Rejsebreve fra Anaconda 2007-2008

3/11-2007

Hej Basse - min kære kone!

Ja så sider jeg på Anaconda og sender en lille mail. Alt forløb vel  - vi blev 4 timer forsinket i Hong Kong; men de nye boardingpas var klar da vi landede i Hong Kong. Vi fik også nogle gratis spisebilletter, som vi kunne bruge på en restaurant.
Da vi kom til Bangkok fik vi en taxa, som skulle køre os til den restaurant, som ligger der, hvor Anaconda ligger for anker i floden; Men chaufføren kunne ikke finde restauranten, så vi blev sat af "in the middel of no where"! Vi havde et kort skrevet på Thaisk; men de kunne ikke læse kort, så det hjalp ikke. Til sidst fik vi fat i en ny taxa, som kørte os til et stort hotel. Der spurgte vi dem så i receptionen om de ville skaffe os en taxa til restauranten og det gjorde de og den sidste taxa fandt hotellet. Det kostede lige 400 Bat ekstra dvs. ca. 100 kr. På båden blev vi budt velkommen af Jan og hans 2 andre gaster, med en øl og en. Jeg har netop fået anvist en køje i forkahytten, hvor jeg skal sove.

Kan du nu have det godt min kære kone. Jeg skal i seng efter at have været oppe i mere end 24 timer.
 

4/11-2007
 

Hej kære kone!

Alt vel, Vi sejler i dag ud af floden mod Siambugte. I går provianterede vi. og fik fyldt vores vandtanke. På vej ud af floden vil vi se om vi kan få diesel på - det mangler vi vi har kun 50 l.
Jeg håber også at alt er vel i Frederikssund. Vil du informere resten af familien om at alt går godt.

Kærlig hilsen fra din  mand Flemming

 

Hej Kære kone!
 
Jeg er stadigvæk en smule forkølet. Vejret har været overskyet uden regn; men i dag skinner solen fra en skyfri himmel. Vi har netop spist morgenmad, mysli, æg, toast. Nå jeg må slutte vi skal have ankeret op.

Kærlig hilsen fra din  mand Flemming

 

Hej Kære kone !

Så er vi på vej ud på de store have.
Vi ligger netop i mundingen for floden op til Bangkok.
Vi lettede anker fra Bangkok i formiddags. Kl. er nu ca. 17 30. dvs. solen går snart ned.
Vi regner med at sejle hele natten og være fremme ved nogle øer, som ligger lige nord for Ko Samui en gang i morgen til formiddag.
Jeg håber at det stadigvæk går godt hjemme i Frederikssund.
Her på skibet har vi netop fået varmt rugbrød med spegepølse og remulade ned løg som Jan lavede. Det smagte godt.
I går aftes var vi inde i Bangkok og spise. Vi fik en under lig ret. Først blev der stillet et kulfyret anlæg på bordet. I anlæget var der en skål med vand  som en form til kødrand. Da vandet kogte kom der først pisket æg i vandet under omrøring, så kom der diverse kødstykker i vandet, kyllingekød, oksekød mm. Derefter kom der alle mulige forskellige grønsager i vandet og til sidst tynde nudler.
Det hel kogte nu nogle minutter, hvorefter det blev serveret i en skål.
Suppen skulle nu spises med pinde! Det tog sin tid; men vi fik 2 skåle hver. Til efterret fik vi is.
Ni bliver det snart mørkt og jeg skal vist op og have vagt. Vi går fir motor, og motoren skal køles derfor er lugen ind til motoren fjernet, så den drøner ud i kahytten hvor jeg sider og skriver dette e-mail.
Vi har haft sol fra en skyfri himmel i dag; men nu er det igen blevet overskyet.

Kan du nu have det rigtigt godt min kære kone
Hilsen Flemming
 


 

Anaconda den 5-11-2007

 

Hej min kære kone! Den 5. november 2007

Så ligger vi for anker i en lille bugt på vej til Ko Samui. Vi kom ind ved 16. tiden efter en hård sejlads fra udsejlingen af floden ved Bangkok. Da vi droppede ankeret, havde vi sejlet et døgn. I starten var vinden direkte imod, og vi gik for motor. Styringen skete vha autopilot. Hen på natten drejede vinden over til nordvest til omkring 20 knob. Nu kunne vi stoppe motoren og gå for sejl og gå for vindror. I løbet af dagen drejede vinden mere over i nord øst med 30 knob i pustene.

Vi var ikke helt forskånet for uheld - vi havde hele 2 bomninger, og ved den sidste blev det beslag, som storskødet er fastgjort i bommen, revet ud af bommen. Vi kom dog sikkert ind på vores ankerplads - et sted som hedder Ramphung - ind en bugt, der ligger helt i læ for den nordøstlige vind. Vi er den eneste lystbåd, som ligger her; men vi er omgivet af en masse fiskerbåde. Inde på land, er der en lille fiskerihavn, hvor der landes fisk.

Da vi havde ankret fik vi hurtigt repareret bombeslaget. Nu var vi blevet sultne, og vi skulle have fisk. Vi havde sendt 2 mand i land for at udforske området, og de var også kommet tilbage med en lille fisk - en snapper - som de havde givet hele 16 kr for. Det var ikke nok til alle, så vi måtte have fat i nogle flere fisk. Foran os lå der 2 fiskerbåde, som netop havde droppet deres anker - de måtte da have nogle friske fisk. Vi besluttede, at Søren og jeg skulle sejle over til fiskerbåden og spørge, om vi kunne købe nogle fisk. På den første båd rystede de kun på hovedet - de havde ikke nogle fisk. På den anden så mulighederne bedre ud. De var ved at sortere fangsten. Vi kravlede om bord for at se, hvad vi kunne få. Der kom en fisker hen til os med en hel spand fyldt med - ja hvad tror du - med grå blæksprutter. De så ikke spændende ud, så vi fortsatte hen for at se på fiskesorteringen.

Imens gik vores fisker med spanden hen til vores gummibåd og hældte hele spanden ned i den. Vi styrtede tilbage til båden og så, hvad der var blev hældt ud i båden. Det viste sig, at der ganske rigtigt var en masse blæksprutter, men så var der også lige 2 baracudaer og en stor Snapper. Det var jo lige det, vi skulle have. Vi ville nu betale for vores køb og tilbød fiskeren 100 bat dvs. ca. 18 kr., men de rystede kun afværgende på hovedet. De ville ikke have noget. Vi sejlede så tilbage til Anaconda med dagens fangst og fik alt losset ombord. Alle blæksprutterne røg overbord igen. Vi havde nu mad til 2 dage, en middag med snapper og en middag med baracuda. Vi besluttede os til snapperne i dag, og da det var min maddag, måtte jeg i gang med at tilberede fisken. Fiskene blev tilberedt i stanniol med grøntsager, gulerødder, rød og gul peber, hvidløg samt diverse andre krydderier. Fiskene blev nu sammen med grøntsagerne pakket ind i stanniolen og bagt i ovnen en time. Imens blev der kogt ris til alle. Vi spiste den store snapper med stort velbehag. Den anden må vi gemme til frokost i morgen.

Det var dagens tekst Jeg håber, at det stadigvæk går godt i Frederikssund.
Kærlig hilsen fra Flemming

 

Anaconda den 6.11.2007

Hej min kære kone - en hilsen fra de varme lande! Den 6. november 2007

Så er der endnu gået en dag. Vi har netop spist aftensmad. I dag blev det fisk igen - nemlig de 2 baracudaer, vi "fangede" i går på fiskerbåden. Vi ligger igen i dag for anker i en bugt magen til
den vi lå i i går. Stedet i dag heder Kkao Klev. Turen var kun på 22 sømil. Vi kom for sent af sted,
fordi der var en masse ting, som skulle repareres efter sejladsen i går. Et af el-panelerne var bl.a.
faldet ud, og det elektriske ankerspil havde dårlige forbindelser i kontrolboksen. Vi fik også opdateret Anacondas elektroniske søkort med en nyere version.

Sejladsen i dag var heller ikke begivenhedsløs. Midt under turen stoppede motoren - vi gik for motor, fordi der lige manglede nogle ampere på batterierne. Skipper kom op fra kahytten og sagde, at det ikke var ham, som havde stoppet motoren. Så nu havde vi et problem. Vi var nødt til at få startet motoren, inden vi skulle gå i "havn". Det ville være noget bøvlet at skulle gå ind for sejl alene - især i en ukendt havn, som vi ikke havde søkort over. Motorlugen blev afmonteret - av! for s.. motoren var varm og næsten ikke til at komme i nærheden af. Problemet måtte være brændstof-tilførslen. Anaconda er således indrettet, at det er muligt at vælge diesel fra flere tanke. Vi brugte dagtanken - en 100l tank. Skipper afmonterede slangen fra dagtanken, som ligger så højt, at olien skulle kunne løbe af sig selv - det gjorde den ikke! Hurra vi havde fundet fejlen. Skipper pustede nu i slangen til dagtanken, og det viste sig ganske rigtigt, at tilførslen var stoppet. Der måtte altså være skidt i dagtanken, så det var blot at koble tilførslen over på en anden tank. Det blev gjort, og så startede vi motoren igen - troede vi - lortet ville sku ikke starte alligevel. Dieselsystemet måtte udluftes. Jan har lavet en elektrisk pumpe, som han kan starte og indkoble til dette formål. Efter udluftningen startede vi igen motoren, og nu kørte den som en symaskine. Alle var glade, og der var endda hele 4 sømil til "havnen".

Vi satte os op i cockpittet for at slappe af. Nu begyndte motoren igen at "hakke" i det - den skulle nok lige rigtig i gang først. Så stoppede lortet sku! Nu var der kun 3 sømil til havnen. Vinden var nordvest 25 knob lige på kysten. Så kom skipper i tanke om, at han vist nok havde glemt at koble dieseltilførslen om fra udluftningspumpen til tanken. Hele systemet måtte udluftes igen og omkobles til hovedtanken. Stille og roligt udførte vi jobbet og fik startet motoren, og nu har den gået lige siden, indtil vi slukkede den i "havnen".

Vi ligger i en lille bugt for anker på 3,5 m vand - der er vist ingen særligt tidevand her. I morgen fortsætter eventyret mod KoThao, der ligger nord for Ko Samui - en sejlads på omkring 20 sømil.

Det er vores plan at skrive rejsebreve hver dag, så du kan følge med i mine oplevelser; men Hans har bedt om, at du sender dagens rejsebrev videre til hans kone Anna - her er hendes e-mail: adresse: avj@vse.dk og hun hedder Anna Vinther Jensen. Kunne du ikke redigere de daglige rejsebreve og sende dem videre til Anna og børnene - altså Kirsten og Annette. Der kommer måske flere, som er interesseret i at få en kopi. Du må også gerne redigere de gamle rejsebreve og sende dem videre på samme måde.
Eller går alt godt, alle er glade og humøret er højt. Det stiger altid en tand efter, at vi slutter dagens dont med en velfortjent sundowner.

Jeg håber også at du har det godt derhjemme. Hils alle

Kærlig hilsen fra Flemming og resten af besætningen på Anaconda

 

Anaconda den 7-11-2007

Den 7. november 2007

Så er vi kommet til Ko Thao. Vi har netop været inde og spise en lækker middag - en dejligt New Zealandsk bøf. Vi har også fundet en internetcafe, og jeg har netop haft en kort kontakt med dig via Skype.

Turen i dag til Ko Thao forløb heller ikke uden problemer med motoren. Den stoppede igen, da vi var på vej ud af "havnen". Skipper kæmpede igen med motoren, og efter at have taget et bad i diesel lykkedes det endelig at få den i gang igen. Diesel-tilførslen var koblet om til hovedtanken, og den var ved at løbe tør og tog derfor luft ind. Det gjorde udluftningspumpen også. Efter at have koblet om til dagtanken og manuelt pumpet diesel til udluftning vha. den manuelle pumpe, så startede motoren igen. Den har kørt lige siden - og vil nu køre resten af turen uden problemer - 7 9 13.

Vi anduvede Ko Thao, da det næsten var ved at være mørkt. Vi gik ind mellem hovedøen og en lille ø, der ligger øst for hovedøen.
I havnen fik vi kastet ankeret, men så var der nogen, som råbte, at vi vist ikke måtte ankre der. Vi hev ankeret op igen. Efter nogen søgen fandt vi en bøje, som vi fortøjede ved. Anna blev ombord på båden for at passe på den, da vi sejlede i land.

Hilsen fra din kære mand og hele besætningen på Anaconda

 

Anaconda den 8.11.2007

Ko Samui den 8.11.2007

Så er vi kommet til Ko Samui efter 5 timers sejlads fra Ko Thao, en distance på 30 sømil. I dag forløb turen helt uden problemer med motoren, som ikke manglede diesel en eneste gang. Vejret var "fint" - vi fik fyldt alle vandtankene med ferskvand - og vi så overhovedet ikke solen.

Vi har været inde i byen for at spise, og jeg går stadigvæk rundt i mit våde tøj. Alle de andre skiftede til tørt tøj, da vi skulle i byen; men de nåede alle at blive våde igen.

Hans var så uheldig, at han faldt på den glatte mole, da han skulle stige ombord i gummibåden igen; men det var ikke det værste - da han faldt smadrede han sku vores Whisky! Så i morgen kan vi ikke få irsk kaffe. Det fik vi ellers i dag som ”Sundowner” efter, at vi havde droppet ankeret i havnen mellem de to moler, hvor færgerne og fiskerbådene lægger til.

Planerne for i morgen er ikke helt klar endnu. Først skal vi have diesel på - der må være et sted, hvor fiskerbådene tanker.

I overmorgen er planen at gå til den sydligste by i Thailand, hvor vi kan klarere ud. Distancen er ca.150 sømil - så det bliver nat - sejlads. Derfra er der stadigvæk ca. 150 sømil til grænsen til Malaysia

Anker pladsen er ellers fin. Inde fra kajen har vi HØJ musik, som vi kan nyde helt gratis - det lyder næsten som om de spiller båndet bagfra!

Hilsen fra Flemming og hele besætningen på Anaconda

P.S
Hans kom for resten ikke noget til, da han faldt!

Anaconda den 9-11-2007

 

Den 9. november 2007

Hej min kære kone!

Så er der igen ved at være gået en sejlerdag her i Thailand. Klokken er omkring 18, og vi har fundet en stille og rolig ankerplads ud for en lille ø med en hvid koralsandstrand.

Vi har netop været ude og bade. Hans og Søren var inde på Robinson Crusoes ø sammen med Anna. Strømmen ud for øen er ret kraftig - måske 2 knob, men Anna er i god form, så hun var den første, der nåede tilbage til båden.

Vi sejlede fra hovedbyen på Ko Samui ved 14 tiden, og vi ligger nu lige syd for Ko Samui ved vores lille ø. Ko Samui bærer præg af at være meget turistet; men da vi er her uden for sæsonen - jeg tror den først starter efter jul - så er der nu næsten ingen turister. Der er rige muligheder for at dykke og snorkle rundt om øerne. Desværre er vandet meget uklart efter den kraftige nordøstlige vind vi lige har haft.

Diesel fik vi også hentet i dag. Alle gaster tog dingien i land med en tom dunk, som vi gik og viftede med på kajen og sagde "diesel". Der var også en tankvogn, som standsede; men han havde kun vand med. Jeg kom dog op at køre og blev kørt op i byen til tanken. Hans var i mellemtiden også kommet til den samme tank bag på en knallert, og han var i fuld gang med at organisere en lille pickup bil til alle vores diesel dunke. Resultatet blev, at de kørte ned til Anaconda og hentede alle de tomme dunke - omkring 10, som alle blev fyldt og sejlet tilbage til Anaconda.

I morgen sejler vi videre til udklarerings-byen. Der er omkring 140 sømil, så det bliver natsejlads, hvor vi vil ankomme i overmorgen. Jeg må slutte nu. Det er tid for ”Sundowner”. I aften skal vi have kylling a la Thai, som Lene er ved at klargøre. Jeg købte for resten den sammen med diverse ukendte Thai grøntsager i Thesko supermarked.

Senere – efter ”Sundowner time”
Her er en mail, som vi netop har modtaget fra Gøta. Du ved ham svenskeren i "Polo Flat" fra Australien, som vi mødte flere gange på den første tur til Caribien. Jan - vores skipper på Anaconda - har mødt Gøta på Solomonøerne i Gizo. Gøta har sammen med konen købt en ny båd: "Vedon Fleece" og sejler nu rundt i Sydøst Asien. Jan sendte en mail til Gøta i går, da han hørte at, jeg også havde mødt Gøta Wiekstrøm

Hilsen fra Flemming og hele besætningen på Anaconda



Brev fra Gøta:

How wonderful to hear from you and to hear that Flemming is with you. We have just arrived back in Australia for a few months. We left the boat in Kudat in Sabah until early in the new year when we will return and continue our journey. Not quite sure where we will go but probably to Sarawak and then to Philippines. I tried to send you several emails without success. We left the Solomons and sailed to Sabah via New Guinea, Irian Jaya and Indonesia, mostly along the equator which was wonderful - we did not see another yacht until we arrived in Sandakan.

It was all wonderful except for an unpleasant experience in New Guinea. We were anchored in a little bay in New Britain called Put Put and felt very safe and comfortable there and left the boat locked for a day to go to Rabaul with the local school and when we returned we had been robbed and quite a lot was stolen including my laptop, the epirb and a lot of other stuff. It was very upsetting and we no longer felt safe in png. Gote has just returned home and is excited to
hear about what you are doing. We should certainly be able to meet up again next year - probably in the Philippines.

Our regards to you both and to sue. Gote said to tell Flemming that he still remembers the Gammaldansk he gave us in Bequia. Does he plan to spend long with you?
Please keep in touch.
Rosalind and Gote

 

Anaconda den 10-14.11-2007

Den 10. november 2007
Klokken er nu 20:30, og endnu en dag er ved at være gået. Vi har sejlet hele dagen fra kl. 8 i morges. Der er endnu 4 timer til Songhla, som er dagens mål. Vi har haft kraftig medstrøm hele dagen, så farten over grunden har været omkring 9 knob for motor. Der har slet ikke været nogen vind.

Songhla er der, hvor vi vil klarere ud fra. Jan vil gå op på kontorerne og få klaret alle formaliteter i morgen eftermiddag. Derefter har vi 2 døgn, inden vi skal være ude af Thailand, og det er rigeligt til at nå distancen på 150 til Malaysia, hvor vi kan indklarere.

Dagen er gået med, at de fleste har sovet og læst bøger, men vi fik også repareret en luge - et skylight, der var blevet bøjet. Vi har stadigvæk ikke fanget nogen fisk, så aftensmaden blev sammenkogte rester fra i går. Det smagte nu også godt.

Jeg tror, at Hans og jeg allerede har fået spændt livremmen et par ekstra huller ind, siden vi er kommet.

PS: Fik du læst brevet fra Gøta?

Den 11. november 2007
Så er det blevet søndag. Vi ligger i flodmundingen ved byen Songkhla i det sydlige Thailand. Vi kom ind i går nat ved 1 tiden uden problemer.
Vi er ved at rigge til for at gå i land. Vi vil nok søge efter en internetcafe, så det kan være, at jeg ringer hjem i dag.

Kærlig hilsen fra din mand i Thailand og fra resten af besætningen på Anaconda.


Den 12. november 2007
Igen en lille sejlerhilsen. Så er det blevet mandag, og vi har netop fået morgenmad og er klar til at tage ind til byen for at lave den sidste udklarering.

I går søndag var vi ellers også ude for at klarere ud, men da vi først skulle af sted i dag, var vi nødt til at komme tilbage i dag for at få de sidste stempler i passene.
I går aftes var vi på Seafoot Restaurant, hvor vi fik alt godt fra havet. Vi var også ude for at spille pool.

I dag sejler vi så mod syd ned til grænsen ved Malaysia. Turen vil nok tage godt et døgns tid. Ellers er alt vel her på Anaconda. Jeg håber også, at du har det godt i lille Danmark - husk nu i morgen er der valg!


Den 13. november 2007
Klokken er omkring 10 om aftenen den 13/11. Vi sejler ud for Malaysias kyst. Vi har endnu ikke fået indklareret. I morges ville vi anduve den nordligste havn, hvor vi kunne indklarere, men der var ikke vand nok i indsejlingen, så vi besluttede at fortsætte endnu et døgn til den næste havn, hvor det er muligt at indklarere.

Da vi forlod internetcafeen i går og kom ned til gummibåden, hvor vi havde aftalt, at vi skulle mødes, stod Jan der helt forvirret og sagde, at Anna var løbet væk.
Han havde hentet hende i land, for at hun skulle luftes, men nu havde hun altså fået for megen luft om ørerne, så hun var løbet væk. Vi blev sendt ud for at lede efter hende i hver sin retning. Vi ledte mere end en time overalt på havneområdet, men hun var væk. Jan kørte rundt på bagsædet af en knallert for at lede efter hende, men borte var hun!

I går, da vi kom om bord på skibet, lavede jeg mad. Jeg kogte 6 kg rejer, som vi havde købt i land. I går aftes, i dag til frokost og i dag til aftensmad har vi fået ”pille selv rejer” på nybagt franskbrød, og nu har vi endelig fået gjort kål på alle skaldyrene. Rejerne var noget større end dem, vi får derhjemme – nok omkring 2-3 gange større end en grønlandsk reje. Det med at koge rejer er en helt speciel teknik. Det er ikke bare at koge 6 l vand og så komme rejerne i gryden. Nej, der skal først laves en lage med følelse. Lagen bestod i vores tilfælde af en håndfuld groft salt, en håndfuld sukker og et halvt glas dild. Rejerne blev så bragt i kog i denne blanding et par minutter, hvorefter de skiftede farve fra grå til den flotte reje røde farve. Rejerne var nu i princippet klar til servering. De skulle måske lige køles af først.

Ang. sejladsen så går vi kun for motor. Der har næsten ikke været nogen vind, og den smule, der har været, har været imod. Vi fik heldigvis diesel på Ko Samui, men der er kun til et døgn endnu, så vi er nødt til at komme i havn inden længe for at få fyldt depoterne op. Også fersk vands depoterne er ved at være lavvandede.

Hvordan gik det så med Anna? Endelig da vi havde ledt efter hende i mere end halvanden time, og det var ved at blive mørkt, så fandt Søren hende. Hun var dybt engageret i at stifte bekendtskab med nogle lokale hunde og var løbet i den modsatte retning af, hvor vi havde ledt. Søren fik fanget hende og bragte hende i snor tilbage til gummibåden.

Alle er meget spændt på at høre, hvordan valget er gået derhjemme, så du må endelig skrive om resultatet, når du ved noget
Kærlig hilsen Flemming

Den 14. november 2007
Det var jo et sørgeligt valg.
Vi er ankommet til en havn i Malaysia, og vi har brugt hele dagen på at få klaret alle formaliteterne. Vi ligger ca. 1 sømil oppe ad en flod ved en by, som hedder noget med Tangnang ca. 150 sømil nord for Singapore.
Vi har problemer med at få diesel. Der kræves en speciel tilladelse, for at vi må købe så store mængder, som vi har brug for - dvs. 400 l. Den tilladelse skal vi have fat på i morgen.
Alt er ok, og alle er ved godt mod.

Herinde i landet føles det betydeligt varmere, end når vi sejler ude på havet. Temperaturen er vel omkring 33 grader, så vi har haft sved på panden i dag.
Vi skal netop ud at spise, når vi er færdige på denne internetcafe.
Cafeen her er et sted, hvor alle byens unge kommer for at spille på PC'er.

Hilsen fra din kære mand og resten af besætningen på Anaconda.

 

Anaconda den 15.-20.11.2007

 

Den 15. november 2007
Så er jeg igen på internetkafe. Vi ligger stadigvæk i Topay - hedder byen vist. I eftermiddag sejler vi ud til nogle øer, som ligger ca. 100 sømil sydligere. Vi vil være der i morgen formiddag.

Vi har fået diesel på efter en del besværligheder. Da vi kom til tankstationen i går med alle vores dunke, viste det sig, at vi skulle have en særlig tilladelse for at kunne købe så mange liter diesel - 350 liter var det. I dag kørte tankbestyreren så Jan til et fint kontor for at få tilladelsen. Han fik ikke nogen tilladelse; derimod en fin embedsmand med tilbage, som skulle checke, at vi nu ikke fik flere liter end vi havde bedt om. Vi fik fyldt alle dunkene og kørte dem ned til dingy-broen og sejlede dem ud til båden. Prisen for diesel var omkring 2,50 kr. pr liter. Der er måske tilskud fra staten til prisen, så det er måske derfor, at der skulle en ekstra tilladelse til.

Resten af dagen er ”ose dag” og Internet-dag i byen. Da vi stod ved tanken og ventede, kom Anne minsandten løbende. Hun havde sprunget halsbåndet og var svømmet i land. Vi matte nu på jagt for at købe et nyt halsbånd - det blev en læderrem, som blev bundet om halsen på hende. Da vi skulle ud til båden med de fyldte dieseldunke, måtte hum selv svømme bagefter ud til båden, hvor hun blev forsvarligt bundet igen.

Der er stor forskel på Malaysia og Thailand. Alt her virker mere reguleret og styret. Gaderne er rene og pæne. Alle kører med styrthjelm, og i bil bliver vi bedt om at tage sikkerhedsselen på. De fleste her i Malaysia er muslimer, og de fleste kvinder går med tørklæde. Men alle med tørklæde - er her i modsætning til Danmark - smilende og venlige. Hans gik hele dagen i går og sagde, når han havde mødt en muslimsk pige med tørklæde: "Så I det, hun smilede sku til mig". Det var han helt tydeligt ikke vandt til. Alt kan købes selv øl kan købes i supermarkederne, men kun ved kassen - ligesom spiritus i Danmark.

Om natten bliver vi vækket nogle gange af minareten, som kalder til bøn fra moskeen.


Den 16. november

Vi ligger ved Robinson Crusoes ø. Vi sejlede i går eftermiddag fra Chukai ved 4 tiden. Der var ikke så megen vind, så vi gik for motor og en enlig fok hele vejen.

I nat, mens jeg sov, er jeg blevet fortalt, at det har været et kraftigt tordenvejr, hvor lynet slog ned tæt ved båden. Distancen til Robinson Crusoes øen var omkring 100 sømil. Vores ø hedder Tutai og ligger en sømil nord for hovedøen: Tioman. Vi kom ind i bugten ved øen i morges ved 6 tiden - netop da min vagt startede - og skipper og jeg droppede ankeret på 5 m vand.

Ved middagstid sprang vi alle i vandet iført snorkel-udstyret, og vi svømmede rundt i vores bugt hen over et flot koralrev med en masse flotte fisk.
Vi var også inde på selve øen på en flot sandstrand med koralsand. Mens vi snorklede, kom to fiske-travlere ind og ankrede i bugten. Vi besluttede os til at få fisk til aftensmad, så 2 mand blev sendt over til fiskerbådene for at se om de kunne ”fange” nogen. Minsandten – de kom tilbage med 3 store fisk: 1 meget stor snapper og 2 makrellignende fisk. I alt havde de betalt 50 Malaysia $ dvs. ca. 75 kr.

Alt her i Malaysia er næsten lige så billigt som i Thailand. Værdien af 1 Malaysia $ eller Ringit er ca. 1,50 kr.

I aften er det vores plan at tage ind på stranden og lave et bål for at stege den store Snapper - der skulle være rigeligt til alle 5. Alle fiskene er blevet renset. Stegningen foregår ved, at snapperen bliver pakket ind i sølvpapir og lagt på bålet. Hans og Søren er netop sejlet ind for at finde nogle tørre kviste til at lave bål med. Lene er ved at lave tilbehør til vores fisk, dvs. ris med tilhørende sovs med hvidløg og karry.

Anna elsker vores ø. Hun svømmer lystigt i vandet og løber på stranden. Vores ø synes at være helt ubeboet. Vi har ikke set en sjæl bortset fra de 2 fiske- trawlere, der også ankrede; men de er sejlet igen.


Den 17. november
Vi har netop spist morgenmad – bl.a. med spejlæg med bacon.

I går aftes var vi inde på stranden og grillede vores snapper på et bål. Det er noget omstændeligt, når man skal lave mad på bål. Først skal brænde findes i urskoven, så skal det hugges til - her hjalp Jan’s machete. Derefter laves et stort bål, som næsten skal brænde ned. Over de gløder, der er tilbage, lægges nogle fugtige stammer på tværs, og oven på dem lægges vores fisk, som på forhånd er blevet pakket ind i stanniol sammen med diverse grøntsager. Fisken grilles/ koges nu i stanniolet i næsten en time, indtil den er klar. Så får man også en herlig fisk, lige til at sætte tænderne i. Vores snapper var så stor, at der var rigelig til alle 5, og så var der endog også så Anna kunne blive mæt.

Da vi sejlede ind på stranden, var det lavvande, så vi måtte vade det sidste stykke. Da vi skulle tilbage igen, var vandet steget, så det kun var få meter fra vores bål. Vi havde måneskin fra en liggende kvart måne. Ja, månen ligger ned hernede tæt ved Ækvator.

Anna var helt vild med at komme i land, hun løb op og ned ad stranden, gravede huller og var efterhånden kørt så træt, at vi måtte sejle hende ud til båden igen. Ellers plejer hun at være den første, som svømmer foran os.

Vores planer for i dag er vist at sejle over til hovedøen og komme i land for at supplere vores proviant. Målet er derefter Singapore eller grænsebyen til Singapore. Der er vel 50 sømil, så det bliver en lille nats sejlads.
Den 18. november
Vi ligger i en havn ved en flydebro på øen Tioman ud for Malaysias kyst. Vi ankom i går ved middagstid, efter at vi havde sejlet i et par timer fra vores Robinson ø. Tioman er ca. 36 km lang og 19km bred og meget kuperet. Det højeste punkt er omkring 1000 m.

I går var vi på restaurant og fik alle forskellige retter - jeg fik kylling med cashewnødder og ris. Vores regning for 5 retter blev den rørende sum på 50 kr. eksklusiv drikkevarer. Stedet var muslimsk, så vi kunne ikke købe øl, men sodavand. Kunderne kunne dog medbringe alle de drikkevarer, som de selv kunne drikke, så ville restauranten levere drikkeglassene. Vi havde provianteret med toldfrie drikkevarer. De andre havde købt 3 flasker australsk vin. Jeg havde købt 2 øl fra en nabobutik.

Øens hovederhverv er tydeligvis turisme, men netop nu er der ingen turister. Jeg tror, at de eneste fremmede på øen for tiden er besætningerne på de langturs- både, der ligger i marinaen. Da vi kom ind, blev vi budt velkommen af en australier fra Darwin. Han lå ved den samme bro i hans selvbyggede båd. I dag vil vi på tur rundt på Tioman. Vi vil leje nogle knallerter og køre så meget rundt som muligt. Tilsyneladende er der ikke så mange veje på øen; men nogle må der jo være, når vi kan leje knallerter.

Jeg havde ellers skrevet et langt brev i går, hvor jeg beskrev vores kortbølge radio-system til e-mails; men fordi jeg fjumrede med tasterne, mistede jeg det hele. Nu vil jeg lave et nyt forsøg. Vores e-mailsystem på Anaconda består af følgende hoveddele:
• en softwarepakke, der hedder AirMail,
• et radiomodem: SCS PTC-litex DSP Multimode PACTOR Controller
• en HF SSB radio: ICOM HF Marine IC-M802 tilsluttet antennen via en automatisk antennetuner
Programmet AirMail bruges til at redigere e-mails og sende disse til modemet. Airmail er sat op til operatørerne Sailmail og Ham-Mail. Sailmail betales der et årligt abonnement for på 260 US$ pr år, mens HamMail er gratis. Vi benytter for tiden mest SailMail, fordi deres repeter-station er den nærmeste - den ligger lige syd for os i Bruney. I Airmail redigerer man sin e-mail, som i et hvilket som helst andet e-mailprogram. Når der skal sendes, startes sendeprogrammet, som automatisk starter radioen. Radioen skal nu tunes. Det gøres vha. et hjælpe- program, som ud fra positionen afsender og modtager tidspunktet. Solpletternes stilling bestemmer den bedste frekvens, der kan sendes på. Når frekvensen er bestemt, tunes antennetuneren ved at aktivere tuneknappen på radioen. Systemet er nu klar til at sende. En transmission tager omkring et par minutter, indtil mails er modtaget eller sendt. Hastigheden er ikke imponerende typisk omkring 200 tegn pr minut.

Jeg må slutte, vi skal ind til byen for at leje knallerter.


Hej igen!

Jeg er netop kommet tilbage fra internetcafeen, hvor vi talte sammen via Skype i en hel time.

Angående vores tur på knallert blev det ikke til noget. I stedet lejede vi en firehjulstrækker med chauffør. Han kørte os op over bjerget til den anden side af øen. På grund af regn var vejen mange steder helt skyllet bort. Vejen var ellers bygget solidt i armeret beton; men kampen mod troperegnen og det stejle terræn kunne den alligevel ikke klare. På den anden side af øen var der en by magen til den, vi ligger i med båden. Blot var byen meget mindre. Det var tydeligt, at al transport mellem landingsstederne sker via både. Kun i specielle tilfælde benyttes vejen over bjerget. På vores tur mødte vi kun vejarbejde biler ellers ingen andre.

Det er blevet varmt. Solen skinner næsten fra en skyfri himmel. Hernede i båden, hvor jeg skriver denne mail, er der så varmt, at sveden driver af mig - temperaturen er vel 35 grader. På dækket er der mere behageligt. Solsejlet er sat, og der lufter en svalende brise henover skibet.

Resten af dagen bruger jeg til at få læst mere om Blekingegade-bandens røverier.
I aften har vi bestilt en taxa til at køre os hen på et ressort, som Jan kender.



Den 19. november
Vi ligger stadigvæk på Tioman Island ud for Malaysias kyst. Dagen er gået med arbejde på skibet. Vi har repareret en rude ned til min køje ved at udskifte plexiglasruden. Vi har også fået renset bunden på gummibåden. Endelig er Jan i gang med at udskære nye teaklister til reparation af dækket.

Jeg sov ligesom Hans på dækket i nat. Det passede, at det netop begyndte at regne, da vi skulle op i morges. Vi bliver liggende her endnu nogle dage. Næste destination er Singapore.

Jeg sidder endnu på internetcafeen. Jeg har forsøgt at ringe til dig via Skype, men du svarede ikke. Jan har også skrevet om vores oplevelser. Her er et link til Jans rejsebrev fra Anacondas hjemmeside: http://www.anaconda-sailing.com/sidste_nye_rejsebrev.htm


Den 20. november
I dag var det planen, at vi skulle have vandret over bjerget til den anden side af øen, men det har regnet hele dagen, så i stedet har vi brugt tiden til at arbejde på båden og klargøre computer for hjemmeside. Jeg vil forsøge at få lavet en hjemmeside med tekst og billeder fra vores tur.

Ellers er der ikke noget nyt - alt vel på Anaconda.


 

Anaconda den 21.-25.11.2007


Den 21. november 2007.
Så er der igen gået et døgn.
Vi har ikke fået lavet så meget som planlagt, fordi det har regnet en stor del af tiden. Jan er i gang med at svejse en ny manifold i almindeligt jern - plade og rør.

Jeg købte i går et liggeunderlag, fordi jeg sover på dækket, når vi er i havn. I nat havde jeg også lagt mig til at sove og var også faldet i søvn - da jeg blev vækket, fordi det regnede på mig gennem solsejlet. Jeg krøb ned under lagenet, som jeg havde over mig; men da det også begyndte at regne ned gennem lagenet, så opgav jeg og krøb ned i min normale køje i forstavnen. Når det regner, er det ikke så varmt. Det betyder også, at lysten og energien er højere til at lave manuelt arbejde.

I går var vi også på restaurant og spise, jeg fik grillet fisk serveret med kraftigt krydret med grøntsager. Fisken var af den samme type, som vi grillede på bål forleden på Robinson Crusoes Ø. Den smagte fortræffeligt. HP, som fik den samme fisk, beklagede sig over at den var lidt for spicy efter hans smag.

Her er lidt informationer om kommunikation via telefon til Danmark fra Malaysia/Thailand:

Kommunikation med familiemedlemmer i Danmark er bedst omkring kl. 13, hvor tiden i Danmark er 6 om morgenen. Man kan lige nå at snakke en time over Skype, inden dagens dont starter. Skype har vist sig som den helt ideelle kommunikationsform, når man kan komme på en internetcafe. Samtalen er gratis mellem 2 computere, og det koster hhv. 12 øre og 1,50 kr. pr minut for en forbindelse til en fastnet- telefon og en mobiltelefon i Danmark.

Det er også muligt at købe billige taletidskort hos de lokale telefonselskaber hernede, så man kan tale i mobiltelefon for under 25 øre pr minut. Det kræver selvfølgelig, at mobiltelefonen ikke er låst til et dansk selskab. Det er den rene økonomiske ruin at bruge sit danske kort i mobiltelefonen. HP har en satellit telefon, som han bruger en gang i mellem, når vi sejler. Den koster vel i størrelsesordenen 1,50 kr. pr minut - altså relativt billigt.

Den 23. november 2007
Så er der igen ”en sang fra de varme lande”.
Vi ligger stadigvæk i havnen på Tioman Island ud for Malaysias vestkyst. I morgen går turen så videre sydpå mod Singapore. Vi går nok ind undervejs i morgen aften og kaster anker ved en ø.

I dag har vi fået nogle nye og mere opdaterede C-MAP søkort fra nabobåden end dem, som vi havde med fra Danmark. De nye søkort er også fra 2005; men altså nyere, bl.a. er der en havn ved Langkavi på Malaysias østkyst, som ikke er med på de gamle kort.

I går var HP og Lene ude at trave. De travede sammen med en hollænder op på toppen af et bjerg, ja og så travede de ned igen. Turen havde vist nok været særdeles hård. HP sov i hvert tilfælde som en sten på dækket i hele 3 timer efter, at de var kommet hjem.

I aftes var vi på en ny restaurant og spise. Den var kinesisk. Jeg fik som den eneste fisk. Og hvilken fisk! Den bedste, som jeg har fået siden Pipi Island for 15 år siden. Fisken var den samme, som den vi stegte på bålet på Robinson Crusoes ø forleden - en slags snapper, men denne gang var den grillet og meget sprød. Den var gennemskåret på begge sider i 5 tværgående snit, der gik ind til benet. Fisken blev serveret med hoved, gæller og finner. Alt undtagen hovedet, benene og finnerne blev spist med stor nydelse. Jeg havde også bestilt kogt ris til fisken - det gør vi altid, men al risen måtte jeg lade gå ud igen. Det var som sagt den bedste fisk, jeg har fået de sidste 15 år.

Om aftenen så vi andre - ikke vandringsmænd - video. De trætte vandrere var altså gået tidligt til køjs.


Den 24. november 2007.
Klokken er næsten 20 om aftenen, og vi ligger nu for anker ud for en lille ø P. U.Sribuat. Månen er netop stået op i øst. Den er omkring 20 grader over horisonten, og den er helt fuld.

I dag brugte vi tiden til at proviantere og klargøre båden til turen mod Singapore Jan brugte tiden til at færdiggøre et betræk til gummibåden.

Omkring kl.17 kastede vi så fortøjningerne i Tioman Marina og satte kursen mod syd vest mod P. U. Sribuat. Efter ca. 20 sømil kastede vi ankeret i en lille bugt på vestsiden af øen.

Vi har netop nydt den daglige "sundowner" - eller "moonupper". For mens vi drak, stod en fuldmåne op i øst. Lene og Søren er ved at lave aftensmad. Vi har købt ca. 1 kg rødt oksekød. Alle er spændt på, hvad de gode kokke nu finder på. De har netop været ude og hente grøntsager fra vores net. Det bliver måske en sammenkogt ret – bøfstroganof med spaghetti - og et eller andet?

I morgen bliver vi nok liggende ved øen en times tid for at snorkle på det koralrev, vi var ved at droppe ankeret ovenpå. Derefter letter vi ankeret og sætter kursen mod Singapore. I morgen nat lægger vi os nok også ind til en lille ø, inden vi i overmorgen sejler ind i en marina i Singapore.


Den 25. november 2007.
Så er der igen en hilsen fra Det Sydkinesiske Hav. Vi ligger ca. 56 timers sejlads fra Singapore. I morges ved 8 tiden lettede vi anker fra vores lille ø.

Klokken er nu 20.30, og vi har sejlet hele dagen. Den oprindelige plan var at ligge for anker ved en lille ø for natten, men der er ingen øer, som endnu har vist sig velegnet. Vinden er fra nordøst, og vi går for en spilet genua og motor. Strømmen er ca. 1 knob imod. Om ca. en time skal vi passere et kritisk sund mellem 2 øer. I går havde vi måneskin, men nu er der overskyet, og månen er skjult. Det er helt mørkt.

Vi har haft fiskestængerne ude hele dagen. I eftermiddag var der sandelig en fisk, som bed på. Det var en over 10 kg fladhoved torsk-lignende fisk. Vi fik benene taget ud og skåret den i skiver, så nu er der mad til 2 dage. Aftensmaden i dag bestod selvfølgelig af stegt fisk serveret med ris og sovs. Jan lavede maden. Fisken smagte herligt, kødet var helt hvidt, og den smagte fuldstændig som torsk.

Lene har været syg i dag. Hun har haft noget med maven. Jeg måtte også op midt i nat, fordi jeg havde mavepine. Nu ser det heldigvis ud til, at det - for mit vedkommende – er gået over. Måske var kødet, som vi fik i går, en smule ”fordærvet”? Men ingen af de øvrige fra besætningen har fejlet noget, så. . .

Jeg må op nu for at følge med i, om vi kommer frelst gennem det snævre sund.
Kan I have det godt alle derhjemme i Danmark.

Kærlig hilsen fra Flemming og resten af besætningen på Anaconda

Anaconda den 26.-29.11.2007

Den 26. november 2007
Så er vi kommet til Singapore. Vi ligger i en flot marina: ”The Royale Singapore Yachtclub”. Prisen for at ligge her er omkring 200kr. pr. døgn; men da vi er 5 om at betale, så er det særdeles rimeligt.
Vi regner med at blive her nogle dage. Der er flere ting, som Jan skal have lavet ved båden her, hvor han kan få repareret alt, bl.a. skal el-generatoren repareres. Jan har en selvstændig el-generator, som ikke virker for tiden.


Den 27. november 2007.
Vi er netop i ACER Centeret her i Singapore. HP’s computer har problem med displayet. Der kommer hvide striber på tværs af skærmen. Vi har lige fået et nummer, og der står, at vi skal vente ca. en halv time på en reparation. HP har en forsikring, og garantien er ikke udløbet endnu, så vi regner med, at reparationen er gratis.

I går spiste vi fint i sejlerrestauranten til den nette sum af 263 Singapore $. Det er omkring 750kr. Det var mig, som var den glade giver. Jeg havde nemlig tabt et væddemål mod HP om "en sød" var et rummål eller blot forkortelsen for mælk. Jeg påstod, at "en sød" var et rummål. Efter at have konsulteret nettet måtte jeg erkende, at jeg havde tabt.

Singapore er - som en moderne europæisk by - meget ren og grøn. Alt er klippet og velfriseret. Vi er netop i en forstad, hvor det internationale business Center ligger, og hvor også ACER centeret ligger. Når HP’s computer er klar, tager vi S-toget ind til byen for at ose. HP venter stadigvæk på at komme til. Nu er der kun 2 foran ham.

Vi bliver nok her i Singapore 3-4 dage, inden vi sejler videre til det billige Malaysia igen. Et af målene er Langkawi, som ligger et godt stykke oppe ad kysten før Penang. Langkawi skulle være et sted, hvor al billig elektronik skulle kunne købes. Jeg er på jagt efter en ny USB på 4-8 Gbyte.


Den 27. november 2007
Jeg kan lige nå endnu en hilsen her i dag fra Singapore. Jeg er netop kommet tilbage fra byen efter at have oset rundt hele dagen.

Vi – HP, Jan og jeg - var først ude og få HP’s computer repareret ude i ACER House. Det tog godt en time, så havde computeren fået helt nyt display – og det helt gratis. Computeren var endnu dækket af garantien.

Derefter fortsatte vi med taxa til centrum til noget, der hedder ”Little India Mustafa Center”. Det skulle være et center med billig elektronik, men det var et dødssygt sted, nærmest som en basar fyldt med mennesker. Vi osede rundt en times tid, hvorefter vi gik til en bådudstyrsforretning. Der købte jeg 2 nødblink (1 til vores båd og 1 til Kirsten og Henrik). Prisen var 18 Singapore $ stykket – ca 70 kr. stykket. Det er sådan nogen med hvid diodelys, som automatisk begynder at blinke, når det bliver mørkt.

Derfra tog vi ind til noget, der hedder ”Clarck Quay”, hvor vi skulle mødes med Lene og Søren, som havde været ude og ose for dem selv. Mens vi ventede, købte vi 2 øl hver til den nette sum af 30 Singapore $. Vi var ved at få et hjerteslag, da vi hørte prisen. Jeg besluttede så at skippe aftensmaden og tog så i stedet Metroen og skiftede til S-toget ud til vores Station: ”Clementi”. Derfra tog jeg så en taxa de sidste kilometer ud til Yacht Klubben. Ana har også været alene hele dagen og har heller ikke fået noget at spise. Så vi spiser aftensmad sammen.

Det var dagens sang fra De Varme Lande.


Den 28. november 2007.
I dag har vi været en tur i Singapore igen. Vi tog først en taxa til et berømt hotel, der hedder Raffles Hotel. Der var en berømt bar, hvor HP insisterede på at give en lyserød drink til alle – dvs. Søren, Jan og jeg. Til drinken fik vi peanuts. Skallerne fra jordnødderne smed vi på gulvet. Det var skik og brug i den bar. Havde vi smidt jordnøddeskallerne udenfor på vejen, havde vi fået en bøde, og måske var vi blevet sat fast. Men på vores bar var det altså en gammel tradition, at man smider jordnøddeskallerne på gulvet. Det var ”alligevel” dyrt. HP betalte 100$ for de 4 drinks dvs. 90kr. stykket.

Efter besøget i centeret var vi henne og spise på en billig bar til 12 $ pr person Derefter tog vi en taxa til et forretningskompleks, hvor vi gik og osede resten af dagen. Vi købte ikke noget - undtagen Søren, som købte en USB på 2 GByte.

I morgen er det planen, at HP og jeg skal stå tidlig op for at komme på den Thailandske Ambassade for at få et visum til 2 måneder.

Vi har engang imellem en netforbindelse her på båden. Forbindelsen virker ikke altid. Den gratis Internetforbindelse i marinaen har ikke Skype.


Den 29. november 2007
Så er vi nået til dagens tekst. Vi talte sammen via Skype i morges. Forbindelsen var dårlig, så det meste blev til Skype chat.

Dagen startede med, at vi stod tidligt op. Jeg sov i cockpittet, fordi det var blevet for koldt på fordækket. Månen lyste fra en skyfri himmel, så temperaturen var vel faldet til 25 grader. Jeg havde kun et lagen over mig og frøs som en lille hund. Så jeg fortrak til cockpittet efter at havde jaget Ana væk. Derefter gik jeg op for at få et bad inden morgenmaden, som vi indtog i yachtklubbens restaurant.
Efter morgenmaden tog vi en taxa ind til den Thailandske Ambassade for at søge om visa. Det lykkedes. Efter at have ventet i en kø en time, kom HP og jeg endelig til og blev betjent på et halvt minut. Det viste sig, at fordi vi var "retired", fik vi visa helt gratis. Ellers skulle vi have betalt 50 S$. Visa’ene ville være klar i morgen kl.1400, så da må vi igen ind til ambassaden.

Efter den Thailandske Ambassade osede vi rundt i området en times tid, inden vi tog metroen ind til Chinatown. Chinatown var meget spændende, og vi osede rundt et par timer. Bl.a. var vi inde og se 2 templer, et hinduistisk og et kinesisk buddistisk tempel. Det sidste var det flotteste, bl.a. med en masse forgyldte Buddaer. Derefter var jeg blevet træt, så jeg tog metroen og en taxa hjem til havnen. De andre fortsatte mod endnu et stort indkøbscenter.

Det var dagens tekst. Det er endnu ikke helt klart, hvornår vi sejler videre. Jan skal først have lavet generator, radar, en dybfryser og tuneren til ICOM HF radioen. Reparationerne vil vist blive i morgen.


 

Anaconda den 30.11-5.12.2007

--------------------------------

Den 30. november 2007
Dagen startede med, at vi efter morgenmaden tog med Jan i taxa ud til det sted, hvor radaren skulle repareres. Det lå helt ude i den nordlige del af byen. Radaren ville en tekniker så se på i morgen, og vi ville få besked, om det var nødvendigt at skaffe reservedele. Hvis det var tilfældet, så ville reparationen tage flere uger, fordi de ikke lå inde med reservedele til så gammel en model. Jan ville i såfald hente radaren, når han kommer tilbage til Singapore omkring den 1. februar. Hvis radaren kan repareres uden reservedele, så vil Jan nok kunne hente den i morgen.

Efter besøget hos Furono reparatøren, kørte taxaen os videre til en metro station. Derfra tog HP og jeg toget til den thailandske ambassade, hvor vi efter at have stået i kø en halv time, fik udleveret vores pas med et 3 måneders thailandsk turist visum. Jan fortsatte til havnen, han havde flere projekter, som han skulle have klaret.

HP og jeg tog efter ambassade-besøget også tilbage til havnen. Der planlagde vi sammen med Lene en lang liste over ting, som vi skulle købe ind i supermarkedet inden vi sejler fra Singapore. Derefter tog vi en taxa ind til et supermarked, som vi havde fået anbefalet. Vi fulgte nøje vores indkøbsliste, og efter en halv time havde vi købt al den proviant, som ville være nødvendig den næste uge. Vi fik købt for næsten 300 S$ dvs. 1050kr. inklusiv udgiften til taxaen.

Der er for resten en nyhed, som jeg helt har glemt at fortælle. Søren, vores unge gast fra Stjært, tager hjem på søndag fra Singapore. Han var løbet tør for penge. Det var ellers meningen, at han skulle have sejlet med til Pucket i Thailand. Heldigvis havde han købt en sømandsbillet, som kunne ombookes, så det kostede ikke ekstra for ham. Vi er selvfølgelig alle kede af, at Søren rejser.

Jan og Søren har i eftermiddag været hos emigrationsmyndighederne for at få Søren afskrevet fra båden. Det lykkedes efter lang tids venten. Havde Jan ikke fået klaret dette i dag, og Søren var rejst uden at være blevet afskrevet fra båden, skulle Jan som skipper have betalt en bøde på mindst 1500 S$, og vi havde måske ikke fået lov til at sejle ud af Singapore på søndag - som planlagt.

Jeg vil slutte nu og lige tage et bad, inden jeg går tilbage til båden. Faciliteterne her i marinaen er helt i top. Vi har adgang til det samme, som alle de gæster, der bor på marinaens hotel, dvs. Internet, bibliotek, motionscenter med baderum, pool run bar og restaurant, karioki bar og svømme pool. Alt er gratis - selvfølgelig skal man betale i baren og restauranten.


Den 1. december 2007
En lille hilsen her fra de varme lande. Først vil jeg lige checke, om du har husket at indbetale det månedlige beløb til Jan Klintegårds konto. Det er jo den 1. december, så det er tiden.

I dag har jeg ikke lavet ret meget. Jeg stod først op kl. 10, så gik jeg i bad og satte en tøjvask over og ventede på, at HP skulle komme, så vi kunne få morgenmad sammen; men jeg tror, at han har ondt i håret. Han kom ikke, så morgenmaden nåede at blive båret ud.

Vi havde igen besøg på båden i dag af en kølemontør, som forsøgte at få køleboksen til at fungere. I første omgang lykkedes det heller ikke i dag. Der var en prop i systemet et eller andet sted, som han kun kunne reparere på værkstedet. Så nu er jeg spændt på, om reparationen er udført, når jeg kommer tilbage til båden.

HP og Jan tog ind til radar-reparatøren her til middag for at hente den. Service mekanikeren havde repareret radaren og udskiftet en meget dyr komponent i displayet, som de heldigvis havde på lager. Reparationen ville koste mere end 1000 S$.

Der er hele tiden noget, der skal repareres på en langturssejlbåd. Jeg tænker ofte tilbage på den tid, jeg var skipper, og er glad for, at det ikke er mig, som står i den situation nu. Jeg havde heller ikke så mange ting om bord, der kunne gå i stykker. F.eks. havde jeg ikke køleskab og slet ikke nogen ekstra køleboks. Jeg havde heller ikke nogen ekstra generator, og jeg havde ikke nogen radar, alt sammen udstyr, som kan gå i stykker. Alle disse dele er vel nødvendig for en langtursejler i dag?

Jeg gik op til restauranten kl. 12 og fik en middag med nogle store stykker kylling i kokos suppe. Det lyder eksotisk, men det smagte nu meget godt. Så faldt jeg i søvn på skjoldet på liggestolen ved poolen, indtil jeg gik her op på internetkafeen.

Nu vil jeg tilbage til båden for at se, hvor langt de andre er kommet med deres projekter.



Den 2. december 2007.
Så er det igen blevet søndag, og vi har forladt Singapore og er på vej nordvest mod Thailand. Vi sejler netop en kurs på 308 grader. Vinden er fra omkring nord. Vi har begge sejl oppe, og motoren går også. Vi skyder vel en fart på 7 knob over grunden. Strømmen har hele dagen været med, og vi har ligget det meste af tiden på 9.5 knob. Nu er strømmen ved at vende, og vi er spændt på hvor meget, den vil sænke farten. Vi forsøger at søge ind under land for at finde noget idvand.

I morges ved 8 tiden kom emigrationsmyndighederne ud til skibet og stemplede vores pas. Jeg var tidlig oppe og nåede at komme både i bad og få morgenmad på restauranten. De andre havde "morgenhår" og nåede ikke at få noget at spise, inden vi sejlede.

Søren stod jo af i Singapore, så han stod på kajen og vinkede sørgmodig med hele sin oppakning, da vi sejlede ud af havnen.

Jeg styrede de første 2 timer ud af havnen, mens de andre fik en bid morgenbrød. Derefter overtog HP og efter ham Lene. Jan har netop startet sin vagt. Vi regner med at sejle nat og dag de næste døgn, indtil vi når Langkawi, hvor vi vil gå ind i en havn.

Vi sejler netop nu i Malaka strædet, og der er næsten ingen trafik. Engang i mellem bliver vi dog overhalet af en tanker eller et containerskib, som går omkring 20 knob. Strædet er omkring 20 sømil bredt, og der er 200 sømil fra Singapore til Kelang, som er havnebyen til Kuala Lumpur.

Det var dagens tekst fra sejladsen under Malaka strædets tropesol.


Den 3. december 2007.
Så er der gået endnu et døgn siden sidste mail. Vi er stadigvæk på vej mod Langkawi. Vi ligger i øjeblikket nord for Kelang dvs. havnebyen for Kuala Lumpur.

I aftes lavede HP kyllinger til aftensmad, og vi fik små sundowner. Der var behov for aftrapning efter dagene i Singapore.

Jeg skulle på vagt ved 1 tiden i nat, men jeg vågnede allerede ved 12 tiden.
Skibet gik omkring 7 knob, og Jan havde vagt, da der pludselig lød et knald.
Jan for op på dækket for at finde ud af, hvad der mon var sket. Han kom beroliget tilbage og kunne meddele, at det blot var en blok, som var vippet over på den anden side.

Jeg havde lagt mig i cockpittet for at sove videre. Fra land kom der en frygtelig stank. Jag sagde til Jan, at man kunne lugte, at vi sejlede under land. Det lugtede sku som om de brændte affald af - eller var det lig? Det blev værre og værre. Pludselig sprang Jan ned i kahytten og sagde, at det var hos os, at det brændte. Der kom tyk røg op fra kahytten. Jeg overtog roret, og Jan gik i gang med at slukke branden.

Heldigvis viste det sig, at det kun var en elektronikenhed, som var eksploderet. Der var ingen ild, kun tyk ildelugtende røg væltede op. Det viste sig, at den enhed, som viser hvilke lanterner, der var tændt, var eksploderet. Vi slukkede alle lanterner - undtagen toplanternen, som ikke var koblet til lanterne- kontrolenheden og sejlede videre.

Ud for Kelang slog vi et slag inden om en ø og ind gennem havnen. Det var en kæmpe havn primært for containertrafik.

Da vi var på vej ud igen, begyndte motoren at køre ujævnt, og Jan observerede, at der var kommet en luftboble ind i systemet. Vi måtte sætte farten ned for ikke at få luftboblen ind i brændstofpumpen. Problemet var, at vores dieseltilførsel igen var tilstoppet. Derfor opstår der et kraftigt vakuum i systemet, som tilsyneladende suger luft ind. Jan havde monteret et ekstra bundudløb i tanken, og dette benyttede han nu til at forsøge at få slam ud af tanken ved at sætte en elektrisk pumpe på og pumpe diesel over i en dunk igennem en filtertragt.

Projektet lykkedes, og der kom masser af slam ud fra bunden af tanken. Nu var det tid af få klaret problemet med luft i dieselsystemet. Det viste sig, at filteret med vand-udskilleren var helt fyldt med slam. Jan havde lige købt et nyt filter, så dette satte han ind i stedet. Det viste sig, at slammet i filteret var dieselpest. Det har vi også en kur for. Vi har noget antidieselpest væske, som vi hælder på tanken. Efter udluftningen og udskiftning af filteret kørte systemet fint igen - 7,9,13.

HP og jeg har lige hældt 2 dunke diesel på systemet gennem en filtertragt, som er så fin, at ikke engang vand kan slippe igennem. Tragten må renses mellem hver dunk på 20 liter, fordi der åbenbart er slam i den diesel, som vi har fået på Tioman.

Dette var dagens tekst fra de varme lande. I morgen regner vi med at nå Langkawi, inden det bliver mørkt.

Jeg må slutte nu. Jeg skal nemlig lave aftensmaden af det sidste ferske kød, vi har med fra Singapore. Kødet er ved at tø op, og jeg skal til at være kreativ.


Den 4. december 2007.
Så er vi nået til Langkawi. Vi ankom for 2 timer siden i mørke og kastede anker lige ud for havnen.

Vi har sejlet ca. 2.5 døgn fra Singapore. I dag passerede vi øen Penang. Dagen forløb uden dramatiske hændelser. Vi har fået gang i den vindmølle, vi reparerede for 2 uger siden. Først i dag var der tilstrækkelig vind til, at møllen kunne starte og slide de blyantstumper op, som vi havde sat i klemme i ankeret.

Middagen i går var ellers en stor succes. Jeg lavede 4 wienerschnitzel med kartofler og ærter i opbagt hvid sovs. Schnitzlerne blev paneret med rasp og æg. Alle roste maden i høje toner, og alt blev spist op, så der ikke en gang blev noget til Ana - den stakkel.

I morgen tidlig vil vi så gå ind i havnen og ligge der nogle dage og være turister på øen.


Den 5. december 2007.
Vi ankom jo i aftes til Langkawi og kastede anker på reden.

I morges efter morgenmaden, som jeg lavede, sejlede vi så ind i marinaen her i Langkawi. Jan gik op på havnekontoret og checkede ind, og han var ligeledes på havneterminalen hos immigration for at ordne passene. Alt forløb uden problemer. Prisen for at ligge i marinaen er ca. 100 kr. pr. døgn, og det må siges at være særdeles billigt, når vi er 4 om at dele beløbet.

Efter at være checket ind, tog vi en taxa ind til byen for at ose. Jeg osede til kl. 16 og gik så hjem til båden, som Ana passede på. Hun fik noget og spise og er nu glad for ikke at være alene.

Det var dagen tekst her fra Langkawi i Malaysia på grænsen til Thailand.

 

Anaconda den 6.-13.12.2007

----------------------------------------------

Den 6. december 2007.
Endnu en dag er gået. Jeg sov i cockpittet i nat; men pludselig begyndte det at regne så meget, at jeg skyndsomt måtte krybe i læ under Sprayhooden - dvs. Anaconda har nu skiftet sprayhooden ud med en hardtop i glasfiber.

I dag har det været arbejdsdag på båden, hvor alle fik uddelegeret deres arbejdsopgave. Jeg støvsugede alle hynder i kabinen og hjalp HP med at få komfuret ud af det kardanske ophæng, så vi kunne komme til at rengøre omme bag komfuret. Derefter skulle der monteres en ny lanterne med ledning og det hele. Ledningen skulle bl.a. trækkes gennem et rør. Det gav noget bøvl, men endelig lykkedes det. HP og Lene fik vasket fribordet, og Jan fik monteret et nyt beslag på bommen til storsejl skødet.

Efter veludført arbejde gik vi HP, Lene og jeg en tur i den park, som ligger langs vandet herfra og til byen. Parken hedder Langkawi Geopark og er nærmest en botanisk have med en masse skulpturer. Efter parken var vi inde i et stort indkøbscenter og ose. Det var lidt underligt, for baggrundsmusikken i centeret var amerikanske julemelodier.

Her til aften var vi oppe i yachtklubben og spise. Efter aftensmaden var der pludselig nogen, som talte dansk til os. Det viste sig, at det var besætningen fra Nordkaperen, som lige var kommet ind i havnen. Troels Kløvedal var ikke ombord. Han var hjemme på Djursland og ved at skrive en bog om dansk søfart. Det var en besætning fra København, som havde lånt Kaperen af Troels. Kaperen kom fra Indonesien, hvor de havde sejlet rundt i længere tid. Kaperen skal på værft og serviceres her på Langkawi; men først vil de lige en tur op til Thailand. Vi sad i baren og udvekslede skipperhistorier over nogle glas rom og cola, inden vi gik i seng her ved 1 tiden.

I morgen har vi lejet en bil af en privat. Vi vil så køre øen rundt, inden vi i overmorgen kaster fortøjningerne igen og fortsætter mod nord mod Pucket.


Den 7. december 2007
I dag stod vi tidligt op - klokken var ca. 9.00. Vi ville leje motorcykler og køre Langkawi rundt. Først spiste vi morgenmad i sejlklubbens restaurant.

Derefter gik vi over i det nærliggende center for at leje nogle maskiner. Det viste sig imidlertid, at alle maskiner var udlejet, så vi kunne ikke få nogle.
Vi besluttede så at tage en taxa ind til byen. Der måtte da være nogle maskiner at leje der Vi blev sat af ved en forretning, og sandelig om de ikke havde netop 3 ledige maskiner - en til Jan, HP og mig. Jeg fik en såkaldt chopper, dvs. en lille motorcykel, medens de to andre fik hver en scooter. Det viste sig senere, at alle maskinerne var nogenlunde lige store og kørte lige stærkt. Prisen for at leje maskinerne var rørende - 70kr. pr. døgn.

Vi kørte først ud af byen til en tankstation for at få tanket. Jeg fyldte for 20kr på min maskine. Det mente de andre var alt for meget. De fyldte kun for 10 kr. på deres maskiner. Derefter kørte vi mod vest og havnede ved et stort fly-show i lufthavnen. Vi gik ind for at se showet, men ret hurtig blev vi klar over, at hvis vi skulle nå at se øen, så måtte vi se at komme af sted.

Vi forlod fly-showet og kørte mod nord til et vandfald. Vi fik godt nok at vide at vandfaldet ikke faldt i dag pga. vandmangel; men HP og Jan besluttede alligevel at gå derhen for at se på herlighederne. Jeg blev tilbage for at passe på maskinerne. Der gik ikke mere end et minut, så var der en abekat, som hoppede op på HP's maskine og begyndte at undersøge den, rive i sæderne, og spejle sig i sidespejlene. Da den var ved at rive skumgummiet ud af sædet, jog jeg den væk; men så hoppede den over på Jans maskine og gentog seancen, indtil jeg også jog den væk fra den. I mellemtiden var der kommet en fjerde maskine ind på parkeringspladsen. Den var meget mere interessant, for de havde glemt en pose med brød i kurven, og der gik ikke mere end 2 sekunder, så var posen splittet ad, og aben var i gang med at spise brødet. Jan og HP var i mellemtiden kommet tilbage. Da det ikke var vores maskiner, som abekatten var interesseret i, så kørte vi videre.

Vores næste mål var en krokodille farm. Vi fandt farmen og var inde og se den. Vi fandt ud af, at der åbenbart var mange arter af krokodiller. Nogle havde en bred mund, andre en smal. Nogle var kæmpe store - ja der var endog flere, som vejede omkring et halvt tons. På farmen kunne vi også købe krokodillekød til 30 kr. for et kilo - det skulle efter sigende være sundt og vist nok øge potensen.
Vi havde ikke sådanne behov, så vi afstod fra at købe noget. HP købte dog nogle krokodille-tænder.

Efter krokodillerne kørte vi videre mod den nordøstlige del af øen, hvor der var en fantastisk flot badestrand. Mens Jan og jeg nød en kokosnød, var HP ude og bade.

Nu var tiden ved at være knap. Vi skulle nå tilbage til yachtklubben, inden det blev mørkt. Så vi satte kursen mod hovedstaden. Efter blot nogle få kilometer løb vi ind i en kæmpe regnbyge. Vi var nødt til at parkere maskinerne i vejsiden og søge ly, indtil bygen gik over. Alligevel blev vi gennemblødte. Kl. ca. 18 nåede vi så Yachtklubben og gik ned i baren for at få en øl oven på en veloverstået tur. Her mødte vi igen besætningen fra Nordkaperen, og Jan fik udvekslet nyttig erfaring med skipperen om sejlads i de indonesiske farvande.

Det var dagens tekst - alt er stadigvæk vel på det gode skib Anaconda.
Der er også mange hilsner fra resten af besætningen på Anaconda - også fra skibshunden Ana, som i går var ved at skræmme livet af en vagtmand, der gik og lyste på skibet med en lygte. Jeg blev også overfaldet af skipperen på nabobåden, fordi Ana havde været ovre og skide på hans bro. Jeg lovede bod og bedring på Anas vegne og sagde, at vi straks ville oplære hende til kun at skide på vores egen bro - som vi for øvrigt deler med en australier.



Den 8. december 2007
Vi ligger i øjeblikket nordvest for Langkawi. Omkring kl. 17 sejlede vi fra Yachthavnen.

Mens vi var på vej ud af havnen, stoppede motoren sku’ pludselig. Jan forsøgte at starte den igen, men den var total død. Nu måtte han i gang med at fejlfinde igen. Efter kort tid kunne Jan meddele, at vandudskilleren var helt fuld af vand, og der var kommet luft i hele brændstofsystemet. Hele systemet måtte udluftes.

Vi fortsatte ud af havnen for riggen alene. Uden for havnen satte vi et lille forsejl, så vi netop fik styrefart ned mod den båd, der lå i havnen, hvorfra vi kunne købe diesel. Vi ankom til dieselbåden og fik lagt til for sejl. Derefter fik vi tanket 200 liter diesel til 2.5 Ringits pr. l, dvs. ca. 4 kr. pr. l.

Vi blev liggende ved dieselbåden i ca. en halv time, hvor Jan regerede med motoren for at få den til at starte, men brændstofpumpen var tilsyneladende helt fyldt af luft. Motoren ville ikke starte. Nu satte vi storsejlet og genuaen for at sejle ud fra Langkawi, inden det blev mørkt.

Jeg stod ved roret, mens vi sejlede mod vest langs sydsiden af øen. Ude ved sydvestsiden var der ankret en masse militærfartøjer op. Der var nemlig en stor udstilling i lufthavnen med diverse militært isenkram. Det var den udstilling, som vi havde været ude og se i går. Vi sejlede slalom mellem de både, som lå til ankers og fik sat kursen mod nordvest. Vores mål er at nå en lille ø ”Ko Racka Yai”, der ligger lige syd for Pucket engang i morgen.

Da vi lå ud for vestsiden af øen, fik Jan endelig startet motoren igen, og den har nu gået et par timer uden problemer.

I morges stod vi tidligt op som sædvanlig ved 9 tiden. Det var den sidste dag på Langkawi, og vi skulle aflevere motorcykler og klargøre båden til den videre fart nordover. Først havde vi lige et lille problem, der skulle klares. Dagtanken havde lækket al sin diesel ud i sumpen i forgårs, da Jan havde været ved at montere et udluftningsfilter. Der var vist nok noget med en hane, som var blevet åbnet ved en fejltagelse. Dagtanken var nu helt tom, og den havde været fuld, så 100 l lå nu i sumpen under motoren og skulle pumpes tilbage. Jan riggede en pumpe til med en slange ud gennem et skylight - ud til påfyldningsstudsen. Hans og jeg styrede så tilløbet til dagtanken ved at filtrere olien gennem en tragt, som vi måtte vaske i sulfo flere gange, fordi der kom slam i den. Endelig efter en times forløb var al olien - de 100 l - pumpet tilbage gennem filtreret i dagtanken.

Derefter kørte vi op for at aflevere vores motorcykler; dvs. vi kørte noget rundt i byen for at finde nogle ting, som Jan manglede til båden. Fra byen tog vi en taxa tilbage til et supermarked og provianterede til turen nordover.

Det var dagens tekst. Alt er stadigvæk vel på Anaconda. Alle er glade for, at motoren nu går igen.


Den 10. december 2007.
Så ligger vi ved en lille ø lige syd for Pucket ”Ko Racha Yai”. Vi ankom i aftes efter en god nats sejlads fra Langkawi.

Jeg havde vagten fra 1 til 5 om morgenen, da vi sejlede mellem en masse blæksprut-fiskere. Jeg havde dog fundet en fri kanal mellem bådene. Vi gik for sejl omkring 6 knob. Pludselig gik båden i stå. Hvad var der dog sket? Var vi sejlet ind i et garn. Blæksprut-fiskere har ellers ikke garn ude. De ligger kun for anker og har tændt nogle kraftige lys. Jeg undersøgte området ved agterstavnen og kunne se et kraftigt tov, som strakte sig agterud. Vi var altså sejlet ind i et eller andet og sad nu fast i det. Jeg fik vækket skipper, og vi fik hurtigt sejlene ned. Derefter fik Jan sit snorkeludstyr på og sprang i vandet med en lygte. Han kunne hurtigt konstatere, at der sad en tynd line rundt om roret, som havde fat i en kraftigere fortøjningsline. Vi var altså ikke sejlet ind i et fiskegarn, men i en fortøjningsline midt ude på havet! Jan bad om en kniv og fik hurtigt skåret linen over, og vi var fri igen. Heldigvis havde vi ikke haft motoren slået til, så linen var ikke blevet viklet rundt om skruen. Den havde kun fisket skægget på roret. Vi fik hurtigt sejlene op igen og kunne sejle videre mod den lille ø Ko Rock Nai, som vi nåede om morgenen.

Vi fik kastet ankeret, og jeg lavede morgenmaden. Efter morgenmaden sprang vi i vandet og svømmede ind til øen. Vandet var helt klart, og vi kunne se en masse fisk. Det er det første klare vand, vi har set på hele turen. Det tegnede godt for muligheden for gode dyk ved Pucket. Efter et par timer ved Ko Rock Nai sejlede vi videre mod vores mål for dagen Ko Racha Yai, der ligger lige syd for Pucket. Ved 15 tiden kunne vi kaste anker i en lille bugt ud for øen.

Om aftenen tog vi dingy’en ind til øen og fandt en restaurant, som Jan kendte fra tidligere tid. Han havde været på øen for 10 år siden. Da var det den eneste restaurant, som fandtes på øen. I dag var hele havnefronten ud mod bugten bebygget med restauranter og hoteller. Jeg fik kylling med cashewnødder, og det smagte rigtig godt. Derefter gik vi i baren og fik et par drinks - av jeg har stadigvæk ondt i hovedet. - De andre ligger stadigvæk og sover. HP brugte meget af tiden til at fange krabber, som løb op fra stranden og ind i restauranten.
Omkring kl. 1 tog vi tilbage til båden igen og sprang i vandet for at få skyllet koralsandet af kroppen. Jeg kan nu se, at båden her til morgen alligevel er fyldt med sand, som vi har slæbt med på skoene.


Den 10.december 2007
Så er vi nået til Pucket i Thailand og vi ligger sikkert fortøjet ved en bøje, som er udlagt af FTLF's kontaktmand Bo Søndergård her i Thailand.

Turen fra den lille ø var på kun 10 sømil, og vi ankom omkring 14 tiden. Vi er netop på vej ind for at checke ind. Jeg bliver herfra skrevet på som skipper. Det er nødvendigt for, at Jan kan rejse til USA i Julen.

Da vi skulle fange den bøje, som vi nu ligger ved, opnåede vi at få den omkring roret, så jeg måtte ned og dykke for at få båden fri.

Vores internetforbindelse er via HP’s computer via en mobiltelefonforbindelse.


Den 12. december 2007
I går stod vi tidlig op. Vi lå jo for anker i Charlong Bay, som er en lille by, der ligger syd for Pucket by. Vi stod tidligt op for at få checket ind. Alt gik som det skulle. Jeg blev checket ind som skipper, mens Jan blev checket ind som crev og ejer. Der var kun et problem. For at skipper og Lene må forlade Thailand - Jan skal en måned til USA og besøge sin kone i Philadelfia, og Lene skal en uges tid til Singapore, hvor hun skal besøge nogle venner, hun kender - skal de indbetale et depositum på 20.000 Bat, dvs. omkring 3.000 kr. De kan nemlig kun forlade Thailand med det skib, som de ankom på.

Hele proceduren med indbetaling af depositum kunne ikke ordnes i Charlong Bay – men kun i Pucket by hos Emigration der. Så i dag lejede HP og jeg en Scooter hver for 1000 bat for en uge. Derefter kørte vi alle 4 på de 2 maskiner ind til Pucket. Og der er vi stadigvæk. Indbetalingen af depositum forløb uden problemer. Det eneste var, at Lene ikke havde så mange Bats, så vi måtte skillinge sammen alle 3, så hun kunne betale kontant. Lene gik bagefter straks hen i en bank og hævede beløbet igen, så vi fik vores lån tilbage.

Derefter kørte vi med en tuk-tuk ud til nogle steder, hvor vi kunne købe diverse sølv og guld smykker. Jeg købte nu ikke nogen. Jan købte 3 guldringe til sin kone i USA. Efter at være gået fra butikken flere gange fik Jan pruttet ringene ned fra 110.000 bat ned til 45.000 bat – dvs. omkring 7.500 kr. Efter besøget i smykkeforretningerne var vi i et større varehus og ose.

I aftes havde vi indbudt Bo Søndergård, FTLF's repræsentant i Pucket samt en af Jans tidligere gaster til dansk julefrokost på skibet. Bo har selv et skib på størrelse med Anaconda, som også ligger her i Chalong Bay, og vi ligger helt gratis ved en af Bo's ekstrabøjer. Bo er omkring 43 år, uddannet skolelærer fra Danmark og gift med en Thaipige, som driver nogle massageklinikker med thaimassage. Bo er desuden for tiden ved at bygge et ressort med 7 lejligheder. Han lever ellers af at sejle Charter i sin båd med rige gæster. Han har netop deltaget i en storkapsejlads, som er blevet afholdt her i Chalong Bay.

Aftenen forløb overalt forventning. Her til morgen var selv Ana helt udkørt, så da vi andre skulle ud og have vores morgenbad, var hun så mat, at hun ikke ville med ud og svømme. Hun plejer ellers at være den første, som springer i vandet

Den 13. december 2007
Så er det blevet min første dag som skipper. Jan rejste i dag hjem til konen i USA for at holde jul - han kommer tilbage igen i januar 2008. Lene afgik også som gast i dag – dog midlertidigt. Hun har meldt sig til en "live on board tur" med en dykker-båd.

Efter at vi omkring middag havde sagt farvel til Jan, som tog med taxa til lufthavnen, kørte vi Lene bag på HP’s scooter til Kata Beach på vestsiden af Pucket. Vi fandt efter nogen søgen også den dykkerforretning, som hun havde entreret med. Hun skulle først med om nogle dage, så forretningen havde arrangeret, at hun fik en lejlighed. Vi kørte hende hen til lejligheden - den lå lige om hjørnet. Vi var lidt nysgerrige for at se, hvordan man kunne bo for 500 bat, så vi fulgte hende op på værelset, der lå på 4. sal og bestod af et værelse med altan og eget toilet. Prisen på 500 bat var særdeles rimelig.

Derefter kørte HP og jeg videre nordpå og kom igennem nogle turistfælder: Karon Beach, Patong Beach og Kamala Beach - alle steder overfyldt med turister. Strandene var alle befolket af 5 rækker solparasoller, som man kunne leje.
Efter at have fået en enkelt øl på en af strandene, skyndte vi os videre over øen til østsiden. Der var vi inde og se Boat Lagoon, som er en lille gravet havn, der ligger inde midt i landet. Indsejlingen går gennem en smal rende på omkring en kilometer, når der er højvande. Havnen er et af de steder, man kan komme på land og få bundsmurt båden og få lavet diverse reparationer.

HP og jeg satte nu kursen mod syd. Vi var ved at være sent på den - det var ved at blive mørkt. Vi kørte ad en stor centervej, som er lagt så langt inde på øen, at vi ikke kommer igennem Pucket By. Vejen var hurtig, så efter ca. 3 kvarter var vi ved rundkørslen ved Chalong. Vi fik parkeret vores scootere og gik ud på pieren for at checke, at gummibåden lå, som den skulle. Det var helt lavvandet, og der var ingen problemer. Båden lå dog og gnubbede sig op af stævnen på 2 longtail både. Vi strammede fortøjningen, så båden kom til at ligge frit.

På gaden op mod rundkørslen fandt vi en fiskerestaurant, som vi gik ind for at spise på. Vi ville have stegt fisk og fik lov til at komme ud i køkkenet for at udvælge den fisk, vi ville have. Den var så stor, at der var rigelig til 3 personer - hvorfor nu 3? Fisken blev delt i 2 dele, en til hver - hvorfor nu 2 dele? Fisken blev stegt og krydret forskelligt. Derefter fik vi fisken serveret, og vi spiste med stort velbehag. Resterne af fisken og risen fik vi pakket ned i en doggy bag.

Vi gik ned mod havnen. På vejen var vi inde i en massageklinik, og HP bestilte en times thaimassage, mens jeg nøjedes med at blive barberet. Prisen for de 2 produkter var hhv. 300 og 80 bat (50 og 15 kr.). Det var jo ikke nogen herregård. Derefter gik vi velfornøjede ud til gummibåden og sejlede ud til skibet, som vi fandt efter en kort søgen. Ana havde passet godt på skibet, og hun fik straks vores doggy bag, dvs resterne fra vores fiskemåltid, som hun spiste med stor tilfredshed. Nu ligger hun helt stille og slår mave. Dvs. en gang i mellem, når der kommer en dingy med motor forbi, farer hun op og gør af den.

Klokken er nu halv et, og jeg vil se at komme i seng. Vi sover begge på hver vores bænk i cockpittet. HP er allerede faldet i søvn. Ana passer på os hele natten.
 

Anaconda den 14.-23.12.2007
 

15. december 2007
I går nåede jeg ikke at få skrevet den daglige tekst, fordi jeg faldt i søvn, da jeg lige lagde hovedet på cockpitkarmen.

Vi stod op som sædvanlig ved 8 tiden og tog derefter dingy’en ind til Chalong Pier. HP havde fået et hold i nakken, fordi han havde sovet med hovedet på cockpitkarmen, så han mente, at thaimassage måtte være sagen. Han fik fat i Phone – dvs. massøsen fra i forgårs – og fik hende til at give sig noget massage omkring nakken. Imens gik jeg på Internet cafe. Massagen virkede tilsyneladende, for en halv time senere kom HP som et nyt menneske til Internet cafeen.

Derefter ringede HP til Steen angående en aftale omkring den kasket, som han havde glemt på båden forleden nat. HP fik også fat i Steen, som dog ikke var hjemme, men var hos Niels på båden Celtic Avenger i Pucket Royal Yacht Club. I går havde vi været i Yacht Lagoon, og Pucket Royale Yacht Club ligger lige ved siden af. Vi besluttede nu at køre op og hilse på Niels. Efter en halv times kørsel på vores fantastiske maskiner var vi på Celtic Avengers landplads i marinaen. Niels og Steen var lige henne og få en øl.

Celtic Avenger med Niels som skipper har jeg mødt en gang tidligere i Chaguaramas på Trinidad. På det tidspunkt talte Niels på knapper om, hvad han skulle gøre med båden. Han besluttede til sidst at sejle rundt om Jorden, og alt var gået godt, indtil konen ville skilles, da de nåede til Thailand. Derfor lå båden nu på land for at blive klargjort til salg. Celtic Avenger er en 55 fods skonnertrigget sejlbåd med 2 maskiner på hver 80 hk, hydraulik på alle sejlruller og hydraulik på sænkekølen. - Ja det er en 55 fods båd med sænkekøl! Med sænkekølen oppe stikker den kun 1,50 m.

Klargøring af Celtic så for os ud som et rimeligt uoverskueligt projekt, men Niels mente, at det var nødvendigt for at få båden solgt. Søgelænder og alle pulpits var afmonterede, og hullerne i jernskroget var ved at blive primet for rust. Niels var ankommet for en uge siden fra Danmark. Han var endnu ikke akklimatiseret. Niels har netop fået folkepension og samlede nu energi til at gå i gang med projektet.
Vi sluttede besøget af hos Niels med, at HP bød på en øl i en restaurant. Vi var blevet tørstige og helt udkørte ved tanken om det projekt, Niels var i gang med.

Derefter kørte vi sammen med Steen ad Centervejen tilbage til Chalong Bay, hvor vi mødtes på Sailors Rest for at få aftensmad. Klokken 20 var vi lige inde hos Seven Eleven - en døgnkiosk - for at købe nogle kogte pølser og stegte kyllingelår til Ana, Vi syntes, at det var synd, at hun kun skulle have tørret hundefoder, når hun nu havde passet på båden hele dagen. Vi tog dingy’en ud til Anaconda. Undervejs lykkedes det for os at få ankertovet fra en af de fortøjede longtailbåde i skruen. Efter en kort kamp med påhængsmotoren lykkedes det dog for HP at få tovet ud igen.

I dag vil vi montere en længere fortøjningsline i dingy’en og trække den fri af de longtailbåde, der også ligger fortøjede ved trappen. Dette betyder dog, at vi ikke kan droppe et anker, men der skulle ikke være nogen problemer, da der selv ved højvande er rigelig plads under pieren.

Jeg faldt som tidligere nævnt i søvn efter dagens strabadser, da jeg lagde hovedet på cockpit karmen.

I dag var det så min tur til at lave morgenmad, og jeg var i fuld gang, da HP råber "lokummet brænder - nej det er sku stoppet". Lokummet på Anaconda er ikke et almindelig sø-toilet, men en mere kompliceret konstruktion, hvor et vakuum suger udgydelserne ud i havet. Vi har ringet til Jan i USA og lagt en besked på Sue’s telefonsvarer for at få nogle hints om, hvad vi skal gøre. Vi har også haft kontakt med Steen, som tidligere har sejlet med Jan, for at høre, om han måske havde nogle gode ideer. Steen nævnede noget med en forskruning, som skal tilsluttes en dykkerflaske for at få et tryk på til at blæse forstoppelsen baglæns tilbage i toilettet. Vi har også - fra en anden tidligere gast Lise - hørt noget om, at man ved dette arrangement kan få etableret et helt gratis brusebad i lort...

Inden vi går i gang, vil vi vente på, at Jan ringer eller skriver tilbage om, hvad vi helt præcist skal gøre. Imens må vi benytte en pøs som i gamle dage til vores udgydelser.

Det var slut på dagens første brev. Jeg skriver sikkert igen senere i dag. Vi tager nu ind til land for at fortsætte vores udforskning af Pucket på vores maskiner.


15. december 2007
Dette er det andet brev fra os i dag. Vi tog som tidligere nævnt dingy’en ind til pieren og fortøjede den med en forlænget line til gelænderet, så båden flød frit.

Derefter mødtes vi med Steen på Sejlers Rest og fik afleveret den kasket, som han havde glemt på båden forleden. Efter en afkølende cola satte vi kursen mod sydspidsen af Pucket. Vi holdt udkik efter Kaperen, men vi så den ikke. Til sidst endte vi på Kata Beach, hvor vi lejede nogle strandstole og fik os en på skjoldet. Derefter kørte vi tilbage til Chalong hvor vi er nu.

HP vil efter Internetkafeen over på den anden side og have klippet og masseret håret - han påstår, at han er ved at være langhåret, selv om håret kun er 2 cm. Imens vil jeg forsøge mig med en Skype kontakt til Elise.

Jeg vil slutte nu. Vi har endnu ikke fået løst problemet med toilettet, men vi benytter flittigt toiletterne i land og forsøger ”at skide på forskud”, så det er ikke noget problem.


Den 16. december 2007
Vi stod tidlig op og tog begge et bad i havet for at lette os. Lokummet virker jo stadigvæk ikke. Ana havde ikke lyst til at bade. Derefter tog vi dingy’en sammen med Ana ind til pieren og fik den fortøjet. Vi havde besluttet at få luftet Ana i land samtidig med, at vi fik morgenmad og handlet ind.

Vores videre planer for i dag er at aflevere Ana på båden igen og derefter køre langs østsiden af Phuket til Phuket by for at ose. Jeg vil bl.a. se, om jeg kan finde en USB på 4 Gbyte.
Vi venter stadigvæk på, at Jan skal skrive tilbage angående en instruktion om, hvordan vi får gang i toilettet igen.

Steen - vores ensomme dansker - har nævnt, at han måske er interesseret i at sejle med os ud til Pipi Island for at holde jul der.


16.december 2007
Jeg lovede at ringe via Skype hjem, men computeren med Skype var desværre optaget. I stedet for vil jeg så skrive.

Efter at vi sidst havde været på Internet cafe var vi inde i en brilleforretning, og jeg bestilte et par briller mage til dem, jeg købte hos Fog i Præstø til 40 kr. Prisen her i Chalong var helt "horribel" 300kr. eller 2000 bat. Jeg skal hente dem i morgen formiddag, når de er færdige.

Nu skulle Ana hjem, og HP sejlede hende ud til båden, som hun var glad for at komme tilbage til. Derefter kørte HP og jeg op til et udsigtspunkt, hvor Verdens største Buddha er ved at blive bygget i cement. Fra toppen var der en fantastisk udsigt over hele det sydlige Pucket.

Vi fortsatte derefter på vores maskiner til østsiden af det sydlige Pucket, hvor vi fandt en lille restaurant, der lå helt nede i vandkanten mod Chalong Bay. Her udpegede vi de to levende fisk, vi skulle have til frokost og fik kort efter serveret hver vores velstegte fisk, som vi spiste med stort velbehag. Fisk er den bedste mad, vi kan få her i Thailand - det er nok også det dyreste. Vi gav 200 bat dvs. ca.30 kr. hver.

Derefter fortsatte vi mod den sydøstlige spids af Pucket. Der lå der et akvarium og en flådestation med en port. Jeg kørte raskt ind gennem porten for at se, om der var en vej ud, og den fandt jeg. HP var blevet tilbage ved porten for at vente - troede jeg - så jeg kørte tilbage for at fortælle ham, at der var en vej ud af området; men han stod sku ikke ved porten og ventede! Han måtte være vendt om, så jeg fortsatte efter ham, men han var der ikke. Så var han vel kørt hjem. Jeg fortsatte hjem til Chalong og ledte efter ham alle steder. Så fik jeg den ”lyse ide” at ringe til ham, men min telefon løb tør for strøm. Jeg nåede dog at afgive en besked til ham om, at jeg var hjemme, inden telefonen løb helt tør for strøm. - HP stod endnu og ventede ved porten til akvariet.

Jeg satte mig på restauranten: Sailors Rest og bestilte en Cola, og efter 3 kvarter dukkede HP op igen.

I morgen har vi talt om at tage op til den nordlige del af Pucket.


17. december 2007
Vi havde kontakt med Jan i morges om problemet med toilettet. Vi forsøgte også at få hentet den instruktion via Sailmail, som Jan havde sendt, hvilket ikke lykkedes. – Sandsynligvis, fordi forbindelsen var for dårlig.

HP prøvede i stedet at stikke den gule haveslange ned i toilettet, og da ca. 1 m var kommet ned, så kom der pludselig hul. Toilettet virkede igen. Nu kan vi igen komme på toilettet. Vi har dog besluttet, at vi vil undlade at komme papir i tønden - måske var det papiret, som forårsagede forstoppelsen.

Efter at have klaret toiletproblemet tog vi i land og afleverede vasketøj og hentede mine briller. De var blevet færdige og passede fint. Derefter tog vi vores maskiner nordpå. Vi kørte helt op til Yacht Haven oppe på det nordøstlige Phuket. Der var nu ikke noget særligt at se, så vi besluttede at vende snuderne mod syd igen.

På vejen drejede vi ind mod den nordøstlige halvø. Dette område var meget mere spændende. Vi kom bla. gennem små fiskerihavne og besøgte et marked for de lokale, hvor vi spiste en kogt majskolbe og et kyllingelår til frokost. Undervejs mod syd var vi lige inde hol Niels på Celtic Avenger i Phuket Royal Yachtclub - vi havde købt 3 øl - en til hver. Niels var glad for, at der kom nogen og snakkede med ham. Han var kommet længere med sit projekt. Han havde fået skiftet det øverste leje i roret. Niels regner med at blive på Phuket indtil maj.

Efter besøget hos Niels kørte vi tilbage til Chalong Bay. Steen - den ensomme dansker her på Phuket - afleverer vist nok sin bagage til os i aften, så vi kan tage den med ud til båden. Han vil holde jul med os på Pipi Island. Vores planer er foreløbig at sejle til Pipi på torsdag. Inden da vil Steen tage ned til det sydlige Thailand og besøge et værft der.

Vi er for øvrigt blevet advaret af en skipper fra en tysk langturssejler i en danskbygget træbåd, om, at færgerne sætter en grum sø i den sydlige bugt på Pipi, hvor vi vil ankre. Jeg skal hilse fra den tyske langtursejler, som Jan har mødt ude i Stillehavet. Han ville tage hjem til Tyskland, men kommer tilbage igen efter jul - så vidt vi forstod.

Den 18. december 2007
Jeg blev ikke helt færdig med at berette om dagen i går. Vi fik klaret toiletproblemet - ikke ved Jans anvisning, men ved hjælp af 1m gul haveslange, som HP kom ned i toilettet. Jans instruktion modtog vi først i dag via Sailmail. Vores problem var, at der i går formiddag var for megen støj til, at vi kunne modtage Jans mail via Sailmail. Vi har fået den i dag og læst den.

I går, da jeg var færdig på Internet cafeen, gik vi hen for at få noget at spise. Derefter mødtes vi med Steen, hvis bagage vi skulle have med ud på båden. Jeg gik ud til dingy’en for at trække den hen til trappen. Imens gik Hans og Steen op for at hente Steens bagage. Da de var ud for 7-Eleven, sagde Steen: "Er det ikke Ana, som går der?" Og det var det! Hun stod uden for 7-Eleven og ventede på os. Hun havde halsbåndet på og havde vredet sig ud af den øsken, som karabinhagen var hægtet i. Derefter må hun være svømmet de 2km ind til land???. Hvor længe hun har været i land - mens vi var oppe og se den nordlige del af Phuket - ved vi ikke. Hun
blev meget glad for at se HP, som fik fat i en stump tov til at føre hende i. Jeg stod og ventede ude på broen på Steen og HP, da jeg ser to i det fjerne med en hund imellem - det kunne jo ikke være dem, men det var det sku. Jeg blev noget overrasket, da jeg så HP komme vandrende med Ana i snor. Vi kom alle godt ud til båden igen - dog ikke uden at blive våde, fordi der blæste en kraftig vind fra øst.

I dag er vinden igen løjet, og solen skinner fra en skyfri himmel. Ana blev skammet ud, men hun havde ikke af den grund mistet lysten til at spise den doggy-bag med resterne af den fisk, som jeg havde fået til aftensmad. Vores planer for i dag er at køre til Phuket for at købe ind - det er sidste dag, vi har de 2 maskiner - de skal afleveres i morgen formiddag. I overmorgen sejler vi så sammen med Steen til Pipi Island.

Vi skal i land nu, så jeg vil slutte. Der kommer sikkert en ny mail senere i dag.


18. december 2007
Vi er i Phuket, og føljetonen skal opdateres.
I formiddags omkring kl.13, efter at vi havde skrevet dagens første e-mail, tog vi dingy’en ind til pieren.

Da vi var næsten inde opdagede HP, at han havde glemt sin motorcykel hjelm. Så vi måtte tilbage til båden for at hente den. Da vi kom ud til båden, kaldte vi som sædvanlig på Ana, men hun var der sku ikke! - Kun halsbåndet hang i båndet! Hun havde trukket halsbåndet ud over hovedet og var nu væk! Vi spejdede ind mod land - hun kunne ikke være langt borte - vi havde kun været væk fra båden i måske 10 minutter. I retningen mod pieren, der hvor vi normalt fortøjer gummibåden, kunne vi se noget sort stikke op af vandet. Vi sejlede mod det sorte, og ganske rigtig, det var Ana, som nu var nu på vej mod os i gummibåden. Vi fik hende halet op i gummibåden og sejlede tilbage til Anaconda. Vi tog nu selen og bandt den omkring hendes krop bag forbenene samtidig med, at den blev forbundet til halsbåndet. Nu havde hun to seler på, og så kan hun vel ikke vride sig ud af dem begge? Vi overvejer også at få hende passet i land i Chalong. Vi vil først kontakte Bo for at høre, om han kender nogen, som mod god betaling vil passe hende.

Efter at have bundet Ana igen sejlede vi for anden gang ind til pieren og fik fortøjet gummibåden sikkert. Oven på den sidste oplevelse med Ana trængte vi til noget koldt at blive afkølet på, så vi kørte til Jimmys Lighthouse for at få en kold øl. Derefter kørte vi til Phuket By, hvor vi nu er. Jeg har fået købt en 4 GByte USB. HP har fået købt et bar bukser og en T-shirt. Vi vil nu køre tilbage til Chalong, og vi krydser fingre for, at Ana stadigvæk er på båden. I Chalong vil vi lige spise aftensmad og hente vores vasketøj, inden vi tager ud til båden igen.

19. december 2007
Vi har lige fået melding fra Jan om, at Wiebe ikke kommer, da han er indlagt på sygehus. HP er netop i land med Ana, så han har ikke hørt det endnu. Vi vil nok holde vores planer med at sejle til Simili Islands - selvfølgelig afhængig af, hvordan turen til Pipi forløber. Jeg kender ikke Steens planer, men det kunne jo være, at han ville med.

Da vi kom tilbage til båden i går, var Ana ikke brudt ud, men hun havde frigjort sig for den del af båndet, som vi havde bundet rundt om brystet bagved forbenene. Så hvis hun havde villet, kunne hun også være brudt ud af halsbåndet. Vi har nu lavet et ekstra hul i halsbåndet og krydser fingrene for, at det nu holder. I morgen sejler vi jo til Pipi, og så vil vi vel være mere på båden, hvorved problemet med Ana måske bliver mindre.

I dag tog vi som sædvanlig dingy’en ind til land ved middagstid. Vi ville ind og aflevere vores maskiner. Da vi ville hente maskinerne på parkeringspladsen, opdagede vi, at de var væk! Det var underligt, at begge maskiner var væk samtidig. Vi blev enige om, at det måtte være udlejeren, som havde hentet sine maskiner.
Derfor gik vi til udlejeren. Ganske rigtigt. HP’s maskine stod der. Min maskine var udlejeren tilsyneladende kørt på. Vi ringede til udlejeren - ham franskmanden, som ikke kunne tale engelsk og fik bekræftet, at han havde min maskine. Han var lige i byen og ville komme inden for 5 minutter. Det endte med, at vi lejede HP’s maskine endnu en dag. Vi ville bruge den til at købe ind til turen til Pipi. Vi fik også købt ind i supermarkedet, hvorefter vi kørte til Jimmys Lighthous for at få noget at spise. Vi bestilte fisk and chips, og der gik så lang tid med serveringen, at vi nåede at drikke 3 øl hver. Det endte med, at vi var blevet så svimle, at vi måtte lade HP’s maskine stå og gå med alle varerne ud til pieren.
Vi kom sikkert ud til Anaconda igen. Ana var ikke brudt ud, og vi har brugt hele eftermiddagen til at hvile ud på skjoldet oven på alle land-strabadserne. Ana var begyndt at pibe ynkeligt, så HP mente, at hun måske trængte til at komme i land, og de er sejlet ind for en halv time siden.

Den 20. december 2007
Så er vi nået til Ko Pipi. Vi droppede ankeret ca. kl. 16.00 efter 4 timers sejlads for motor. Sejladsen forløb helt uden problemer, og vi fandt straks en ankerplads hvor der var plads til at svaje rundt.

Vi fik efter ankomsten en sundowner derefter satte vi solsejlet og tog dingy’en ind til stranden. Vi har netop spist aftensmad, som sædvanlig fik jeg fisk, de andre fik forårsruller og beef. Når vi er færdige her på cafeen tager vi ud på båden og affodrer Ana - ja altså hvis hun er der endnu.

Vores planer er at blive her på Pipi til en gang efter jul.

21. december 2007
Det er 2. dag på Phi Phi. Vi stod op ved 8 tiden. HP lavede morgenmad. Steen var svag, så han fortsatte nogle timer længere på skjoldet. HP og jeg samt Ana tog dingy’en ind til koralrevet, som ligger mindre end 200m fra vores ankerplads.
Vi var nødt til at tage dingy’en, fordi motorbåde fræsede frem og tilbage i området mellem Anaconda og koralrevet. Vi fik ankret op uden for revet og snorklede rundt over et meget flot koralrev en times tid.

Derefter sejlede vi 200 m længere mod syd lang med kysten og snorklede videre. Ana fulgte os på alle turene. Hun var helt i sit es. Vi tog tilbage til båden og fik en eftermiddagslur på skjoldet.

Ved solnedgang nød vi vores sundowner, som sædvanlig. Herefter tog vi dingy’en ind til Phi Phi by og fortøjede dingy’en ved cement molen. Vi gik til HC Andersen - en dansk restaurant her på Phi Phi - og bestilte hakkebøf - ja hvad andet kan man ellers finde på at bestille på en dansk restaurant her på Phi Phi! Vi reserverede også plads til juleaften buffet. Menuen lød på laks, flæskesteg, and og megen anden dansk julemad. Prisen var omkring 610 bat, dvs. ca.100 kr. - det er da billigt for en hel juleaften!

Vi har talt om, at der er for meget cirkus her på Phi Phi efter vores smag, f.eks. spilles der HØJ musik hver aften til den lyse morgen, så vi knapt kan få lukket et øje - jeg sover nu meget godt. Vi sejler dog tidligst videre den 26. december – men hvorhen har vi endnu ikke besluttet. Vi har talt om at se en sea-gipsy-landsby - vi ved dog ikke rigtig, hvor den ligger. Der ligger en ud for Phuket, men det er vist ikke den.

HP og Steen er henne og få thai-massage, mens jeg er på internetcafe.


22. december 2007
I dag har det været motions dag. Efter at vi var kommet ind til land i dingy’en, gik vi først til H.C Andersen restauranten:
http://krabidir.com/hcandersen/index.htm - og fik en open sandwich - dvs et stykke smørrebrød med fiskefilet. Det er også der, vi vil være Juleaften.

Derefter gik vi op på et udsigtspunkt. Vi valgte at gennemføre turen, mens det var allermest varmt. Belønningen var en fantastisk udsigt over Phi Phi. Billederne kommer senere. Udsigten var over den lave del af øen, som blev overskyllet af sunamien for nogle år siden. Vi blev på toppen en times tid og fik en halv time på skjoldet.

Det var dagens tekst.

23. december 2007
Så er det dagen før Juleaften. Vi stod op som sædvanlig ved 8 tiden - Steen lavede morgenmaden. Derefter sejlede HP, Ana og jeg ind på revet for at snorkle.

Ved 12 tiden sejlede jeg de andre indre ind til havnen. HP ville ind for at blive tatoveret - han skulle vist have lavet en høne på maven. Steen snakkede også noget om, at han trængte til nogle ekstra tatoveringer. HP har netop ringet at jeg skulle komme i land. De var blevet sat i arbejde hos Bo’s kone med noget VVS arbejde. Bo’s kone har en massage klinik her på øen. Vi aftaltes at mødes på H.C. Andersen. De andre fik i går stegt flæsk med persillesovs - det vil jeg også ind og have i dag - der er efterhånden gået nostalgi i vores madvaner.

Ana var ikke tilfreds med den mad, som hun fik serveret i går fra den lækre pose med hundefoder. Hun snuste lige til foderet, hvorefter hun kiggede meget fornærmet og bebrejdende på HP, hvorpå hun gik op på dækket uden at røre det. HP måtte dykke ned i kistebænken og lede efter nogle lækkert til Ana. Det endte med, at han fandt en dåse med torskerogn, som han blandede i hundefoderet, og nu spiste Ana det med smaskende vellyst.

Vi ligger stadigvæk godt på vores ankerplads. I går var der dog en Sunsail båd, som ankrede betænkeligt tæt på os. De har dog hevet ankeret op her i eftermiddag, så nu ligger vi igen helt frit. Vi regner som tidligere nævnt med at blive liggende her til den 26. december – eller efter jul.

Jeg vil nu tage i land og gå på H.C. Andersen. Senere i aften vil jeg ringe via Skype eller mobiltelefonen til hele familien i Frederikssund.


 

Anaconda den 24.-29.12.2007

 

Den 24. december 2007
Så er det blevet juleaften 2007 her på Phi Phi Island i Thailand. Vi sidder på båden og nyder en før sundowner samtidig med, at vi er ved at gøre os klar til at tage i land. Vores planer er at tage ind på H. C. Andersen og spise julemad. Ved 9 tiden går vi så til den irske pub. Hvad der ellers skal ske i løbet af aftenen er endnu ikke planlagt.

HP, Steen og Ana tog efter morgenmaden dingy’en ind til Phi Phi for at proviantere til de kommende dage.

Den 25. december 2007
Mandskabet har det meste af dagen ligget på skjoldet og har samlet kræfter til den videre sejlads.

Juleaften startede med, at vi gav Ana en ordentlig skålfuld julesul. Hun fik hele 2 pakker pølser - de var vist nok kun fra kyllinger eller kalkuner. Ana var nu så mæt, at hun ikke engang orkede at gø efter os, da vi tog i land ved 1730 tiden.

Vi gik straks til H.C. Andersen restauranten og fik vores bestilte bord. Steen startede med at give en Blody Mary. Derefter åbnede buffeten, og vi stillede os artige i kø for at få fyldt tallerkenen. Jeg fik and, flæskesteg, rødkål, hvide kartofler og sovs - rigtig julemad, som vi kender det fra juleaften i Danmark. De fleste af de andre gæster var svenskere, som var helt vilde med kjøtbullar og kartoffelmos – de har ingen madkultur blev vi enige om. HP gav en flaske italiensk rødvin. Derudover sluttede vi af med en kande af husets lunkne rødvin. Alt blev drukket.

Efter julemaden gik vi ved 9 tiden til den irske pub, hvor vi var lovet gratis shuts og troede vi - irsk folkemusik. Det sidste fik vi slet ikke. I stedet for spillede de noget underligt musik, som ingen kunne lide. De andre gæster kunne heller ikke lide musikken - værtshuset var kun 1/3 fuld. Vi forlod hurtigt værtshuset og fandt i stedet en herlig bar med musik og optræden af en jonglør med ild fakler. Vi besøgte sandelig også et diskotek; men det blev vi hurtig enige om, at det var for "gammeldags" til os, så vi vendte tilbage til vores strand - bar og blev der resten af aftenen. Undervejs til diskoteket fik vi nogle spande mirakelvand til at styrke os på. Mirakelvandet bestod af en legetøjsspand fyldt med is, en lille flaske rom, en flaske energidrik og en dåse cola og sugerør til alle.

Da månen var helt FULD og stod i zenit, blev HP og jeg enige om, at vi ville tage dingy’en tilbage til båden og få sovet ud, så vi kunne være friske til i dag. Steen var ved at få en aftale med en tatovør om at få tatoveret 2 bånd omkring lårene, så han ville blive i land. Han dukkede først op på Anaconda her i formiddags. Alle er nu ved at være på højkant igen. HP blev sejlet i land, han skulle ind og hæve penge og ville vist nok gå en tur op til bjerget igen.

Der kom en speedbåd forbi med nogen, som havde været ude at dykke. Vi skulle hilse Jan fra Ulrik, som var ombord på speedbåden – han har sejlet med Anaconda i Stillehavet. Der er også kommet et norsk skib ind i Centra, som vi også skal hilse Jan fra. De havde mødt Anaconda flere gange i Stillehavet.


Den 26. december 2007
Vi ligger nu i Chalong, som vi sejlede til i dag, fordi Bo ringede og sagde, at han skulle bruge den store gasflaske, vi havde lånt af ham. Den har vi så netop været hos gasmanden for at få fyldt. Vi tog også den lille gasflaske med i land for at få fyldt den - den blev vist ikke fyldt sidste gang, da vi fyldte den store flaske. Den lille flaske henter vi så i morgen tidligt. Den store flaske vil Bo komme og hente i næste uge. Vi forsøgte at finde den slange, som Jan brugte til at koble den store flaske sammen med de små flasker. Den ville vi have taget med til gasmanden for selv at fylde den lille flaske, men vi kunne ikke finde den.

Der er opstået problem, som ikke er så godt. Det lille køleskab virker ikke mere. Vi opdagede det i morges. Køleskabet kørte, men alt var varmt. Vi slukkede det så og har igen forsøgt at tænde det i eftermiddag, men med samme sørgelige resultat. Jan har måske et trick, vi kan bruge, for at få gang i køleskabet igen. Vi har nu tændt køleboksen. Den har kørt hele dagen og ser ud til at virke. Strømforbruget ligger på omkring 5-6 amp Det lille køleskab bruger/brugte kun omkring 4 amp.

I går var vi ude for en underlig hændelse.

HP havde jeg sejlet i land, for at han kunne få luftet håret. Han ville gå en lang tur på øen. Steen og jeg tog så ind på øen om aftenen for at spise sammen med HP. Alt gik som planlagt, indtil vi kom tilbage og ville sejle ud til båden. Dingy’en var sku væk.

I det samme landede der en dingy på stranden med 4 unge thaier i. Ved nærmere eftersyn opdagede vi, at det var vores dingy, de landede i! Vi for ned til stranden og spurgte hvad meningen var. De påstod, at de havde fundet dingy’en drivende herreløs - på trods af, at vi var helt sikre på, at den var bundet både med pælestik og ekstra rundt om til gelænderet ved hospitalet. Der var desuden spor i sandet af, at den var blevet slæbt ud i vandet. De bad heller ikke om findeløn, men forsvandt hurtigt.

Vi var noget mistænkelige, da vi sejlede ud til Anaconda. Havde de måske brugt dingy’en til at sejle ud til Anaconda - navnet står jo malet på dingy’en. Ana passede jo på båden, så det var næppe sandsynligt, at de havde turdet gå om bord. Da vi kom ud til båden, kunne vi heller ikke se spor af, at der havde været ubudne gæster om bord.

27. december 2007
Vi er ved at gøre klar til at tage af sted til Similand Islands, der ligger ca. 80 sømil her fra Chalong Bay. Vores plan er i eftermiddag at gå til Nayharn Bay, som ligger på det sydlige Phuket. Der vil vi så kaste anker og blive liggende til i morgen tidlig ved 4-5 tiden. Turen går så videre som dagsejlads de sidste sømil til Similand. Vi har valgt dagsejlads, da vi kun er 2 til at deles om vagterne. Ved natsejlads ville vi være trætte og skulle sove det meste af den næste dag.

Vi vil nok lægge os på vestsiden af den nordligste ø. Vejrudsigten lover svage nordlige vinde under 10 knob.

Vi har netop været henne og hente den lille gasflaske, som blev fyldt for 180 bat - ca. 30 kr. Vi betalte også 310 bat for at få Bo's flaske, som han vil hente i næste uge. Vi har alle de tomme vanddunke med i land for at få dem fyldt.

Vores planer er foreløbig at blive på Similand en uges tid og derfra tage tilbage til Chalong Bay.


Den 28. december 2007
Vi har aflyst den planlagte tur til Similand indtil videre. I stedet har vi brugt dagen til at bringe køleskabet til Phuket for at få det repareret.

Vi tog en tuk tuk taxa til en reparatør i Phuket, som vi havde fået anbefalet af Bo Soendergaard. Vi havde aftalt med ham pr. telefon, at vi ville komme efter frokost. Han startede straks med fejlfindingen og sagde, at det nok var kompressoren, som var gået, men han ville nu lave en mere omhyggelig fejlfinding. Vi kunne komme tilbage om 2 timer igen og høre resultatet. Vi gik mod Phuket centrum for at få frokost, men vi var kun lige kommet rundt om hjørnet, da reparatøren kom løbende og sagde, at han havde fundet fejlen. - Fordamperen var utæt, og den kunne repareres. Han kunne ikke nå det i dag. Systemet skulle skilles ad og checkes for kondensvand, inden det blev samlet igen og påfyldt ny freon/kølemiddel. Vi aftalte, at vi ville komme tilbage på mandag og hente køleskabet, så ville det med sikkerhed være færdigt. Jeg forsøgte at få en pris ud af reparatøren, men det kunne jeg ikke få. Han kunne ikke på stedet bedømme hvor lang tid, det ville tage og skille det ad og samle igen. Bo, som tidligere har brugt netop denne reparatør, nævnte en timepris på omkring 300 bat. dvs 50 kr.

HP har til i morgen bestilt en dykkertur til Ko RachaYai, der ligger lige syd for Pucket. Jeg vil i morgen leje en motorcykel og køre til Phuket, hvor jeg på kortet har set, at der er et malaysisk turistkontor. Der vil jeg så undersøge hvilke muligheder, der er for at komme til Saravak/Borneo med fly fra Kuala Lumpur, omkring den 2.-3. februar, hvor ”konerne” er kommet. Vi er også ved at undersøge eventuelle dagture, bla til noget, der hedder Phang-gad Bay.


Den 29. december 2007
Jeg sidder i øjeblikket på en Internet-spille cafe til 15 bat i timen. Det har ellers været en ophidsende dag ind til videre.

Dagen startede med, at vi stod op ved 7 tiden. Efter morgenmaden sejlede vi i land og fik fortøjet dingy’en. HP tog ud med dykker-båd, og jeg gik til vores franskmand for at leje en motorcykel.

Derefter kørte jeg til den sydlige del af Phuket, hvor jeg kørte rundt i et villakvarter, da der pludselig kom farende en rasende hund ud fra et hus. Hunden bed mig i benet - i anklen! Jeg trak mig skyndsomt tilbage og kørte tilbage mod Chalong igen. Der fandt jeg en lægeklinik og kom også efter et kvarter ind til lægen, som rensede såret og forbandt det. Derefter fik jeg en rabies indsprøjtning og udleveret piller til en penicellinkur. Jeg skulle komme tilbage igen den 2., 5. og 12. januar og få renset såret og skiftet forbindingen. Prisen for behandlingen var 950 bat dvs. ca. 150 kr. Jeg fik en kvittering til min rejsesygeforsikring.

Derefter kørte jeg til Phuket for at besøge Det Malaysiske Rejsebureau. På vejen fløj mit kort ud af kurven. Jeg standsede maskinen og gik tilbage for at hente kortet. Da jeg havde hentet kortet og ville jeg stige på maskinen, tabte jeg nøglen - på jorden - nej, nej.. lige ned på et kloak dæksel, hvor den droppede igennem ned i kloakken!

Nu stod jeg der som Moses ved det Røde Hav - hvad skulle jeg nu gøre? Straks kom en thai, som det viste sig - var vagt på en nærliggende teknisk skole forbi og spurgte, om kan kunne hjælpe. Jeg forklarede ham mit problem. Kloakdækslet var ca. 1x1m og af massiv støbejern, og jeg kunne ikke løfte det. Han tog sin mobiltelefon og forsøgte at ringe forskellige steder hen - tilsyneladende uden resultat. Så sagde han, at jeg skulle blive på stedet, så ville han se, hvad han kunne gøre.

Stedet, hvor jeg havde tabt nøglen, var lige ud for et stoppested, så jeg satte mig roligt i skyggen under halvtaget for at vente - og tænke. Ved siden af var der en elmast i beton. Der var viklet noget rustent ståltråd rundt om - det kunne jeg måske bruge til at lave en fiskestang med.
Jeg viklede stumperne af ståltråd af elmasten og samlede dem til en lang tråd på ca. 1,5 m. Med den kunne jeg gennem dækslet nå bunden af kloakken. Efter at have fisket tålmodigt i ca. 10 minutter lykkedes det mig at få fat i nøgleringen og forsigtigt få løftet nøglen op af kloakken og gennem dækslet igen.

Jeg gik nu hen til min thai-hjælper og fortalte ham, at jeg havde løst mit problem selv, så han kunne godt aflyse, hvad han nu havde fundet på. Da jeg netop skulle til at starte maskinen igen, kom en ”vejvæsen bil” forbi - en som min hjælper vel havde fået fat i. Jeg forklarede dem, at jeg med min fiskestang selv havde løst mit problem og fået nøglen op igen. De smilede, gav mig en tommel og sagde: "godt job" og ønskede mig til lykke og kørte igen.

Efter min "fisketur" måtte jeg hellere tagen en tur ned til den rigtige fiskerihavn i Phuket, så der kørte jeg ned op osede rundt på kajerne - det var meget spændende. Derefter kørte jeg tilbage til Phuket igen for at finde mit Malaysiske Rejsebureau. Det fandt jeg også, men det var lukket.

Så hele min tur til Phuket havde været spildt - - - men ikke begivenhedsløs!

Jeg vil nu ose lidt videre rundt i Phuket og derefter køre op og hilse på Niels i Celtic Avenger, hvorefter jeg vil køre tilbage til Chalong for at mødes med HP, når han kommer tilbage fra sin dykkertur til Rack Yak.

Så er der ikke flere eventyr fra de varme lande i denne omgang.

 

Anaconda den 5. - 7.1.2008

 

Den 5. januar 2008
Der er gået nogle dage, siden jeg skrev sidst - nu skal det være.

Den 2. og i dag den 5. januar var jeg hos lægen for at få 2 vaccinationer mod rabies. Prisen var 450 bat pr gang. Jeg skal have 2 vaccinationer mere - den 12. og den 29. januar. Den sidste vil jeg forsøge at købe af lægen og give mig selv. Jeg spurgte ham om muligheden, og det var vist ikke noget problem.

Efter jeg havde været hos lægen, som boede ved rundkørslen på hjørnet af gaden mod Chalong Piere, krydsede jeg gaden for at komme over i venstre side. Jeg blev da standset af en betjent. Han sagde, at jeg skulle have været hele vejen rundt i rundkørslen for at komme over på den anden side af gaden. Han bad om at få mit kørekort, som jeg heldigvis havde med. Derefter skrev han en seddel, som jeg skulle gå på politistationen med. Der måtte jeg så betale den horrible sum af 300 bat ca. 50kr i bøde for min forseelse. Jeg gik tilbage til min betjent med kvitteringen, hvorefter jeg fik mit kørekort tilbage.

HP kom i aftes tilbage fra en 3 dages dykkertur til Similand Islands. Han havde været med et koreansk dykkerselskab, og det havde været alle tiders tur med hele 11 dyk. Så nu er han ved at få rutinen.

Jeg var, mens HP var på Similand, i Chalong og passe på båden og Ana. Ana har for øvrigt ikke haft det så godt de sidste par dage. Hun er varm på snuden og ligger og sover det meste af dagen. Hundemaden vil hun slet ikke spise. Hun fik derfor en pakke pølser i aftes, og den spiste hun. Her til morgen havde hun det tilsyneladende bedre. Hun var lige ved at springe efter HP, da han badede fra båden.

Dagene, mens HP var på Similand, brugte jeg til at køre rundt på Phuket, og jeg var flere gange i Phuket City.

I dag er det vores plan at køre til Phuket City og bestille flybilletter og overnatninger til de første par dage i Kuala Lumpur sammen med Anna og Elise. Vores planer er foreløbig at bestille:
• Hotel i Kuala Lumpur i 3 dage fra den 2.-5. februar
• Flybillet til Kota Kinabalu i den Malaysiske provins Saba omkring den 5. februar
• En overnatning i Kota Kinabalu, hvor vi vil leje bil i ca. 3 uger og køre rundt i Saba og indlogere os på hoteller undervejs
• Flybillet fra Kota Kinabalu til Kuala Lumpur omkring den 26 februar

Det er blot de foreløbige planer. Det kan være, at vi ændrer dem, når vi har været i rejsebureauet i Phuket City.

Bo var forbi Anaconda forleden aften, og vi fik en forsinket sundowner - en Blody Mary. Bo havde hentet sin gasflaske hos gasmageren. Bo bor på båden, fordi alle hans lejligheder er lejet ud.


Den 6. januar 2007
Dagen i dag har vi tilbragt på båden indtil ved 15 tiden, hvor vi sejlede over til en dansk båd, der netop var ankret op.

Det viste sig, at båden var Circe fra Rungsted. Jeg har mødt Circe på Canarie øerne i 2002, da de startede på deres tur Jorden rundt. Vi blev budt på øl og kaffe og fik genopfrisket gamle minder. Circe havde været i Thailand omkring et år og var netop kommet nordfra fra Yacht Heaven. Deres korttids-planer er at sejle syd om Malaka halvøen - modsat den rute, vi havde sejlet. De havde endnu ikke nogle aktuelle planer for, hvornår de ville sejle vestpå, men det blev vel mod Middelhavet på et eller andet tidspunkt.

Vi blev af Circe advaret mod at drikke det vand, vi har hentet inde på kajen. Det skulle være forurenet. Vi har derfor besluttet at tømme drikkevandstanken over i vaskevands-tønden. Rent vand kan vi købe hos en is-mager på vejen fra pieren mod rundkørslen. Der vil vi købe omkring 10 dunke i morgen til 15 bat pr. stk.

I dag har vi hentet 20 l benzin til dingy’en.

Ana er ved at være på højkant igen. Hun er ikke varm på snuden mere. Måske er hun blevet syg, fordi hun har drukket af det forurenede vand. HP var syg den første dag, han var på dykkertur til Similand - heldigvis havde han stoppiller med. Jeg har ikke været syg - måske fordi jeg kun har drukket ganske lidt af vandet i sundowner.

Steen er her endnu i Chalong. Hans aktuelle planer er at tage tilbage til Italien og derfra til Danmark og måske få arrangeret noget i Thailand.

Bo er netop sammen med konen taget ud at sejle med et nyt hold danskere.

**********************

6/1-2008

Hej min gode kone og Jan!

6 jan 2007 kl. 1812
Dagen i dag har vi været på båden indtil 15 tiden, hvor vi sejlede over til en dansk båd, der netop var ankret op. Det viste sig at båden var Circe fra Rungsted. Jeg har mod Circe på Kanarieørne i 2002, da de startede på deres tur Jorden rundt. Vi blev budt på øl og kaffe og fik genopfrisket gamle minder. Circe havde været i Thailand omkring  et år,  og var netop kommet nordfra fra Yacht Heaven. Deres korttids-planer var at sejle syd om Malaccahalvøen - modsat den rute vi havde sejlet. De havde endnu ikke nogle aktuelle planer, for hvornår de ville sejle vestpå; men det blev vel mod Middelhavet på et eller andet tidspunkt.

Vi blev fra Circe advaret mod at drikke det vand, vi har hentet inde på kajen, det skulle være forurenet. Vi har derfor beslutte at tømme drikkevandstanken over i vaskevands-tønden. Rent vand kan vi købe hos en is-mager på vejen fra pieren mod rundkørslen, der vil vi købe omkring 10 dunke i morgen til 15 bat pr. stk.
I dag har vi  hentet 20 l benzin til dingyen.

Ana er ved at være på højkant igen. Hun er ikke varm på snuden mere.  Måske er hun blevet syg, fordi hun har drukket af det forurenede vand. HP var syg, den første dag han var på dykkerur til Similand - heldigvis havde han stoppiller med. Jeg har ikke vært syg - maske fordi jeg sandsynligvis kun drukket ganske lidt af vandet i sundownere.

Steen er her endnu i Chalong. Hans aktuelle planer er at tage tilbage til Italien og derfra til Danmark og måske få arrangeret noget i Thailand.

Bo er netop sammen med konen taget ud at sejle med et nyt hold danskere.

Jan kunne du ikke skrive hvornår du kommer - så vidt vi husker var det den 12.

Det var alt for denne gang.
Kærlig hilsen fra den gode besætning på Anaconda: Hans Flemming og Ana.

7/1-2008

Hej på Anaconda.
Jeg tager fra USA på torsdag den 10, men på grund af tidsforskellen og den "forkerte" vej rundt, lander jeg på Phuket Lørdag den 12. om eftermiddagen, over to døgn efter, men aktuel rejsetid er omkring et døgn. Det bliver godtg at komme tilbage.
Ib Møller kommer dagen efter den 13. om formiddagen.
Hils på Circe fra mig. Jeg håber jeg når at hilse på dem.
Hilsen Jan

8/1-2008

Hej min gode kone og Jan!

8. jan. 2008 kl 1200

Her er så dagens tekst.
I går var Hans og jeg i Phuket City for at købe flybilletter og hoteller til vores tur i Malaysia.
Jeg kar købt flybillet fra Kula Lumpur den 5. februar til Kota Kinabalu i Sabra. Pris i alt for 2 returbilletter: 14 512 bat (ca. 2418 kr.), som er betalt med mit Visa-dankort.
Jeg har reserveret og betalt dobbelt hotelværelse i Kuala Lumpur,  3 nætter, fra 2. til  5. februar med morgenmad og dobbelt hotelværelse i i Kota Kinabalu uden morgenmad, 1 nat,  5. februar. I alt 7 696 bat (ca. 1282 kr.), som også er betalt med mit Visa-dankort.
Hans har i dag og i morgen bestilt dykkerure til nogle øer syd for Phuket.
Jeg har i morgen bestilt en tur til Phang Nga National Park med James Bond Island. Pris 850 bat. http://www.phuket.com/island/phangnga.htm
På torsdag har vi bestilt en white water rafting tur til Phang Nga - på en flod nord fra Phuket øen. http://www.phuket-travel.com/water_ac/index-rafting.htm
Jan kommer tilbage den 12 januar, og den første nye gaster ankommer dagen efter.
I aftes havde vi inviteret Jørgen og Birte Fra Circe til Sundowner på Anaconda.
I dag har jeg været i Phuket by for at skifte et bag-blinklys-glas, på min motorcykel . Pris 300 bat  (ca. 50 kr.). Glasset var blevet smadret, uden at jeg havde opdaget det, ved en parkeringsskade.

Det var alt for denne gang. Kærlig hilsen fra den gode besætning på Anaconda: Hans Flemming og Ana.

 Hej Flemming.
Lyder godt altsammen. Jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg skriver til Flemming. Jeg husker ikke om han ved, at jeg ikke er ombord, men det ved han så nu. Så kan jeg aftale at modes med ham, nå jeg kommer tilbage. Hans kone rejser hjem den 20. januar og han vil vist gerne stige ombord derefter. Han var tidssat til den 1. februar, men nu må vi se.
Min bankkonto er blevet tømt ved en fejl. Der er betalt nogle regninger, som jeg ikke kender, men jeg håber det går i orden igen.
I må meget gerne betale for januar. Sig til Hans, at han får kr. 1000, i rabat. I har gjort et godt job begge to, som jeg er taknemmelig for. I kan selv tælle dagene i er ombord i januar og så trække rabatten fra der. Jeg regner med at vi er i Malacca ca. den 28. januar, hvor i har snakket om at sige af.
Jeg har lige fået CD.en med alle de nye ting :o)
Hils.
Jan
 

9/1-2008

Hej min kære kone og Jan!

I dat har jeg været på en spændende tur til Phang Nga  Nationalpark.
Jeg mødte på rejseburøt kl. 745 - det var tidligt. Hans skulle først møde på sin dykkerur kl 8.00.
Vi kørte så nordpå til Phang Nga, der ligger et stykke nord for Phuket Island. Undervejs var vi inde og se et buddhistisk tempel i en klippehule med en masse aber.
I Phang Nga steg vi ombord i en longtailboat, der blev drevet af en kæmpestor lastbilmotor.
Vi sejlede ned ad floden ud til James Bond Island - en lille klippede, som er undermineret i bunden og ser ud, som den kunne vælte hvornår det skulle være. her er et link: http://www.gothailand.com/phuket/island/frameme.php?page=phangnga.htm
Næste sted vi lagde til ved var Panyi Island, en muslimsk fisker landsby bygget på pæle i vandet - her er et link:  Der fik vi dejlig thai frokost.
Efter sejlturen i Phang Nga Nationalpark fortsatte turen til 2 steder, som vores guide vi lige målte se. Det var en cassiunødde-fabrik og et udsalg af smykkesten. Turen var bortset fra de  2 sidste besøg meget vellykket.

Jeg er nu tilbage i Chalong, og venter på at Hans vil ringe om, at han også er kommet tilbage fra sin dykkerur.

Ellers er alt ok på Anaconda. Kærlig hilsen fra den gode besætning Hans Flemming og vores trofaste Ana.

 

10/12-2008


Hej min kære kone og Jan!

10 jan 2008 kl 1730 Phuket
I dag har vi været på white water rafting og elefant-ridning
Vi sejlede ind kl 8 og kørte ca. 100 km nord for Phuket øen ind i regnskoven.
I campen afleverede vi alt det, som ikke måte bleve vådt i en aflåst boks.
Derefter gik vi ned til stedet, hvor water rafting startede. Vi blev udrustet med hjelm og en pagaj og en gummibåd med 2 hjælpere  - en foran og en agter - som skulle hjælpe med styringen.  Vi sejlede sammen med ca 100  andre både, som gav anledning til en del sammenstød. Nu gik det ned af den brusende flod bogstaveligtalt over stok og sten. Ja undervejs stødte vi hele tiden ind i sten, der lå i floden og snurrede rundt mens vandet stod i kaskader ind over os. Vi havde - for ikke at falde overbord - anbragt vores føder i nogle fodstropper og vi nåede også målet godt våde, efter en times sejlads uden at være faldet overbord en eneste gang.
Efter water rafting spiste vi frokost, hvorefter vi blev kørt ned til et sted, hvor vi skulle ride på elefanter. Hans og jeg fik hver vores elefant, og jeg fik endog lov til at sætte mig på hovedet af elefanten og styre den selv. Det var helt fantastisk. Det enedte problem vi havde var at jeg ikke havde medbragt mit kamera og fordi jeg var bange for at det skulle blive vådt under rafting'en. Hanses kamera nåede vi kun at tage billeder af den første del af elefantridningen inden det løb tørt for strøm.
Til sidst blev vi kørt op til et vandfald, hvor alle fik lejlighed til at tage et afkølende bad.
Alt i alt var det en meget vellykket tur, som vi varmt kan anbefale. Her er et link til turen: http://www.phuket-travel.com/water_ac/index-rafting.htm

Ang. Ana så er hun ikke blevet rask endnu. Hun spiste ikke noget i går, selv om jeg havde købt pølser til hende. I forgårs så det ellers ud til, at hun var ved at være rask. Hun spiste godt, og var også ude og svømme en tur efter gumibåden.

Steen er stadigvæk i Phuket. Han har nye planer, hver gang vi møder ham.  Hans sidste planer går ud på, at han skal være med til at levere en båd i Perth i Australien. I den forbindelse har han har sagt sit job i Italien op. Han har fået et kortvarigt arbejde her i Phuket med at klargøre en mast til en stor sejlbåd.

Lene kommer tilbage til båden i morgen. Hans henter hende på motorcykel i Kata.

Ang. den flyforbindelse, som vi har bestilt biletter til til Sabra den 5 febr, så er der et lille problem - man må kun medbringe 15 kg. i kuffert-bagage og 7 kg. i håndbagage. Altså må du min kære kone sørge for at reducere kuffert-bagagen til kun 15 kg - så er der også plads til flere gaver, når vi skal hjem fra Kula Lumpur, hvor vi må medbringe 20 kg. I øvrigt kan alt tøj købes i Malaysia til næsten ingen penge.

Det var alt for denne gang. Kærlig hilsen fra besætningen på Anaconda: Flemming Hans og den syge hund Ana.
 

14/12008

Hej min kære kone !

14 januar 2008 kl 1300
Så er der igen en sang fra de varme lande.

Vi har fået nye besætningsmedlemmer ombord på Anaconda.
Lene er kommet tilbage fra Kata hvor hun har haft lejet en lejlighed den sidste måned.
Jan kom tilbage i forgårs fra USA hvor han havde besøgt sin kone i Philadelfia. Endelig er Ib fra Flemming ved Horsens kommet. Han kom i går og havde alt godt med fra det danske landbrug. Ost, leverpostej, rullepølse, spegepølse, rugbrød og meget mere. Så vi har haft nostalgiske spiseorgier siden Ib ankom. Det er nu ellers ikke noget problem at købe danske fødevare her på Phuket. De velassorterede kæmpevarehuse har hele udvalget til rimelige priser. f.eks. har vi flere gange købt Danablu ost. Så det er nok lidt vildt at slæbe danske landbrugsprodukter med fra Danmark og målte betale over vægt for de ekstra kilo. Ib havde betalt for at få byttet sin bilet til en sømandsbilet, hvor han måtte slæbe hele 30 kg med - ellers er grænsen normalt 20 kg.
I dag skal Jan til Phuket og få de 20.000 bat tilbage, som han måtte indbetale som depositum for at kunne forlade landet. Jan har været med Ana på en Pet Klinik og fået hende checket. Hun havde feber og Jan fik nogle piller med, som han skal give hende.
Vi proviantere stadigvæk vand. Jeg har netop bestilt 160 l til 94 bat - leveret på piren ved vores gummibåd.
Det er nok vores plan at sejle i morgen -sandsynligvis til Phi Phi eller Khata.
Circe ligger her stadigvæk. De har endnu ikke fået løst problemet med deres ladegenerator. De har dog en løsning i sigte. Circes planer er at sejle op langs Thailands  vestkyst.
Jørgen og Birte fra Circe beskrev en spændende 2 måneders  tur, som de havde foretaget, som backpackere til Vietnam. De lå med Circe i Penamg i Malaysia og startede med at tage toget til Bangkok. Fra Bangkok fortsatte de nu med bus til et stort tempelkompleks Wat Anker i Cambodia. Derfra fortsatte de til Vientianne - hovedstaden i Cambodia - hvor de fik ordnet visaformaliteterne til Vietnam. Fra Vientaine fortsatte de mod Saigon. I Saigon købte de en busbilet med 7 lovlige stop undervejs til Hanoy. Fra Hanoy kørte de videre med bus til Laos mod nord gennem det enormt flotte land til den gyldne trekant ved grænsen mellem Laos Thailand og Burma. Der passerede de så grænsen ind i Thailand igen ved Chang Ray og fortsatte mod Chang May tilbage til Bangkok hvor de returmerede med tog til Penamg i Malaysia. Turen varede som sagt 2 mdr. og prisen pr. månde for 2 personer var under 10.000kr  - lyder turen ikke spændende? Var det ikke en som vi kunne foretage når du bliver pensioneret?
 
Når vi på et tidspunkt klarere ud fra Thailand og sejler mod Malaysia, vil vi nok starte med at anduve Langkawi igen. Jan skal hente en AIS sender/modtager, som han har bestilt til levering der, og Hans vil nok taget et udvidet Padi-kursus der. Anacondas videre færd fortsætter så mod syd mod Singapore. Hans og jeg vil nok "stå af" ved Maylaysias gamle hovedstad Melaka der ligger lidt syd for Kuala Lumpur.

Jan havde nye søkort og en ny MaxSea version 11 med fra USA. Det viste sig nu at de C-MAP kort, som vi selv havde var nyere. Desuden har vi problemer med at se kortene i den nye version 11 af MaxSea. Systemet vil ikke åbne, så vi kan ikke se vores C-MAP kort. Vi forsøger dog stadigvæk med at få systemet til at køre og måske lykkes det til sidst.

Det var alt fra det varme lande denne gang. Jeg skal op og hente vand, som jeg har bestilt til kl 1400.
Kærlig hilsen min kære køn fra din kære og tro mand her i Chalong, Phuket Thailand.

17/1-2008

Hej min kære kone!
 
17 jan. 2008 kl 1730.
Så er der igen en historie fra de varme lande.
Vi sejlede fra Chalong på Phuket i forgårs med kurs mod Phi Phi, hvortil vi ankom netop som det blev mørkt.
Vi tog straks dingyen i land og gik til H.C. Andersen og bestilte stegt flæsk i persille sovs - hvad andet kan man finde på at spise her i troperne i 30 gr. varme. Efter måltidet var vi rigeligt mætte og gik en tur ned af gade, hvor vi faldt ind på et diskotek, som spillede noget rædsomt musik. Ja musiken var så rædsom at vi bestilte en "lejetøjsspand" med5 sugerør til deling. Jeg var med til at dele den første, så havde jeg ikke lyst til mere. Ved den femte spand, tog jeg en vand taxa ud til båden, da var kloken blevet halv 3, og jeg mented et var på tide at komme i seng. Næste dag havde de andre ondt i håret, så vi kom først op over midag, hvor vi lettede anker og sejlede rundt op Phi Phi Lee, der ligger lige syd for Phi Phi. Inden vi nåede at komme af sted knækkede gaskablet; men Jan fik det repareret midlertidigt ved at montere en fjeder. På Phi Phi Lee kastede vi anker ud for Vikingegrotten, hvor man henter svalereder, der sælges i dyre domme som en dekikatesse til kinererne. Grotten var tilsyneladende lukket for offentlig adgang. Der er måske flere penge i svalereder end i turister. Derefter sejlede vi mod sydspidsen af øen og fangede en bøje i et sund, hvor vi snorklede på et flot koralrev. Turen fortsatte derefter mod vestsiden af øen, hvor vi var inde og vende i den bugt, hvor filmen "The Beach" blev optaget - en utrolig flot sandstrand med bjergene som kulise i baggrunden. Turen gik nu tilbage til Phi Phi, til den bugt, hvor vi plejer at ankre. On aftenen blev jeg og Lene på båden, jeg ville ikke risikere at der igen gik "lejetøjsspande" i besøget i land.
I var alle friske og vil lettede anker tidligt for at sejlemod en øsom hed Bambue Island hvor vi fangngede en bøjeog var inde og snorkle på koralrevet ved sandsranden. Derefter sejlede vi tilbage mod den nordlige del af Phi Phi hvor vi gik ind i en lille bugt på østsiden og fangede en bøje. Her er utroligt smukt og vi ligger lige ud for en landsby bebøt af sø-sigøjnere. Ib og jeg var inde med dingyen i landsbyen for at spørge om vi kunne købe nogle langusterer til forretten i aften. Vi landede dingyen på stranden og fortøjede den til hjørnestolpen på et hus, der ikke var bedere end de huse vi bøde i stenalderen. Vi havde en bog med i land og pegede på et billede af en languster og de smilede og sagde at vi skulle gå ned af gaden der havde de måske nogle. Det gjorde vi så og gentog vores forespørgsel;men det viste sig at de kun havde nogleblæksprutter som de kunne sælge. Dem var vi ikke intereseret i. Så vi sejlede tilbage til båden. Vi har købt ferskkylling, som vi skal have til aftensmad. Lene er netop ved at klargøre dem. Jan har skildt selvstyren ad, fordi den har ødelagt det beslag den er monteret i, og han er netop ved at reparere beslaget, ved at svejse det sammen igen og svejse forstærkninger på.
Det var alt for denne gang vi skal have sundowner, så jeg må slutte.
 
Måske skulle jeg lige uddybe hvad en "lejetøjsspande" er  er en lejetøjsspande fyldt med  is en lille flaske rom, en cola og en flaske Read Bull - noget sukkervand  - der tager den dårlige smag af rom og cola.
 
Kærlig hilsen fra din gode trofaste mand fra det varme Thailand.


19/1-2008

Hej min kære kære kone!

19. jan 2008 1600 Chalong Phuket
Så er Anaconda igen tilbage i Chalong.
Vi ankom i går eftermiddag fra Phi Phi hvor vi havde ankret i en bugt ved nordsiden af øen.
Vi lå lige ud for en landsby, hvor der bøde thai fiskere. Da vi ankom til ankerpladsen var vi inde i byen for at købe languster til aftensmaden; men vi kunne kun købe blæksprutter, og den var vi ikke interesseret i.
Besøget i landsbyen var ellers meget spændende. Byen bestod af en række bambus huse bygget langs med strandkanten, hvor hele familien levede. Da vi skulle fortøje dingyen, fortøjede vi til hjørnestolpen af et hus. Gaden, som løb foran husene, var simpelthen strandbredden.
Det så ud til at fiskerne bøde lige så primitivt, som vi bøde i Danmark i stenalderen.
Dog var der uden for husene opankret longtail-både udstyret med moderne dieselmotorer. Disse motorer var monteret på bådene på thailandsk vis. Dvs. oven på bagstavnen i en drejelig galge og i balance med et langt ben agterud monteret med en propel.
Styringen foregår ved  at hele motoren med den lange propel drejes og sænkes i vandet. 
I går morges tidlig blev vi vækket af en turistbåd, som krævede af få deres ankerbøje, som vi tilsyneladende havde lagt os ved. Vi måtte skyndsomst forlade bøjen for at give plads. Det var lidt bøvlet, fordi Anacondas gas styring og gear styring, var afmonteret, fordi gaskablet var knækket. Så manøvreringen af gas og gear måtte foregå ved at Jan manuelt betjente dem på motoren.
Vi fandt nu en ny bøje i en anden lille bugt på den nordøstlige side af Phi Phi.
Hen på eftermiddagen slap vi bøjen og satte kursen tilbage mod Chalong, hvor vi nu ligger.
I dag har Jan været inde i en forretning her i Chalong for at bestille nye kabler, som vil blive leveret her i eftermiddag.
Ana, som ellers er blevet helt rask igen, har været ved dyrlægen her i eftermiddag for at blive vaccineret. Hun nåde dog at løbe væk  inden Jan fik hende bragt til dyrlægen. Jeg fangede hende ved pieren og trak hende hen til Jan som var i butikken, som solgte gaskabler.
Vi har også fået transporteret mere vand ud til båden. Mere proviant er også blevet indkøbt.
Så nu er vi ved at være klar til at fortsætte mod syd.
Planerne går på at vi fortsætte, efter at have checket ud, på mandag mod Langkawi i Malaysia.

Det var alt for denne gang fra din kære mand her i Chalong på Phuket i Thailand.

PS jeg glæder mig til at vi atter ses den 2. februar til Kuala Lumpur 
 

24/1-2008
 

Hej min kære kone!
 
Det var sødt at du ringede til mig, som aftalt; men klokken var midt om natten da du ringede, og alle lå og sov. Tidsforskellen til Malaysia er 7 timer - altså 1 time mere end til Thailand. Ang. det at telefonen var slukket så var problemet at da jeg telefonen sagde den : "no sim kort" dvs. den troede ikke at der var noget simkort i den.  Jeg skidte telefonen ad, og derefter virkede den igen, som den skulle.
Jeg har fundet en internet kaffe til 2 ringits pr. time, det er billigt; men så er det også en spillebule, hvor byens drenge sider og spiller på computer.
 
Det må være på tide at jeg skriver et rejsebrev.
Den 25 jan. 2007
Vi sejlede fra Chalong i tirsdag mod en lille ø, der ligger nogle sømil syd for Phi Phi. Vi nåede øen, da det næsten var ved at blive mørkt, og jeg nåde lige at komme ud at snorkle på et flot koralrev, der lå inde ved stranden.
Vi havde fortøjet ved en bøje ud for øen i tilsyneladende sikker afstand; men om natten blev vi vækket ved at båden bumpede mod bunden! Tidevandet var blevet så lavt, at vi var ved at gå på grund.
Vi fik hurtigt båden løsnet fra bøje og sejlede om på en anden side af øen, hvor vi fortøjede ved en ny bøje. Vi gik til køjs igen og sov uden yderligere afbrydelser til den lyste morgen.
Efter at have spist morgenmad riggede vi dykkerudstyret til -  jeg skulle ud at dykke for første gang på turen. Det var helt tilbage i 2003 jeg havde dykket, så mine færdigheder var temmelig rustne. Jan dykkede derfor sammen med mig, og vi var nede i næsten en halv time, inden min luft var brugt op. Vi var nede på 20 m, og vi så et fantastisk flot rev med masser af fisk. Der kom endog en 2 m lang leopard haj forbi, som kiggede nysgerrig på hvad vi lavede der. Vi så også en skildpadde. Så dykket var meget vellykket. Jeg havde ingen problemer med at betjene udstyret, selv da jeg fik vand ind i brillen, lykkedes det for mig at få det ud igen.
Vi lettede nu anker og satte kursen mere mod syd, indtil vi efter nogle timers sejlads så et rev, der på overfladen bestod at nogle klippeblokke, som stak op af havet. Vi fortøjede ved den ene klippeblok, ved at PH i dingyen sejlede et tovværk rundt om den som i en sløjfe.
På dette rev nøjedes jeg med kun at snorkle; men også denne oplevelse var fin - vi så masser af fisk og koraler.
Vi fik nu fortøjningen om klippen ombord igen og satte kursen mod nogle øer, der ligger lige nord for Langkawi. Ved 10 tiden, da det var blevet mørkt, nærmede vi os nogle små ørne. Vi sejlede mellem de to nordligste ør, gennem et sund og droppede ankeret ved den sydligste ø i læ af et koralrev. Natten forløb uden afbrydelser og om morgenen kunne vi lette anker og sætte kursen mod Langkawi, som lå ca, 40 sømil mod syd øst. Ved 16 tiden kunne vi fortøje på vores gamle plads i Langkawi lystbådehavn.
I går brugte vi tiden til at klargøre skibet til den videre færd. Jeg fik desuden købt et Malaysisk simkort og noget taletid  Nummeret er: +6 0164902239 . Så nu kan min kære kone ringe til mig, når hun vil - det gjorde hun også - hun ringede sku midt om natten, da jeg og hele skibet lå og sov sødt -  det gjorde ingen efter at hun havde ringet.
 
I dag fredag, har jeg sammen med Ib været på en lejet scooter rundt om øen. Vi var blandt andet oppe i en svævebane, som gik til øens højeste bjerg. Udsigten var fantastisk god over hele Langkawi. Desværre var der en smule diset, så vi ikke kunne se fastlandet eller andre øer.
 
Hans har forladt skibet i dag. Han har meldt sig til et udvidet Pady kursus på 3 dage her i Langkawi og er flyttet på hotel. Mine planer går på at stå af i Penang og derfra tage til Kuala Lumpur. Jeg vil prøve at få overtalt Hans til at vi kan mødes i Penang og eventuelt følges mod Kuala Lumpur. Alternativet er at vi ellers blot mødes på hotellet den 2 februar i Kuala Lumpur.
Foreløbig er jeres forholdsordre at i tager en taxa fra lufthavnen til det hotel, som vi kar booket i Kuala Lumpur.
 Måske vil vi vær og hente jer i lufthavnen; men hvis dette kikser tager i altså blot en taxa til hotellet.
Navnet og adressen på hotellet skal i selvfølgelig have - det vil vi sende til jer med e-mail.
 
Det var alt for denne gang, Jeg må tilbage til båden og se om der er noget jeg skal hjælpe med. Kan du nu have det godt min køre kære smukke gode kone.. Kærlig hilsen fra din gode mand Flemming.
 

29/1-2008

 

Hej min  kære trofaste kone!
 
29 jan. Penang Malaysia kl. 1200
 
I går var det så min sidste dag på Anaconda. Vi ankom til Penang tidlig i går morges.
 
Turen startede ellers "godt" fra Langkawi lystbådehavn om eftermiddagen dagen, med at diesel motoren startede fint - hvorefter den gik i stå!
Skipper dykkede ned i motorrummet og kunne konstatere, at det var det velkendte problem - motoren havde fået luft i brændstofsystemet, og den skulle nu udluftes. Årsagen var, at der igen var kommet snavs og vand i brændstofsystemet, og forfilteret var helt fuld af vand og og skidt. Filteret blev renset, og skipper startede med at udlufte motoren frem til dyserne. Alligevel gik der en time eller to inden motoren kom i gang igen. Problemet med en Perkinson diesel - som ellers er en fremragende marine motor - er at den ikke udluftes automatisk, når der er luft i brændstofsystemet, som moderne motorer gør.
Vi kunne nu stævne ud af lystbådehavnen på Langkawi og sætte den direkte kurs mod Penang lystbådehavn, som ligger 60 sømil længere mod syd, ud til sundet mellem Penang og fastlandet, lige ved siden af færgelejet for færgerne.
Vi delte vagterne i 2 timer til hver og Flemming fra Mariager tog den første vagt. Turen gik fint det blæste så meget, at vi kunne gå med sejl til 2-3 tiden om morgenen, hvor vinden døde, og vi måtte starte dieselen igen. Jeg havde vagten mens vi anduvede Penang. Vi kaste anker ved færgelejet - ud for Georgstown - og ventede på at det skulle blive lyst. Ved 7 tiden kunne vi igen trække ankeret op og sejle ind i lystbådehavnen.
Vi gik alle i land for at få et velfortjent bad. Derefter gik vi op i byen for at få noget at spise.
Da det var min sidste dag på båden måtte jeg se og finde et hotelværelse. Jeg fandt hurtigt et kinesisk hotel tæt ved busstoppepladsen og ved havnen til den rørende pris af 25 Ringits (ca 37kr.) pr dag for et enkeltværelse med en fane - det var jo billigt.
Om aftenen var jeg ombord på Anaconda og fik min sidste sundowner - det var gin og lime, hvorefter vi gik op i byen for at spise aftensmad. Vi fandt i den kinesiske bydel et sted med kinesisk mad, og jeg fik stegte kyllingen stykker med ris. Efter at havde taget afsked med Jan og resten af Anacondas besætning, sov jeg dejligt i en rigtig seng på mit nyerhvervede hotelværelse.
 
Jeg skal nu finde ud af, hvad jeg vil bruge min tid til her i Malaysia, inden jeg skal mødes med dig min kære kone i Kuala Lumpur den 2. februar.
Jeg var på det kontor der sælger busbilletter, og som ligger lige over for mit hotel for at spørge om, hvad en bilet til Kuala Lumpur koster, og hvor langt busturen ville tage. Billetten koster 30 Ringits, turen tager 5 timer, og bussen afgår ved 9 tiden om morgenen. Så jeg beslutter mig nok til at købe en bilet til den 2 februar - den dag hvor du kommer - så vi kan mødes på hotellet, når jeg kommer med bussen. Jeg vil så, ikke kunne hente jer i lufthavnen; men Hans, som lander fra Langkawi, vil måske kunne være der. Eller må i, som allerede aftalt, tage en taxa til hotellen, hvor jeg så vil dukke op. Fordelen ved dette arrangement er, at jeg ikke skal til at skaffe mig en ny indlogering i Kuala Lumpur; men kan beholde den, jeg har, her i Penang, indtil min bus går til Kuala Lumpur.
 
Det næste problem, jeg har, er så hvad jeg skal bruge resten af min tid til her på Penang til.
Jeg har 29. tirsdag, 30. onsdag 31. torsdag og 1. fredag.
Jeg kunne tage en færge til Sumatra - der går en hver morgen til Medan ved 8 tiden til 220 Ringits retur og retur fra Medan kl. 10.00.
Jeg vil så kunne have 1.5 dag på Sumatra fra i morgen og i overmorgen. Senest fredag skal jeg sejle hjem.
Sumatra en en kæmpe stor ø og 1.5 dag bliver måske for kort tid, Jeg talte med en billetsælger, og hun sagde, at man mindst skulle have en uge til fjorten dage på Sumatra.
Resultatet af mine overvejelser bliver nok, at jeg bliver her på Penang, og køre rundt på den motorcykel, jeg her lejet til 20 Ringits pr dag, og ser øn de næste dage indtil lørdag morgen.
Det var alt om mine overvejelser om mit ophold her på Penang.
 
Jeg vil slutte nu. Der er ikke Skype på den Internetkaffe, jeg sider på; men jeg håber at du ringer til min mobil når du vågner - klokken er nu 13 her og må være 6 i Danmark. 
 
Kærlig hilsen fra din gode mand her i Penang i Malaysia

31/1-2008

Hej min kære, gode og smukke kone!
 
31. jan. 2008 Penang kl. 1100
Det lyder jo jo godt at du har fået malariatabletter og vaccination for japansk hjernehundebetændelse.
Årsagen til at du ikke kunne få fat i mig, var at jeg havde slukket for strømmen til telefonen, fordi den var ved at løbe tør. Nu har jeg fået fat i en omsætter fra et Malaysisk elstik til et europæisk, så nu kan jeg lade på telefonen igen. På båden ladede jeg fra 12 V.
Jeg vil lige give dig adressen på hotellet i Kuala Lumpur det er:
 
Hotel:      RADIUS INTERNATIONAL HOTEL
Address: 51-A, CHANGKAT BUKIT BINTANG
              50200 KUALA LUMPUR,  MALAYSIA
Telephone: 603 2715 3888
Fax:          603 2715 1888
e-mail klsales@radius-international.com
Homesite: http://www.radius-international.com/kul/
 
Udskriv dette mail på printer, så du har det til en anden gang.
 
 
Her er nogle om mine oplevelser i Penang.
 
I forgårs, efter at jeg var checket ud fra Anaconda, lejede jeg en motorcykel, for at køre rundt på øen.
I går og i dag kørte jeg næsten den samme tur.
Øen er jo ikke så stor - vel på størrelse med Falster, så der er ikke så mange veje. Desuden er øen meget bjergrig især på den nordlige og østlige del.
Turen startede med at jeg kørte ud af Georgetown ved af følge den nordlige strandvej langs kysten.
Vejen snoede sig i serpentinersving langs med havet, med den ene flotte udsigt efter den anden.
På et sted gjorde jeg holdt for at spise nogle jordnødder, Pludselig var der noget som raslede i buskene! Jeg blev helt nervøs! Hvad var det? Måske en slange!
Nej det var bare en abekat - en mor med sine unger, som var blevet interesseret i mine jordnødder. Jeg fodrede hende med de sidste i posen og kørte videre langs vandet.
På et tidspunkt, da jeg nåede det østligste punkt, drejede vejen ind i landet og op i bjergene.
Over bjergene hang der tunge regnskyer, og jer var helt nervøs for at jeg skulle løbe ind i en regnbyge; men det holdt heldigvis tørt.
I bjergene var jeg inde og se og smage diverse frugter på en tropisk frugtfarm. Nede i lavlandet igen, kørte jeg langs en å eller flod, hvor der lå en masse fiskerbåde klar til at tage ud på havet for at fiske.
Ved sydspidsen af Penang var der endnu en fiskerihavn med små fiskerbåde.
Ellers var landskabet på den vestlige fladt med palme plantager med både kokosnødder og dadler.
Befolkningen i denne del af Penang er tilsyneladende overvejende muslimske malajer - for hver anden km var der en moske, og en enkelt gang hørte jeg musienen kalde de troende og de vantro til bøn over en skrattende højttaler for fuld udblæsning.
Hjemturen mod Georgetown kørte jeg af en meget trafikeret landevej med masser af vejarbejde, fordi vejen var under udvidelse. Jeg kom dog begge gange sikkert tilbage til mit hotel i Georgetown. Regeringen her i Malaysia har tilsyneladende en masse projekter i gag. Overalt var der skilte, som informerede om infrastruktur projekter.
I går var jeg inde og købe noget "guf" til de væggelus, jeg havde nødt i sengen om natten. Jeg købte noget "guf" på en spraydåse og sprøjtede både over og under sengen. Desuden på madrassen og på mit lagen. Det virkede tilsyneladende. Jeg mødte ikke nogle af mine venner i nat.
Jeg har også matte købe toiletpapir - det brugen man tilsyneladende slet ikke her i østen. Alle steder er der en spand ved siden af toilettet, som det tilsyneladende er meningen at man skal tage et bad i.
Jeg har fundet et kæmpe varehus her i Penang 5 gange større end Magasin i København. Der var jeg ude og købe alle mine remedier. Jeg har også søgt i en boghandel efter nogle spændende bøger; men fandt ingen.
Motorcyklen skal jeg aflevere igen i morgen formiddag, derefter vil jeg bruge den sidste dag til at gå rundt det gamle indiske og kinesiske kvarter her i Penang.
I overmorgen lørdag kl. 9 tager jeg så bussen til Kuala Lumpur for at møde dig min kære kone.
 
Så får du ikke mere denne gang - jeg må videre. Kan du nu have det godt min kære gode smuke kone.
Kærlig hilsen fra den gode mand, som savner dig helt vildt her ude i Malaysia.


 
Med venlig hilsen/Best Regards