Fort de France, Martinique, Caribien. 14 grader 36 minutter nord, 61 grader 04 minutter vest, den 1. februar 2000.
|
|
 |
|
|
|
|
|
Saa er NETTE nået til den franske ø Martinique, som ligger lige nord for St. Lucia. Vi ligger for anker i havnen i hovedbyen Fort de France.
 |
 |
| Martinique - på vej fra Le Marin mod Grand Anse d'Arlet | |
 |
 |
| Martinique, Diamond Rock - på vej fra Le Marin mod Grand Anse d'Arlet | |
 |
 |
| Martinique - på vej fra Le Marin mod Grand Anse d'Arlet | |
Vi ankom til Fort de France i går fra en lille bugt Grand Anse d'Arlet, hvor vi lå for anker et døgns tid og bl.a. var ude og snorkle. Dagen før kom vi fra le Marin, som er sejlercenteret på Martinique. Le Marin ligger helt inde i en dyb bugt på sydsiden af øen. Der lå vi i godt og vel en uge og fik ordnet forskellige ting på båden.
 |
 |
| .NETTE på land i La Marin for maling i bunden | |
 |
|
| NETTE søsættes igen efter maling, og hun skulle nu kunne sejle videre i mindst 2 år i tropiske farvande uden begroning. | |
Vi havde båden på land i 3 dage for at få den malet i
bunden. Den var efterhånden blevet noget begroet med bl.a. fastsiddende rugere.
Hjemmefra havde jeg malet båden med 5 lag Mille fra Hempel; men det virkede
tilsyneladende ikke rigtigt mere. Vi fik skrabet bunden af og malede med noget
maling af typen Sea
Hawk Islands 44 plus, som skulle være noget af det mest
effektive i tropiske farvande, Det skulle kunne vare mindst 2 år, og prisen var
ca. 1200 kr. for en US galon, dvs. ca. 3.5 l. Vi gav 1800 kr. for at have båden
på land i 3 dage. Vi havde undersøgt priserne for at få båden på land
på St. Lucia, f.eks. kostede det i Rodney Bay 1800 kr for 3 dage og
i hovedstaden Castries kostede det 1300 kr. for 7 dage. Vi valgte le Marin på
Martinique, fordi vi samtidig ventede på reservedele til vores vindror, som
blev leveret fra Frankrig på 4 dage. Vi havde - som tidligere fortalt -
brækket padlen til vindroret ude på Atlanten under overfarten til St. Lucia.
Jeg troede, at det måtte være det billigste at få leveret reservedelene på
Martinique, fordi vindroret var fransk, og Martinique er en provins i Frankrig.
Vi henvendte os hos en forhandler og kom til at betale ca. 6000 kr. ! Senere har
vi fået at vide via e-mail fra firmaet i Frankrig, at de kunne have leveret det
til en forhandler på St. Martin til det det halve ! Man skal se sig godt for,
ellers bliver man snydt her i Caribien !.
Mens vi lå i Le Marin lejede vi en dag en bil til 360 kr. og kørte rundt og
så øen, som er utrolig flot og meget frodig. Vi kørte mod uret rundt om øen
- langs med østkysten op til vulkanen Mont Pelee. Martinique er på størrelse
med Lolland og kørte ca. 200 km.
 |
 |
| Rundtur på Martinique Besøg på et rom museum og. romdestillari: Saint James | Gamle vasler af træ fra en sukkermølle til presning af sukkerrør |
 |
 |
| Et destillationsapparat til fremstilling af rom | Gamle valser af jern fra en sukkermølle til presning af sukkerrør |
 |
 |
| Banalklase | Gamle valser af jern fra en dampdreven sukkermølle til presning af sukkerrør |
Undervejs var vi inde og se et romdestillari: Saint James. Der var bl.a. et rom museum, og vi fik lov til via smagsprøver at vurdere kvaliteterne. Da Elise var chauffør, fik jeg dobbelt mulighed for at vurdere. Det endte med, at vi købte for ca. 200 kr. rom og souveniers. Rom fremstilles ved at destillere gæret saft fra sukkerrør. Derefter kan rommen lagre kortere eller længere tid på egetræsfade. Den rom, som har lagret mindst, er helt klar "White Rum" og holder op til ca. 55%. En rom, som har lagret mere end 2 til 7 år, er brun "Brown Rum" og holder ca. 45%, og den ældste smager næsten som Cognac, og prisen er mere end 150 kr. for en flaske af den allerbedste kvalitet.
Ved I for øvrigt hvordan man laver Rom Punch ? Vi har 2 variationer en stærk og en svag:
Vulkanen Mont Pelee er en aktiv vulkan, som var i udbrud så sent som i 1902, hvorved byen St. Pierre, som på det tidspunkt var Martinique's kulturelle og kommercielle centrum, blev ødelagt. 2 minutter over 8 om morgenen den 18. maj 1902 lyste den del af vulkanen, som vendte mod St. Pierre rødt, eksploderede og udløste en gigantisk ildkugle af overophedet gas, som løb ned over byen og udløste mere energi end en atombombe. Alt hvad der var tilbage af St. Pierre var rygende ruiner. Det estimeres, at 30.000 blev brændt til døde. Vi var inde på et museum, hvor vi så billeder af byen efter ødelæggelsen. Byen så ud som den atombombede Hiroshima. I dag er byen genopbygget, og den er en hyggelig badeby, hvor lystbådene ligger for anker i bugten. Lige syd for St. Pierre var vi inde og se et spændende museum om maleren Paul Gauguin, som boede her en kort periode i 1887, før han tog til Tahiti. Derefter kørte vi op i bjergene på vej mod hovedstaden Fort de France. Vi kørte gennem frodig regnskov og passerede byen Fonds St. Denis og var næsten nået ud til landevejen til Fort de France, da vejen var blokeret af et mudderskred ! Så vi måtte vende om og køre tilbage til St. Pierre .
 |
 |
| Banan plantage på det nordelige Martinique | Endnu rom-destilleri ved St Pierre |
 |
 |
| Udsigt over bugten ved St. Pierre | Bro syd for St. Pierre |
 |
 |
| Besøg i haven ved museet ved St. Pierre for maleren Paul Gauguin | Flot træ på vejen oven for St. Pierre |
 |
|
| Udsigt på østside af Martinique mellem St. Pierre og Ford de France | |
 |
 |
| SALKA Valka for anker i bugten ved Ford de France | Vi mødte her i Fort de France den første i Mac Donal lige ved havnen |
Fra St. Pierre fulgte vi så vejen langs vestkysten mod Fort de France. I
Fort de France fandt vi en Mac Donald for første gang her i Caribien.
Martinique er foreløbig den rigeste ø, som vi har besøgt i Caribien, hvor man
kan købe alt til lidt under danske priser. Priserne her i Caribien er ellers
relativt høje, og vareudvalget ringe. De laveste priser udenfor Martinique har
været på St. Lucia og derefter stigende mod syd - efterhånden som
vareudvalget faldt - til den sidste ø, som vi har besøgt: Union Island. På
Granada, som vi dog ikke har besøgt,
skulle priserne være lave igen.
Vejret her i Caribien har været usædvanligt blæsende i januar. Folk, som vi har talt med, siger, at det har blæst i januar måned mere end sædvanligt. Vi har mærker det, når vi sejler, så blæser det typisk 10 til 15 m. pr. sek. fra nordøst. Ind i mellem kommer der byger "squalls" med regn og vind op til ca. 20 m pr sek. Når vi sejler mod syd, har vi vinden med akten for tværs. Tilsvarende, når vi har sejlet mod nord, har vi vinden imod foran for tværs, og vi går med lille krydsfok og klods-rebet storsejl.
|
|
|
|
|
|
|
Bequia |
Det sidste rejsebrev sluttede på Bequia med nytår 2000. Vi blev endnu nogle dage på Bequia, da det blæste for meget. Vi benyttede bl.a. tiden til at besøge en lokal familie, som vi havde et brev med til fra Rolf i København. Rolf havde boet hos familien i begyndelsen af 80'erne. Det var kun konen, som var hjemme sammen med børnene. Hun kunne godt huske Rolf, som havde arbejdet på øen og boet hos dem sammen med sin datter. Vi blev budt på kaffe og maltøl.
|
|
|
Besøge hos en en lokal familie på Bequia |
Derefter besøgte vi et hvalmuseum. Bequia var i det forrige århundrede især kendt som en hvalfangerstation. På museet var de ved at istandsætte en hvalfangerbåd, som var blevet delvis ødelagt under den sidste orkan i november "Leni". Bequia var ikke blevet direkte ramt af orkanen; men var - som mange andre øer - blevet ramt af en kæmpebølge, som kom fra vest! Den havde bla. ødelagt en masse både og huse, som lå tæt ved stranden.
Vil du se flere billeder fra Bequia? .
Fra Bequia sejlede vi mod syd mod de andre øer i Grenadinerne i hård nordøstlig vind.
 |
|
LADY OF LAMANCA på sydlig kurs nord vest for Bequia. |
Lidt nord for Canouan mødte vi LADY OF LAMANCA fra Humlebæk , de lå på kryds på vej nordpå. De fortalte os over VHF'en at de havde været på Tobago Cays og at de nu var på vej mod Mustique.
Vi gik ind til ved øen Canuan kastede anker i bugten . Vi lå meget uroligt, og selv om vi lå i læ af land, blæste det kraftigt.
Det var vores mening at gå ud til Tobago Cays, som ligger lige syd for Canuan, og som er et coralrev, der rejser sig direkte ud mod Atlanterhavet; men da det blæste mere end 20m/sek., så opgav vi og gik i stedet til en mere beskyttet ankerplads i bugten ved byen Chifton på øen Union Islands. Her lå vi ved en bøje til 80 kr. i døgnet!. Ofte er det nødvendig at lægge sig ved en bøje, fordi en god ankerplads ofte er fyldt op med bøjer eller af andre ankerliggere, så der ikke er plads til at ankre op med tilstrækkelig lang kæde lagt ud.
|
|
|
|
Bequia, udsejlingen fra Admirality bay |
Anduvning af ankerplas på Canuan |
 |
 |
| På vej fra ankerpladsen på Canuan mod Union Island. | Hovedgaden i Chifton på Union Island |
| . | |
 |
 |
| Udsigt over havnen i Chifton på Union Island | En lokal i supermarkedet |
 |
 |
| For anker i havnen i Chifton, Union Island | På vej til Aschton på Union Island møder vi endnu en af de lokale. |
|
|
 |
| Udsigt med syd fra Ashton, Union Island | Ashton, Union Island |
 |
 |
| Udsigt med øst fra Ashton, Union Island | Udsigt fra stranden ved Ashton, Union Island |
 |
 |
| Ashton, Union Island | Ashton, Union Island |
 |
 |
| Ashton, Union Island | Udsigt over Chifton, Union Island |
 |
 |
| Havskilpadde ved Chifton, Union Island | Der var også en enkelt haj |
 |
 |
| Udsigt over ankerpladsen ved Chifton, Union Islan | NETTE for anke i Chifton havn Union Island |
 |
|
| Fra Havnen på Union Island. Palm Island til venstre, Petit St. Vincent i det fjerne mot højre | |
Union Island er en hyggelig lille ø på størrelse med Hven, og vi gik nogle lange ture rundt på øen. Øerne sydpå i Grenadinerne er stadigvæk meget frodige, men der falder tilsyneladende mindre regn end på de nordlige øer St. Vincent og St. Lucia, som begge har regnskov og er ekstrem frodige. På Union Island mødte vi Barbara fra Valby, som havde været gast på MARIE-LUISE og som nu gastede på den norske båd CONCORDIA.
Efter Union Island valgte vi igen at gå nordpå, og vi gik til Villilabou på St. Vincent, hvor vi blev fortøjet til en bøje med en line i land til et palmetræ. Bøjen var gratis hvis vi spiste på restauranten, som havde udlagt bøjen. Så vi roede ind i gummibåden og blev mødt af Robert og Ragner fra SALKA VALKA, som også havde været sydpå og set Grenadinerne. De var nu på vej nordpå igen til Martinique, hvor familien ville komme. Vi måtte introducere dem til den gode rom-punch, som vi tidligere havde smagt sidste gang vi lå i bayen sammen med Gøta fra POLO FLAT. Tilfældigvis var det "Happy Hour", dvs. man får 2 drinks til en drinks pris. Det endte med, at vi blev godt "svimle" , inden vi fik aftensmaden. Efter maden var vi inde og checke vores e-mail på restauranten, som også havde en internet-cafe. Næsten alle steder, hvor vi har været - selv det mest øde - er der en eller flere internet-cafeer. Priserne ligger på ca. 30 kr. for en halv time. Næste morgen var udcheckningskontoret lukket i Villilabou, så jeg blev nødt til at gå til immigrations-myndighederne på politistationen i nabobyen Barroalie for at checke ud. Vi skulle egentlig også have checket ud hos toldmyndighederne i hovedstaden Kingstown; men da vi ikke havde noget at fortolde, så sprang vi dem over.
|
|
|
|
|
|
|
St. Lucia |
|
Derefter sejlede vi tilbage til St. Lucia, hvor vi gik ind i Marigot Bay, som er et såkaldt "Hurricane hole", dvs bugten er så beskyttet, at man kan ligge der under en orkan. Her mødte vi mindsanten MARIE-LUISE igen. Henry havde fået en ny gast med: Peter fra Rungsted Marineservice.
 |
|
| Indsejlingen til Marigot Bay | |
|
|
|
| Marigot Bay, St. Lucia | |
 |
|
| Udsigt over Marigot Bay, St. Lucia | |
 |
, |
| .Udsigt over Marigot Bay, St. Lucia | |
 |
|
| Anduvning af bugten ved La Marin, Martinique | |
I Marigot Bay checkede vi både ind og ud hos myndighederne med tilladelse til at gå ind i Rodney Bay; dette er muligt, hvis man kun skal være i landet i 3 døgn. Om aftenen var vi inde på en af restauranterne sammen med Henry og Peter, hvor vi startede med "Happy Hour" og derefter fik en lækker middag med salatbar og entrecote. Den næste dag tog vi bussen til hovedstaden Castries og Rodney Bay for at undersøge, hvor meget det ville koste for at få båden på land for at få den malet i bunden. Fra Marigot Bay sejlede vi nordpå til Rodney Bay hvor vi lå et par døgn, inden vi fortsatte nordpå til Le Marin på Martinique.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På vej mod La Marin, Martinique |
 |
 |
| Lokal kapsejlads i La Marin, Martinique | |
 |
 |
| Elise på stranden ser på den Lokal kapsejlads i La Marin, Martinique |
Lokal kapsejlads i La Marin, Martinique |
Jeg mangler for øvrigt stadigvæk gaster til hjemturen, som starter fra St.
Thomas i begyndelsen af maj måned 2000. Vi følger med TransARC'en tilbage til
Europa, selv om vi ikke officielt er tilmeldt dette løb. Turen går først til
Bermuda. Derfra fortsætter den videre til Horta på Acorerne, hvor der bliver
lejlighed til at besøge flere af øerne. Turen fortsætter fra Porto Delgado
tilbage til Plymouth i England. Fra Plymouth går turen videre langs den
engelske sydkyst og måske via Amsterdam og de hollandske kanaler til Elben og
derfra via Kielerkanalen hjem til Danmark igen. Vi skal være i Nivå inden den
1. august, hvor jeg skal starte på mit arbejde igen hos Danfoss. Er der nogle,
som er interesserede, så send et e-mail til min adresse "flemming_bitz@hotmail.com"
og/eller kontakt min datter Annette på "2b@email.dk"
eller læs mere om betingelserne for at deltage på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"
Hilsen Elise og Flemming fra det gode skiv "NETTE".
|
