Anholt
 
 Vis fyrkarakter 

Denne side er sakset fra http://fyrtaarne.dk/anholt.html

Anholt fyr, set fra vestFoto: Kim Engdal Andersen
2000

Den 8. juni 1560 udsendte Kong Frederik den 2. et missive til lensmanden på Kalø slot, hvori han pålagde ham at opsætte et fyr på Anholt. Et tilsvarende missive udsendtes til lensmanden på Ålborghus og Helsingborg slot om fyr på henholdsvis Skagen og Kullen (Sverige).
En stærk medvirkende årsag til denne ordre var formentlig et betydeligt pres fra den hollandske og engelske stat.

Fyret blev etableret i 1561 som en fyrpande og med anvendelse af brænde fra øens dengang eksisterende skov. Denne løsning blev allerede i 1572 ændret til et papegøje fyr. Hertil anvendes også brænde, men sandsynligvis mere effektivt.
Fremskaffelse af brænde var et stort problem. Til at begynde med huggede man blot løs af den fyrreskov som dækkede øen. Men allerede i 1564 måtte kongen forbyde denne praksis da skoven var ved at forsvinde. Dette forbud hjalp dog ikke meget. Den lokale befolkning forsatte med at hugge brænde til tjærekogning m.v., med det resultat, at skoven var væk i 1591. Dette år har man har indberetning fra skippere, der klager over, at der ikke længere kan tages pejling efter skoven.

 Ill.: Klaus Huelse postcard collection
 

Egentlig betyder holt "lille skov", så øen er altså opkaldt efter den skov, som forsvandt i slutningen af 1500 tallet. I dag er det tidligere skovområde fredet og går under betegnelsen "Ørkenen". Fredningen skete i 1939 og hurtigt derefter begyndte træerne at vende tilbage. Man ønskede imidlertid af bevare den naturtype Ørkenen havde nået at udvikle sig til, så da 25% af arealet i 1994 var truet af total tilgroning med bjergfyr indledte man et to-årigt fældningsarbejde. Området anerkendes i dag internationalt som enestående på grund af en særdeles stor udbredelse af lichenhede og andre sjældne naturtyper.

Papegøje fyret blev omkring 1580 ændret til et tårn. I 1583 benyttes betegnelsen "fyrlygte", men først i 1598-99 forligger der klare beskrivelser af anvendelse af talglys. Traditionelt ligger der i betegnelsen "fyrlygte" at der anvendes talglys eller tranlamper til belysning, hvorfor det må antages at anvendelsen at træ som belysningsmiddel er ophørt senest i 1583.

Selv ved anvendelse af flere talglys eller tranlamper fremkom der kun en ringe lysmængde. I erkendelse af dette gav Kong Christian 4. i 1620'erne en hollandsk bygmester Wigel Auchus til opgave at forandre de danske fyr til stenkulsfyr. Turen for dette kom til Anholt fyr i 1623 hvor der blev anlagt en fyrbakke (fyrbåke) hvorpå det eksisterende tårn blev placeret. Tårnet fik fjernet den øverste del (fyrlygten) og resten indrettet med et åbent kulbål. Konstruktionen var dog ikke særlig god. Dels var tårnet af træ og dermed meget brandfarlig, dels skulle fyrpasserne 10-14 gange i døgnet bære kul op i tårnet for at holde flammen vedlige, dels brændte det åbne kulbål hurtigt og uregelmæssigt i blæsevejr, ligesom kullene kunne blæse af fyrpanden.

En kommision nedsat i 1627 anbefaler i sin betænkning af 10/9-1627 at fyret på Anholt hurtigst muligt erstattes af et vippefyr magen til det, som med stor succes var taget i anvendelse på Skagen i vinteren 1626-27. Anbefalingen blev taget til efterretning og man antager at det nye vippefyr stod klar i 1629.

Anholt vippefyr, opført 1708 
 

Vippefyret var en meget heldig konstruktion, som var i brug på Anholt helt frem til 1788, hvor det erstattes af et muret tårn. Vippefyret blev ødelagt flere gange, som følge af bla. højvande og krige, og placeringen blev også ændret, men vippefyrsprincippet blev bibeholdt helt frem til 1788.

Det nye fyr opføres i årene 1785-88 som et muret, 30 m. højt cylindrisk tårn, med et åbent kulfyr på toppen. Prisen var omtrent 50.000 rdlr. Kullene hejste man op fra et depot i bunden af fyret til et rum to etager under toppen hvorfra man bar det ad trapper resten af vejen.
At det har været et slidsomt arbejde at passe fyret, har man et klart vidnesbyrd om fra rapporter om forbrug på 20 tønder kul i døgnet i de værste vinterstorme.
I 1805 indesluttes kulfyret i en lanterne. I den mellemliggende periode har Poul Løwenørn i sin indstilling af 2/3-1798 anbefalet at der blev etableret et bifyr, som kunne hjælpe sejlende med at komme sikkert forbi det østre rev og skæret "Knoben". Bifyret foreslåes anbragt på det eksisterende fyrtårn ca. på midten. Forslaget følges og bifyret tages i brug i begyndelsen af året 1800.

Da Danmark i 1807 kom i krig med England, var en af de første handlinger, at slukke alle fyr. Danmark havde mistet sin flåde, men kunne med de slukkede fyr stadig genere den engelske flåde, som nu frit kunne sværme rundt i danske farvande. De slukkede fyr var en markant gene, specielt savnede de Skagen og Anholt fyr. De forsøgte at hjælpe på situationen ved at lægge fyrskibe ved Skagen og Anholt. Ved Anholt blev udstationeret en gammel fregat med navnet "Proselyte" ved enden af øst revet. Da den blev skruet ned af isen i 1809, valgte englænderne at bemægtige sig Anholt og sætte fyret i gang igen. Til brug for besættelsesstyrken og som forsvar mod angreb, byggede englænderne i al hast en kasemat omkring fyrets sokkel og et sekskantet skanse med kanoner, volde, grave og palisader. Det samlede fæstningsværk fik navnet "Fort York" og husede en garnison på 380 marinesoldater.
Den karakteristiske krans omkring fyrets sokkel, som fyret kendes på i dag, er resterne af englændernes kasemat.

Anholt fyr, set fra øst fra TottenFoto: Kim Engdal Andersen
1999

Anholt er i øvrigt ikke den eneste ø, som har været besat af englænderne, det overgik også Sejerø i samme periode.

I 1836 ændres fyret til et lampefyr med 19 spejle og i 1842 til roterende spejle på ca 30 cm. i diameter og med otte argandske lamper.
Disse mindre ændringer blev i 1881 fulgt op af en større modernisering af fyret, hvor man forhøjede tårnet, så der blev plads til et 1. ordens roterende linseapparat med 5-vægers brænder. Brænderen blev i 1904 udskiftet med en glødenetsbrænder til petroleum. Denne konstruktion benyttes helt frem til 1963 hvor fyret bliver fuldautomatiseret og i den anledning forsynet med en acetyl gasbrænder. I 1996 udskiftes acetylen og gasbrænder med solceller og glødelampe.
Fyret og fyrmestergården er i dag fredede bygninger.

Fakta
Anvendte værdier og definitioner

Generelt
År Begivenhed Position Fyrkarakter Fyrlistenr.
1561 Oprettet           
1572 Ombygget           
1580 Ombygget           
1623 Flyttet           
1629 Ombygget           
1788 Flyttet 56°44.28 N 11°39.10 Ø ED50       
1805 Ombygget - -       
1809 Ombygget - -       
1836 Ombygget - -       
1842 Ombygget - - FI [Blk]     
1854 Registreret - - -    
1881 Ombygget - - 1. (1854)     
1904 Ombygget - - FI [Blk]  1020  
1947 Registreret - - - -  
1963 Ombygget - - - -  
1996 Ombygget - - - -  
2001 Registreret 56°44.25 N 11°39.03 Ø WGS84 FI [Blk] W 15s
(0,25+14,75) 		- C 0164


Lyskilde
År Energikilde Lysgiver Lysforstærker Lysstyrke Focushøjde
1561 Brænde   Bål Åbent
         
1572 -   - -         
1580 Talglys               
1623 Kul   Bål Åbent
         
1629 -   - -         
1788 -   - -         
1805 -   - -         
1809 -   - Indesluttet
         
1836     Vægebrænder   Spejle Parabolsk
     
1842     Argandsk lampe   - Parabolsk
Roterende
     
1854 Olie   Vægebrænder   - 4. orden
Parabolsk
Roterende
    37 m.
1881     - 5-væger
 Linser 1. orden
Roterende
     
1904 Petroleum   Glødenetsbrænder   - Roterende
 44000 cd.   
1947 -   -   - 1. orden
Roterende
     
1963 Acetylen   -   - -     
1996 El   Glødelampe   - Roterende
     
2001 -   -   - -    40 m.


Bygning
År Type Konstruktion Højde Arkitekt Entreprenør
1561   Fyrpande        
1572   Papegøje        
1580   Tårn        
1623   -        
1629   Vippefyr        
1788 Anduvningsfyr Tårn Dedikeret
Muret
Rund
 30 m.    
1805 - - - 33 m.    
1809 - - Muret
Rund
 -    
1836 - - Dedikeret
Muret
Rund
 -    
1842 - - - -    
1854 - - - -    
1881 - - - 42 m.    
1904 - - - -    
1947 - - - -    
1963 - - - -    
1996 - - - -    
2001 - - - -