Caribien tur/retur på det gode skib S/Y Nette
 |
| Billede fra Ugebladet 2. august 2000 - turen gik altså kun til Caribien! |
 |
| Billede fra Ugebladet 9. august 2000 NB klik på billedet for at se det i stort format |
(Citat fra lokal-avisen:Ugebladet hjemmeside www.ugebladet.dk)
Modtagelseskomiteen med talrige familiemedlemmer og venner var på
plads på Nokken denne lørdag morgen.
Også Ugebladet var der 10 minutter før den forventede ankomst kl. 10. I dette
møgvejr kommer han med garanti ikke de første timer lød det pessimistisk fra
havnefogedkontoret. Det kunne vi godt forstå vejret taget i betragtning. Men
hvad skete - på slaget 10 anduvede Nette, Flemming Bitz og to gaster bådebroen i
Nivå Havn, hvor modtagelseskomiteen var på plads.
- Det var sandelig lidt hårdt at komme på arbejde efter 1 år på havet, siger
Flemming Bitz, da Ugebladet talte med ham den følgende fredag - 4 lange
arbejdsdage efter et helt års ferie. Beslutningen om at rive et år ud af
kalenderen for at realisere drømmerejsen traf vi for lidt over to år siden, og
forventningerne er blevet indfriet til fulde, siger Flemming Bitz, der på dele
af turen havde både sin hustru Elise og en af parrets døtre med.
Flemming og Elise Bitz havde først en spækhugger, men da den blev udskiftet med
S/Y Nete, en svensk Ballad-båd, opstod drømmen om at rive et helt år ud af
kalenderen og krydse Atlanten for at sejle i Caribien.
- Man må nok sige der, afstanden til trods, er mange, der har fulgt os hele
tiden, siger Flemming Bitz. Inden vi tog afsted lavede vi en hjemmeside på
internettet, som vi så hele tiden har holdt ajour med 24 rejsebreve og billeder
fra turen. Desuden benyttede vi os af stort set alle internetcafeer på vejen til
at kontakte familien hjemme og opdatere hjemmesiden, siger Flemming Bitz. Vi
startede den 4. juli 1999 med fire mand ombord og gik via Kielerkanalen til
Portsmouth, hvor den ene gast planmæssigt afmønstrede. Da vi sejlede ud af
havnen løb vi pludselig på grund med ca. 3 knobs hastighed. Jeg ramlede hovedet
ind i en liste, men de andre besætningsmedlemmer slap med en forskrækkelse. Ikke
desto mindre meddelte den ene gast mig næste morgen, det den grundstødning havde
været for meget, så han ville ikke sejle med længere. Da Morten hørte Erik ikke
ville med længere, så ville han heller ikke, så jeg lagde ind i Cherbourg. Sagde
farvel til mine to sidste gaster, og kunne så sætte mig til at tænke over om jeg
skulle sejle videre over Biscayen alene eller vente på nye gaster fra Danmark?
Jeg besluttede mig til at fortsætte singlehanded over Biscayen, så min tidsplan
kunne holde og jeg kunne få Elise om bord som planlagt i La Curona i nordspanien,
fortæller Flemming Bitz.
Turen gik videre til Portugal, hvor parrets yngste datter sluttede sig til og
man "ferierede" før man skulle til Gr. Canaria og klargøre Nete til den lange
sejlads over Atlanten mod Caribien.
- Over Atlanten, hvor jeg havde gasterne Thomas og Rasmus med deltog vi som den
mindste båd i racet ARC-99. Turen varede en hel måned, hvor vi kom ind som båd
nr. 2, fortsætter Flemming Bitz. I St. Lucia sluttede Elise sig til os på ny, og
vi kunne fejre jul her. Så gik det videre til Grenadinerne, hvor vi fejrede
nytåret 2000. Vi sejlede så videre til en række af de caribiske småøer med et
meget spændende ophold på øen Montserrat, hvor vi så følgerne af det store
vulkanudbrud for få år siden. Jeg var jo nysgerrig, så jeg gik rundt og kiggede
på en af øens byer, der fuldstændig som Herculaneum og Pompeiji var helt
begravet i aske. Biler, huse og alt stod tilbage dækket af aske, så det var
rigtig spændende at gå og kigge på. Indtil jeg blev råbt an af en politimand,
der meddelte mig, at han måtte desværre arrestere mig, da jeg befandt mig på
forbudt område. Om jeg da ikke havde set skiltene med "Adgang forbudt". Jo, det
havde jeg vist nok, men.... Det endte dog med at jeg "slap". Betjenten kørte mig
ud af området i en vis fart, mens han forklarede, at hele området var afspærret
som livsfarligt på grund af faren for nye vulkanudbrud, fortæller Flemming Bitz.
Videre kom han således, og beretter om besøget på de gamle danske Vestindiske
øer som noget af det mest spændende.
Nye gaster kom ombord, og så gik hjemturen via Bermuda og Azoerne til England,
Holland, de frisiske øer, gennem Tyskland og hjem til gamle Danmark og Nivå Havn
sidste lørdag.
Nu er Flemming Bitz så tilbage i Blomsterager i Kokkedal - godt tilfreds med at
have revet et år ud af kalenderen for at realisere drømmerejsen.
Skulle nogen af Ugebladets læsere have lyst til at kigge nærmere på Flemming
Bitz rejse, så er internetadressen:
www.move.to\Nette
renik
Der er der flere billeder fra hjemkomsten. Klik på ovenstående billede
|
