8. Rejsebrev: Las Palmas. den 20 november 1999

Hej Alle!

Las Palmas, den 14 november 1999

De Kanariske Øer Copyright

Nette ligger nu i Las Palmas, hvor vi har ligget i snart en måned. Det var oprindelig planen at sejle ned til området ved Arguineguin; men det viste sig, at alle havnene på den sydlige del af Gr. Canaria var fyldt op på grund af ARC99 kapsejladsen. Vi besluttede derfor at blive liggende i Las Palmas på vores gode og billige havneplads til ca. 50 kr. pr. døgn. I stedet ville vi leje en bil eller køre med bus for at komme rundt på øen. En tur med bus til Arguineguin fra Las Palmas tager kun ca. 3 kvarter.

I NETTE i la Palmas Gr. Canaria.

Hvad har vi ellers oplevet siden sidst ?

Sidste rejsebrev sluttede med, at vi kom til Santa Cruz på Tenerife. Tenerife er noget helt specielt, idet øen  - som vel er på størrelse med Fyn -  består af et enormt bjerg, vulkanen Teide på 3.717 m., som er Spaniens højeste bjerg. Klimaet på Tenerife er helt domineret af bjerget og de nordøstlige vinde, således at der er forholdsvis frodigt på nordsiden og meget tørt, nærmest ørkenagtigt på sydsiden.

Rundtur på Tenerife vi er netop kommet og gennem skyerne på vej mod Teide -  Thomas  Rundtur på Tenerife udsigt til toppen af  Teide
.
Rundtur på Tenerife udsigt til toppen af  Teide -Thomas Rundtur på Tenerife udsigt til toppen af  Teide
.
Rundtur på Tenerife udsigt til toppen af  Teide Rundtur på Tenerife udsigt til toppen af  Teide
.
.Rundtur på Tenerife udsigt til toppen af  Teide Rundtur på Tenerife udsigt tover skyerne på vej ned fra  Teide
.
Teide - Rundtur på Tesnrife - Santa Cruz

Nogle  af dagene i Santa Cruz lejede vi en bil for 3 dage til en pris på ca. 180 kr. pr. dag. En af dagene kørte vi op på Teide. Vi kom aldrig helt op til toppen, fordi liften var under reparation. Vi havde ellers fået en tilladelse hos miljø-myndighederne i Santa Cruz til at besøge toppen. Den eneste mulighed for at nå toppen var at gå - en dagstur på 5 timer op og 3 timer ned. Det opgav vi. Der var også rigeligt andet at se på bilturen. På den første del af turen fra Santa Cruz regnede det, indtil vi nåede op over skyerne, hvorefter solen skinnede fra en skyfri himmel. På vej op skiftede vegetationen fra marki til løvskov og senere nåleskov for til slut helt at ophøre. Området omkring selve vulkan-keglen er en sammenfalden vulkan. Det ligner et helt enestående månelandskab, som flere gange er blevet brugt i forbindelse med optagelse af science fictions film. Fra Teide gik turen langs nordkysten til Puerto De La Cruz, som  er en spændende by, selv om der er mange turister.

Nette til kaj i Santa Cruz Nette mangler sådan et bovspryd!

En anden dag gik turen ad motorvejen til den sydlige del af øen til Los Christianos. Hele området omkring Los Christianos er helt domineret af turisme, dvs. af hoteller, indkøbscentre og restauranter, og der er ikke særligt spændende.

I Las Palmas hovedstaden på Gr. Canatria

Vi blev i Santa Cruz i ca. 14 dage. Derefter gik turen til Gr. Canaria til Las Palmas. Havnen var overfyldt; men vi fik alligevel straks en plads, fordi vi er tilmeldt kapsejladsen ARC99. Andre både blev udvist af havnen. Vi fik dog senere plads - via vores ankertov - til "Bifrost", en Granada 31 fra Randers med Søren som skipper og Joan og Nikolaj som gaster. "Bifrost" er på vej Jorden rundt, og de lå på vores side i ca. en uge for at forberede turen over Atlanten.

Frokost i den italienske restaurant i Las Palmas - Thomas Pandekage-mik i NETTE i Las Palmas - Joan, Nikolaj og Søren Fra Bifrost 
.
Pandekage-mik i NETTE i Las Palmas - Nikolaj, Thomas og Jens fra Carita  Pandekage-mik i NETTE i Las Palmas - Joan , Nikolaj  fra Bifrost 
.
Pandekage-mik i NETTE i Las Palmas -  Nikolaj  fra Bifrost  Pandekage-mik i NETTE i Las Palmas - Thomas Jens og Søren. 
.
Pandekage party i Las Palmas

Vi mødte også andre danske både i den første tid, vi lå i Las Palmas. Der var "Carita" med  Jens som skipper. Jens sejler singlehanded og er på vej på næsten den samme tur som os, dvs. til Caribien med retur tilbage til Danmark til foråret. Vi mødte også Valde og Jonna i "Feiga". Valde havde vi tidligere mødt på Madeira, hvor han lå for anker i Funchal og ventede på, at hans kone skulle komme. "Bifrost" og "Feiga" er sejlet, mens Jens i "Carita" nu ligger for anker i Arguineguin, hvorfra han venter at sejle en af de nærmeste dage.

Elises 50 års Fødselsdag Players de Englese -Elise og Flemming Elises 50 års Fødselsdag Players de Englese - alle untagen Annette
.
Henrik og Kirsten- Elises 50 års Fødselsdag Players de Englese - Annette

Årsagen til, at vi sejlede til Gr. Canaria så tidligt, var, at min kone Elise havde fødselsdag den 20. oktober, og hun ville komme med hele familien - dvs. Kirsten, Henrik, Annette og Per. Elise havde fået en lejlighed en uge på den sydlige del af Gr. Canaria i Playa del Ingles. Jeg boede hele den uge hos familien, mens Thomas blev på båden i Las Palmas. Vi lejede en bil i 3 dage, som vi skiftedes til at køre rundt i.

Rundtur i bjergene på Gr. Canaria Rundtur i bjergene på Gr. Canaria. Elise Per og Annette
.
Rundtur i bjergene på Gr. Canaria Rundtur i bjergene på Gr. Canaria - Toppen af Teide på Tenerife svæver på en sky i baggrunden
.
Rundtur i bjergene på Gr. Canaria - Toppen af Teide på Tenerife svæver på en sky i baggrunden

Gr. Canaria minder om Tenerife med en udslukt vulkan på midten af øen. Bjerget er dog ikke så højt - kun 1.950 m. Klimaet er på samme måde som på Tenerife domineret af bjerget og de nordøstlige vinde, således at der er forholdsvis frodigt på nordsiden og meget tørt, nærmest ørkenagtigt på sydsiden. En af dagene kørte vi op på toppen af bjerget på Gr. Canaria. Vegetationen på toppen er fyrskov. Udsigten er helt fantastisk bl.a. til Tenerife, hvor toppen af Teide svæver oppe i himmelen på en sky.

Puerto Rico Gr Canaria, Thomas og Flemming Besøger Jens i S/Y CARITA, som ligger for anker i baggrunden - Jens er fotografen
Besøg på Compas Amigo i Aginigin på Gr. Canaria Jonna og Valde Fra S/Y FEIGA samt Thomas og Flemming fra S/Y NETTE - Jens fra S/Y CARITA er fotografen
Søren fra "Bifrost" laver mad Jens fra Clatrita laver pandekager

Tiden i Las Palmas går ellers med at klargøre båden til turen over Atlanten. Las Palmas er en rigtig storby - vel på størrelse med Århus. Byen består af en sydlig ældre del og en nyere nordlig del. Den nordlige del, som har en flot badestrand, er stedet, hvor masseturismen til de Canariske øer opstod engang i halvtredserne og tresserne. Kriminaliteten er - som i de fleste storbyer - høj, så man skal hele tiden gå og holde på lommerne for ikke at blive bestjålet.

Thomas monterer radarreflektor

En morgen blev jeg vækket af Thomas, som helt forstyrret sagde, at han var blevet rullet. Jeg fik ham beroliget, og det viste sig, at han "kun" var blevet bestjålet af en lommetyv, som havde taget hans pung med bl.a. kørekort, pas og Mastercard. Han fik klaret problemet ved at ringe til banken, som sendte en nyt Mastercard herned. Passet dukkede op en uge senere på havnekontoret, så kun kørekortet har han ikke fået tilbage. Det viste sig senere, at der var blevet hævet i en butik på Mastercard'et efter, at det var blevet spærret !

En anden morgen blev jeg vækket meget tidlig af, at Thomas skulle have sit pas i pengeskabet, fordi han skulle op på politistationen og afgive rapport om et overfald, som han og Dave (en gast fra en amerikansk båd ved vores bro) havde været udsat for. De havde været inde på en bar og var blevet kontaktet af en langhåret fyr, som ville sælge kokain til dem. De havde afslået, og sagen var dermed tilsyneladende afsluttet. Men da de kom uden for baren, blev Thomas truet med en skåret flaske til at købe. Thomas afslog stadigvæk, hvorefter Dave blandede sig. Dave blev nu overfaldet og slået ned og sparket. Thomas ringede til politiet, som straks kom, hvorefter overfaldsmanden forsvandt. Dave, som havde fået en ilde medfart, blev kørt på hospitalet, hvor han bla. fik sin læbe syet sammen. Thomas kørte rundt resten af natten i byen sammen med politiet for at forsøge at udpege gerningsmanden. - Og de fandt ham faktisk. Han blev anholdt temmelig voldsomt ved, at politiet gav ham en albue i hovedet så han væltede om på jorden, hvorefter han fik håndjern på. Thomas er nu indkaldt i retten til den 17. november, hvor voldsmanden vil blive dømt for trussel på livet mod en sagesløs person.

Forleden dag fangede vi en tyveknægt på fersk gerning på den bro, som vi ligger ved. Dave havde set, at der luskede en suspekt person rundt på broen, så han havde holdt øje med ham. Pludselig gik manden ned i cockpittet på en amerikansk båd, som lå med agterenden til broen. Dave greb en stor wiresaks, løb over til båden og råbte. Nu vågnede besætningen, som sad på fordækket, og de kom også til. Tyveknægten blev så overrasket, at han sprang på hovedet i havnen. Han havde bare glemt, at han ikke var særlig god til at svømme, så der gik ikke lang tid, før tyven blev jaget ind til broen af de gummibåde (dinghyer),  der blev sat i vandet for at fange ham. Politiet kom, og tyven blev lagt i håndjern og ført væk.

I mandags åbnede ARC99-kontoret, og vi var henne for at få ordnet vores startpapirer. Vi har fået startnummer 253.

Rasmus - min anden gast på overfarten - hentede jeg i lufthavnen den 10. november. Dagen efter lejede vi en bil og kørte op i bjergene, hvor vi gik flere ture. Rasmus var vildt begejstret for landskabet, og han ville straks invitere sin far og onkel, som alle tegner og maler, til Gr. Canaria, så de kunne tegne og male sammen en uge i bjergene. Rasmus tegner og maler også selv. Han er animator, dvs. han tegner scenerne til tegnefilm, og han har arbejdet i Canada for DreamWorld et år på en efterfølger til filmen "Prince of Egypt".

Rasmus netop ankommet Rundtur på Gr. Canaria
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.
Rundtur på Gr. Canaria Rundtur på Gr. Canaria
.

Rundtur med Rasmus og Flemming på Gr. Canaria

Under en af ARC99 middagene talte vi tilfældigt med lederen af ARC99. Da han hørte, at Rasmus var animator, blev vi spurgt, om vi var interesseret i at have et professionelt kamera med om bord på overfarten. Vi skulle lave optagelser fra den mindste båd, der er med i racet, til de 2 videoer, der skal laves omkring ARC99. Det sagde vi straks ja til, så Rasmus løber nu rundt og optager video fra de forskellige begivenheder, der er, inden løbet starter.

Der er før starten forskellige seminarer. I går deltog vi i et meget spændende seminar om justering og brug af sekstant. Vi fik lært, hvorledes sekstantens spejle kan justeres for at fjerne diverse fejl. Min sekstant, som er en brugt Freiberg sekstant (købt for 2.000 kr.),  blev brugt til demonstration. Den er nu justeret helt optimalt. For øvrigt havde instruktøren ikke meget tilovers for diverse plastic sekstanter. Han sagde, at kun en erfaren bruger vil kunne tage en god højde med en plastic sekstant. Den uerfarne bruger, som bl.a ikke er i stand til at udjustere diverse fejl på instrumentet, risikerer at få taget en alt for usikker højde. Et af problemerne med en plastic sekstant er bl.a., at den ikke er stabil ved de varierende opvarmninger, som den uvægerlig vil blive udsat for om dagen, når en solhøjde skal tages.

I dag har vi deltaget i Don Pedros Dinghy Race, og jeg er sikker på, at vi vandt, selv om vores gummibåd blev væltet. Vi kom hurtigt op i gummibåden igen, så vi kunne fortsætte kampen.

Dinghy Race i Las Palmas


Las Palmas den 16. november 1999

Selvfølgelig vandt vi Don Pedros Dinghy Race. Vi var til præmieoverrækkelse om aftenen, hvor vi fik en flot pokal.

Præmie overrækkelse i Don Pedro's Dinghy Race

Ellers går tiden med at klargøre båden til den store tur. I går fik vi installeret en ekstra vandtank under styrbords kistebænk, så vi har nu ca. 150 l i tanke. Vi fyldte den nye tank, og alt fungerede tilsyneladende, indtil vi opdagede, at skydelågerne i kistebænken ikke var konstrueret til at klare presset fra 100 l vand - de blev simpelthen presset ud. Nu må vi have fat i noget krydsfiner, som kan erstatte lågerne. Resten af vandet regner vi med at stuve på dæk. Herudover køber vi ca. 120 l drikkevand i 5 l dunke, som monteres i plastik kasser, dvs. 4 kasser surret på dæk ved masten.

I dag har jeg været oppe i masten og checke riggen, og den så ud til at være helt ok. Det, som jeg især checkede, var området, hvor viren kommer ud af de valsede terminaler. Området blev checket for sprungne kordeler.

Check af vindexet

Las Palmas den 19 november 1999

I dag har Rasmus færdiggjort mur-maleriet - endnu et konkurrencemoment - som han har malet på de sidste 2 dage. Hvis vi ikke vinder konkurrencen, bliver Rasmus meget skuffet !

Rasmus i gang med kunstværket

I går havde vi en professionel rigger til at checke riggen. Han var bla. oppe i riggen, men fandt ingen fejl. Riggeren afsluttede sit check med at justere spændingen af riggen, så nu står den helt perfekt.

I går aftes var vi på besøg på en anden dansk båd - Marie-Loise fra Rungsted - der også er medlem af Nivå bådelaug. De sejler i en X-yacht og deltager ligeså i ARC'en.

I dag har vi afsluttet provianteringen med at proviantere frugt: appelsiner, bananer, æbler og kartofler.

Las Palmas den 20 november 1999

I aftes havde vi afskedsparty. Alt forløber efter planen, selv om det - som sædvanligt - er lidt hektisk før deadline. I dag har jeg været hos emigrations-myndighederne med alle pas for at checke ud til St. Lucia. Vi fik hele 2 stempler i passene. Starten er i morgen søndag, så dette bliver det sidste rejsebrev inden starten.

Vi forventer at være fremme på 23-25 dage. I kan følge med i hvor langt vi er nået på internettet. Adressen er: "www.worldcruising.com". Der er oprettet et dansk HF Radionet. Hvis nogen er interesseret i at lytte med, så er I velkomne. Frekvensen er 6.215 Mhz kl 17:00 UTC dvs. kl 18 dansk tid.

Her er så det færdige resultat. Er det ikke flot?

Her er udtog af  breve fra nogle der har set kunstværket

Las Palmas 2000-12-15. 
I found your address - www.move.to/nette - painted on the wall in the "Muelle Deportivo" in Las Palmas, Canary Islands !! I take photos of all the yachts´ paintings. Does anyone here speak English as my Danish is non-existent!! Just writing to say that  I enjoyed your site, signed your Guest book, wonder where you are now (I live in the Canary Islands but am a motorcyclist, not a yachtsman!) and thought that I´d wish you a Merry Christmas ! Cheers!  GOOD LUCK! Alan Quiney (restless@easyriders.com )

 Las Palmas 24 Sep 2001. Hej Flemming. 
Jeg ligger i Las Palmas ved Muelle Deportivo, lige ud for en tegning, der er underskrevet med noget i retning af www. ??? NETTE. En drage og en sejlbaad. Er det en du har lavet?  Den er flot. Jeg skal have malet en "Anaconda-slange" med dannebrog. Ellers gaar turen fint.  Jeg gaar ud fra, at du kender min hjemmeside, saa du kan folge med, om du har lyst.  www.anaconda-sailing.com  Hilsen fra Jan Klintegaard

Hilsen Flemming Bitz fra det gode skiv "NETTE". 

Retur til forrige side
Retur til S/Y NETT's hjemmeside
Noonsite-links til lande undervejs til Caribien
West Europa & Nord Atlantiske Øer
Azores, Bermuda, Canary Islands,Denmark, France, Germany, Madeira, Netherlands, Portugal, Spain, United Kingdom
Caribien
Anguilla, Antigua & Barbuda, Aruba, Dominica, Grenada, Guadeloupe, Martinique, Montserrat, Sint Maarten, St Barts, St Kitts & Nevis, St Lucia, St Martin, St Vincent & the Grenadines, US Virgin Islands
Informationer om Caribien
Kort Over Caribien


Copyright © 07. March 2009 Flemming Bitz . Ingen af disse breve må helt, delvis eller i omskrevet form publiceres uden en skriftlig tilladelse fra forfatteren.

My status
Ring via Skype!