Sommerferie med S/Y NETTE på Christiansø juli 2001

Ruten for sommerturen i S/Y NETTE 2001

Turen til Christiansø

Sommerferien startede den 1. uge i juli og varede for mit vedkommende i 3 uger. Elises ferie startede først en uge senere. 

Planen gik ud på sejle til Bornholm og derefter til Rügen  og slutte i en havn på Sydsjælland, hvor Kirsten og Henrik ville overtage NETTE. Endvidere gik planen ud på, at jeg skulle bruge den første uge til at sejle NETTE til Bornholm, hvor Elise, som ikke er så vild med at sejle over de lange stræk, så ville komme. 

Elise kørte mig ned til Nivå Havn mandag morgen, og jeg fik klargjort NETTE, hvorefter turen startede mod syd for frisk vestlig vind. Turen gik gennem løbet mellem Saltholm og Amager: Hollænderdybet og   forbi  Drogden fyr. Hen på eftermiddagen rundede jeg Falsterbo  Rev og satte kursen mod Bornholm.
Min første plan var at gå i ét stræk mod Bornholm, men da vinden løjede, valgte jeg at gå ind i Smygehamn ved sydspidsen af Sverige. Jeg fandt en plads på et molehoved uden på 2 andre både og gik til ro. 

Efter reparationen af motoren fortsatte jeg mod Bornholm i svag vestlig vind og strålende solskin. Hen på aften rundede jeg Hammeren og gik ind i Allinge Havn.

Ophold på Christiansø - en tidligere fangeø

NB: I 2003 var NETTE på en anden tidligere fangeø: Djævleøen i Fransk Guyana - her er et link: Besøg på Djævleøen

Kort fra: "Det levende Søkort" over Ertholmene med de 2 hovedøer Christiansø og Frederiksø

Christianø's havn

Her er nogle informationer om Christiansø "sakset" fra: "Det levende Søkort"

Christiansø Søkort nr. 189   Position 55º 19,2’ N. 15º 11,3’ Ø.

Øgruppen Ertholmene ligger ca. 11 sm. N for Svaneke. Foruden de to beboede øer, Christiansø og Frederiksø, består øgruppen af en samling øer og skær. På Østerskær, 310 m Ø for Christiansø, findes Danmarks østligste punkt. Navnene Christiansø og Frederiksø, opkaldt efter Chr. d. V og Frederik d. IV, stammer fra 1684, da fæstningen blev anlagt. I dag bruges navnet Christiansø om hele øgruppen, eller man benævner den blot som “Øen”, mens “Landet” er Bornholm. 

Indtil 1684 har der næppe været nogen fastboende befolkning, men i middelalderen har der været et godt fiskeri omkring øerne, og fiskere fra Bornholm, Skåne og Blekinge opholdt sig i sommer- og høsttiden på øerne. Desuden har øerne langt tilbage i tiden uden tvivl været anvendt som nødhavn for søfarende.

I 1645 mistede Danmark Gotland, Øsel, Herjedal, Jemtland og Halland til Sverige. I 1648 fik Sverige besiddelser i Nordtyskland: Bremen, Wismar, Stralsund og Stettin - og endelig måtte Danmark ved freden i Roskilde 1658 afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen - og Bornholm.Disse forhold ændrede magtbalancen omkring Østersøen. Selvom Bornholm samme år atter blev dansk efter et oprør, hvorunder den svenske kommandant på Hammershus, oberst Printzenskjöld, blev dræbt - og skønt den danske flåde stadig var herre i Østersøen, manglede man et støttepunkt - en tilflugtshavn. På den tid fandtes nemlig ingen havne på Bornholm. Beslutningen om at anlægge en befæstet flådebase på Ertholmene blev truffet af Chr.d.V den 26. januar 1684. I løbet af sommeren tog man fat på at bygge bastioner, mandskabshuse, værksteder, kirke, skole, hospital og fængsel. Soldater og håndværkere fik familie. I fritiden fiskede de, og mange anlagde små haver omgivet af stenmure. Det viste sig, at mange subtropiske planter kunne gro her, og i dag ser man disse planter som en naturlig del af øens plantevækst. Flådebasen blev brugt bl.a. af Tordenskjold under “Store Nordiske Krig” 1709-20. Og i denne, som også senere i krigen mod England i begyndelsen af 1800-tallet, blev Christiansø base for en udstrakt kapervirksomhed. I 1855 havde fæstningen mistet sin sømilitære betydning. Besætningen blev trukket bort, og forfaldet satte ind. Heldigvis kun for en kort periode. Samtidig med, at kunstnere genopdagede øen i 1870’erne, var der også andre mennesker, der forstod betydningen af at bevare dette klenodie. 

Det er på mange måder en helt speciel oplevelse at besøge dette lille ø-samfund, som både er museum, fiskersamfund og et spændende naturområde med elementer af barsk og blidt. Ca. 70 - 80.000 turister om året besøger øen på 3-timers besøg. De kommer med postbåden "Peter" eller to andre passagerbåde.

Sejlerne har anderledes muligheder for at opleve øens pulsslag døgnet igennem. Den tidlige morgen, hvor fiskerne kommer ind med deres fangster, som renses og ises og senere transporteres til Bornholm med postbåden. Håndværkerne, der går igang med vedligeholdelsesarbejder. Personalet på gæstgiveriet og i købmandshandelen, der gør klar til dagens rykind af turister. Sidst på formiddagen kommer så den første passagerbåd, og med ét er øen som forvandlet. Hektisk og urolig. Mennesker overalt. Men der er også nok at se på: Bastionerne, Store Tårn, de åbne brønde (som er øens vandforsyning), de små huse, soldaterhytterne, kanonbådshusene, museet i Lille Tårn, fuglelivet og blomsterne. Og så er der naturligvis den obligatoriske trængsel ved kiosken og på gæstgiveriet. Hen på eftermiddagen, når den sidste passagerbåd er sejlet, er det, som om øen tager en dyb indånding, og frem fra husene kommer de fastboende. Det er, som har de holdt sig indendøre. Men det er nok mere sandsynligt, at de blot er “forsvundet” i mængden. Roen lægger sig over det lille samfund. Man mødes til 5-møde foran købmandshandelen, får sig måske en øl og drøfter dagens hændelser. Fiskerne sejler ud og sætter deres garn. 

Når mørket sænker sig, sender fyret sin lysvifte ud over Østersøen, og befolkningen og sejlerne går til køjs - hvis det da ikke er en af de aftener, hvor der er bal på “Månen”, øens forsamlingshus. Mange af dem, der besøger Christiansø, vender tilbage igen og igen. Og mon ikke det skyldes det forhold, at øgruppen repræsenterer så store, men samtidig sarte værdier, som det er lykkedes at bevare. Her har mennesket valgt at leve på naturens og de til tider barske vilkårs præmisser. Her har hver sten, hver plante, hvert dyr en værdi, som må værnes. Mødet med netop den holdning er måske - når det kommer til stykket - den største oplevelse ved at besøge Christiansø.

Christiansø var Danmarks Djævleø

"Sakset" fra: http://www.christiansoe.dk

Jacob Jacobsen Dampe (1790 - 1867) blev 1821 dømt til døden, fordi han kritiserede Enevælden. Han talte varmt for ytringsfrihed og indførelse af en demokratisk styreform i Danmark. Dommen blev lempet til livsvarigt fængsel på Christiansø. 1826 stod Statsfængslet på Frederiksø færdigt, og Dr. Dampe blev som farlig politisk fange ført hertil fra Kastellet i København. I 1841 blev han benådet og tildelt en lille pension, og fik tilladelse til at slå sig ned på Bornholm. Enevælden ophørte, og med Grundloven af 1849 fik han sin fulde frihed. Dr. Dampe bosatte sig herefter i København, hvor han døde 1867. Hans celle i fængslet på Frederiksø er tilgængelig for publikum. Hans beretning om sit ophold på Kastellet og på Frederiksø kan lånes på bibliotekerne.

Du behøver ikke at tage helt til Caribien for at se flotte landskaber og tage flotte billeder!  - Her er nogle billeder, jeg tog på Christiansø:

Jeg opholdt mig på Christiansø i 2 dage,  fotograferede og slappede af. En aften var jeg til bal på "Månen" - det er altså navnet på forsamlingshuset på Frederiksø - TV2 spillede. 

NB: I 2003 var NETTE på en anden tidligere fangeø: Djævleøen i Fransk Guyana - her er et link: Besøg på Djævleøen

Du hørte den på "Månen" - musik fra Christiansø:

Hvis du er hook'ed på harmonikamusik, så er her en CD, som jeg købte på Christiansø

Gudhjem og Nexø

Efter nogle dage på Christiansø gik turen videre til Gudhjem, hvor Elise ville komme.

 Turen til Gudhjem gik uden problemer; men da jeg kom ind i havnen, var der kun et stort tomt bassin uden pæle, så jeg kastede ankeret og var næsten kommet ind til kajen med stævnen, da der var en, som råbte at jeg ikke måtte kaste anker i havnen! Jeg bakkede båden ud til ankeret og forsøgte at få det op; men det sad uhjælpelig fast. Jeg gik så ind til kajen igen med stævnen, og der kom straks en svensker for at hjælpe mig. Jeg fik badetøj, maske og snorkel på, hvorefter jeg sprang i vandet for at få løsnet ankeret. Efter 2 dyk fik jeg ankeret løst. Det viste sig, at det havde fået fat i en kæde på bunden.

Om aftenen hentede jeg Elise med bussen i Rønne. Elise havde taget med bus fra Københavns Hovedbanegård til Ystad og derfra videre med hurtigfærge til Rønne i alt en tur på 3 timer.

Den næste uge brugte vi tiden til at se Bornholm, idet vi tog bussen ud til de forskellige seværdigheder.

Vi sejlede derefter til Nexø hvor vi også lå nogle dage.

Ruten for sommerturen i S/Y NETTE 2001

Over Rügen til Klintholm

Efter Nexø  gik turen over Østersøen og op ad kanalen til Greifswald, hvor vi lå et par dage. Derfra fortsatte vi mod  Stralsund. Dvs. vi nåede til den havn, der ligger lige syd for broen, der går over til Rügen. Det viste sig imidlertid, at broen over til Rügen var gået i stykker og ikke kunne åbnes.
Vi blev liggende i havnen nogle dage og fik set Stralsund, og da broen stadigvæk ikke kunne åbnes, var vi nødt at gå tilbage ad den samme vej, som vi var kommet af og videre rundt om Rügen til Saznitz.
Vi blev i Saznitz en dag, hvorefter turen fortsatte til Klintholm på Møn, hvor Kirsten og Henrik  overtog båden.
Vejret under hele ferien havde været strålende, vi havde kun haft en enkelt dag med regn, da vi lå i Greifswald