaysia, og vi har brugt hele dagen på at få
klaret alle formaliteterne. Vi ligger ca. 1 sømil oppe ad en flod ved en by, som
hedder noget med
Chukae
ca. 150 sømil nord for Singapore.
Vi har problemer med at få diesel. Der kræves en speciel tilladelse, for at vi
må købe så store mængder, som vi har brug for - dvs. 400 l. Den tilladelse skal
vi have fat på i morgen.
Alt er ok, og alle er ved godt mod.
Herinde i landet føles det betydeligt varmere, end når vi sejler ude på havet.
Temperaturen er vel omkring 33 grader, så vi har haft sved på panden i dag.
Vi skal netop ud at spise, når vi er færdige på denne internetcafe.
Cafeen her er et sted, hvor alle byens unge kommer for at spille på PC'er.
Hilsen fra din kære mand og resten af besætningen på Anaconda.
Den 15. november 2007
Så er jeg igen på internetkafe. Vi ligger stadigvæk i Chukaer - hedder byen vist.
I eftermiddag sejler vi ud til nogle øer, som ligger ca. 100 sømil sydligere. Vi
vil være der i morgen formiddag.
Vi har fået diesel på efter en del besværligheder. Da vi kom til tankstationen i
går med alle vores dunke, viste det sig, at vi skulle have en særlig tilladelse
for at kunne købe så mange liter diesel - 350 liter var det. I dag kørte
tankbestyreren så Jan til et fint kontor for at få tilladelsen. Han fik ikke
nogen tilladelse; derimod en fin embedsmand med tilbage, som skulle checke, at
vi nu ikke fik flere liter end vi havde bedt om. Vi fik fyldt alle dunkene og
kørte dem ned til dingy-broen og sejlede dem ud til båden. Prisen for diesel var
omkring 2,50 kr. pr liter. Der er måske tilskud fra staten til prisen, så det er
måske derfor, at der skulle en ekstra tilladelse til.
Resten af dagen er ”ose dag” og Internet-dag i byen. Da vi stod ved tanken og
ventede, kom Anne minsandten løbende. Hun havde sprunget halsbåndet og var
svømmet i land. Vi matte nu på jagt for at købe et nyt halsbånd - det blev en
læderrem, som blev bundet om halsen på hende. Da vi skulle ud til båden med de
fyldte dieseldunke, måtte hum selv svømme bagefter ud til båden, hvor hun blev
forsvarligt bundet igen.
Der er stor forskel på Malaysia og Thailand. Alt her virker mere reguleret og
styret. Gaderne er rene og pæne. Alle kører med styrthjelm, og i bil bliver vi
bedt om at tage sikkerhedsselen på. De fleste her i Malaysia er muslimer, og de
fleste kvinder går med tørklæde. Men alle med tørklæde - er her i modsætning til
Danmark - smilende og venlige. Hans gik hele dagen i går og sagde, når han havde
mødt en muslimsk pige med tørklæde: "Så I det, hun smilede sku til mig". Det var
han helt tydeligt ikke vandt til. Alt kan købes selv øl kan købes i
supermarkederne, men kun ved kassen - ligesom spiritus i Danmark.
Om natten bliver vi vækket nogle gange af muezzin'en, som fra minareten på
moskeen kalder de troende og vantro til bøn.
Den 16. november
Vi ligger ved Robinson Crusoes ø. Vi sejlede i går eftermiddag fra Zhukaer ved 4
tiden. Der var ikke så megen vind, så vi gik for motor og en enlig fok hele
vejen.
I nat, mens jeg sov, er jeg blevet fortalt, at det har været et kraftigt
tordenvejr, hvor lynet slog ned tæt ved båden. Distancen til Robinson Crusoes
øen var omkring 100 sømil. Vores ø hedder Tutai og ligger en sømil nord for
hovedøen: Tioman. Vi kom ind i bugten ved øen i morges ved 6 tiden - netop da
min vagt startede - og skipper og jeg droppede ankeret på 5 m vand.
Ved middagstid sprang vi alle i vandet iført snorkel-udstyret, og vi svømmede
rundt i vores bugt hen over et flot koralrev med en masse flotte fisk.
Vi var også inde på selve øen på en flot sandstrand med koralsand. Mens vi
snorklede, kom to fiske-travlere ind og ankrede i bugten. Vi besluttede os til
at få fisk til aftensmad, så 2 mand blev sendt over til fiskerbådene for at se
om de kunne ”fange” nogen. Minsandten – de kom tilbage med 3 store fisk: 1 meget
stor snapper og 2 makrellignende fisk. I alt havde de betalt 50 Malaysia $ dvs.
ca. 75 kr.
Alt her i Malaysia er næsten lige så billigt som i Thailand. Værdien af 1
Malaysia $ eller Ringit er ca. 1,50 kr.
I aften er det vores plan at tage ind på stranden og lave et bål for at stege
den store Snapper - der skulle være rigeligt til alle 5. Alle fiskene er blevet
renset. Stegningen foregår ved, at snapperen bliver pakket ind i sølvpapir og
lagt på bålet. Hans og Søren er netop sejlet ind for at finde nogle tørre kviste
til at lave bål med. Lene er ved at lave tilbehør til vores fisk, dvs. ris med
tilhørende sovs med hvidløg og karry.
Anna elsker vores ø. Hun svømmer lystigt i vandet og løber på stranden. Vores ø
synes at være helt ubeboet. Vi har ikke set en sjæl bortset fra de 2 fiske-
trawlere, der også ankrede; men de er sejlet igen.
Den 17. november
Vi har netop spist morgenmad – bl.a. med spejlæg med bacon.
I går aftes var vi inde på stranden og grillede vores snapper på et bål. Det er
noget omstændeligt, når man skal lave mad på bål. Først skal brænde findes i
urskoven, så skal det hugges til - her hjalp Jan’s machete. Derefter laves et
stort bål, som næsten skal brænde ned. Over de gløder, der er tilbage, lægges
nogle fugtige stammer på tværs, og oven på dem lægges vores fisk, som på forhånd
er blevet pakket ind i stanniol sammen med diverse grøntsager. Fisken grilles/koges nu i stanniolet i næsten en time, indtil den er klar. Så får man også en
herlig fisk, lige til at sætte tænderne i. Vores snapper var så stor, at der var
rigelig til alle 5, og så var der endog også så Anna kunne blive mæt.
Da vi sejlede ind på stranden, var det lavvande, så vi måtte vade det sidste
stykke. Da vi skulle tilbage igen, var vandet steget, så det kun var få meter
fra vores bål. Vi havde måneskin fra en liggende kvart måne. Ja, månen ligger
ned hernede tæt ved Ækvator.
Anna var helt vild med at komme i land, hun løb op og ned ad stranden, gravede
huller og var efterhånden kørt så træt, at vi måtte sejle hende ud til båden
igen. Ellers plejer hun at være den første, som svømmer foran os.
Vores planer for i dag er vist at sejle over til hovedøen og komme i land for at
supplere vores proviant. Målet er derefter Singapore eller grænsebyen til
Singapore. Der er vel 50 sømil, så det bliver en lille nats sejlads.
Den 18. november
Vi ligger i en havn ved en flydebro på øen Tioman ud for Malaysias kyst. Vi
ankom i går ved middagstid, efter at vi havde sejlet i et par timer fra vores
Robinson ø. Tioman er ca. 36 km lang og 19 km bred og meget kuperet. Det højeste
punkt er omkring 1000 m.
I går var vi på restaurant og fik alle forskellige retter - jeg fik kylling med
cashewnødder og ris. Vores regning for 5 retter blev den rørende sum på 50 kr.
eksklusiv drikkevarer. Stedet var muslimsk, så vi kunne ikke købe øl, men
sodavand. Kunderne kunne dog medbringe alle de drikkevarer, som de selv kunne
drikke, så ville restauranten levere drikkeglassene. Vi havde provianteret med
toldfrie drikkevarer. De andre havde købt 3 flasker australsk vin. Jeg havde
købt 2 øl fra en nabobutik.
Øens hovederhverv er tydeligvis turisme, men netop nu er der ingen turister. Jeg
tror, at de eneste fremmede på øen for tiden er besætningerne på de langturs-
både, der ligger i marinaen. Da vi kom ind, blev vi budt velkommen af en
australier fra Darwin. Han lå ved den samme bro i hans selvbyggede båd. I dag
vil vi på tur rundt på Tioman. Vi vil leje nogle knallerter og køre så meget
rundt som muligt. Tilsyneladende er der ikke så mange veje på øen; men nogle må
der jo være, når vi kan leje knallerter.
Jeg havde ellers skrevet et langt brev i går, hvor jeg beskrev vores kortbølge
radio-system til e-mails; men fordi jeg fjumrede med tasterne, mistede jeg det
hele. Nu vil jeg lave et nyt forsøg. Vores e-mailsystem på Anaconda består af
følgende hoveddele:
· en softwarepakke, der hedder AirMail,
· et radiomodem: SCS PTC-litex DSP Multimode PACTOR Controller
· en HF SSB radio: ICOM HF Marine IC-M802 tilsluttet antennen via en automatisk
antennetuner
Programmet AirMail bruges til at redigere e-mails og sende disse til modemet.
Airmail er sat op til operatørerne Sailmail og Ham-Mail. Sailmail betales der et
årligt abonnement for på 260 US$ pr år, mens HamMail er gratis. Vi benytter for
tiden mest SailMail, fordi deres repeter-station er den nærmeste - den ligger
lige syd for os i Bruney. I Airmail redigerer man sin e-mail, som i et hvilket
som helst andet e-mailprogram. Når der skal sendes, startes sendeprogrammet, som
automatisk starter radioen. Radioen skal nu tunes. Det gøres vha. et hjælpe-
program, som ud fra positionen på afsender og modtager og tidspunktet samt
Solpletternes stilling bestemmer den bedste frekvens, der kan sendes på. Når
frekvensen er bestemt, tunes antennetuneren ved at aktivere tuneknappen på
radioen. Systemet er nu klar til at sende. En transmission tager omkring et par
minutter, indtil mails er modtaget eller sendt. Hastigheden er ikke imponerende
typisk omkring 1000 tegn pr. minut.
Jeg må slutte, vi skal ind til byen for at leje knallerter.
Hej igen!
Jeg er netop kommet tilbage fra internetcafeen, hvor vi talte sammen via Skype i
en hel time.
Angående vores tur på knallert blev det ikke til noget. I stedet lejede vi en
firehjulstrækker med chauffør. Han kørte os op over bjerget til den anden side
af øen. På grund af regn var vejen mange steder helt skyllet bort. Vejen var
ellers bygget solidt i armeret beton; men kampen mod troperegnen og det stejle
terræn kunne den alligevel ikke klare. På den anden side af øen var der en by
magen til den, vi ligger i med båden. Blot var byen meget mindre. Det var
tydeligt, at al transport mellem landingsstederne sker via både. Kun i specielle
tilfælde benyttes vejen over bjerget. På vores tur mødte vi kun vejarbejde biler
ellers ingen andre.
Det er blevet varmt. Solen skinner næsten fra en skyfri himmel. Hernede i båden,
hvor jeg skriver denne mail, er der så varmt, at sveden driver af mig -
temperaturen er vel 35 grader. På dækket er der mere behageligt. Solsejlet er
sat, og der lufter en svalende brise henover skibet.
Resten af dagen bruger jeg til at få læst mere om Blekingegade-bandens røverier.
I aften har vi bestilt en taxa til at køre os hen på et ressort, som Jan kender.
Den 19. november
Vi ligger stadigvæk på Tioman Island ud for Malaysias kyst. Dagen er gået med
arbejde på skibet. Vi har repareret en rude ned til min køje ved at udskifte
plexiglasruden. Vi har også fået renset bunden på gummibåden. Endelig er Jan i
gang med at udskære nye teaklister til reparation af dækket.
Jeg sov ligesom Hans på dækket i nat. Det passede, at det netop begyndte at
regne, da vi skulle op i morges. Vi bliver liggende her endnu nogle dage. Næste
destination er Singapore.
Jeg sidder endnu på internetcafeen. Jeg har forsøgt at ringe til dig via Skype,
men du svarede ikke. Jan har også skrevet om vores oplevelser. Her er et link
til Jans rejsebrev fra Anacondas hjemmeside:
http://www.anaconda-sailing.com/sidste_nye_rejsebrev.htm
Den 20. november
I dag var det planen, at vi skulle have vandret over bjerget til den anden side
af øen, men det har regnet hele dagen, så i stedet har vi brugt tiden til at
arbejde på båden og klargøre computer for hjemmeside. Jeg vil forsøge at få
lavet en hjemmeside med tekst og billeder fra vores tur.
Ellers er der ikke noget nyt - alt vel på Anaconda.
NB: Alle brevene er skrevet af skipper Jan Klintegård: http://www.anaconda-sailing.com