Jeg ligger endnu i Cascais. De sidste dage har jeg fået repareret den trefarvede top lanterne. Jeg forsøgte at finde en ny trefarvet toplanterne med ankerlys i Lissabon, men jeg kunne ikke finde nogen til en rimelig pris. I stedet sammenbyggede jeg 2 lanterner - en trefarvet med en lille ankerlanterne - ved, at jeg skruede den lille ankerlanterne på toppen af den større trefarvede. Prisen var kun ca. 300 kr.
Nu skulle jeg så have monteret lanternen. Jeg turde ikke kravle op i masten, så jeg besluttede at få masten taget ud af båden. Det lykkedes efter indsats af en mobilkran og ca. 10 hjælpere fra havnen og fra de andre både at få masten ud. Jeg fik monteret lanternen uden problemer, og den næste dag fik jeg efter den samme indsats monteret masten igen. Hvad kostede det så? Ja, de havde aldrig prøvet det før, og da administrationen mht. opkrævning af penge endnu ikke var på plads, så var det helt gratis!
Jeg ligger stadigvæk - nu efter ca. 14 dage - gratis i havnen. Jeg har for øvrigt besluttet at få fremstillet mastetrin, så jeg næste gang der opstår et problem selv kan klatre op i masten. Det skulle være muligt at montere mastetrin uden at tage masten ud af båden ved at montere et trin ad gangen og benytte et sidste monterede trin til at montere det næste fra.
Jeg har mødt skipperen fra "Salka Valka", som også ligger her i havnen.
Salka Valka i Cascais |
Salka Valka i Cascais, Robert med tvilinger |
Salka Valka i Cascais, Flemming, Goete, Robert og ? Copyright © September 2006 Jens S/Y Carita |
"Salka Valka" er en cement-båd på ca 43 fod rigget som en skonnert. Salke
Valka fra Færøerne er berømt. Den deltog i en TV udsendelse i TV 2, hvor
skipperen - en 20 årig pige fra Færøerne - fortalte om sin tur rundt om Jorden.
Udsendelsen var så vidt jeg husker optaget i Australien. Salka Valka er kommet
velbeholden hjem fra Verdensomsejlingen og er nu er på vej med en ny skipper,
Robert på en etårig tur til Caribien. Jeg deltog for øvrigt også med at få
monteret en ny trefarvet lanterne i toppen af stormasten på Salka Valka. Her tog
vi ikke masten ud af båden. Der var i stedet en modig fyr, som blev hejst op i
masten, hvor han sad i ca. 2 timer, inden lanternen var
monteret.
Jeg har også mødt skipperen Gote fra "Polo Flat", en 32 fods stålbåd, som Gote selv har bygget.
|
|
Polo Flat i havnen i Cascais |
Goete I Polo Flat |
S/Y Polo Flat med Gote i havnen i Cascais Copyright © September 2006 Jens S/Y Carita |
|
Goete |
NETTE i Cascais |
Gote er fra Australien og på vej rundt om Jorden single hand'ed. Gote har været helt oppe i bunden af den Botniske bugt og besøgt sin bror, som bor der, og han er nu på vej hjem til Australien igen. Gote sejlede øst og nord om Australien, over det Indiske Ocean, gennem Rødehavet og Middelhavet, syd om Gibraltar og til Sverige. I Rødehavet ud for Aden blev han overfaldet af pirater, som flere gange forsøgte at entre skibet. Hvad gjorde Gote? Han tog sin tshirt af, vædede den med petroleum, rullede den sammen, antændte den, og kastede den brændende tshirt over i piraternes båd. Piraterne fik nu andet at tænke på og forduftede. Jeg spurgte ham, om han ikke var bange for, at de skulle skyde på ham. Det var han ikke, de havde ikke automatvåben, kun rifler, og søen var så hård, at de ikke havde nogen chance for at ramme.
Sightseeing i Lissabon
I går var Gote og jeg på sightseeing i Lissabon, og jeg hjalp Gote med at få oprettet en e-mail adresse på Hotmail. Hans adresse er for øvrigt "PoloFlat@Hotmail.com"
Besøg i Lissabon |
Goete i Lissabon |
|
|
||
Klipfisk mm. til salg |
Besøg i Lisabon med Gote fra S/Y Polo Flat
|
|
Beoen over floden |
Gammel sporvogn i Lisabon |
Gammel sporvogn i Lisabon |
Ny sporvogn i Lisabom |
|
|
|
|
|
|
Gammel sporvogn i Lisabom |
|
|
|
Besøg i Lissabon med Gote fra S/Y PoloFlat |
I morgen regner jeg med at starte turen til Madeira singlehand'ed. Måske vil jeg gå ind i en portugisisk havn syd for Lissabon undervejs.
Ja, så ligger jeg i havnen øen Porto Santo.
Porto Santo ligger ca. 20 sømil. nord for Madeira. Øen er en lille tør,
kuperet og forblæst ø med en meget fin sandstrand. Den er vel ca. dobbelt så
stor
som Hven. Jeg ligger for anker i havnen efter de 2 første dage at have ligget
inde ved en flydebro; men det blev for dyrt ca. 100 kr. pr. nat. For anker giver
jeg kun 20 kr. og har alligevel adgang til toilet og bad i havnen.
Passagen til Porto Santo startede som tidligere beskrevet fra Cascais. Næsten hele turen havde jeg god vind - ind i mellem endog meget god vind - mellem 10 til 20 m/sek. På et tidspunkt fik jeg en brækkende sø ind i cockpittet. Jeg gik næsten hele turen for stærkt reducerede sejl, dvs. med et lille forsejl på 15 m². Alligevel lå farten mellem 5 til 6 knob. I starten var vinden nordvestlig dvs. ca. tværs, senere drejede den mere mod nordøst til næsten plat læns.
Navik vindroret styrede perfekt hele turen. Det eneste problem, jeg havde med vindroret, var, at hvis farten kom over ca. 7,5 knob, så udløstes overbelastningssikringen, som normalt kun skulle udløses, hvis roret rammer en flydende genstand i vandet. Jeg løste problemet midlertidigt ved at montere en elastik som modhold på vindrorets rorstamme. Problemet skulle kunne løses mere permanent ved, at den fjeder, som indgår i sikringssystemet, gøres strammere.
|
|
Solnedgang på vej mod Porto Santo |
Porto Santo |
Indsejlingen til Porto Santo |
Ved Bro i Porto Santo |
Anduvning af Porto Santo
På turen så jeg kun meget få skibe - under 10. Jeg sov meget af turen - både om dagen og om natten - ved at jeg satte vækkeuret til at vække hver hele time. Jeg er dog blevet en smule betænkelig ved den metode, fordi en hollandsk båd, som vi tidligere havde mødt i Wiena do Castello, fortalte, at de havde været nødt til at vige for et motorskib, som de havde mødt midt om natten på den samme rute.
Passagen på de 475 sm. tog eksakt 4 døgn med en gennemsnitsfart på ca. 5 knob.
Sightseeing på PortoSanto
I går var jeg på sightseeing på øen, idet jeg havde lejet en scooter for ca 150 kr hele dagen. Øen er meget flot med bjerge på ca 500 m. En tur hele øen rundt kan gøres på et par timer. Der er meget varmt her ca. 35 grader, så jeg nyder rigtig sommeren - dog er det næsten for varmt.
|
|
Udsigt over havnen i Porto Santo |
Udsigt over Porto Santo |
|
|
Rundtur på Porto Santo |
Udsigt overi Porto Santo |
Rundtur på Porto Santo
Jeg regner med at blive på Porto Santo endnu et par dage til på mandag eller tirsdag, hvor jeg vil gå til Funchal på Madeira. I Funchal vil Thomas, som sejler med til Caribien, komme den 26. september.
|
|
Udsigt over havnen i Porto Santo |
Udsigt over havnen i Porto Santo |
|
|
Badestrand Porto Santo |
|
Vindmøller Porto Santo |
|
Indkørsel til en lille landsby Porto Santo |
Hovedbyen Porto Santo |
Rundtur på Porto Santo
Hilsen Flemming Bitz fra det gode skiv "NETTE"
|