I foråret så vi en annonce i Berlinsketidende om en tur på en uge til Kina Beijing for kun 5000 kr. Vi har aldrig været i Kina, så den tur købte vi .
Turen startede fra Københavns Lufthavn den 21-04 2010. Indtil det sidste øjeblik var vi ikke sikre på, at vi overhovedet kom af sted. Der var nemlig eksploderet en vulkan på Island, som havde sendt så megen aske ned over Europa, at de fleste lande havde lukket alle lufthavne. Kastrup, som vi skulle flyve fra, havde været lukket den sidste uge; men dagen før, vi skulle af sted, åbnede den heldigvis igen. Så vi mødte forventningsfulde op i lufthavnen 3 timer, før vi skulle flyve. Vi kom også af sted som planlagt og ankom rettidigt til Beijing. I lufthavnen blev vi hentet af Bravo Tours guider og blev kørt til hotellet. Vejret var overskyet med støvregn.
Nu må vi blot håbe, at der ikke eksploderer en vulkan i Island igen (Katla), så vi ikke kan komme hjem.
Næste dag skulle vi tidligt op - allerede kl. 530. Vi havde nemlig meldt os til en tur til Den kinesiske Mur. Kl. 630 blev vi hentet på hotellet af en minibus. Derefter samlede vi vores engelsktalende guide op og på 2 andre hoteller hentede vi yderligere 3 turister, som også skulle med på turen.
Turen gik nu ca 1.5 time mod vest ud af byen til Baling - et af flere steder, hvor man kan komme op på muren. Ved foden af muren fik vi taget et billede af hele gruppen, og vi købte den tilhørende billedbog. Derefter startede vandringen på muren op til toppen af et bjerg med en fantastisk udsigt. Jeg er nok den mest fotograferede person på muren - mange gange blev jeg bedt om at være med på billeder med kinesere - de sagde vist nok på kinesisk - at de gerne ville være med på et billede med en flot dansker.
Vis stort kort |
Efter besøget på den Kinesiske mur Var vi inde og se et sted, hvor der blev lavet ting af jade. Vi kunne bla købe en armring til den nette sum af kun 2000kr - Det strakte vores budget ikke til.
Den næste seværdighed, vi skulle se, var lige om hjørnet ca. 4-5 km. Det var en Ming grav, dvs. en gravplads for en af Kinas kejsere fra Ming dynastiet. Kejseren, hvis grav vi skulle se, var død engang i 1600 tallet.
Vi sprang ind i bilen igen. Der var endnu en fabrik, vi skulle se, denne gang en silkefabrik. Vi så bl.a., hvordan en silketråd blev udvundet af kokonen fra en silkeorm. Vi så også, hvordan silken fra kokonen blev behandlet, så den kunne bruges som fyld i en silkedyne. Det var godt nok nogle lækre silketæpper; men Elise mente, at 500 kr. for et tæppe var for meget, og vi sov jo godt nok i vores dundyner derhjemme.
Kokoner med 2 silkeorme strækkes over flere omgange først over det lille stativ, så over det store og til sidst manuelt ud i størrelse med en dyne |
Nu var der tid til at få noget at spise, og vi kørte til en en emaljefabrik, hvor der også var en flot restaurant. Vi fik serveret mindst 20 forskellige retter, der blev serveret i skåle på et roterende fad.
Emalje arbejder | |
Så er frokosten severet | Flot emalje fad |
Vores næste besøg var i en butik, som solgte kinesisk the. Vi fik en lang forklaring og demonstrationer med smagsprøver af mange kinesiske the sorter. De ville selvfølgelig også sælge theen til os; men alle syntes nu, at 400 kroner for den billigste, var i overkanten.
Nu var vi trætte. Især efter vores tur på Den Kinesiske Mur var vi meget trætte i benene; men det var der en kur for. Vi skulle nemlig have gratis fodmassage i en klinik i den Olympiske by. Vi fik straks fødderne i varmt bad - 39 grader varmt - hvorefter fusserne og læggene blev masseret kraftigt. Så skulle vi mærkes under rødderne af en kinesisk mirakel-læge og læses i hånden. Tænk, han fandt ud af, at vi alle fejlede et eller andet i vores lever og nyre og trængte til at få en medicin, som de tilfældigvis solgte. Medicinen ville straks kunne kurere det vi fejlede. Det lød jo godt. Der var bare lige det, at medicinen kostede 800kr. Elise og jeg er begge jyder, så den hoppede vi heller ikke på.
Vores tur til den Kinesiske Mur med diverse ekstra besøg ved at være slut, og vi blev sat af i centrum af byen, hvor alle forretningerne ligger.
På indkøbsgade | |
Tur i rickchau |
I dag har vi været inde på Silkemarkedet og købe ind. Vi gik først ca. en time ned til en metrostation. På vejen gik vi gennem en spændende gade, hvor vi bla var inde og købe masser kinesisk the. Vi brugte vores erfaringer fra gårsdagens the smagningerne til at vælge de rigtige sorter, og vi fik theen til helt andre priser end dem, vi blev tilbudt i går. Med metroen kan man komme overalt i centrum af Beijing, dvs. området inden for 2. ringvej. Første ringvej løber rundt om Den Himmelske Freds Plads. Efter et skift med metroen kom vi til Silkegaden, hvor der ligger nogle store komplekser med markeder. Silkemarkederne er indrettet i et kæmpe højhus. Foruden silke tilbydes alle mulige andre varer. Elise fik købt nogle t-shirts til børnebørnene - forhåbentlig i de rigtige størrelser. Jeg fik købt et memory kort på 16 Gbyte til mit kamera. Vi fik begge købt nye briller, Jeg fik et par i titanium og Elise fik et par uden ramme. Jeg gav 140 kr for mine og Elise 200 kr for sine. Vi mødtes på en restaurant og spiste frokost. Hjemturen til hotellet tog vi i en taxa til 20 kr. - taxa er faktisk så billigt, at det næsten ikke kan betale sig at køre med metro. Metroen har den fordel, at den kører under jorden og uden om myldretidens bilkøer.
I aften skal vi i Peking Operaen - det glæder vi os til.
Kl. 19 blev vi afhentet af vores guide og vandrede i samlet flok - 8 personer - til Peking Operaen, som lå lige om hjørnet. Vi blev bænket ved borde, hvor der var dækket til te og med snacks. Vi så 2 forestillinger - den ene var med en pige, som skulle sejles i en båd ud til kæresten. Næste afdeling var vist nok med en Abe Gud, som kæmpede mod nogle forbrydere.
Det har været en strabadserende dag. Vi blev vækket kl. 6.00 og nåede lige at få morgenmad, inden vi blev hentet på hotellet af vores guide til dagens tur. Derefter kørte vi næsten hele Beijing rundt for at få fyldt bussen med de andre turdeltagere. Dagens program var, at vi skulle besøge 3 trestjernede seværdigheder i Beijing nemlig: Sommer Paladset, Den Forbudte By og Himlens Tempel. Derudover besøgte vi salgssteder for perler, silke og the.
Det sidste hold gæster blev hentet i den nordligvestlige del af Beijing, så turen starte med at vi så Sommerpaladset, som var et af de steder kejseren boede om sommeren. Om vinteren boede han i den Forbudte By. Sommerpaladset er et kæmpe stort kunstigt anlagt parkområde med blandt andet en stor kunstig sø, hvor den kinesiske flåde også holdt øvelser. Vi gik rundt i parken og endte turen med en tur på søen i en båd over til en ø, hvorfra vi gik via Marco Polos bro tilbage til fastlandet.
Indgangen til Sommerpladset | Hej ! |
Marko Polos Bro |
Efter Sommerpaladset passerede vi lige en perlefabrik, som vi passende kunne se. Vi fik også demonstreret, hvordan en østers, der blev åbnet, viste sig at indeholde næsten 20 perler. Vi fik hver en gratis; men det var ikke nok for Elise. Hun blev lokket til at købe en flot halskæde med en stor sort perle.
En østers åbnes og mindst 20 perler pilles ud | |
Er min sorte perle ikke flot? | Så er der dækket op til frokost |
Besøget på perlefabrikken blev afsluttet med, at vi fik velsmagende kinesisk frokost med mindst 10 retter på et roterende bord.
Som sagt boede kejseren i Sommerpaladset om sommeren , og om vinteren boede han i Den forbudte by, som ligger i centrum af Peking. Den Forbudte by er et kæmpe område, som er omgivet af en høj mur. Byen var under kejsertiden forbudt for offentligheden. Den var kun tilgængelig for Kejseren og hans familie konkubiner og Kinas regering. Engang i 1920erne, efter at den sidste kejser var flygtet, blev den omdannet til et museum. Dette område er enormt. Der skulle være 10.000 minus 0,5 værelser - så vi nåede ikke at få set dem allesammen.
Foråret er kommet til Beijing | |
På vej til den sidste seværdighed, Himlens Tempel, kunne vi lige nå at se en
silkefabrik magen til den, som vi besøgte på turen til Den Kinesiske Mur i
fredags. Guiden håbede sikkert på, at de kunne narre os til at købe noget.
Jeg
endte også med at købe "vattæppe" med silkefyld. Prisen var efter
vægt, og mit tæppe vejede 2 kg og kostede 600 kr. Så skulle jeg også kunne sove
som en kejser resten af mine dage - det var nemlig sådant et tæppe kejserne af
Kina sov med. Desuden skulle tæppet kunne
bruges både sommer og vinter og aldrig skulle vaskes. Hvis det endelig bliver
nødvendigt, må det kun vaskes i koldt vand og hårshampoo.
Tæppet er lavet af silke
fra kokoner med 2 silkelarver. Hver silkelarve spinder en tråd på flere
kilometer; men fordi der er 2 larver, som spinder samtidig, bliver trådene
viklet ind i hinanden, så de ikke kan vikles ud og spindes til en silketråd. Det
kan man kun gøre med kokoner, som indeholder 1 silkeorm. 7 kokoner med hver en
silkeorm bruges til at spinde en samlet tråd, og spindingen sker samtidig med,
at trådene vikles af kokonerne, som ligger i vand, mens tråden vikles af de 7
kokoner. Behandlingen af kokoner med 2 orme er helt anderledes. Først
fjernes de 2 silkeorme, hvorefter kokonen spændes ud på et mindre stativ med
flere kokoner ovenpå hinanden. Derefter strækkes kokonerne yderligere ud på et
stort stativ Til sidst trækker 4-5 personer kokonerne ud til størrelsen af et
tæppe. Denne proces gentager sig med lag på lag, indtil tæppet er tykt nok -
dvs. har den rigtige vægt.
En silke tråd spindes ved at trådene fra 7 kokoner, der ligger i vand, vikles af samtidig med at de spindes sammen til en tråd |
Her laves et silkevattæppe af kokoner, som indeholder 2 silkeorm det - her strækkes et lag ud til et tæppe | |
Mit silketæppe pakkes |
Den sidste seværdighed var Himlens Tempel, som ligger i den sydlige del af Beijing. Også dette område er et kæmpe stort parkområde med en masse bygninger centreret omkring selve Himlens Tempel. Dette besøg var også spændende. Desværre blev det regnvejr netop som besøget sluttede; men det var der råd for....
Indgang til Himlens Tempel | Himlens Tempel |
Vi kunne komme i tørvejr på et thehus, der lå ved udgangen af tempelområdet. Her fik vi demonstreret diverse slags the med smagsprøver, og det endte med, at vi lod os lokke til af købe the for 175kr ....
Besøg i thehus med smagsprøver |
Vi stod tidligt op i dag og fik vores morgenmad. Derefter gik vi ind til den Himmelske Feds Plads mid i centrum af Beijing. Det er bla her Maos mausoleum ligger. Mausoleet var lukket, fordi det var mandag - i morgen tidligt vil vi prøve at se Mao igen. Vi forsøgte at komme ind på andre museer; men alle var mandagslukket. Så tog vi en taxa ud til et stort marked: Yasim Markedet, hvor vi osede rundt nogle timer. Hjemturen til hotellet gik vi først en lang tur til en metrostation og tog toget til den nærmeste station ved vores hotel. På den sidste del af turen til hotellet var vi igen på thehus og få smagsprøver. Vi endte med at købe for 150 kr. the.
Elise foran bagsiden af Maos mausoleum | Flemming ved Maos mausoleum |
Skulptur ved Maos mausoleum | |
Et af de nye flotte huse i Beijing | Metro |
Hotel lobby |
Den sidste hele dag i Beijing benyttede vi til en bytur og shopping. Vi stod tidlig op. Efter morgenmaden gik vi ind til centrum. Vi skulle ind og se liget af Mao i hans mausoleum på den Himmelske Freds Plads. Vi blev dog slemt skuffet. Hele pladsen var afspærret af politi. Vi spurgte flere om de vidste hvad årsagen var; men ingen vidste noget.
Vi opgav og gik vi ind på byplansmuseet, som ligger ved den sydøstlige hjørne af pladsen. Det var ret spændende, der var bygget en model af det centrale Beijing, hvor alle huse var gengivet i lille format. Modellen gav et meget fint overblik over byen, især var modellen af den østligen nye moderne del meget intonerende. På bymuseet var vi også inde og se en 3d film af Beijings udvikling gennem århundrederne.
Vi går i stedet på By Planlægningsmuseet - Her er et miniature-vue ud over Den Forbudte By med Den Himmelske Freds Plads til venstre |
Efter besøget på bymuseet gik vi til en gade, som ligger lige syd for Den himmelske Freds Plads. Gaden ligger eksakt på nord-syd aksen. Her var der butikker med alle de kendte mærkevare. Elise inde og købe nogle ting hos Hennes & Mauritz. Der var også butikker med billiger souvenirs, hvor vi fik forsynet os. Der var minsandten også en gammel sporvogn, som kørte op gennem gaden.
Turen gik nu videre med metroen til en stor indkøbsgade, som går øst for Den Himmelske Freds Plads, parallel med nord-syd aksen. På gaden var der flere store varehuse, som vi var inde og ose i. Vi fik også taget vores de sidste billeder fra Beijing - viste det sig!....
Vi manglede stadigvæk nogle ting, som Elise mente vi kun kunne få på Silkemarkedet - det marked vi var på forleden. Så vi sprang igen på metroen for at køre til Silkemarkedet. Ved indgangen til metroen måtte vi køre al vores håndbagage igennem et røntgen-scanner - også kameraet. På vej op fra metroen, var der et mindre marked, hvor Elise bla. fik købt en hob silke-t-shirts, og jeg fik købt en I-Phone med WiFi til 300 kr. - det er helt sikkert en kopi til den pris; men den virker godt nok. Jeg var med ekspedienten på en Mac Donald for at checke WiFi forbindelsen, og den virkede. Jeg kunne se min hjemmeside og Yahoo. Vi fortsatte nu op på Silkemarkedet - en stor 7-8 etagers bygning. På markedet ville jeg lige tage et billede; men mit fine Canon spejlrefleks-kamera - ville sku ikke starte! Jeg prøvede alt; men uden resultat kameraet forblev slukket. Jeg er bange for, at et eller andet i elektronikken eller software, måske er blevet nulstillet, da kameraet blev kørt gennem røntgenscanneren i metroen. Elise fik købt de sidste gaver hvorefter vi tog en taxa tilbage til hotellet.
Vi stod igen tidligt op. Kl 11 mødtes vi med vores guide og alle de andre BravoTourister og blev kørt til lufthavnen. Omkring kl. 14 lettede vi og kl. 19 lande vi - uden vulkanforsinkelse - til tiden - efter 9 timers flyvning - i København. Vi fik også uden problemer vores bagage og tog metroen til Vandløse for at skifte til S-toget til Frederikssund. På S-togsstationen opdagede jeg at jeg manglede min lille rygsæk bla. med min compuer og alle gaverne, den jeg havde haft med i flyet som håndbagage!!. Den måtte være glemt et eller andet sted - sandsynligvis i lufthavnen. Sidst jeg kunne huske, at jeg havde haft rygsækken, var mens vi ventede på vores bagage, da jeg var ved at montere mit sim-kort i min fine nye kinesiske IPone. Vi måtte hurtig tilbage til lufthavnen. Vi var lige kommet ind i metroen igen, da min nye kinesiske IPhone ringede; men jeg var ikke hurtig nok til at betjene den nye teknologi, så jeg mistede sku opkaldet. Der var imidlertid lagt et telefonnummer, som jeg ringede tilbage til. Det viste sig at være politiet i lufthavnen, som kunne meddele mig, at de havde fundet min lille rygsæk ved bagagebåndet.. Puha det var godt! .Vi fortsatte med metroen tilbage til lufthavnen og fik rygsækken udleveret. Hvorefter vi genoptog vores afbrudte tur mod Frederikssund. Vi ankom - uden yderlige sindsoprivende hændelser - ved 23 tiden.
En dejlig og begivenhedsrig forårstur til Beijing, Kina var slut.
Ovenstående billeder er kun et lille udvalg af de billeder, vi har taget, Vil du
se flere biller, kan du bladre i vores billedalbum fra turen.
Under Album vælger du billeder fra den dag, du vil se. Hvis du klikke i
det øverste højre hjørne kommer du til en fuldskærms-version af albummet