Atlanten 24 grader 14 minutter nord, 22 grader 44 minutter vest, den 25.
november 1999.
Så er det 4. dag på Atlanten, og alt er efterhånden ved at komme ind i en
fast rytme. I starten var der en smule søsyge hos Rasmus, som faktisk aldrig
har sejlet i en sejlbåd før. Efter et par dage gik søsygen dog over, og nu er
han helt ok igen og fordriver bl.a. tiden med at fiske og tegne i sin skitsebog.
Thomas og jeg har ikke haft problemer med søsyge, vi fik dog først vores
"søben" efter et par dage.
---
Jeg blev netop afbrudt i mit skriveri, fordi Rasmus havde bid! En stor
sølvfarvet makrel - den har sikkert et navn, som jeg ikke kender -
på 4-5 kg havde bidt på den krog, vi havde til at slæbe efter båden. Så nu
er aftensmaden redet, den står på stegt makrelbøf med kartofler, grøntsager
og sennepssovs. Som madding på krogen bruger vi en plastic blæksprutte. Vi har
ingen fiskestang - blot et pilkesæt, som vi bruger det på Sundet til at rulle
linen op på. Vi er for øvrigt ikke de eneste, som fisker, mens vi sejler.
Vores nabobåd fra Las Palmas, "Vindrosen" fra Stockholm, rapporterede
i går, at de havde fanget en fisk på 6 kg.
Starten på racet i Las Palmas gik ellers uden problemer, vi holdt os pænt tilbage. Der var 250 både, som startede samtidig. Det ville have været surt at være blevet involveret i en kollision så kort tid før den store tur over Atlanten. Vi kom over startlinien ca. 10 minutter efter, at skudet var gået. Faktisk var der 2 både, som kolliderede og måtte gå i havn. Vinden var frisk fra nordvest, og vi gik 6-7 knob. Kort efter starten blev vi indhentet af en stor motorbåd med pressefotografer og TV-kameraer ombord. De lå på siden af os og filmede og fotograferede i næsten 5 minutter. Som den mindste båd i løbet er vi åbenbart interessante. Vi har også fået et professionelt kamera med ombord, som vi skal lave nogle optagelser med fra overfarten. Optagelserne skal så indgå i 2 videofilm, som laves om ARC99.
På vej ud til start |
|
. | |
På vej ud til start |
|
På vej til start | |
På vej til start | |
Flemming | Thomas |
Skipper hviler ud efter strabadserne | Rasmus |
Søvnig gast | Så er der klipning |
Det første døgn var vinden stadigvæk frisk, men efterhånden, som vi er
kommet længere mod sydvest, er vinden blevet svagere og svagere; for tiden går
vi kun ca. 2-3 knob for sejl.
Vores positioner for de forløbne dage har været:
Jeg bliver nødt til at slutte, fordi jeg skal afgive en position via SSB-radio.
--
Her er jeg så igen. Jeg har netop afgivet en position via SSB-radio til vores
netcontroller. Han opsamler positionerne fra alle både i vores gruppe,
hvorefter de sendes videre som e-mail til Cows på Wright i England, hvor de
bliver lagt ud på Internettet. Både, som kun har VHF-radio ombord, afgiver
deres position til både med SSB-radio ombord, som så relay'er dem videre til
netcontroller'en. Jeg har netop relay'et en position for båd nr 201. Ellers er
der ikke det store at berette for de første dage.
Vi har set hvaler! Forleden dag så vi rygfinden af 3-4 hvaler på ca 10 m. Vi har også haft besøg af et par delfiner forleden. I forgårs troede vi, at vi havde spottet en redningsbøje! Ved nærmere eftersyn viste det sig heldigvis kun at være en fiskebøje, som havde revet sig løs.
Nattevagterne går uden den store dramatik. Kl. ca. 21 står månen op i nordvest. Månen er fuld for tiden, så den giver så meget lys, at vi uden ekstra lys kan orientere os på båden. Ca kl. 3 om morgenen står månen lige over vores hoveder. Vagterne er 6 vagter a 4 timer, som starter fra midnat. De første dage var kun Thomas og jeg på vagt om natten, og Rasmus deltog så sammen med en af os på en nattevagt hver dag. Nu har Rasmus efterhånden lært så meget om sejlads, at han nu deltager på lige fod med os andre i nattevagterne. Med 3 mand, som skiftes til at have vagt, giver det mulighed for at få 8 timers søvn for alle.
Så flot er en solnopgang på Atlanterhavet
|