19. Rejsebrev 2. del Marigo Bay, St Martin, Caribien den 1. april 2000

Hej alle- anden del af 19. rejsebrev!

En lille hilsen fra "NETTE" fra Marigo Bay, St Martin, Caribien.

Marigo Bay, St Martin, Caribien: 18 grader 04 minutter nord, 63 grader 05 minutter vest, den 1. april 2000.

Så er NETTE nået til øen St. Martin, som ligger lige nord for St. Barts og St. Kitts. Vi ligger for anker ud for hovedstaden Marigo, som ligger på den nordlige del, dvs. den  franske del af øen. St. Martin er på størrelse med Amager og alligevel er den delt mellem 2 lande, en fransk del på den nordlige og en hollandsk på den sydlige side af øen.

Siden sidste rejsebrev har vi været på St. Kitts, St. Barts og St. Martin.

Dette rejsebrev er delt i 2 dele:

  1. Saint Kitts
  2. Saint Barts & Saint Martin - dette brev

Saint Barts

 
 
Saint Barts  

Elise i NETTE ud for St. Kitts på vej til St. Barts

Elise i NETTE ud for St. Kitts på vej til St. Barts

 

Indsejlingen til Gustavia, St. Barts

 

Indsejlingen til Gustavia, St. Barts

Fra St. Kitts sejlede vi nordpå mod St. Barts med klosrebede sejl. Vi sejlede langs vestsiden af St. Kitts med flot udsigt til vulkanen. Da vi kom fri af øen, blæste det som sædvanligt 15-20 m/s, og vi kunne lige holde St Barts oppe. Vi ankom til St. Barts i strålende solskin. På vejen til ankerpladsen mødte vi sandelig de 2 singlehand-sejlere Jens og Alf, som i Jens's gummibåd var på vej ud til bådene. Vi fandt lige bag ved Jens's båd en god ankerplads, der lå ud for landsbyen Corossol ikke langt fra hovedstaden Gustavia.

Det svenske skib NORDHAV til kaj i Gustavia

Strand. promenaden Gustavia, St. Barts

 

St. Barts

 

Udsigt til havnen ved Gustavia, St. Barts

 

Udsigt bay'en vest for Gustavia, St. Barts

 

Udsigt over St. Barts

 

Udsigt over St. Barts

 

Udsigt over hovedstaden Gustavia, St. Barts

 

Udsigt over bugten ved St. Barts

 

Flemming lægger til med dingy'en

St. Barts er en tidligere svensk ø. Svenskerne havde set hvor meget, danskerne tjente på deres caribiske besiddelser, så de købte i 1700 tallet St. Barts af Frankrig. Her anlagde de hovedstaden Gustavia ved en naturhavn på sydvest siden af øen. Gustavia blev - som Charlotte Amalie på St Thomas - gjort til en frihavn, og i løbet af kort tid blomstrede øen op som et handelssted og smugler centrum for The Leward Islands. I midten af 1800 tallet, hvor den økonomiske fidus var klinget af, solgte svenskerne øen tilbage til Frankrig.

I dag er øen en turist succes med de højeste grundpriser i Caribien. At besøge øen er næsten som at komme til Sydfrankrig's Riviera. Alt er velholdt, det er varmt, alle taler fransk. Man kan lige gå ned om hjørnet og købe "une baquette". Øen er relativ lav, men alligevel kraftig kuperet med villaer spredt rundt over hele øen. Midt på øen ligger der en lufthavn, hvor indflyvningen går gennem en slugt ned ad et bjerg, lige ud for det sted, hvor vi lå for anker. Den første gang, vi så et fly, blev jeg skrækslagen, fordi det så ud som om, det ville flyve lige ind i bjerget.

St Barts var ikke større end, at vi kunne gå øen rundt - der var for øvrigt heller ikke nogle busser - så det gjorde vi. Enten gik det stejlt op eller stejlt ned. Det var så meget, at Elise fik forstrakt en sene i sin fod og måtte humpe af sted de sidste dage. Efterhånden benyttede vi os af en skiteknik med at gå zigzak ned ad de stejleste bakker.

På St Barts var der fine dykkermuligheder lige ud for, hvor vi lå for anker - så jeg meldte mig til et Pady kursus, hvor jeg fik et "Open water diver" certifikat og nu har lov til at dykke ned til 18 m. Det var utroligt spændende. Der var slet ikke nogle øvelser i svømmebasin. Jeg blev kastet ud på det dybe vand straks, dvs. på de mest spændende dykker-steder omkring St. Barts. Jeg havde min egen instruktør med på alle dykkene. Kurset omfattede i alt 8 dyk, dvs. 4 dage a' 2 dyk. Og jeg gav ca. 4.000 kr for kurset. Det indbefattede så også lægeerklæring 300 kr. og bøger 500 kr. Dvs. jeg har givet ca. 500 kr. pr dyk. Jeg ved ikke, om det er dyrt. Et dyk uden instruktør koster her i området ca. 350 kr, så jeg har givet ca. 150 kr. ekstra for instruktør og undervisning.

Logo for PADI®

Først lærte jeg at gå ned til bunden. Det største problem i den forbindelse er at lære at udligne trykket i ørerne. Det med at trække vejret via regulator gik helt af sig selv. Faktisk er det lettere at trække vejret med en regulator end via en snorkel. Derefter fik jeg lært, hvordan vægten justeres, således at jeg kun brugte min egen ud- og indånding til at justere højden i vandet med. Så lærte jeg stige op til overfladen med pauser undervejs. Jeg måtte også lære at svømme med svømmefødder, det havde jeg aldrig prøvet før. Så lærte jeg at tage regulatoren ud af munden, finde den og sætte den tilbage igen og få den tømt for vand. Jeg lærte også at stige op uden regulator. Det blev simuleret ved, at jeg skulle svømme hen over bunden ca. 15 m uden regulator. Jeg lærte også at få luft fra min dykker-kammerats reserveautomat, hvorefter vi prøvede at stige op med denne. Endelig skulle jeg også kunne tage dykkermasken helt af og svømme over bunden med åbne øjne og tage masken på igen og få den tømt for vand. Jeg lærte selvfølgelig også at bruge alle instrumenterne, dvs. ur, trykmåler og dybdemåler.

Her svømmer jeg sammen med min instruktør. Vi ser på skildpadder

Er det ikke flot? Det er mig i baggrunden

Er de ikke flotte?

 

Er de ikke flotte?

 

Jeg mødte også en moræne -uha!

 

En skilpadde  mødte jeg også.

Den tid - (dvs. det luft, der var til overs) - brugte vi til at se på alle seværdighederne på havbunden. Fisk var der overalt i alle regnbuens farver og flotte koraler og svampe. Vi så også et par hajer; men de var vist ikke sultne den dag !  Vi så flere skildpadder. Faktisk var der skildpadder der, hvor vi var ankret op med skibet. En af dagene svømmede jeg sammen med instruktøren under en naturlig klippebro forbi en hule, hvor der gemte sig 4-6 hummere. Jeg forsøgte at hive en ud ved følehornene, men det måtte jeg vist nok ikke, fordi de var fredede i det område, vi dykkede i. Vi har også set en stor ålelignende fisk- en moræne, som havde gemt sig i en hule.

Hver aften måtte jeg bruge tiden til at læse al teorien. Den sidste dag var jeg så oppe til en  teoretisk prøve, som bestod af 75 multi-choice spørgsmål. Den dykkerforretning, som jeg fik kurset igennem, har en hjemmeside: "http://www.st-barths.com/west-indies-dive/index.html" med nogle flotte undervands-billeder fra området.

Saint Martin

st martin - sint maarten

Saint Martin

Jeg nåede lige at blive færdig med mit dykkerkursus, da vinden vendte og gik over i vest. Det betød, at vores ankerplads pludselig blev meget urolig at ligge på, så om morgenen lettede vi ankeret og gik mod St Martin. Vores oprindelige plan var at gå til Philipsburg, som er hovedstaden på den hollandske del af St Martin. Men da vinden var i vest, og det som sædvanlig blæste i nærheden af 15 m/sec, så valgte vi at gå vest om øen til den franske hovedstad Marigot.

 

Indsejlingen til lagunen ved Marigot, St. Martin

 

Vel ankommet i Lagunen ved Marigot, St. Martin

Først lagde vi os i læ for anker bag en halvø ud for Marigot, hvor vi ventede på, at broen kl 17.30 ind til lagunen åbnede. Da broen åbnede, sejlede vi ind i lagunen, som er et såkaldt hurrican-hole, og kastede anker. Den næste dag var vi så inde i Marigot, og det viste sig, at singlehand-sejlerne Jens i CLARITA og Alf i MICA begge lå for anker i havnen uden for lagunen. Desuden lå det færøske skib SALKAVALKA med Robert som skipper der, og FEIGA med Valde og Jonna lå der sandelig også. Senere sejlede vi også derud, og der kom endnu 2 danske både: TORNADO fra Hvide Sande og BISEN fra Nappedam. Så efterhånden blev der samlet en hel dansker-koloni.

Montering af mastetrin

Montering af mastetrin

Mens vi lå i lagunen, fik vi monteret trin i masten. Den sidste lørdag i måneden er der et marked her, hvor sejlere kan sælge brugte ting til hinanden. På dette marked fik jeg kontakt med skipperen på en tysk båd: SEEADLER, som solgte helt nye mastetrin. Han havde selv lavet dem og solgte dem til en pris af  60 kr pr. stk. Jeg fik alle 16 trin inclusiv montage til en samlet pris på 1700 kr. Den næste dag brugte vi så hele dagen til at montere mastetrinene i min mast, mens Elise tog bussen til Philipsburg.

Tiden her på St Martin har vi bl.a. brugt til at proviantere til hjemturen. Vi har købt det meste af provianten fra et stort supermarked "Masch", som ligger her i Marigot. Priserne på den franske del af St Martin er en smule lavere end på den hollandske del af øen. Iøvrigt er vi skuffet over priserne her på St. Martin. Vi havde hørt, at St. Martin er TaxFree; men tilsyneladende har man på bådudstyret blot hævet priserne tilsvarende. Det meste bådudstyr kan købes billigere i England. Det eneste, der er virkelig billigt her, er cigaretter og spiritus.

I går tog vi en rundtur på øen med bus - først op til den nordlige franske del, derfra ned til den hollandske del og så tilbage til Marigot.

Elise med udsigt til fortet i Marigot, St. Martin

SALKAVALKA for anker i havnen i Marigot, St. Martin

 

Gæst, Robert og Jens om bord på SALKAVALKA

 

Udsigt fra SALKAVALKA Jens i dingy

 

Flemming og Robert på SALKAVALKA

 

Jens i dingy SALKAVALKA i baggrunden

 

Valde fra FEIGA på vej i sin dingy

 

Dingy dock i Marigo. St. Martin

S/Y FEIGA Med Jonna og Valde i havnen i Marigot, på St Martin 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita S/Y MICA med Alf i havnen i Marigot på St Martin 2000. Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
 Alf blev sejlet ned ved New Zeeland i 2003 -læs mere klik her
S/Y MICA med Alf for fulde sejl Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
S/Y NETTE med Flemming i havnen i Marigot, på St Martin 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita S/Y TORNADO i havnen i Marigot på St. Martin 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
S/Y CARITA havnen i Marigot på St. Martin 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
Besætningen på S/Y BISEN Fra Nappedam Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
S/Y SALKAVALKA i havnen i Marigot på St. Martin 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
Udsigt over Marigot, på St Martin 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita
Det svenske skib S/Y NORDHAV for fulde sejl 2000 Copyright © December 2006 Jens S/Y Carita

MICA med svenskeren Alf som skipper sejlede mod US Virgin Islands for nogle dage siden. Det er Alf plan derfra at fortsætte turen videre rundt om Jorden.

NB: Alf sejlede videre Jorden rundt fra St Martin; men november 2003 blev han sejlet ned ved New Zealand! Læs mere her.

SALKAVALKA sejlede mod syd igen, til Guadaloupe, hvorfra deres tur hjemover vil starte i begyndelsen af maj. Det er deres planer at anduve Bermuda og Azorerne, så der møder jeg dem nok igen FEIGA venter på flere folk fra Danmark. Ventetiden bruger de til bl.a. at se Anguilla, som ligger ca 10 sm nord for St Martin. Derefter vil de besøge de tidligere Danske Vestindiske øer. Familien i TORNADO fra Hvide Sande har besluttet at lægge båden op på Trinidad og flyve hjem til Danmark for at vende tilbage næste år. BISEN fra Nappedam vil gå til Antigua og derfra starte hjemturen i begyndelsen af maj. Jens i CLARITA er lige startet hjemturen mod Danmark. Han følger med en svensk båd NORDHAV, og det er deres plan først at anduve  Bermuda. LADY OF LA MANCHA fra Humlebæk, som vi har haft kontakt med via VHF'en for nylig, deltager i TransARC'en, der starter fra Antigua den 11. maj og går tilbage til Europa via Bermuda og Azorerne. CLARISSA, den store 75 fods danske båd, som også sejlede herover sammen med ARC'en, har vi forøvrigt set her på St Martin i Simpson Bay Marina - den var sat til salg!.

Vores videre planer efter St Martin er i morgen at gå mod nord til Anguilla, hvor vi vil ligge nogle dage for derefter at returnere til  St Martin, når vores datter Annette kommer den 6. april.  Derfra går turen videre mod vest til St. Croix for til sidst at ende på St. Thomas, hvorfra hjemturen starter.

Ang. mit olielæk-problem så var der mange, som svarede, og dem vil jeg takke mange gange. Det endte med, at jeg hældte olie-læk-stop-midlet på motoren. Det hjalp imidlertid ikke, lækagen var for stor. Senere har jeg fundet ud af, at utætheden er ved den adapter, hvormed gearkassen er påspændt motoren. Den ene flange på adaptor'en mod motoren er påspændt med tilgængelige bolte. Den anden flange mod gearkassen er påspændt med skjulte bolte. Og det er den sidste flange, som er utæt. Faktisk kan jeg rokke gearkassen med hånden. Jeg vil nok løse problemet ved at løfte motoren op og afmontere gearkassen, så jeg kan få spændt de skjulte bolte. En anden mulighed vil være at forsøge at sejle hjem med motoren, som den er nu, og så fylde olie på undervejs. Olie-lækagen har jeg haft, siden jeg startede.

Jeg har udbygget min hjemmeside med en oversigt over de internet-cafeer, vi har besøgt, adressen er: "http://www.geocities/flemming_bitz/inetkaf.htm".

Jeg mangler forøvrigt stadigvæk en gast til hjemturen, som starter fra St. Thomas i begyndelsen af maj måned 2000. Vi følger med TransARC'en tilbage til Europa, selv om vi ikke officielt er tilmeldt dette løb. Turen går først til Bermuda. Derfra fortsætter den videre til Horta på Acorerne, hvor der bliver lejlighed til at besøge flere af øerne. Turen fortsætter fra Porto Delgado tilbage til Plymouth i England. Fra Plymouth går turen videre langs den engelske sydkyst og måske via Amsterdam og de hollandske kanaler til Elben og derfra via Kielerkanalen hjem til Danmark igen. Vi skal være i Nivå inden den 1. august, hvor jeg skal starte på mit arbejde igen hos Danfoss. Er der nogle, som er interesserede, så send en e-mail til min adresse "flemming_bitz@hotmail.com" og/eller kontakt min datter Kirsten på "henrik_kirsten@hotmail.com" eller læs mere om betingelserne for at deltage på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"

Hilsen Elise og Flemming fra det gode skiv "NETTE".

Retur til forrige side
Retur til S/Y NETT's hjemmeside
Noonsite-links til lande undervejs til Caribien
West Europa & Nord Atlantiske Øer
Azores, Bermuda, Canary Islands,Denmark, France, Germany, Madeira, Netherlands, Portugal, Spain, United Kingdom
Caribien
Anguilla, Antigua & Barbuda, Aruba, Dominica, Grenada, Guadeloupe, Martinique, Montserrat, Sint Maarten, St Barts, St Kitts & Nevis, St Lucia, St Martin, St Vincent & the Grenadines, US Virgin Islands
Informationer om Caribien
Kort Over Caribien


Copyright © 07. March 2009 Flemming Bitz . Ingen af disse breve må helt, delvis eller i omskrevet form publiceres uden en skriftlig tilladelse fra forfatteren.

My status
Ring via Skype!