Femø: 55 grader 58 minutter nord, 11 grader 30 minutter øst, Danmark, den 24 juli 2000.
Ja, så er NETTE nået til Danmark igen, og dette bliver så det sidste rejsebrev fra Nettes tur til Caribien og retur. Brevet afsluttes med et resume af vores oplevelser på turen.
Vi ligger i øjeblikket i havnen på Femø. Om bord er foruden mig selv stadigvæk Jacob og Lasse.
Det sidste rejsebrev sluttede med, at vi ankom til Falmouth. Siden Falmouth har vi været i Cowes, Dover, Den Helder, Cuxhaven, Holtenau, Brunbuettel, Bagenkop og nu Femø. Vejret har på den sidste del af turen været overskyet og blæsende fra nordvest det meste af tiden. Først nu - her på Femø - skinner solen fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen er kommet over 20 grader.
England til Danmark |
Vi lå næsten en uge i Falmouth. Der var det min plan at få efterset motoren. Der havde været problemer med at starte den, sandsynligvis fordi kompressionen var for lille. Jeg kontaktede et Volvo værksted i Falmouth, som ville renovere ventiler og topstykket, hvilket ville koste mellem 150 - 200£, hvis jeg selv ville af og påmontere topstykket. Da jeg skulle til at tage topstykket af motoren, opdagede jeg imidlertid, at ventilerne var justeret underligt. Begge udstødnings- ventilerne var justeret til en åbning på 1.5 mm. Ifølge værkstedshåndbogen skulle alle ventiler være justeret til 0.3 mm. Det så underligt ud, så jeg ringede til Volvo i Danmark for at få at vide, hvad den korrekte indstilling var. De kunne kun bekræfte værkstedshåndbogens tal, og jeg kunne roligt justere efter disse. Efter endt justering lød morteren bedre end før - og startproblemerne syntes at være mindre. Værkstedsrenovationen blev udskudt, og vi besluttede at sejle mod Danmark uden at gøre yderligere. Motoren har også virket upåklagelig siden justeringen. Det gamle problem med, at den lækker olie, er der stadigt. Det klarer jeg ved jævnligt at efterfylde med motorolie. Fejlen skyldes at pakdåsen, hvor transmissionsakslen kommer ud af motoren, er utæt og skal skiftes. Det kan kun gøres ved at tage motoren ud, så dette kommer også til at vente til Nivå.
Solnedgang Falmouth | |
. | |
Jacob i masten for at montere liner ved mastetrin | |
.. | |
Hovedgaden i Cowes | NETTE til kaj i Cowes |
. | |
Hovedgaden i Cowes | |
. | |
Besøg i Portsmouth | Besøg i Portsmouth - HMS Victory |
. | |
Indsejlingen til Cowes | |
. | |
Hovedgaden Cowes | På vej mod Dower |
Turen gik videre fra Falmouth til Cowes på nordsiden af Isle of Wight. Vi havde en natsejlads og undervejs passerede vi the Solent. Cowes er Englands sejercentrum - alt drejer her sig om lystsejlads. Det er også der, The Worls Cruising Club ligger - dvs. den organisation, som arrangerede ARC-99 racet, som vi deltog i fra Las Palmas til St Lucia. Da vi ankom til Cowes, var der straks en englænder, som kom hen og hilste på os. Han fortalte, at han også havde en Ballad'e, og at han med spænding havde fulgt os hver dag på Internettet på vores tur over Atlanten til St. Lucia. Der var optaget en video fra løbet, hvor vi som den mindste båd optrådte i flere gange. Den kunne købes i The Worls Cruising Club's kontor.
Vi lå et par dage i Cowes, hvorefter turen fortsattet med endnu en natsejlads mod Dover. I Dover mødte vi minsandten S/Y TESS med Per, som skipper. Per er et kendt ansigt fra FTLF's klub-lokale "Kahytten" i København. TESS var på vej på en 2 årig tur sydpå til bla. Brasilien. Vi var "kun" en smule misundelige! En af dagene i Dover tog vi bussen til London, hvor jeg bla. var ude og se de maritime seværdigheder i Greenwich, bla. Cutty Sark. De to sejlivede gaster mente ikke, at en enkelt dag i London var nok, og besluttede derfor at overnatte på et ungdomsherberg.
På vej ind i Dover havn - howercraft på vej ud | Jacob styrer på vej af Eben mod Brunsbüttel |
. | |
Jacob styrer på vej af Eben mod Brunsbüttel | Jacob og lasse på vej af Eben mod Brunsbüttel |
. | |
På vej gennem Kielerkanalen | |
. | |
Til kaj i Gisenau |
Fra Dover fortsatte turen nordpå med endnu en natsejlads til Den Helder i Holland. Næste morgen checkede vi vejrmeldingen, og der blev lovet den sædvanlige nordvestlige vind med en vindstyrke på op til 5 Beaufort dvs. op til 10 m/sec. Så vi sejlede ud den næste morgen med kurs mod Cuxhaven. Om natten blæste det imidlertid op, og NAVTEXEN havde et kulingvarsel med vind op til 8 Beauforts ( 20 m/sec) fra nordvest for den Tyske Bugt - dvs. for netop det farvand, vi skulle passere. Vi havde ikke detailkort over de Frisiske øer, så vi havde ingen anden mulighed end at fortsætte mod Cuxhaven for lille fok og et klodsrebet storsejl. Alt gik godt. Vinden var tværs, vi loggede det meste af tiden 8 - 9 knob. Cokpittet blev kun bordfyldt en enkelt gang, og vindroret styrede uden problemer hele vejen til indsejlings-bøjen til Elben. Vi var ovenikøbet så heldige, at vi ramte tidevandet netop, som det vendte, og var på vej indad. Dermed fik vi kraftig medstrøm det sidste stykke på Elben til Cuxhaven.
Fra Cuxhaven gik det ad Elben den næste dag til slusen i Brunsbüttel, hvor vi blev sluset ind på Kielerkanlen. Ved aftenstid lagde vi os ind for at overnatte i en lille biflod til kanalen - stedet hed Giesenau. Den næste dag fortsatte vi mod Holtenau, hvor vi bla. var inde og se Kiel.
Dagen efter var vejret endelig blevet bedre. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og turen gik ud af Kieler-fjorden mod Bagenkop på sydspidsen af Langeland.
Til kaj i Holtenau ved Kielerfjorden | |
. | |
Lasse tager dagens opvask | Jacob på vej ud af Kielerfjorden |
. | |
På vej mod Bagenkop møder vi en holladsk kuf | |
. | |
Bagenkop på sydspidsen af Langeland forude | |
. | |
På vej ind i Bagenkop havn | På vej mod Femø |
Endelig - efter mere end et års sejlads - var jeg i Danmark igen. Så vi gik straks op i byen for at finde en Mc Donald og en internatcafe. Vi måtte dog nøjes med den lokale gril, hvor vi fik en "rigtig" hotdog. Internetcafeen kunne vi ikke finde. Næste dag fortsatte vi mod Femø, hvor vi nu ligger.
På vej mod Femø imellem Langeland og Lolland | |
. | |
Femø forude | Her boede smeden på Femø en gang |
. | |
Kirken på femø - med en moden kornmark | Udsigt til Femø havn |
. | |
Der er også flot i Danmark - Femø | |
. | |
På vej mod Nykøbing Falster - Broen over Guldborgsund ved af åbne sig | |
. | |
På vej mod Rødvig Stevns - solnedgang over Smålandsfarvandet |
I morgen sejler vi til Nykøbing Falster, hvor Lasse har hjemme og derfor "står af".
Vi kom i den lokale avis - klik på billedet
for at se det i stort format. Lasse er efter hjemkomsten startet på medie-studiet på Københavns Universitet. Han har en hjemmeside: http://www.stativstakitkasket.dk , hvor han bl.a. fortæller om sit studieophold i Indien. |
Vi vil anduve Nivå havn lørdag den 29. juli kl. 10.00.
Dagen efter at vi havde sat Lasse af i Nykøbing Falster fortsatte Jacob og jeg mod Rødvig Stevns. Næste dag kom Kirsten og Henrik ombord og vi sejlede mod Dragør. Den næste morgen blev Kirsten shanghajet af alle veninderne til en polterabend - hun skulle giftes med Henrik i August måned. Derefter sejlede Jacob Henrik og jeg NETTE det sidste stykke til Nivå.
Dragør - Morgen mad i cokpitet - Kirsten er ved at få maden i den gale hals. Da alle veninderne pludselig dukker op på kajen for at shanghaje Kirsten til polterabend. | |
. | |
Da alle veninderne pludselig dukker op på kajen for at shanghaje Kirsten til polterabend. | Det var heldigt at veninderne selv havde medbragt morgenmad |
. | |
Morgenmad på kajen med alle Kirstens veninder | |
. | |
Morgenmad på kajen med alle Kirstens veninder | |
. | |
Vi måtte fortsætte - uden Kirsten - uden om Saltholm mod Nivå - Der var sandelig kommet en bro siden vi sejlede her sidst. | |
. | |
Vi fortsætter uden om Saltholm med Nivå. - Der var sandelig kommet en flot bro siden vi sejlede her sidst! | |
. | |
Vi fortsætter uden om Saltholm med Nivå. - Der var sandelig kommet en flot bro siden vi sejlede her sidst! |
På hele hjemturen over Atlanten fik familien daglige informationer om vores positioner via e-mail. I den forbindelse vil jeg specielt takke radioamatøren Karsten i Panama for hans hjælp.
Karsten i Panama
Har du lyst at læse mere om S/Y NETTE's tur til Caribien, så er der undervejs blevet skrevet næsten 20 rejsebreve med billeder, som kan læses på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette". Undervejs var vi næsten daglig på internatcafe, og jeg har udbygget min hjemmeside med en oversigt over de internet-cafeer, vi har besøgt.
Hilsen Jacob, Lasse og Flemming fra det gode skiv "NETTE".
PS: Rejsebrevsredaktionen er blevet fordoblet i antal og tæller nu både skipper og gast Lasse.
|